Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) nr. 34/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 288/2009 for så vidt angår EU-støtte til skolefrugtordningen)
I forordning (EF) nr. 288/2009 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 4, stk. 1, affattes således:
»1. Medlemsstater, der indfører en skolefrugtordning, kan ansøge om den støtte, der er nævnt i , for en eller flere perioder, der løber fra 1. august til 31. juli, ved at give Kommissionen meddelelse om deres strategi senest den 31. januar i det år, hvor den første periode starter. Strategien skal ledsages af støtteansøgningen, der udfærdiges efter modellen i bilag IIa, også når strategien omfatter mere end ét år.«.
2) I artikel 5, stk. 1, affattes indledningen således:
»Følgende omkostninger eksklusive merværdiafgift (moms) kommer i betragtning til den EU-støtte, der omhandles i :«.
3) Artikel 6, stk. 2, litra e), nr. ii), affattes således:
»ii) kontrol-, evaluerings- og/eller kommunikationsforanstaltninger.«.
4) I artikel 7, stk. 1, indsættes følgende som litra aa):
»aa) kun at anvende støtten til kontrol og evaluering af skolefrugtordningen, jf. artikel 12, eller til kommunikation«.
5) I artikel 10, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) Sidst i litra b) udgår ordet », og«.
b) Følgende tilføjes som litra d):
»d) de relevante bilag fastlægges af medlemsstaterne.«.
6) Artikel 14 affattes således:
»Artikel 14
Plakat for EU-skolefrugtordningen
1. Medlemsstater, der deltager i EU-skolefrugtordningen, skal informere offentligheden om, at ordningen har modtaget økonomisk støtte fra Den Europæiske Union. Medlemsstaterne kan med henblik herpå anvende en plakat, der opfylder minimumskravene i bilag III, og som permanent skal være anbragt ved den deltagende undervisningsinstitutions hovedindgang på et sted, hvor den er synlig og let at læse.
2. Beslutter en medlemsstat, at den ikke vil anvende den i stk. 1 omhandlede plakat, redegør medlemsstaten i sin strategi klart for, hvordan den agter at informere offentligheden om, at dens ordning modtager økonomisk støtte fra Den Europæiske Union. Websteder eller andre former for oplysning eller offentliggørelse vedrørende en medlemsstats skolefrugtordning skal under alle omstændigheder bære Europaflaget og nævne EU-skolefrugtordningen og den finansielle støtte fra Den Europæiske Union.
3. Henvisninger til den økonomiske støtte, som Den Europæiske Union har bidraget med, skal være mindst lige så synlige som henvisninger til bidrag fra andre private eller offentlige organer, der støtter en medlemsstats ordning.
4. Medlemsstaterne kan fortsat anvende plakater og andre informationsmidler, der er trykt inden den 31. januar 2011 på grundlag af den lovgivning, der var gældende på produktionstidspunktet, indtil den 31. august 2012.«.
7) I artikel 15 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, andet afsnit, litra a), affattes således:
»a) resultaterne af den overvågning, der er fastsat i artikel 12, stk. 1«.
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Ændrer en medlemsstat den i artikel 3 omhandlede strategi, skal den meddele Kommissionen sin nye strategi via e-mail til den mail-adresse, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, senest den 31. januar det følgende år.«.
8) Et nyt bilag IIa, der affattes som angivet i bilaget til denne forordning, indsættes.
9) I bilag III affattes sidste led således:
» »[Undervisningsinstitutionen (f.eks. børnehaven/børnehaveklassen/skolen)] deltager i EU-skolefrugtordningen, der er støttet med EU-midler.« Plakaten skal indeholde Den Europæiske Unions symbol.«.
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2011.
EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
Støtteansøgning, som medlemsstaterne skal indgive i henhold til artikel 4, stk. 1
| Medlemsstat | |||
|---|---|---|---|
| Skoleår | |||
| Vejledende tildeling af støtte, jf. artikel 4, stk. 3, og bilag II, udtrykt i EUR | |||
| Q1 | Mulighed for at anvende mere end den vejledende tildeling, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, og bilag II | Ja | Nej |
| Q2 | Hvis nej til Q1: ansøgt tildeling i EUR | (tal) | (blokbogstaver) |
| Q3 | Hvis ja til Q1: ansøgt maksimal yderligere tildeling i EUR (ud over den vejledende tildeling) | (tal) | (blokbogstaver)« |