Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2011 af 24. februar 2011 om oplysninger, som skal forelægges forud for oprettelse eller ændring af en funktionel luftrumsblok EØS-relevant tekst)
Ved denne forordning fastsættes der krav til:
1) hvilke oplysninger de berørte medlemsstater skal forelægge for Kommissionen, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) samt andre medlemsstater og interesserede parter, før en funktionel luftrumsblok oprettes eller ændres
2) procedurerne for udlevering af oplysninger til og afgivelse af bemærkninger fra de parter, som nævnes i nr. 1), inden Kommissionen underrettes om den funktionelle luftrumsblok.
Med henblik på denne forordning finder definitionerne i anvendelse.
Derudover finder følgende definitioner anvendelse:
»berørte medlemsstater«: de medlemsstater, der indbyrdes er blevet enige om at oprette en funktionel luftrumsblok i henhold til forordning (EF) nr. 550/2004
»interesserede parter«: de tredjelande, der er naboer til en funktionel luftrumsblok, relevante luftrumsbrugere eller sammenslutninger af luftrumsbrugere, faglige sammenslutninger og luftfartstjenesteudøvere, der støder op til den funktionelle luftrumsblok.
De berørte medlemsstater skal i fællesskab forelægge de oplysninger, der er fastsat i bilaget til denne forordning, med henblik på at dokumentere, at kravene i er opfyldt.
1. De berørte medlemsstater forelægger senest den 24. juni 2012 de oplysninger, der er fastsat i bilaget til denne forordning. Senest en uge efter at have modtaget oplysningerne stiller Kommissionen dem til rådighed for EASA, andre medlemsstater og interesserede parter, således at disse kan afgive deres bemærkninger.
2. Bemærkningerne fra EASA, andre medlemsstater og interesserede parter forelægges Kommissionen senest to måneder efter, at oplysningerne er modtaget. Kommissionen meddeler hurtigst muligt de modtagne bemærkninger og egne bemærkninger til de berørte medlemsstater.
3. De berørte medlemsstater overvejer på behørig vis de modtagne bemærkninger, inden de opretter deres funktionelle luftrumsblok.
1. I denne forordning betragtes en oprettet funktionel luftrumsblok som ændret, hvis en foreslået ændring skal medføre ændringer i den funktionelle luftrumsbloks fastlagte dimensioner.
2. Mindst seks måneder inden en ændring gennemføres, skal de berørte medlemsstater i fællesskab underrette Kommissionen om den foreslåede ændring og forelægge oplysninger om ændringerne og i givet fald ajourføre de oplysninger, der blev forelagt i forbindelse med oprettelsen af den funktionelle luftrumsblok. Senest en uge efter at have modtaget oplysningerne stiller Kommissionen dem til rådighed for EASA, andre medlemsstater og interesserede parter, således at disse kan afgive deres bemærkninger.
3. Bemærkningerne fra EASA, andre medlemsstater og interesserede parter forelægges Kommissionen senest to måneder efter, at oplysningerne er modtaget. Kommissionen meddeler hurtigst muligt de modtagne bemærkninger og egne bemærkninger til de berørte medlemsstater.
4. De berørte medlemsstater overvejer på behørig vis de modtagne bemærkninger, inden de ændrer deres funktionelle luftrumsblok.
Berørte medlemsstater, der allerede har oprettet en funktionel luftrumsblok forud for denne forordnings ikrafttræden, skal sikre, at de oplysninger, som kræves ifølge bilaget, og som ikke allerede er indgivet som led i deres underretning, forelægges Kommissionen senest den 24. juni 2012.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2011.
1. De berørte medlemsstater skal specificere:
a) kontaktpunktet for den funktionelle luftrumsblok
b) den funktionelle luftrumsbloks fastlagte dimensioner
c) de i fællesskab udpegede lufttrafiktjenester og vejrtjenester, hvis dette er relevant, og deres respektive ansvarsområder
d) lufttrafiktjenester, der udøver deres tjenester uden certificering efter , og deres respektive ansvarsområder.
2. De berørte medlemsstater forelægger følgende oplysninger om de indgåede ordninger for oprettelse eller ændring af den funktionelle luftrumsblok, herunder:
a) en kopi af de dokumenter, der afspejler de berørte medlemsstaters indbyrdes aftale om at oprette den funktionelle luftrumsblok
b) oplysninger om ordningen mellem de nationale tilsynsmyndigheder i den funktionelle luftrumsblok
c) oplysninger om ordningen mellem lufttrafiktjenesterne i den funktionelle luftrumsblok
d) oplysninger om ordninger mellem de kompetente civile og militære myndigheder med hensyn til deres medvirken i den funktionelle luftrumsbloks ledelsesstruktur.
3. De berørte medlemsstater kan henvise til oplysninger, der allerede er forelagt Kommissionen som led i gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.
De berørte medlemsstater skal forelægge oplysninger, herunder dokumentation, vedrørende kravene i .
Følgende oplysninger forelægges i relation til risikoanalysen for den funktionelle luftrumsblok:
a) den fælles sikkerhedspolitik eller planer om at etablere en fælles sikkerhedspolitik
b) en beskrivelse af ordningerne vedrørende håndtering af efterforskning af ulykker og hændelser og af planer for indsamling, analyse og udveksling af sikkerhedsdata
c) en beskrivelse af, hvordan sikkerheden håndteres for at undgå en forringelse af sikkerhedspræstationerne inden for den funktionelle luftrumsblok
d) en beskrivelse af de ordninger, hvormed der foretages en tydelig identifikation og fordeling af ansvarsområder og grænseflader angående fastsættelse af sikkerhedsmål, sikkerhedstilsyn og de ledsagende håndhævelsesforanstaltninger med hensyn til udøvelse af luftfartstjenester inden for den funktionelle luftrumsblok
e) dokumentation og/eller erklæringer om, at der er foretaget en sikkerhedsvurdering, som omfatter fareidentifikation, risikovurdering og -begrænsning, før der indføres operationelle ændringer som følge af oprettelsen eller ændringen af den funktionelle luftrumsblok.
De berørte medlemsstater forelægger følgende oplysninger:
a) en beskrivelse af forbindelserne til de relevante netfunktioner for luftrumsstyring og lufttrafikregulering, der er omhandlet i , herunder koordinering, ordninger og procedurer med henblik på at nå frem til en optimal udnyttelse af luftrummet
b) i henseende til luftrumsstyring inden for den funktionelle luftrumsblok, som ikke er omfattet af de netfunktioner, der er nævnt i , forelægges der oplysninger om:
— ordningerne for en integreret luftrumsstyring
— bestemmelserne angående deling af data vedrørende luftrumsstyring
— ordningerne for et effektivt samarbejde om beslutningstagning
c) for så vidt angår en tidstro koordinering inden for den funktionelle luftrumsblok:
— en beskrivelse af, hvordan aktiviteter styres på tværs af landegrænser, hvis der skabes nye områder som følge af oprettelsen eller ændringen af den funktionelle luftrumsblok.
De berørte medlemsstater forelægger oplysninger til dokumentation for, at udformningen af ruter og gennemførelsen af den funktionelle luftrumsblok hænger sammen med og er opstillet inden for den proces, der er etableret med henblik på den overordnede koordinering, udvikling og gennemførelse af det europæiske rutenet som omhandlet i .
De berørte medlemsstater kan henvise til oplysninger, der allerede er forelagt Kommissionen som led i gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.
De berørte medlemsstater forelægger erklæringer om, at:
a) der er foretaget en cost benefit-analyse efter sædvanlig praksis i erhvervslivet, bl.a. med anvendelse af en tilbagediskonteret pengestrømsanalyse
b) cost-benefit-analysen giver et konsolideret overblik over konsekvenserne for civile og militære luftrumsbrugere af oprettelsen eller ændringen af den funktionelle luftrumsblok
c) cost-benefit-analysen viser et samlet set positivt finansielt resultat (nettonutidsværdi eller intern rente) for oprettelsen eller ændringen af den funktionelle luftrumsblok
d) den funktionelle luftrumsblok bidrager til at mindske luftfartens miljøpåvirkninger
e) værdierne for omkostninger og fordele, deres kilder og de antagelser, der ligger til grund for cost benefit-analysen, dokumenteres
f) de væsentligste interessenter er hørt og har givet tilbagemeldinger om anslåede omkostninger og fordele for deres operationers vedkommende.
De berørte medlemsstater forelægger oplysninger til dokumentation for, at overførslen af ansvaret for flyvekontrollen er glidende og fleksibel inden for den funktionelle luftrumsblok. Dette omfatter følgende oplysninger om de ændringer, som introduceres ved oprettelsen eller ændringen af den funktionelle luftrumsblok:
a) en beskrivelse af ordningerne for udbuddet af lufttrafiktjenester på tværs af landegrænser
b) de indgåede ordninger med henblik på at forbedre samarbejdsprocedurer mellem de berørte lufttrafiktjenester inden for den funktionelle luftrumsblok og yderligere planlagte aktiviteter med henblik på at forbedre koordineringen
c) en beskrivelse af de ordninger, som er indgået for at forbedre koordineringsprocedurerne mellem de berørte civile og militære lufttrafiktjenester og yderligere planlagte initiativer med henblik på at forbedre koordinationen i overensstemmelse med princippet om en fleksibel udnyttelse af luftrummet
d) en beskrivelse af de ordninger, som er indgået for at forbedre koordineringsprocedurerne med de tilstødende lufttrafiktjenester, og yderligere planlagte initiativer med henblik på at forbedre samarbejdet.
De berørte medlemsstater skal forelægge oplysninger om de disponible planer for, hvordan der opnås en harmoniseret organisation og klassifikation af forskellige luftrumskonfigurationer inden for den funktionelle luftrumsblok. Planerne skal omfatte:
a) principperne for luftrumsklassifikation og organisationen af luftrummet for den funktionelle luftrumsblok
b) ændringerne af luftrumskonfigurationen som følge af harmoniseringen inden for den funktionelle luftrumsblok.
De berørte medlemsstater skal forelægge en liste over eksisterende regionale aftaler, som er indgået i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat ved bilag 11 i konventionen angående international civil luftfart, af relevans for oprettelsen og driften af den funktionelle luftrumsblok.
De berørte medlemsstater skal forelægge en liste over eksisterende aftaler, der er indgået af en eller flere af de berørte medlemsstater, herunder aftaler med tredjelande, der har relevans for oprettelsen og driften af den funktionelle luftrumsblok.
9.1. De berørte medlemsstater skal forelægge oplysninger om de ordninger, der er indgået med henblik på at lette sammenhængen med de EU-dækkende præstationsmål, der er omhandlet i .
9.2. De berørte medlemsstater kan henvise til oplysninger, som allerede er forelagt Kommissionen i medfør af bestemmelsen i .