8.12.2010 DA Den Europæiske Unions Tidende L 322/4
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1138/2010
af 7 december 2010
om 140. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan , særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7c, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 246/2006 blev Sanabel Relief Agency Limited (Sanabel) opført i bilag I.
(2) Den 29. september 2010 annullerede Retten forordning (EF) nr. 881/2002 for så vidt angår Sanabel , idet den påstod, at retten til forsvar, retten til domstolsprøvelse og ejendomsretten ikke var blevet respekteret.
(3) Efter modtagelse af en begrundelse fra FN's Al-Qaida og Taliban-sanktionskommité meddelte Kommissionen Sanabel denne begrundelse i august 2009. I juli 2010 meddelte Kommissionen en tilhørende begrundelse, som den netop havde modtaget fra sanktionskomitéen. Sanabel har indgivet bemærkninger til disse begrundelser.
(4) Listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, er udarbejdet af FN's Al-Qaida og Taliban-sanktionskommité og omfatter i øjeblikket Sanabel.
(5) Efter en nøje vurdering af bemærkningerne fra Sanabel, jf. , og i betragtning af den præventive karakter af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, er det Kommissionens opfattelse, at opførelsen af Sanabel på listen er berettiget på grund af Sanabels tilknytning til Taliban, Usama bin Laden eller Al-Qaida-organisationen.
(6) I lyset heraf bør afgørelsen om at opføre Sanabel på listen erstattes af en ny afgørelse, der bekræfter opførelsen på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002.
(7) Denne nye afgørelse bør gælde fra den 11. februar 2006 i betragtning af den præventive natur af og målet med indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer i henhold til forordning (EF) nr. 881/2002 og nødvendigheden af at beskytte de legitime interesser blandt økonomiske operatører, som har regnet med den afgørelse, der blev truffet i 2006.
(8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der revurderer listen, jf. forordning 881/2002 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: