Indholdsfortegnelse
(Kommissionens direktiv 2011/15/EU af 23. februar 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet)
Direktiv 2002/59/EF ændres således:
1) Artikel 12, stk. 1, litra b), affattes således:
»b) for de i bilag I til MARPOL-konventionen omhandlede stoffer, sikkerhedsdatabladet med oplysning om produkternes fysisk-kemiske kendetegn, herunder, hvis det er relevant, deres viskositet udtrykt i cSt ved 50 °C og deres densitet ved 15 °C samt de øvrige oplysninger, der er i overensstemmelse med IMO-resolution MSC.286(86).«
2) Bilag II erstattes af bilag I til nærværende direktiv.
3) Bilag IV erstattes af bilag II til nærværende direktiv.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden for en frist på 12 måneder fra dets ikrafttræden med forbehold af den i fastsatte gennemførelsesdato for så vidt angår fiskerfartøjer. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse retsforskrifter. Når medlemsstaterne vedtager disse retsforskrifter, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv eller være ledsaget af en sådan henvisning, når de offentliggøres. Medlemsstaterne bestemmer, hvordan henvisningen udformes.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2011.
EUT L 131 af 28.5.2009, s. 101.
Fiskerfartøjer med en længde overalt på over 15 meter skal udstyres med et automatisk identifikationssystem (AIS), som fastsat i artikel 6a, i henhold til følgende tidsplan:
— fiskerfartøjer med en længde overalt på eller over 24 meter, men under 45 meter: senest den 31. maj 2012
— fiskerfartøjer med en længde overalt på eller over 18 meter, men under 24 meter: senest den 31. maj 2013
— fiskerfartøjer med en længde overalt på over 15 meter, men under 18 meter: senest den 31. maj 2014.
— Nybyggede fiskerfartøjer med en længde overalt på over 15 meter skal opfylde udstyrskravet i artikel 6a fra den 30. november 2010.
Passagerskibe uanset størrelse og alle andre skibe med en bruttotonnage på mindst 300, der er i international fart og anløber en havn i en af medlemsstaterne, skal være udstyret med et automatisk identifikationssystem (AIS) i overensstemmelse med de tekniske og funktionsmæssige standarder i kapitel V i SOLAS. Passagerskibe uanset størrelse og alle andre skibe med en bruttotonnage på mindst 3 000, der er i international fart, og anløber en havn i en medlemsstat, skal være udstyret med et system til registrering af rejsedata (VDR) i overensstemmelse med de tekniske og funktionsmæssige standarder i kapitel V i SOLAS. Lastskibe, der er bygget før den 1. juli 2002, kan være udstyret med et forenklet system til registrering af rejsedata (S-VDR), der opfylder de tekniske og funktionsmæssige standarder, der er fastsat i overensstemmelse med kapitel V i SOLAS.
Passagerskibe uanset størrelse og alle andre skibe med en bruttotonnage på mindst 300, der ikke er i international fart, skal være udstyret med et automatisk identifikationssystem (AIS) i overensstemmelse med de tekniske og funktionsmæssige standarder i kapitel V i SOLAS.
a) Passagerskibe uanset størrelse og alle andre skibe med en bruttotonnage på mindst 3 000, der er bygget efter den 1. juli 2002, og som ikke er i international fart, skal være udstyret med et automatisk system til registrering af rejsedata (VDR) i overensstemmelse med de tekniske og funktionsmæssige standarder i kapitel V i SOLAS.
b) Lastskibe med en bruttotonnage på mindst 3 000, der er bygget før den 1. juli 2002, og som ikke er i international fart, skal være udstyret med et system til registrering af rejsedata (VDR) eller et forenklet system til registrering af rejsedata (S-VDR) i overensstemmelse med de tekniske og funktionsmæssige standarder i kapitel V i SOLAS.
a) Medlemsstaterne kan fritage passagerskibe med en længde på under 15 meter eller en bruttotonnage på under 300, der ikke er i international fart, fra de krav vedrørende AIS, der er fastsat i dette bilag.
b) Medlemsstaterne kan fritage passagerskibe med en bruttotonnage på mindst 300, men mindre end 500, der kun sejler i indenrigsfart og uden for de ruter, der normalt benyttes af andre skibe, som er udstyret med AIS, fra de krav vedrørende AIS, der er fastsat i dette bilag.
Medlemsstaterne kan fritage skibe fra kravet vedrørende VDR eller S-VDR som følger:
a) Passagerskibe, der kun sejler i andre havområder end dem, der er omfattet af klasse A, jf. , kan fritages fra kravene vedrørende VDR.
b) Skibe, der ikke er ro-ro-passagerskibe, og som er bygget før den 1. juli 2002, kan fritages fra kravet om et VDR, hvis det kan dokumenteres, at sammenkoblingen af et VDR med det eksisterende udstyr på skibet er urimelig og uladsiggørlig.
c) Lastskibe i international eller ikke-international fart, der er bygget før den 1. juli 2002, kan fritages fra kravet om et S-VDR, hvis sådanne skibe tages permanent ud af drift senest to år efter den gennemførelsesdato, der er fastsat i kapitel V i SOLAS.
EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1.«
Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan navnlig træffe nedenstående foranstaltninger, hvis den i overensstemmelse med folkeretten konstaterer, at det er nødvendigt at afværge, imødegå eller undgå overhængende alvorlig risiko for dens kyster eller dermed forbundne interesser, andre skibes sikkerhed, deres besætningers, passagerers eller befolkningens sikkerhed eller risiko for miljøet som følge af en ulykke, en hændelse eller en situation som beskrevet i artikel 17, hvori et skib er involveret:
a) begrænse skibets bevægelser eller påbyde det en bestemt rute. Dette krav indskrænker ikke skibsførerens ansvar for sikker sejlads
b) pålægge skibsføreren at bringe risikoen for miljøet eller søfartssikkerheden til ophør
c) sætte et evalueringshold om bord, som skal bedømme risikoens omfang, bistå skibsføreren med at afhjælpe situationen og holde den kompetente kyststation underrettet
d) pålægge skibsføreren at søge nødområde i tilfælde af overhængende fare eller påbyde lodsning eller bugsering af skibet.
Hvis et skib bugseres i henhold til en bugserings- eller redningsaftale, kan de foranstaltninger, der træffes af den kompetente myndighed i en medlemsstat efter litra a) og d), ligeledes omfatte det involverede hjælpe- eller redningsmandskab og de involverede bugserbåde.«