Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) nr. 1114/2010 om fastsættelse af minimumsnormer for kvaliteten af vægtninger i de harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP))
Formålet med denne forordning er at fastsætte minimumsnormer for kvaliteten af HICP-vægtninger i de harmoniserede forbrugerprisindeks (Harmonized Indices of Consumer Prices — HICP’er).
I denne forordning forstås ved:
»vægtreferenceperioden« for HICP’er: den 12-måneders forbrugs- eller udgiftsperiode, som er grundlag for beregningen af vægtene til udarbejdelse af de seneste HICP-indekstal
»delindeks«: de delindeks, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2214/96 af 20. november 1996 om harmoniserede forbrugerprisindekser: indsendelse og formidling af delindekser under HCPI .
1. Hver måned i det løbende år t udarbejder medlemsstaterne HICP’er under anvendelse af delindeksvægte, som afspejler forbrugernes udgiftsmønster i vægtreferenceperioden og tilsigtes at være så repræsentative som muligt for forbrugernes udgiftsmønstre i det foregående kalenderår.
2. Hvert år gennemgår og ajourfører medlemsstaterne derfor HICP-delindeksvægtene under hensyn til de foreløbige nationalregnskabsdata om forbrugsmønstre for år t-2, undtagen i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, samt tilgængelige og relevante oplysninger fra forbrugsundersøgelser og andre datakilder, som er tilstrækkeligt pålidelige til brug for HICP.
3. For vægte under delindeksniveau, herunder vægte for basisproduktgrupper som defineret i forordning (EF) nr. 1794/96, anvender medlemsstaterne vægte, som i intet tilfælde er over syv år gamle.
4. Medlemsstaterne tager hvert år stilling til, om der har været vigtige og vedvarende udviklinger på markedet, der påvirker mængderne i underopdelingerne af COICOP/HICP, mellem de perioder, der er omhandlet i stk. 2 og 3, og periode t–1 med henblik på at beregne vægte, der er så ajour som muligt. Særlig skal udgifter til konsum inden for underopdelinger af COICOP/HICP, hvor det vides, at der har været ændringer som følge af administrative afgørelser, og inden for produkter på markeder i hurtig udvikling tages i betragtning.
5. Ændringer af vægtningerne på grundlag af denne artikel får virkning fra indekset for januar i år t. HICP-vægtene for de foregående år ændres ikke, idet der dog er mulighed for at rette fejl i henhold til af 28. september 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 for så vidt angår minimumsnormer for revision af de harmoniserede forbrugerprisindekser og om ændring af forordning (EF) nr. 2602/2000 . I alle tilfælde finder HICP-vægtene anvendelse fra indekset for januar hvert år, og de prisopdateres efter priserne i december i året før.
Medlemsstaterne indsender på Kommissionens (Eurostats) anmodning de fornødne oplysninger om de vægte, der anvendes til udarbejdelse af HICP, herunder også oplysninger om den anvendte vægtreferenceperiode, resultatet af den årlige evaluering og de justeringer, som er foretaget, med henblik på at fastslå, om bestemmelserne i nærværende forordning er overholdt.
Bestemmelserne i denne forordning får virkning senest fra indekset for januar 2012.
Forordning (EF) nr. 2454/97 ophæves med virkning fra januar 2012. Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2010.
EFT L 257 af 27.10.1995, s. 1.
EFT L 340 af 11.12.1997, s. 24.
Klassifikation af individuelt forbrug efter formål tilpasset harmoniserede forbrugerprisindeks.
Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25.6.1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).
EFT L 296 af 21.11.1996, s. 8.
EFT L 261 af 29.9.2001, s. 49.