Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) nr. 110/2011 af 8. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS), for så vidt angår et passende indberetningsformat, de resultater, der skal indberettes, og kriterierne for kvalitetsmåling i forbindelse med ESSPROS-modulet om netto sociale ydelser EØS-relevant tekst)
1. Indberetningsformatet og de resultater, der skal indberettes i forbindelse med modulet om netto sociale ydelser, er fastlagt i bilag I.
2. Kriterierne for måling af datakvaliteten i forbindelse med modulet om netto sociale ydelser er fastlagt i bilag II.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2011.
Dataene om netto sociale ydelser (i snæver forstand) indberettes i det af Kommissionen fastlagte format.
Følgende variabler skal indberettes:
1.1. Gennemsnitlige specificerede skattesatser (GSS) og gennemsnitlige specificerede satser for sociale bidrag (GSSSB) opdelt efter både:
— den detaljerede klassificering af kontante sociale ydelser, jf. tillæg 1 til ESSPROS-håndbogen
— de ordninger, der er opført i tabellen »liste over ordninger«, jf. bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1322/2007 .
1.2. Residuale skattefordele (skal kun indberettes, hvis der ikke er taget direkte højde for dem i forbindelse med GSS og/eller GSSSB).
De enkelte residuale skattefordele skal opdeles efter funktioner svarende til listen over risici og behov, jf. , på første klassificeringsniveau.
Residuale skattefordele angives i national valuta.
1.3. Netto sociale ydelser (i snæver forstand) opdelt efter både:
— den detaljerede klassificering af sociale ydelser, jf. tillæg 1 til ESSPROS-håndbogen
— de ordninger, der er opført i tabellen »liste over ordninger«, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1322/2007 (der skal også angives data på »niveauet for alle ordninger«, som svarer til summen af alle ordningerne).
De netto sociale ydelser fremkommer ved at forbinde de sociale bruttoydelser, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1322/2007, med de under punkt 1.1 og 1.2 opførte variabler.
De detaljerede klassificeringer og definitioner, der skal anvendes i forbindelse med denne forordning, er fastlagt i ESSPROS-håndbogen, som er udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne.
EUT L 294 af 13.11.2007, s. 5.
I overensstemmelse med skal den årlige kvalitetsvurdering af indsamlingen af data om netto sociale ydelser ske efter følgende kvalitetskriterier: relevans, nøjagtighed, aktualitet, punktlighed, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed og kohærens.
Medlemsstaterne skal levere oplysninger vedrørende:
1.1. Kontaktoplysninger om den, der udarbejder dataene.
2.1. Datakildernes dækning: anvendte kildetyper (registre eller andre administrative kilder, undersøgelser, skøn); oplysninger om de ordninger/funktioner, der er omfattet af de forskellige typer kilder; redegørelse for problemer med datakildernes dækning, som betyder, at der må anvendes skønnede data.
2.2. De metoder og antagelser, der anvendes i forbindelse med skøn, når datakildernes dækning er ufuldstændig:
— administrative data
— undersøgelser
— modellering
— andet (præciseres).
2.3. Revisioner af statistikker
— ændringer i de anvendte datakilder
— ændringer i metoderne og antagelserne til skønsmæssig ansættelse af data
— revisioner af data som følge af tilpasninger af koncepter (f.eks. tilpasninger i nationalregnskabet)
— revisioner af data som følge af forelæggelsen af endelige statistikker
— revisioner af data som følge af kvalitetskontrol
— beskrivelse af datarevisionspolitikken.
3.1. Geografisk sammenlignelighed
— afvigelser fra fuld dækning i de endelige data
— afvigelser fra ESSPROS-metodologien
— oplysninger om årsagerne til afvigelserne og de anvendte metoder
— vurdering af disse afvigelsers indvirkning på sammenligneligheden.
3.2. Sammenlignelighed over tid
— beskrivelse af forholdet mellem dækningen af de historiske data og dækningen af de aktuelle data
— beskrivelse af sammenligneligheden mellem de historiske data og de aktuelle data.
4.1. Beskrivelse af landets dataformidlingspolitik.
4.2. Beskrivelse af de metadata/den metodologi, der stilles til rådighed for brugerne.
5.1. Beskrivelse af, hvordan de statistiske oplysninger opfylder brugernes nuværende og eventuelle kommende behov.
Der skal forelægges kvalitetsrapporter om modulet om netto sociale ydelser én gang om året.
Rapporten om år N sendes til Kommissionen (Eurostat) senest den 31. januar i år N + 3.
Oplysningerne om dataenes kvalitet skal fremsendes i det af Kommissionen (Eurostat) fastlagte format.
EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.