10.12.2010 DA Den Europæiske Unions Tidende L 326/1
RÅDETS DIREKTIV 2010/88/EU
af 7. december 2010
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter en særlig lovgivningsprocedure og
ud fra følgende betragtninger:
(1) bestemmer, at normalsatsen fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2010 ikke må være mindre end 15 %.
(2) Den normalsats for merværdiafgift (moms), der aktuelt er gældende i forskellige medlemsstater, har sammen med bestemmelserne i overgangsordningen sikret, at systemet fungerer acceptabelt. Med nye regler om stedet for levering af tjenesteydelser, som favoriserer beskatning på forbrugsstedet, er mulighederne for at udnytte forskellene på momssatser på tværs af grænserne blevet yderligere begrænset, og risikoen for konkurrencefordrejning er mindre.
(3) For at hindre, at en voksende forskel mellem de normalsatser for moms, som medlemsstaterne anvender, fører til strukturelle skævheder i Den Europæiske Union og til konkurrencefordrejning i visse erhvervssektorer, er det almindelig praksis på området for indirekte beskatning at fastsætte minimumssatser. Dette er fortsat nødvendigt for momsens vedkommende.
(4) Under afventning af resultatet af høringen om den nye momsstrategi, som forventes at behandle spørgsmålene om fremtidige ordninger og tilsvarende harmoniseringsniveauer, er det endnu for tidligt at fastsætte en fast normalsats eller at overveje en ændring af minimumssatsen.
(5) Det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde den aktuelle normalsats på mindst 15 % i en yderligere periode, som er tilstrækkelig lang til at sikre retssikkerheden, mens ordningen genvurderes.
(6) Dette udelukker ikke en fornyet vurdering af momslovgivningen inden den 31. december 2015 med henblik på at tage resultatet af den nye momsstrategi op.
(7) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.
(8) Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV: