KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1193/2010
af 16. december 2010
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Maine-Anjou (BOB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer, særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Frankrigs anmodning om registrering af betegnelsen »Maine-Anjou« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende .
(2)
Italien har gjort indsigelse mod denne registrering i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006. Indsigelsen er blevet fundet relevant i henhold til artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning.
(3)
Indsigelsen vedrørte den manglende overholdelse af betingelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 510/2006, navnlig for så vidt angår tilknytningen mellem det geografiske område og produktets kvalitet. Det blev også præciseret i indsigelsen, at registrering af den pågældende betegnelse ville være uforenelig med bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006, navnlig i betragtning af konflikten mellem den betegnelse, der skal registreres, og navnet på en dyrerace, nemlig Maine-Anjou.
(4)
Indsigelsen vedrørte også bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006, navnlig for så vidt angår den delvis enslydende registrerede betegnelse »Bœuf du Maine«.
(5)
Ved brev af 9. juli 2009 opfordrede Kommissionen Frankrig og Italien til at nå frem til en indbyrdes aftale efter deres egne procedurer.
(6)
Efter høringer meddelte Frankrig den 5. februar 2010 Kommissionen, at parterne var blevet enige. De oplysninger, der blev offentliggjort i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006, er ikke blevet ændret.
(7)
Betegnelsen »Maine-Anjou« bør derfor registreres i henhold til artikel 7, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: