Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1080/2010 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten)
Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber ændres således:
1) Titlen ændres til »Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union«.
2) Ordlyden »De Europæiske Fællesskaber« ændres til »Den Europæiske Union«, dog ikke i artikel 66a.
Med undtagelse af henvisningerne til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i artikel 68 og henvisningerne til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab i artikel 83 ændres ordene »Fællesskab« og »Fællesskaber« til »Union« og orddelen »fællesskabs-« erstattes af »EU-« og de nødvendige grammatiske ændringer foretages,
Ordlyden »de tre Europæiske Fællesskaber« og »et af de tre Europæiske Fællesskaber« ændres til »Den Europæiske Union«.
3) I artikel 64, stk. 2, og artikel 65, stk. 3, ændres ordlyden »i henhold til artikel 148, stk. 2, andet afsnit, første led, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og til artikel 118 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab« til »i henhold til artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union«. I artikel 13, stk. 1, andet punktum, i bilag X ændres ordlyden »i henhold til artikel 148, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og til artikel 118 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab« til »i henhold til artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union«.
I artikel 83a, stk. 5, bilag XII, artikel 14, stk. 2, og bilag XIII artikel 22, stk. 3, ændres ordlyden »jf. EF-traktatens artikel 205, stk. 2, første led« til »jf. artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union«. I artikel 13, stk. 3, i bilag VII ændres ordlyden »jf. EF-traktatens artikel 205, stk. 2, andet afsnit, første led« til »jf. artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union«.
I artikel 45, stk. 2, ændres ordlyden »EF-traktatens artikel 314« til »artikel 55 i traktaten om Den Europæiske Union«.
4) I artikel 7, stk. 1, i bilag III ændres ordlyden »De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor« til »Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor«.
I artikel 7, stk. 3, i bilag VII ændres ordlyden »i bilag IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab« til »i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.
I artikel 40 i bilag VIII ændres ordlyden »Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber« til »Europa-Kommissionen«.
5) Artikel 6, stk. 4, andet afsnit, affattes således:
»Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«
I artikel 9, stk. 2, i bilag VIII og i artikel 15, stk. 2, i bilag XI, ændres »EF-traktatens artikel 283« til »artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.
I artikel 10 i bilag XI ændres »Rådet, der træffer afgørelse efter proceduren i EF-traktatens artikel 283« til »Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.
6) Artikel 1b ændres således:
a) Følgende litra indsættes:
»a) Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (i det følgende benævnt EU-Udenrigstjenesten)«
b) Litra a) - d) ændres til litra b) - e).
7) Artikel 23, stk. 3, affattes således:
»De i protokollen vedrørende privilegier og immuniteter nævnte passersedler udstedes til kontorchefer, tjenestemænd i lønklasserne AD 12 til AD 16, tjenestemænd med tjenestested uden for Den Europæiske Unions område og andre tjenestemænd, for hvem det er nødvendigt i tjenestens interesse.«
8) Artikel 77, stk. 3, affattes således:
»For tjenestemænd, der har gjort tjeneste hos en person, der udfører et hverv i henhold til traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hos en valgt formand for en af Unionens institutioner eller organer eller hos en valgt formand for en af Det Europæiske Parlaments politiske grupper, beregnes de krav på pension for de ved udøvelse af de nævnte funktioner erhvervede pensionsgivende tjenesteår dog efter den grundløn, der sidst er oppebåret i udøvelsen af disse funktioner, såfremt denne grundløn er højere end den, der kommer i betragtning i henhold til bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel.«
9) Afsnit VIIIa ændres til Afsnit VIIIb. Efter Afsnit VIII indsættes følgende afsnit:
»AFSNIT VIIIa
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR EU-UDENRIGSTJENESTEN
Artikel 95
1. De beføjelser, som denne vedtægt tillægger ansættelsesmyndigheden, udøves for EU-Udenrigstjenestens personale af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt den højtstående repræsentant). Den højtstående repræsentant kan afgøre, hvem der i EU-Udenrigstjenesten skal varetage disse beføjelser. Artikel 2, stk. 2, finder anvendelse.
2. Beføjelsen til at udnævne delegationschefer udøves, under anvendelse af en grundig udvælgelsesprocedure baseret på fortjeneste og under hensyntagen til den geografiske balance og balancen mellem kønnene, på grundlag af en kandidatliste, som Kommissionen har godkendt i henhold til de beføjelser, som den er tillagt i traktaterne. Dette gælder tilsvarende ved en overførsel i tjenestens interesse til en stilling som delegationschef, som undtagelsesvis kan finde sted for en begrænset periode.
3. Hvis Kommissionen anmoder om det, indleder ansættelsesmyndigheden administrative undersøgelser og disciplinærsager mod delegationschefer i de tilfælde, hvor de som en del af deres arbejde udfører opgaver for Kommissionen, jf. artikel 22 og 86 og bilag IX.
Med henblik på anvendelse af artikel 43 høres Kommissionen.
Artikel 96
Uanset artikel 11 tager Kommissionens tjenestemænd, som arbejder i en EU-delegation, imod ordrer fra delegationschefen i overensstemmelse med sidstnævntes rolle i henhold til af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere .
EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd, der som led i deres arbejde udfører opgaver for Kommissionen, tager imod ordrer fra Kommissionen, for så vidt disse opgaver angår, jf. artikel 221, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
De nærmere bestemmelser for denne artikels gennemførelse aftales mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.
Artikel 97
Indtil den 30. juni 2014 kan ansættelsesmyndigheden i de berørte institutioner, for så vidt angår de tjenestemænd, der er blevet overført til EU-Udenrigstjenesten i henhold til afgørelse 2010/427/EU, uanset vedtægtens artikel 4 og 29 og på de betingelser, der er fastsat i dennes artikel 7, stk. 1, undtagelsesvist og efter fælles aftale og udelukkende i tjenestens interesse, overføre en sådan tjenestemand, efter først at have hørt den pågældende, fra EU-Udenrigstjenesten til en ledig stilling i samme lønklasse i Generalsekretariatet for Rådet eller i Kommissionen uden at slå den ledige stilling op.
Artikel 98
1. Med henblik på anvendelse af artikel 29, stk. 1, litra a), tager ansættelsesmyndigheden ved besættelse af en ledig stilling i EU-Udenrigstjenesten hensyn til ansøgninger fra tjenestemænd i Generalsekretariatet for Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, fra midlertidigt ansatte omfattet af artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte og ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester uden at give forrang til nogen af disse kategorier. Indtil den 30. juni 2013 ansætter EU-Udenrigstjenesten, for så vidt angår ansættelse af personale der ikke er fra institutionen, uanset artikel 29, udelukkende tjenestemænd fra Generalsekretariatet for Rådet og fra Kommissionen samt personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester.
Ansættelsesmyndigheden kan dog undtagelsesvis, og efter at have udtømt mulighederne for ansættelse i henhold til disse bestemmelser, beslutte at ansætte personale på AD-niveau fra andre steder end de i første punktum i første afsnit nævnte, som kan yde den tekniske støtte, der er nødvendig, for at EU-Udenrigstjenesten kan fungere tilfredsstillende, såsom specialister inden for områder som krisestyring, sikkerhed og IT.
Fra den 1. juli 2013 tager ansættelsesmyndigheden hensyn til ansøgninger fra tjenestemænd fra andre institutioner end de i første afsnit nævnte uden dog at give forrang til nogen af disse kategorier.
2. Med henblik på anvendelse af artikel 29, stk. 1, litra a), og uanset artikel 97 tager ansættelsesmyndigheden i andre institutioner end EU-Udenrigstjenesten ved besættelse af en ledig stilling hensyn til ansøgninger fra interne ansøgere og tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, som var tjenestemænd i den berørte institution, indtil de blev tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, uden at der gives forrang til nogen af disse kategorier.
Artikel 99
1. Indtil den højtstående repræsentant beslutter at oprette et disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten, fungerer Kommissionens disciplinærråd også som disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten Den høje repræsentant træffer en afgørelse senest den 31. december 2011.
Indtil disciplinærrådet for EU-Udenrigstjenesten er oprettet, udnævnes de to supplerende medlemmer, der nævnes i artikel 5, stk. 2, i bilag IX, blandt EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd. Ansættelsesmyndigheden og personaleudvalget, som nævnes i artikel 5, stk. 5, og 6, stk. 4, i bilag IX er EU-Udenrigstjenestens ansættelsesmyndighed og personaleudvalg.
2. Indtil der er oprettet et personaleudvalg i EU-Udenrigstjenesten i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), første led, hvilket senest skal ske den 31. december 2011, repræsenterer Kommissionens personaleudvalg, uanset bestemmelsen i nævnte led, også EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd og øvrige ansatte.«
10) I kapitel 3 i bilag X tilføjes følgende som artikel 9a:
»Artikel 9a
Under forældre- og familieorlov, jf. artikel 42a og 42b i vedtægten, anvendes artikel 5, 23 og 24 i dette bilag fortsat i en periode på sammenlagt højst seks måneder inden for hver toårs periode under tjeneste i et tredjeland, og artikel 15 i dette bilag anvendes fortsat i en periode på sammenlagt højst ni måneder inden for hver toårs periode under tjeneste i et tredjeland.«.
Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne ændres således:
1) Titlen ændres til »Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union«.
2) Ordlyden »De Europæiske Fællesskaber« ændres til »Den Europæiske Union«. Bortset fra i artikel 28a, stk. 8, ændres ordene »Fællesskab« og »Fællesskaber« til »Union«, og orddelen »fællesskabs-« erstattes af »EU-« og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.
3) I artikel 12, stk. 3, og artikel 82, stk. 5, ændres ordlyden »De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor« til »Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor«.
4) I artikel 39, stk. 1, ændres »EF-traktatens artikel 283« til »artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.
5) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) i litra c) ændres ordene »traktaterne om oprettelse af Fællesskaberne eller traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber fastsat hverv, en valgt formand for en af Fællesskabernes institutioner eller organer« til »traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsat hverv, en valgt formand for en af Unionens institutioner eller organer«.
b) følgende tilføjes som litra e):
»e) den, der udstationeres fra en national diplomatisk tjeneste i en af medlemsstaterne med det formål midlertidigt at udfylde en fast stilling i EU-Udenrigstjenesten.«
6) I artikel 3a, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Den, der ansættes for at arbejde på del- eller heltidsbasis i en EU-delegation, kan midlertidigt forflyttes til institutionens hovedsæde i henhold til den mobilitetsprocedure, der er fastsat i artikel 2 og 3 i bilag X til vedtægten.«
7) Artikel 3b, stk. 2, affattes således:
»Med undtagelse af de tilfælde, der henvises til i artikel 3a, stk. 1, andet afsnit, er brug af kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner udelukket, hvis artikel 3a finder anvendelse.«
8) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
a) de fire eksisterende stykker nummereres
b) sidste punktum i stk. 4 udgår
c) følgende stykke tilføjes:
»5. Artikel 95, 96 og 99 i vedtægten finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte. Afsnit VIIIb i vedtægten finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte, der gør tjeneste i et tredjeland.«.
9) Artikel 47, litra a), affattes således:
»a) ved udgangen af den måned, i hvilken den ansatte fylder 65 år, eller i givet fald på et tidspunkt fastsat i henhold til artikel 50c, stk. 2, eller«
10) Følgende kapitel tilføjes i afsnit II:
»KAPITEL 10
Særlige bestemmelser for midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra e)
Artikel 50b
1. Ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, som udvælges ved den i vedtægtens artikel 98, stk. 1, fastsatte procedure, og som udstationeres af deres nationale diplomatiske tjenester, ansættes som midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra e).
2. De kan højst ansættes for en periode på fire år. Kontrakten kan forlænges for en periode på højst fire år. Den samlede varighed af ansættelsen bør ikke overstige otte år. Under ekstraordinære omstændigheder og i tjenestens interesse kan kontrakten dog ved udgangen af den otteårige periode forlænges for en periode på højst to år. Hver medlemsstat giver sine embedsmænd, som er blevet midlertidigt ansatte i EU-Udenrigstjenesten, en garanti for øjeblikkelig genansættelse efter deres tjenesteperiode i EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i national ret.
3. Medlemsstaterne bistår Unionen ved håndhævelsen af enhver forpligtelse, der ifølge vedtægtens artikel 22 måtte påhvile den midlertidigt ansatte i EU-Udenrigstjenesten, som omhandlet i artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene.
Artikel 50c
1. Vedtægtens artikel 37, 38 og 39 finder tilsvarende anvendelse. Udstationeringen må ikke overskride kontraktperioden.
2. Vedtægtens artikel 52, litra b), andet afsnit, finder tilsvarende anvendelse.«.
11) I artikel 80 tilføjes følgende stykke:
»5. Vedtægtens artikel 95, 96 og 99 finder tilsvarende anvendelse.«
12) Artikel 118 affattes således:
»Artikel 118
Bilag X til vedtægten finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte, der gør tjeneste i et tredjeland. Artikel 21 i samme bilag finder dog kun anvendelse, såfremt kontraktens varighed ikke er på under et år.«.
13) Artikel 121 affattes således:
»Artikel 121
Institutionen bærer de udgifter til social sikring, der påhviler arbejdsgiveren i henhold til de gældende ordninger på tjenestestedet, medmindre andet er bestemt i aftalen om sæde. Institutionen indfører en selvstændig eller supplerende socialsikringsordning for lande, hvor den lokale ordning ikke giver nogen dækning eller er utilstrækkelig.«
14) I artikel 124 ændres ordene »artikel 23, stk. 1 og 2« til »artikel 23«.
1. Tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som er ansat i en stilling i en organisatorisk enhed, som overføres fra Generalsekretariatet for Rådet eller Kommissionen til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i henhold til afgørelse 2010/427/EU, anses for overført til EU-Udenrigstjenesten fra den berørte institution på den i afgørelsens artikel 7 fastsatte dato. Dette gælder tilsvarende for kontraktansatte og lokalt ansatte i en sådan organisatorisk enhed, uden at det medfører ændringer i deres kontraktbetingelser. Den relevante ansættelsesmyndighed i enten Rådet eller Kommissionen informerer på forhånd den ansatte, der berøres af en sådan overførsel.
2. Efter aftale med den højtstående repræsentant og den berørte nationale diplomatiske tjeneste ændres kontrakterne for midlertidigt ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, som er ansat, eller hvis kontrakt er ændret, efter den 30. november 2009, og som beklæder en stilling i en organisatorisk enhed, der overføres fra Generalsekretariatet for Rådet eller Kommissionen til EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU, uden en ny udvælgelsesprocedure til en kontrakt i henhold til artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. De øvrige kontraktbetingelser forbliver uændrede.
3. Indtil den 30. juni 2013 kan tjenestemænd og øvrige ansatte i Generalsekretariatet for Rådet eller i Kommissionen, der udøver tekniske støtteopgaver for EU-Udenrigstjenesten, uanset tjenestemandsvedtægtens artikel 7 og efter at være blevet hørt, overføres til EU-Udenrigstjenesten efter fælles aftale mellem de berørte institutioner og under iagttagelse af budgetmyndighedens beføjelser. Overførslen får virkning fra den dato, der er fastsat i den relevante afgørelse vedrørende budgettet, som opretter et tilsvarende antal stillinger EU-Udenrigstjenesten og afsætter bevillingerne hertil.
4. I overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 27 og artikel 12, stk. 1, første afsnit, og artikel 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal det ved ansættelsen tilstræbes, at EU-Udenrigstjenesten får tjenestemænd og midlertidigt ansatte af højeste standard med hensyn til kvalifikationer, effektivitet og integritet, som er udvalgt på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i Unionens medlemsstater. Dette gælder for EU-Udenrigstjenesten som helhed og for de forskellige dele af dens personale, herunder midlertidigt ansatte, der er omhandlet i artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. EU-Udenrigstjenestens personale skal endvidere være sammensat af et passende og fornuftigt antal statsborgere fra alle medlemsstater.
5. I overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 2 og 3, fastlægger den højtstående repræsentant relevante foranstaltninger til fremme af lige muligheder for det underrepræsenterede køn inden for visse ansættelsesgrupper og navnlig inden for AD-ansættelsesgruppen.
6. For at sikre personalet fra de nationale diplomatiske tjenester passende repræsentation i EU-Udenrigstjenesten skal den højtstående repræsentant, uanset tjenestemandsvedtægtens artikel 29 og 98, stk. 1, første afsnit, beslutte, at der indtil den 30. juni 2013 i forbindelse med visse stillinger i AD-ansættelsesgruppen i EU-Udenrigstjenesten gives forrang til kandidater fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, hvis de har tilsvarende kvalifikationer.
I midten af 2013 forelægger den højtstående repræsentant Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om forordningens gennemførelse med særlig vægt på den geografiske balance og balancen mellem kønnene i EU-Udenrigstjenesten.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 24. november 2010.
Udtalelse af 7.7.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Udtalelse nr. 5/2010 af 28.9.2010 (EUT C 291 af 27.10.2010, s. 1).
Europa-Parlamentets holdning af 20.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.11.2010.
Vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).