7.4.2011 DA Den Europæiske Unions Tidende L 93/16
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 331/2011
af 6. april 2011
om ændring af forordning (EF) nr. 1120/2009 for så vidt angår anvendelsen af arealer til produktion af hamp inden for rammerne af gennemførelsen af den generelle arealbetalingsordning, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 , særlig artikel 39, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge er arealer, der anvendes til produktion af hamp, kun berettiget til direkte betalinger, hvis de anvendte sorter højst har et indhold af tetrahydrocannabinol på 0,2 %.
(2) Ifølge finder artikel 39 i nævnte forordning anvendelse for områder omfattet af den generelle arealbetalingsordning.
(3) Ifølge af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere er det en betingelse for krav på rettigheder for arealer med hamp, at der anvendes frø af sorter, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, bortset fra sorterne Finola og Tiborszallasi, og ifølge nævnte forordning skal disse frø være certificeret.
(4) Finland og Ungarn har tilsendt Kommissionen data vedrørende indholdet af tetrahydrocannabinol i Finola, der dyrkes i Finland, og Tiborszállási, der dyrkes i Ungarn, som viser, at det pågældende indhold i de seneste år har været på under niveauet på 0,2 %.
(5) På basis af denne oplysning finder Kommissionen, at disse hampesorter bør være støtteberettigede i de respektive medlemsstater.
(6) Forordning (EF) nr. 1120/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: