Indholdsfortegnelse
(Kommissionens direktiv 2011/34/EU af 8. marts 2011 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage flurochloridon som aktivstof og om ændring af Kommissionens beslutning 2008/934/EF)
Bilag I til direktiv 91/414/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Rækken vedrørende flurochloridon i bilaget til beslutning 2008/934/EF udgår.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. november 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende love og bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. december 2011.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
1. Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til direktiv 91/414/EØF senest den 30. november 2011 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flurochloridon som aktivstof.
Inden da skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til direktiv 91/414/EØF vedrørende flurochloridon er overholdt, dog ikke betingelserne i del B vedrørende dette aktivstof, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet, jf. betingelserne i direktivets artikel 13.
2. Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder flurochloridon, enten som eneste aktivstof eller som ét af flere aktivstoffer, som alle er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF pr. 31. maj 2011, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i bilag VI til direktiv 91/414/EØF på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til nævnte direktiv, idet der samtidig tages højde for del B i bilag I til direktivet vedrørende flurochloridon. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i -.
Derefter skal medlemsstaterne:
a) hvis det drejer sig om et middel, der indeholder flurochloridon som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. maj 2015, eller
b) hvis det drejer sig om et produkt, der indeholder flurochloridon som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. maj 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagetrækning i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.
Dette direktiv træder i kraft den 1. juni 2011.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2011.
EFT L 224 af 21.8.2002, s. 23.
EUT L 333 af 11.12.2008, s. 11.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, »Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance flurochloridone«. EFSA Journal 2010;8(12):1869. [66 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1869. Foreligger online: www.efsa.europa.eu/efsajournal.htm
R42819: (4RS)-4-(chlormethyl)-1-[3-(trifluormethyl)phenyl]pyrrolidin-2-on.
EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10.
Følgende indsættes sidst i tabellen i bilag I til direktiv 91/414/EØF:
| Nr. | Almindeligt anvendt navn, identifikationsnummer | IUPAC-navn | Renhed | Ikrafttrædelse | Udløbsdato for stoffets optagelse i listen | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|
| »342 | Flurochloridon CAS-nr.: 61213-25-0 CIPAC-nr.: 430 | (3RS,4RS;3RS,4SR)-3-chlor-4-chlormethyl-1- (α,α,α-trifluor-m-tolyl)-2-pyrrolidon | ≥ 940 g/kg Relevante urenheder: Toluen: højst 8 g/kg | 1. juni 2011 | 31. maj 2021 | DEL A Må kun tillades anvendt som herbicid. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om flurochloridon, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 4. februar 2011. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne: 1. være særligt opmærksomme på risikoen for planter og vandorganismer, der ikke er målarter 2. være særligt opmærksomme på at beskytte grundvandet, når aktivstoffet anvendes i områder med følsom jordbund og/eller ekstreme vejrforhold. Godkendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. De berørte medlemsstater sikrer, at ansøgeren forelægger Kommissionen yderligere bekræftende oplysninger om: 1. relevansen af andre urenheder end toluen 2. det økotoksikologiske testmateriales overensstemmelse med de tekniske specifikationer 3. relevansen af grundvandsmetabolitten R42819 (4RS)-4-(chlormethyl)-1-[3-(trifluormethyl)phenyl]pyrrolidin-2-on 4. flurochloridons eventuelle hormonforstyrrende egenskaber. De berørte medlemsstater sikrer, at ansøgeren forelægger Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i punkt 1 og 2, senest den 1. december 2011 de oplysninger, der er omhandlet i punkt 3, senest den 31. maj 2013 og de oplysninger, der er omhandlet i punkt 4, senest to år efter vedtagelsen af OECD’s retningslinjer for testning af hormonforstyrrende stoffer.» |
Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.