EU's kontrolordning for fiskeri, licenser og fartøjsovervågningssystemer (VMS)

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på alle aktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og som udføres på medlemsstaternes område eller i ►M5 EU ◄ -farvande eller af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer eller, uden at det berører flagmedlemsstatens primære ansvar, af medlemsstaternes statsborgere.

2. Aktiviteter i marine farvande ved de oversøiske territorier og lande, der er omhandlet i bilag II til traktaten, behandles som aktiviteter, der finder sted i tredjelandes marine farvande.

Artikel 2a

Anvendelse af Unionens kontrolsystem for visse fartøjskategorier på Mayotte som en region i den yderste periferi

1. Indtil den 31. december 2021 finder artikel 5, stk. 3, samt artikel 6, 8, 41, 56, 58 til 62, 66, 68 og 109 ikke anvendelse på Frankrig for fiskerfartøjer, som har en længde overalt på under 10 meter, og som opererer fra Mayotte som en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »Mayotte«), og disse fiskerfartøjers aktiviteter og fangster.

2. Senest den 30. september 2014 opretter Frankrig en forenklet og foreløbig kontrolordning, der gælder for fiskerfartøjer, som har en længde overalt på under 10 meter, og som opererer fra Mayotte. Denne ordning omfatter følgende områder:

a)

kendskab til fiskerikapacitet

b)

adgang til farvandene omkring Mayotte

c)

gennemførelse af forpligtelser med hensyn til momsangivelse

d)

udpegning af den eller de myndigheder, der er ansvarlige for kontrolaktiviteterne

e)

foranstaltninger, som sikrer, at enhver håndhævelse for så vidt angår fartøjer af en længde på over 10 meter udføres uden forskelsbehandling.

Senest den 30. september 2020 forelægger Frankrig Kommissionen en handlingsplan med de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre fuld gennemførelse af forordning (EF) nr. 1224/2009 fra den 1. januar 2022 for fiskerfartøjer, som har en længde overalt på under 10 meter, og som opererer fra Mayotte. Handlingsplanen skal være genstand for en dialog mellem Frankrig og Kommissionen. Frankrig træffer alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre en sådan handlingsplan.

Artikel 3

Forhold til internationale og nationale bestemmelser

1. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af de særlige bestemmelser, der er fastsat i fiskeriaftaler indgået mellem ►M5 Unionen ◄ og tredjelande, eller som gælder inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, eller lignende aftaler, i hvilke ►M5 Unionen ◄ er kontraherende part eller ikke-kontraherende samarbejdspart.

2. Denne forordning er ikke til hinder for nationale kontrolbestemmelser, som er mere vidtgående end forordningens mindstekrav, hvis de er i overensstemmelse med ►M5 EU ◄ -lovgivningen og med den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne skal på Kommissionens anmodning meddele de pågældende kontrolbestemmelser.

Artikel 4

Definitioner

I forbindelse med denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 () og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 () anvendelse, medmindre andet er bestemt i nærværende forordning. Desuden finder følgende definitioner anvendelse:

»fiskeri«: sporing af fisk, udsætning, sætning, trækning og indhaling af fiskeredskaber, ombordtagning af fangst, omladning, opbevaring om bord, forarbejdning om bord, overførsel, anbringelse i bur af fisk, opfedning og landing af fisk og fiskevarer

1a)

»fiskerioperation«: enhver aktivitet i forbindelse med sporing af fisk, udsætning, træk og indhaling af aktive fiskeredskaber, sætning, neddypning, indhaling eller gensætning af passive redskaber og tømning af redskaber og opbevaringsnet for eventuel fangst samt overførsel af eventuel fangst fra transportbure til opfednings- og opdrætsbure

»reglerne i den fælles fiskeripolitik«: juridisk bindende EU-retsakter og gældende internationale forpligtelser for Unionen om bevarelse, forvaltning og udnyttelse af havets biologiske ressourcer, om akvakultur og om forarbejdning, transport og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter

»kontrol«: overvågning og opsyn

»inspektion«: enhver kontrol, som gennemføres af embedsmænd til sikring af, at bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik overholdes, og som anføres i en inspektionsrapport

»overvågning«: iagttagelse af fiskeri på grundlag af observationer foretaget af inspektionsfartøjer, officielle fly eller officielle fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), køretøjer eller andre midler, herunder tekniske sporings- og identifikationsmetoder

»embedsmand«: enhver person, der af en kompetent myndighed i en medlemsstat, Kommissionen eller Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 (), er bemyndiget til at foretage kontrol eller inspektion

»EU-kontrollør«: en embedsmand fra en medlemsstat eller Kommissionen eller EFCA, hvis navn er inkluderet i den i overensstemmelse med artikel 79 etablerede liste

»kontrolobservatør«: en person, der er godkendt af en national myndighed til at observere, hvordan reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes

»fiskerilicens«: et officielt dokument, der i henhold til nationale regler giver indehaveren ret til at bruge en bestemt fiskerikapacitet til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer

»fiskeritilladelse«: en tilladelse udstedt til et EU-fiskerfartøj eventuelt ud over dets fiskerilicens, der giver det ret til at udøve et specifikt fiskeri i en specifik periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på særlige betingelser

»automatisk identifikationssystem«: et uafhængigt og kontinuerligt fartøjsidentifikations- og overvågningssystem, der giver skibe mulighed for elektronisk at udveksle skibsdata, herunder identifikation, position, kurs og fart, med andre skibe i nærheden og myndigheder på land

»fartøjspositionsdata«: data om fiskerfartøjets identifikation og geografiske position samt dato, klokkeslæt, kurs og fart, der overføres af sporingsudstyr om bord på fiskerfartøjer til fiskeriovervågningscentret i den pågældende flagmedlemsstat

»fartøjssporingssystem«: en satellitbaseret telemålingsteknologi, som kan identificere fartøjer og spore deres position på havet

»område med fiskeribegrænsning«: et specifikt geografisk afgrænset marint område inden for et eller flere havområder, hvor alt eller visse former for fiskeri er midlertidigt eller permanent begrænset eller forbudt for at forbedre bevarelsen af havets biologiske ressourcer eller beskyttelsen af marine økosystemer i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik

»fiskeriovervågningscenter«: et operationelt center oprettet af en flagmedlemsstat, der er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk datamodtagelse, -behandling, -analyse, -kontrol, -overvågning og elektronisk dataoverførsel

15a)

»landingssted«: et andet sted end en søhavn som defineret i artikel 2, nr. 16), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/352 (), som er officielt anerkendt til landing af en medlemsstat

»omladning«: overførsel af alle eller nogle af de fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er om bord på et skib, til et andet skib

»risiko«: sandsynligheden for en hændelse, der kan opstå, og som vil betyde en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

»risikostyring«: systematisk identifikation af risici og gennemførelse af alle foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse disse risici. Dette indebærer aktiviteter som indsamling af data og oplysninger, analyse og vurdering af risici, fastsættelse og iværksættelse af tiltag samt regelmæssig kontrol af processen og dens resultater baseret på internationale kilder og strategier, ►M5 EU ◄ -kilder og -strategier samt nationale kilder og strategier

»operatør«: en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed, som udfører aktiviteter på ethvert trin i produktions-, forarbejdnings-, afsætnings-, distributions- og detailkæderne for fiskevarer og akvakulturprodukter

»parti«: en batch af enheder af fiskevarer eller akvakulturprodukter

»forarbejdning«: den proces, hvorved præsentationen blev frembragt. Det omfatter udskæring, filetering, pakning, konservering i dåse, frysning, røgning, saltning, kogning, anbringelse i saltlage eller tørring eller tilberedning af fisk til markedet på alle andre måder

»landing«: den første losning af enhver mængde fiskevarer fra et fiskerfartøj til land

»flerårig plan«: en plan som omhandlet i artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller en anden EU-foranstaltning vedtaget i medfør af artikel 43, stk. 2, i TEUF, der fastsætter specifikke forvaltnings- eller genopretningsforanstaltninger for særlige fiskebestande og dækker en periode på over ét år

»kyststat«: den stat, i hvis farvande, dvs. farvande, der henhører under dens højhedsområde eller jurisdiktion, eller i hvis havne en aktivitet finder sted

»håndhævelse«: enhver handling for at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

»certificeret maskineffekt«: den maksimale kontinuerlige maskineffekt, der kan opnås ved en maskines outputflange ifølge det certifikat, der er udstedt af medlemsstatens myndigheder eller klassifikationsvirksomheder eller andre operatører, de har udpeget

»rekreativt fiskeri«: ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til rekreation, turisme eller sport

»flytning«: fiskeriaktiviteter, hvor fangsten eller en del heraf overføres eller flyttes fra fælles fiskeredskaber til et fartøj eller fra et fiskerfartøjs last eller dets fiskeredskaber til et opbevaringsnet, en beholder eller et bur uden for fartøjet, hvor fangsten opbevares indtil landingen

»relevant geografisk område«: et havområde, der betragtes som en enhed med henblik på geografisk klassifikation i forbindelse med fiskeri udtrykt ved henvisning til et FAO-underområde, -afsnit eller -underafsnit eller eventuelt en statistisk ICES-rektangel, et fiskeriindsatsområde, et økonomisk område eller et område, der er afgrænset af geografiske koordinater

»fiskerfartøj«: et fangstfartøj eller et andet fartøj, der anvendes til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, herunder hjælpefartøjer, fartøjer til forarbejdning af fisk, fartøjer, der deltager i omladning, bugserfartøjer, andre hjælpefartøjer og transportfartøjer, der anvendes til transport af fiskevarer, men undtagen containerskibe og fartøjer, der udelukkende anvendes til akvakultur

»fiskerimuligheder«: en fastsat ret til at fiske, udtrykt i fangster og/eller fiskeriindsats.

»fangstfartøj«: et fartøj, der er udstyret eller anvendes til fangst af havets biologiske ressourcer til kommercielle formål

»slipning«: den praksis, der består i forsætligt at slippe fisk ud af redskabet, før det hales helt om bord på fangstfartøjet

»fangstrejse«: et fangstfartøjs rejse, som begynder på det tidspunkt, hvor fartøjet forlader en havn, og slutter ved dets ankomst i havn

»entydigt fangstrejseidentifikationsnummer«: et bestemt nummer, der genereres af den elektroniske fiskerilogbog for hver fangstrejse

»følsom art«: en følsom art som defineret i artikel 6, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 ()

»fiskeri uden fiskerfartøj«: en aktivitet til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hvor de pågældende ressourcer fanges eller høstes uden brug af et fangstfartøj såsom indsamling af skaldyr, undervandsfiskeri, isfiskeri og fiskeri fra kysten, herunder fiskeri til fods

»entydigt fiskedagsidentifikationsnummer«: det specifikke nummer, der genereres for enhver sammenhængende periode på 24 timer eller en del deraf, hvor fiskeri uden fiskerfartøj finder sted.

Artikel 5

Generelle principper

1. Medlemsstaterne kontrollerer de aktiviteter, som gennemføres af enhver fysisk eller juridisk person, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og som udøves på deres område eller i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion, især fiskeri, omladning, overførsel af fisk til bure eller akvakulturanlæg, herunder opfedningsanlæg, landing, import, transport, forarbejdning, afsætning og oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter.

2. Medlemsstaterne kontrollerer også adgangen til farvande og ressourcer og kontrollerer aktiviteter uden for ►M5 EU ◄ -farvande, der udøves af ►M5 EU ◄ -fartøjer, der fører deres flag, og, uden at det berører flagmedlemsstatens primære ansvar, af deres statsborgere.

3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, bevilger tilstrækkelige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer og opretter den administrative og tekniske struktur, der er en forudsætning for kontrol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres inden for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde. De stiller alle nødvendige midler til rådighed for deres kompetente myndigheder og embedsmænd, så de kan udføre deres opgaver.

4. Hver medlemsstat sikrer, at kontrol, inspektion og håndhævelse udføres uden forskelsbehandling med hensyn til sektorer, fartøjer eller personer og på basis af risikostyring.

5. I hver medlemsstat koordinerer en central myndighed alle nationale kontrolmyndigheders kontrolaktiviteter. Den er også ansvarlig for at koordinere indsamling, behandling og certificering af oplysninger om fiskeri og for at rapportere til, samarbejde med og sikre videregivelse af oplysninger til Kommissionen, ►M8 EFCA ◄ (), andre medlemsstater og eventuelt tredjelande.

7. Kommissionen og medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres respektive ansvar sørge for, at målene i denne forordning nås i forvaltningen og kontrollen af finansiel støtte fra ►M5 Unionen ◄ .

Artikel 6

Fiskerilicens

1. Et EU-fangstfartøj må kun anvendes til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hvis det har en gyldig fiskerilicens.

2. Flagmedlemsstaten sørger for, at fiskerilicensen opfylder minimumsoplysningskravene til identifikation, tekniske karakteristika og udrustning af et fangstfartøj, og at oplysningerne i fiskerilicensen er nøjagtige og i overensstemmelse med oplysningerne i EU-fiskerflåderegistret som omhandlet i artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

3. Flagmedlemsstaten inddrager permanent et fangstfartøjs fiskerilicens, hvis fartøjet er omfattet af en fiskerikapacitetstilpasningsforanstaltning, jf. artikel 22 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte de nærmere regler for gyldigheden af fiskerilicenser udstedt af flagmedlemsstaterne og de minimumsoplysningskrav til identifikation, tekniske karakteristika og udrustning af et fangstfartøj, som de skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 7

Fiskeritilladelse for EU-fangstfartøjer

1. Et EU-fangstfartøj må kun udøve specifikke former for fiskeri, hvis disse er anført i en gyldig fiskeritilladelse, når fiskeriet eller de fiskeriområder, hvor disse former for fiskeri er tilladt, eller fartøjet, er omfattet af:

a)

en ordning vedrørende fiskeriindsatsen

b)

en flerårig plan

c)

et område med fiskeribegrænsning

d)

fiskeri i videnskabeligt øjemed

e)

forpligtelsen til at anvende et elektronisk fjernovervågningssystem, herunder CCTV, eller

f)

andre tilfælde i henhold til EU-lovgivningen.

2. Hvis en medlemsstat har en specifik ordning for nationale fiskeritilladelser for fangstfartøjer, der fører dens flag, sender den på anmodning Kommissionen et resumé af oplysningerne i den udstedte fiskeritilladelse og de dertil svarende aggregerede data om fiskeriindsatsen.

3. Hvis flagmedlemsstaten har indført nationale bestemmelser i form af en national fiskeritilladelsesordning med henblik på tildeling af de fiskerimuligheder, den har, til individuelle fangstfartøjer, sender den på anmodning Kommissionen oplysninger om de fangstfartøjer, der har fået tilladelse til at udøve fiskeri inden for et givet fiskeri, herunder navnlig deres eksterne identifikationsnumre, de berørte fangstfartøjers navne og de individuelle fiskerimuligheder, de har fået tildelt.

4. Der udstedes ikke en fiskeritilladelse for et fangstfartøj, hvis det dette fartøj ikke har en fiskerilicens udstedt i overensstemmelse med artikel 6, eller hvis dets fiskerilicens er blevet suspenderet eller inddraget. En fiskeritilladelse for et fangstfartøj inddrages automatisk, hvis den til det pågældende fartøj svarende fiskerilicens er blevet inddraget permanent. Den suspenderes, hvis fiskerilicensen er blevet midlertidigt suspenderet.

5. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for fiskeritilladelser udstedt af flagmedlemsstaten, herunder betingelser for fiskeritilladelsens gyldighed og de minimumsoplysninger, de skal indeholde, samt betingelser for adgang til data fra elektroniske fjernovervågningssystemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

6. Uden at det berører Unionens internationale forpligtelser kan en medlemsstat fritage EU-fangstfartøjer med en længde overalt på mindre end 10 meter for forpligtelsen til at have en fiskeritilladelse, hvis de udelukkende fisker i en af eller begge følgende områder:

a)

i dens territorialfarvande

b)

i en anden medlemsstats territorialfarvande, som har fritaget fartøjer, der fører dens flag, og som udøver fiskeri inden for samme form for fiskeri, for forpligtelsen til at have en fiskeritilladelse.

Enhver medlemsstat, der beslutter at anvende fritagelsen i første afsnit, underretter Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater herom senest 10 arbejdsdage efter sin beslutning.

Artikel 7a

Fiskeritilladelse for andre EU-fiskerfartøjer end fangstfartøjer

1. Andre EU-fiskerfartøjer end fangstfartøjer må kun udøve fiskeri, hvis de har fået tilladelse af deres flagmedlemsstat.

2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for gyldigheden af fiskeritilladelser for EU-fiskerfartøjer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og for de minimumsoplysninger, de skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 8

Mærkning og identifikation af EU-fiskerfartøjer og fiskeredskaber

1. Føreren af et fiskerfartøj skal opfylde betingelserne og overholde restriktionerne for mærkning og identifikation af fiskerfartøjer og deres redskaber.

2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for:

a)

mærkning og identifikation af fartøjer

b)

fartøjsidentifikationsdokumenter, som skal forefindes om bord

c)

mærkning og identifikation af både og anordninger til tiltrækning af fisk

d)

mærkning og identifikation af fiskeredskaber

e)

mærkater til mærkning af fiskeredskaber

f)

mærkning af bøjer og sætning af reb

g)

procedurer for meddelelse om og returnering til havne af udtjente fiskeredskaber.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 9

Fartøjsovervågningssystemer

1. Medlemsstaterne skal drive fartøjsovervågningssystemer med henblik på effektivt at kunne overvåge positionerne og bevægelserne for fiskerfartøjer, som fører deres flag, uanset hvor disse fartøjer måtte befinde sig, samt for fiskerfartøjer i deres farvande. Hver flagmedlemsstat indsamler og analyserer fartøjspositionsdataene og sørger for kontinuerlig og systematisk overvågning heraf.

2. Hvert EU-fiskerfartøj skal have en fuldt funktionsdygtig sporingsudstyr installeret om bord, der gør, at fartøjet automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem gennem automatisk overførsel af fartøjspositionsdataene med regelmæssige mellemrum.

Fartøjsovervågningssystemerne skal også give flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter, jf. artikel 9a, mulighed for på ethvert tidspunkt at sende forespørgsler (»polls«) til et fiskerfartøj. Overførslen af fartøjspositionsdata og forespørgslerne skal ske enten gennem en satellitforbindelse eller, hvis det er muligt, et landbaseret mobilnet eller anden tilsvarende teknologi.

3. Uanset stk. 2 kan EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter have en anordning om bord, der ikke behøver at være installeret om bord, og som gør, at fartøjet automatisk kan lokaliseres og identificeres til søs gennem registrering og overførsel af fartøjspositionsdataene med regelmæssige mellemrum via en satellitforbindelse eller et andet net.

Fartøjsovervågningssystemet skal give flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter, jf. artikel 9a, mulighed for at sende forespørgsler (»polls«) om fiskerfartøjets position via en satellitforbindelse, eller, hvis det er muligt, et andet net. Hvis anordningen omhandlet i dette stykke ikke er inden for et nets rækkevidde, registreres fartøjspositionsdataene i den pågældende periode og overføres automatisk, så snart fartøjet er inden for et sådant nets rækkevidde. Forbindelsen til nettet genetableres senest inden anløb af en havn eller et landingssted.

4. Med forbehold af forpligtelser i henhold til andre EU-retsakter kan en medlemsstat indtil den 31. december 2029 fritage fiskerfartøjer med en længde overalt på under 9 meter, som fører denne stats flag, for kravet om at have installeret et fartøjsovervågningssystem, hvis disse fiskerfartøjer:

a)

udelukkende fisker:

i)

i farvande under den pågældende medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion indtil seks sømil fra de basislinjer, hvorfra søterritoriets bredde måles, og kun anvender passive redskaber, eller

ii)

i farvande på den landvendte side af den pågældende medlemsstats basislinjer

b)

aldrig opholder sig mere end 24 timer på havet fra afsejlingen fra havn til hjemkomsten i havn, og

c)

ikke er underlagt begrænsninger, der finder anvendelse i et område med fiskeribegrænsning, hvor de fisker.

5. Når et EU-fiskerfartøj er i en anden medlemsstats farvande, stiller flagmedlemsstaten fartøjspositionsdata for det pågældende fartøj til rådighed gennem automatisk overførsel af de modtagne data til kystmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter.

6. Hvis et EU-fiskerfartøj udøver fiskeri i et tredjelands farvande eller i farvande, hvor fiskeressourcerne forvaltes af en regional fiskeriforvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og hvis aftalen med det pågældende tredjeland eller de gældende regler for den pågældende organisation foreskriver det, skal fartøjspositionsdata også gøres tilgængelige for det pågældende land eller den pågældende organisation.

7. Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 () skal alle tredjelandsfiskerfartøjer, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, have en fuldt funktionsdygtig anordning installeret om bord, der gør, at et sådant fartøj automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem gennem registrering og overførsel af fartøjspositionsdataene med regelmæssige mellemrum på samme måde som EU-fartøjer omfattet af denne artikel.

8. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for:

a)

fartøjspositionsdatas format og indhold

b)

mindstekravene til og de tekniske mindstespecifikationer for fartøjsovervågningsanordninger

c)

hyppigheden af overførslen af data vedrørende fiskerfartøjers position og bevægelse, herunder i områder med fiskeribegrænsning

d)

overførsel af data til kystmedlemsstater

e)

fiskerfartøjsførernes ansvar for driften af fartøjsovervågningsanordninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 9a

Fiskeriovervågningscentre

1. Medlemsstaterne opretter og varetager driften af fiskeriovervågningscentre, der overvåger fiskeriet og fiskeriindsatsen. Hver medlemsstats fiskeriovervågningscenter overvåger de fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, uanset hvilke farvande de fisker i, og uanset hvilken havn de befinder sig i, samt fiskerfartøjer, der fører andre medlemsstaters flag, og tredjelandsfiskerfartøjer, der har fået tilladelse til at fiske i farvande henhørende under den pågældende medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion.

2. Hver medlemsstat udpeger de myndigheder, der er ansvarlige for driften af dens fiskeriovervågningscenter, og træffer passende foranstaltninger til at sikre, at dens fiskeriovervågningscenter har det nødvendige personale og er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk databehandling, -analyse, -kontrol, elektronisk dataoverførsel og dataovervågning døgnet rundt syv dage om ugen. Medlemsstaterne sørger for backupprocedurer og genopretningsprocedurer i tilfælde af systemsvigt. Medlemsstaterne kan drive et fælles fiskeriovervågningscenter.

3. Medlemsstaterne sikrer, at fiskeriovervågningscentre har adgang til alle relevante data, navnlig data opført i artikel 109 og 110.

4. Fiskeriovervågningscentre støtter realtidsovervågning af fartøjer for at muliggøre håndhævelsesforanstaltninger.

5. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at vedtage nærmere regler for fiskeriovervågningscentrenes overvågning af fiskeriet og fiskeriindsatsen, navnlig med hensyn til:

a)

overvågning af indsejling i og udsejling af specifikke områder

b)

overvågning og registrering af fiskeri

c)

de regler, der finder anvendelse i tilfælde af tekniske fejl eller kommunikationssvigt, eller hvis fartøjsovervågningsanordningen svigter

d)

foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende modtagelse af data om fiskerfartøjers position og bevægelse.

Artikel 10

Automatiske identifikationssystemer

1. I overensstemmelse med artikel 6a i direktiv 2002/59/EF skal EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 15 meter være udstyret med et automatisk identifikationssystem, som konstant holdes i drift og overholder de ydelsesstandarder, der er omhandlet i nævnte direktiv.

2. Uanset stk. 1 kan føreren af et EU-fiskerfartøj afbryde det automatiske identifikationssystem under ekstraordinære omstændigheder, hvis føreren skønner, at der er overhængende risiko for, at besætningens sikkerhed bringes i fare. Hvis det automatiske identifikationssystem afbrydes i overensstemmelse med dette stykke, skal fartøjsføreren indberette denne handling og begrundelsen herfor til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten og, hvis det er relevant, også til kyststatens kompetente myndigheder. Når den situation, der er omhandlet i dette stykke, er ophørt, genstarter fartøjsføreren det automatiske identifikationssystem, så snart kilden til faren er forsvundet.

3. Medlemsstaterne sørger for, at data fra det automatiske identifikationssystem stilles til rådighed for deres kompetente fiskerikontrolmyndigheder med henblik på kontrol, herunder krydskontroller af data fra det automatiske identifikationssystem med andre tilgængelige data, jf. artikel 109.

Artikel 11

Fartøjssporingssystem

Når medlemsstaterne har klart belæg for, at det er omkostningseffektivt i forhold til brug af traditionelle kontrolmetoder til sporing af fiskerfartøjer, anvender de et fartøjssporingssystem, der giver dem mulighed for at sammenholde positionsoplysninger fra telebilleder sendt til jorden via satellit eller andre tilsvarende systemer med de oplysninger, der modtages af fartøjsovervågningssystemet eller det automatiske identifikationssystem, med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i et givet område. Medlemsstaterne sørger for, at deres fiskeriovervågningscentre råder over den tekniske kapacitet til at bruge et fartøjssporingssystem.

Artikel 12

Overførsel af data i overvågningsøjemed

Med henblik på søfartssikkerhed, grænsekontrol, beskyttelse af havmiljøet og generel retshåndhævelse stilles data fra fartøjsovervågningssystemet eller -systemerne og fartøjssporingssystemet, som indsamles i forbindelse med denne forordning, til rådighed for Kommissionen, EU-agenturerne og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der varetager overvågning.

Artikel 13

Ny teknologi

1. Rådet kan med hjemmel i traktatens artikel 37 træffe beslutning om forpligtelsen til at bruge elektronisk overvågningsudstyr og sporbarhedsværktøjer såsom genetisk analyse. Med henblik på at vurdere, hvilken teknologi der skal anvendes, gennemfører medlemsstaterne på eget initiativ eller i samarbejde med Kommissionen eller det organ, den udpeger, pilotprojekter vedrørende sporbarhedsværktøjer såsom genetisk analyse før den 1. juni 2013.

2. Rådet kan med hjemmel i traktatens artikel 37 træffe beslutning om indførelse af anden ny fiskerikontrolteknologi, når sådan teknologi på en omkostningseffektiv måde fører til bedre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Artikel 14

Udfyldelse af fiskerilogbog

1. Føreren af ethvert EU-fangstfartøj fører en elektronisk fiskerilogbog med henblik på at registrere fiskeri.

2. Den i stk. 1 omhandlede fiskerilogbog skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

det entydige fangstrejseidentifikationsnummer

b)

flåderegisternummeret (CFR-nummeret) eller, hvis dette nummer ikke findes, et andet fartøjsidentifikationsnummer og fangstfartøjets navn

c)

FAO's alfa-3-kode for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

d)

fangstdatoen og for fartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover fangstklokkeslættet

e)

datoen og klokkeslættet for afsejling fra og ankomst til havn

f)

type fiskeredskaber, deres tekniske specifikationer og dimensioner

g)

de skønnede mængder i kilogram levende vægt eller eventuelt antallet af fisk af hver art, der opbevares om bord, herunder som en særskilt oplysning de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse. For EU-fangstfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover gives disse oplysninger for hver fiskerioperation

h)

de skønnede mængder af hver art, der er smidt ud, i kilogram levende vægt eller eventuelt antallet af fisk

i)

hvis det er relevant, den eller de anvendte omregningsfaktorer

j)

data, der kræves ved anvendelsen af fiskeriaftaler omhandlet i artikel 3, stk. 1.

3. Sammenlignet med de landede mængder eller med resultatet af en inspektion er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, 10 % for hver enkelt art.

For arter, der opbevares om bord, og hvis mængde ikke overstiger 100 kg udtrykt i levende vægt, er den tilladte tolerancemargen 20 % for hver art.

4. Uanset stk. 3, i tilfælde af de former for fiskeri, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a), første og tredje led, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder følgende tolerancemargener anvendelse for arter, der landes usorteret, og i tilfælde af snurpenotfiskeri efter tropisk tun for arter, der landes usorteret:

a)

i tilfælde af landinger i oplistede havne, som er omfattet af yderligere betingelser vedrørende landing og vejning af fangster for at sikre en nøjagtig indberetning af fangster:

i)

for arter, der udgør 2 % eller mere i kilogram levende vægt af alle landede arter, er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram, der er om bord, 10 % af den samlede mængde af alle arter registreret i fiskerilogbogen for hver enkelt art

ii)

for arter, der udgør mindre end 2 % i kilogram levende vægt af alle landede arter, er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram, der er om bord, 200 kg eller 0,5 % af den samlede mængde af alle arter registreret i fiskerilogbogen for hver enkelt art, alt efter hvilken mængde der er størst.

Ud over bestemmelserne i nr. i) og ii) for den samlede mængde af alle arter er den tilladte tolerancemargen under alle omstændigheder for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over den samlede mængde i kilogram af fisk, der opbevares om bord, 10 % af den samlede mængde af alle arter registreret i fiskerilogbogen.

Betingelserne vedrørende landing og vejning omfatter sikkerhedsforanstaltninger, der muliggør nøjagtig indberetning af fangsterne, f.eks. inddragelse af akkrediterede uafhængige tredjeparter eller specifikke krav til prøvetagnings- og vejningsoperationer. Disse betingelser skal indeholde bestemmelser om den nødvendige kontrol foretaget af og i samarbejde med de relevante kompetente myndigheder i det pågældende land

b)

i tilfælde af andre landinger end dem, der er omhandlet i litra a):

i)

for arter, der udgør 2 % eller mere i kilogram levende vægt af alle landede arter, er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram, der er om bord, 10 % for hver enkelt art

ii)

for arter, der udgør mindre end 2 % i kilogram levende vægt af alle landede arter er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram, der er om bord, 200 kg eller 20 % for hver enkelt art, der er registreret i fiskerilogbogen, alt efter hvilken mængde der er størst.

5. For EU-fangstfartøjer, der udøver det fiskeri, der er omhandlet i stk. 4, kan Kommissionen efter anmodning fra en eller flere medlemsstater anmode EFCA om at udarbejde harmoniserede tekniske retningslinjer for bedste praksis for skøn over fangster om bord.

6. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter senest den 10. juli 2024 regler om betingelserne vedrørende navnlig landing og vejning af fangster fra fiskeri omhandlet i denne artikels stk. 4 for at sikre nøjagtighed i indberetningen af fangster. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Kommissionen godkender ved gennemførelsesretsakter de havne, der opfylder de betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med denne artikel, og på grundlag af medlemsstaternes indsendelser. Den første liste over havne vedtages senest den 10. juli 2024. Kommissionen kan ændre listen og kan tilbagekalde sin godkendelse af en havn på listen, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.

7. For fiskeredskaber, der tabes til søs, skal fiskerilogbogen også indeholde følgende oplysninger:

a)

typen og de omtrentlige dimensioner af de tabte redskaber

b)

datoen og det skønnede klokkeslæt for tabet af redskaberne

c)

den position, hvor redskaberne blev tabt

d)

de foranstaltninger, der er truffet for at bjerge de tabte redskaber.

8. I tilfælde af fangster af følsomme arter, jf. artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1241, skal de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra h), også indeholde mængderne i kilogram levende vægt eller, hvor det er relevant, antallet af fisk for fangsterne, som er skadet, døde eller genudsat i live.

9. I fiskerier, der er omfattet af en EU-ordning vedrørende fiskeriindsatsen, skal førere af EU-fangstfartøjer i deres fiskerilogbøger registrere og gøre rede for, hvor lang tid de har opholdt sig i et område, på følgende måde:

a)

med hensyn til trukne redskaber:

i)

hver indsejling i og udsejling af havn beliggende i det pågældende område

ii)

hver indsejling i og udsejling af havområder, for hvilke der gælder særlige regler for adgang til farvande og ressourcer

iii)

fangster om bord efter art i kilogram levende vægt på klokkeslættet for udsejling af området eller før indsejling i en havn beliggende i det pågældende område

b)

med hensyn til passive redskaber:

i)

hver indsejling i og udsejling af havn beliggende i det pågældende område

ii)

hver indsejling i og udsejling af havområder, for hvilke der gælder særlige regler for adgang til farvande og ressourcer

iii)

dato og klokkeslæt for sætning eller gensætning af passive redskaber i disse områder

iv)

dato og klokkeslæt for afslutning af fiskerioperationer med passive redskaber

v)

fangster om bord efter art i kilogram levende vægt på klokkeslættet for udsejling af området eller før indsejling i en havn beliggende i det pågældende område.

10. For at omregne lagret eller forarbejdet fisks vægt til levende vægt med henblik på registrering i fiskerilogbogen anvender førere af EU-fangstfartøjer en omregningsfaktor, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 12.

11. Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der indføres i fiskerilogbogen, er nøjagtige.

12. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte omregningsfaktorer og fastsætte nærmere regler for:

a)

gennemførelsen af tolerancemargenen som defineret i stk. 3 og 4

b)

brugen af omregningsfaktorer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 15

Elektronisk indsendelse af fiskerilogbogen

1. Førere af EU-fangstfartøjer indsender elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat:

a)

mindst én gang om dagen

b)

efter den sidste fiskerioperation og inden anløb af en havn eller et landingssted.

2. Uanset stk. 1 indsender førere af EU-fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat efter den sidste fiskerioperation er afsluttet, og inden landingen påbegyndes.

3. På tidspunktet for en inspektion og efter anmodning fra den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat registrerer og indsender førere af EU-fangstfartøjer de i artikel 14 omhandlede oplysninger elektronisk til denne myndighed. Hvis fartøjet ikke er inden for et nets rækkevidde, indsendes oplysningerne, så snart fartøjet er inden for et nets rækkevidde.

4. En kystmedlemsstats kompetente myndigheder accepterer elektroniske indberetninger fra flagmedlemsstaten med de data fra fiskerfartøjer, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3.

5. Førere af tredjelandsfangstfartøjer, der fisker i EU-farvande, indsender elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i kystmedlemsstaten på de samme betingelser som dem, der finder anvendelse for førere af EU-fangstfartøjer.

Artikel 15a

Elektronisk fiskerilogbog og andre systemer for fartøjer med en længde overalt på under 12 meter

Med henblik på artikel 14 og 15 kan medlemsstaterne for fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter anvende et fiskerilogbogssystem, der er udarbejdet på nationalt plan eller EU-plan. Hvis en eller flere medlemsstater anmoder herom senest den 10. maj 2024, udvikler Kommissionen et sådant system for fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter. Hvis en eller flere medlemsstater anmoder herom, skal det system, som Kommissionen udvikler, give de pågældende operatører mulighed for også at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 9, 19a, 20, 21, 22, 23 og 24. En anmodende medlemsstat gennemfører det system, som Kommissionen har udviklet.

Artikel 15b

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedrørende fiskerilogbogskrav

1. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning vedrørende:

a)

de regler, der finder anvendelse i tilfælde af tekniske fejl eller kommunikationssvigt, eller hvis de elektroniske registrerings- og indberetningssystemer for fiskerilogbogsdata svigter

b)

foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende modtagelse af fiskerilogbogsdata

c)

adgang til fiskerilogbogsdata og foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende adgang til data

d)

fritagelsen af visse kategorier af EU-fangstfartøjer for de forpligtelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, litra d) og g), til at registrere klokkeslættet for fangsterne og de skønnede mængder pr. fiskerioperation i fiskerilogbogen.

2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for:

a)

fiskerilogbogens format, indhold og procedure for indsendelse af denne

b)

udfyldelse og elektronisk registrering af oplysninger i fiskerilogbogen

c)

driften af det elektroniske registrerings- og indberetningssystem for fiskerilogbogsdata

d)

kravene til overførsel af fiskerilogbogsdata fra et EU-fangstfartøj til flagstatens kompetente myndigheder og returmeddelelser fra myndighederne

e)

den centrale fællesmyndigheds opgaver, jf. artikel 5, stk. 5, med hensyn til fiskerilogbogen

f)

hvor ofte fiskerilogbogsdata skal indsendes.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 16

Fiskerfartøjer, der er fritaget for fiskerilogbogskrav

1. Hver medlemsstat overvåger i form af stikprøvekontrol de aktiviteter, der udøves af fiskerfartøjer, som er fritaget for kravene i artikel 14 og 15, for at sikre, at sådanne fartøjer overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede overvågning udarbejder hver medlemsstat en prøvetagningsplan på grundlag af metoder vedtaget af Kommissionen efter proceduren i artikel 119 og sender den hvert år senest den 31. januar til Kommissionen med angivelse af, hvilke metoder der er anvendt ved udarbejdelse af planen. Prøvetagningsplanerne skal så vidt muligt være stabile over tid og standardiserede inden for de relevante geografiske områder.

3. Medlemsstater, der kræver, at fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 10 meter, som fører deres flag, skal fremlægge fiskerilogbøger som omhandlet i artikel 14 i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, fritages for forpligtelsen i denne artikels stk. 1 og 2.

4. Uanset denne artikels stk. 1 og 2 accepteres salgsnotaer, der forelægges i overensstemmelse med artikel 62 og 63, som en alternativ foranstaltning til prøvetagningsplaner.

Artikel 17

Forhåndsmeddelelse

1. Med forbehold af særlige bestemmelser i flerårige planer indsender førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover mindst fire timer før det forventede klokkeslæt for ankomst i en havn eller på et landingssted i en medlemsstat følgende oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat:

a)

det entydige fangstrejseidentifikationsnummer og, ved andre fartøjer end fangstfartøjer, det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre vedrørende fangsterne

b)

CFR-nummeret eller, hvis dette nummer ikke findes, et andet fartøjsidentifikationsnummer og fiskerfartøjets navn

c)

bestemmelseshavnen eller -landingsstedet og anløbsformålet, f.eks. landing, omladning eller adgang til tjenester

d)

datoerne for fangstrejsen

e)

forventet dato og klokkeslæt for ankomst i havn eller på et landingssted

f)

FAO's alfa-3-kode for hver art og de relevante geografiske områder, hvor fangsterne er taget

g)

mængden af hver art, der er registreret i fiskerilogbogen, herunder de mængder, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning

h)

mængden af hver art, der skal landes eller omlades, herunder de mængder, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning.

1a. Den kystmedlemsstat hvor landingen finder sted, kan fastsætte en kortere frist for den i stk. 1 omhandlede forhåndsmeddelelse for visse kategorier af EU-fiskerfartøjer under hensyntagen til fiskevaretyper og afstanden mellem fangstpladserne og havnen eller landingsstedet, og såfremt en sådan kortere frist for forhåndsmeddelelsen ikke mindsker den pågældende medlemsstats mulighed for at foretage inspektioner. Den pågældende kystmedlemsstat offentliggør en sådan kortere frist for forhåndsmeddelelsen og meddeler den straks til Kommissionen. Kommissionen gør den tilgængelig på sit websted.

1b. Hvis fangsterne tages mellem klokkeslættet for forhåndsmeddelelsen og ankomst i havn, meddeles disse yderligere fangster i en anden forhåndsmeddelelse.

2. Når et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj ønsker at anløbe en havn i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, skal de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks ved modtagelsen videresende den elektroniske forhåndsmeddelelse til den pågældende kystmedlemsstats kompetente myndigheder.

3. De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan give tilladelse til en tidligere indsejling i havn.

4. De elektroniske fiskerilogbogsdata, der er omhandlet i artikel 15, og den elektroniske forhåndsmeddelelse kan sendes i én elektronisk overførsel.

5. Føreren er ansvarlig for, at de data, der indføres i den elektroniske forhåndsmeddelelse, er nøjagtige.

6. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at:

a)

fritage visse kategorier af EU-fiskerfartøjer for forpligtelsen i stk. 1 under hensyntagen til mængderne og typen af fiskevarer, der skal landes, og risikoen for manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

b)

vedtage regler, der skal anvendes i tilfælde af tekniske fejl eller kommunikationssvigt, eller hvis de elektroniske registrerings- og indberetningssystemer for forhåndsmeddelelse svigter

c)

vedtage foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende modtagelse af forhåndsmeddelelsesdata

d)

vedtage regler om adgang til forhåndsmeddelelsesdata og foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende adgang til data.

Artikel 19

Tilladelse til at anløbe havn

De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan nægte fiskerfartøjer at anløbe havn, hvis de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, ikke er fuldstændige, undtagen i tilfælde af force majeure eller en nødsituation.

Artikel 19a

Forhåndsmeddelelse af landing i tredjelandshavne

1. Det er kun tilladt EU-fiskerfartøjer at lande i tredjelandshavne, hvis deres førere har indsendt de i stk. 3 omhandlede oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat mindst 48 timer før forventet klokkeslæt for ankomst i en tredjelandshavn, og hvis flagmedlemsstaten ikke har nægtet en sådan tilladelse til at lande.

2. Flagmedlemsstaten kan fastsætte en kortere periode på mindst to timer for indsendelse, jf. stk. 1, for fiskerfartøjer, der fører dens flag, under hensyntagen til fiskevaretypen, afstanden mellem fangstpladserne og havnen og den nødvendige tid for at kunne analysere oplysningerne, jf. stk. 3, og for at kunne opfylde forpligtelserne i henhold til stk. 4. Flagmedlemsstaten giver Kommissionen meddelelse om en sådan kortere periode.

3. Førere af EU-fiskerfartøjer indsender navnlig følgende oplysninger til flagmedlemsstaten:

a)

det entydige fangstrejseidentifikationsnummer og, ved andre fiskerfartøjer end fangstfartøjer, det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre vedrørende fangsterne

b)

CFR-nummeret eller, hvis dette nummer ikke findes, et andet fartøjsidentifikationsnummer og fiskerfartøjets navn

c)

bestemmelseshavnen og anløbsformålet, f.eks. landing eller adgang til tjenester

d)

datoerne for fangstrejsen

e)

forventet dato og klokkeslæt for ankomst i havn

f)

FAO's alfa-3-kode for hver art og de relevante geografiske områder, hvor fangsterne er taget

g)

de mængder i kilogram levende vægt eller eventuelt i antal fisk af hver art, der er registreret i fiskerilogbogen eller omladningsopgørelsen, herunder de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning

h)

de mængder i kilogram levende vægt eller eventuelt i antal fisk af hver art, der skal landes, herunder de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning.

4. Hvis der på grundlag af analysen af de indsendte oplysninger og andre tilgængelige oplysninger er rimelig grund til at formode, at EU-fiskerfartøjet ikke overholder eller ikke har overholdt reglerne i den fælles fiskeripolitik, anmoder de kompetente myndigheder i dets flagmedlemsstat det tredjeland, hvor fartøjet har til hensigt at lande sin fangst, om samarbejde med henblik på en mulig inspektion. Til dette formål kan flagmedlemsstaten kræve, at fiskerfartøjet lander i en anden havn eller udskyder klokkeslættet for ankomst i havn eller for landing.

Artikel 20

Omladningsaktiviteter

1. Det er forbudt at omlade fisk på havet i ►M5 EU ◄ -farvande. Omladning må kun finde sted, forudsat at der er givet tilladelse og betingelserne i denne forordning er opfyldt, i havne eller ►M8 på landingssteder ◄ i medlemsstater, der er udpeget til dette formål, og på de betingelser, der er fastlagt i artikel 43, stk. 5.

2. Hvis omladningen afbrydes, kan der kræves tilladelse til at genoptage den.

2a. EU-donorfiskerfartøjer og EU-modtagerfiskerfartøjer har kun tilladelse til at omlade fangster på havet uden for EU-farvande eller i tredjelandshavne efter tilladelse modtaget fra deres flagmedlemsstat(er), jf. dog artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 () og nærværende forordnings artikel 43, stk. 3.

2b. For at ansøge om tilladelse til omladning i henhold til stk. 2a indsender førere af EU-donorfiskerfartøjer og EU-modtagerfiskerfartøjer mindst 48 timer før den planlagte omladning følgende oplysninger til deres flagmedlemsstat elektronisk:

a)

det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre og, ved andre fiskerfartøjer end fangstfartøjer, det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre vedrørende fangsterne

b)

CFR-nummeret eller, hvis dette nummer ikke findes, et andet/andre fartøjsidentifikationsnummer/-numre og både donor- og modtagerfiskerfartøjets navn

c)

FAO's alfa-3-kode for hver art, der skal omlades, og det eller de relevante geografiske områder, hvor fangsterne er taget

d)

de skønnede mængder af hver art, der skal omlades, i kilogram produktvægt og i levende vægt fordelt efter præsentationsform og forarbejdningsstand

e)

modtagerfiskerfartøjets bestemmelseshavn

f)

datoen og klokkeslættet for den planlagte omladning

g)

den geografiske position for eller det specifikke navn på den havn, hvor omladningen er planlagt.

2c. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for præsentationsform og forarbejdningsstand, navnlig ved hjælp af koder og beskrivelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

3. Ved anvendelsen af denne artikel anses flytning, partrawlingsaktiviteter og fiskeriaktiviteter mellem to eller flere ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer ikke som omladning.

Artikel 21

Udfyldelse af omladningsopgørelse

1. Førere af EU-fiskerfartøjer, som er involveret i en omladningsaktivitet, udfylder en elektronisk omladningsopgørelse.

2. Den i stk. 1 omhandlede omladningsopgørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre og, ved andre fiskerfartøjer end fangstfartøjer, det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre vedrørende fangsterne

b)

CFR-nummeret eller, hvis dette nummer ikke findes, et andet/andre fartøjsidentifikationsnummer/-numre og både donor- og modtagerfiskerfartøjets navn

c)

FAO's alfa-3-kode for hver omladede art og det eller de relevante geografiske områder, hvor fangsterne er taget

d)

de skønnede mængder af hver omladede art i kilogram produktvægt og i levende vægt fordelt efter præsentationsform og forarbejdningsstanden, eller eventuelt antallet af fisk, herunder de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning

e)

modtagerfiskerfartøjets bestemmelseshavn eller -landingssted og forventet dato og klokkeslæt for ankomst

f)

datoen og klokkeslættet for omladningen

g)

det geografiske område eller den udpegede omladningshavn

h)

den eller de anvendte omregningsfaktorer.

3. Sammenlignet med de landede mængder eller med resultatet af en inspektion er den tilladte tolerancemargen for de i omladningsopgørelsen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, den, der er fastsat i artikel 14, stk. 3 og 4.

4. Førere af både donorfiskerfartøjer og modtagerfiskerfartøjer er hver især ansvarlige for, at de data, der indføres i hver deres omladningsopgørelse, er nøjagtige.

5. For at omregne lagret eller forarbejdet fisks vægt til levende vægt med henblik på registreringen i omladningsopgørelsen anvender førere af fiskerfartøjer en omregningsfaktor, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 12.

6. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fritage visse kategorier af EU-fiskerfartøjer for forpligtelsen i nærværende artikels stk. 1 under hensyntagen til mængderne og/eller typen af fiskevarer, afstanden mellem fangstpladserne, omladningsstederne og de havne, hvor de pågældende fiskerfartøjer er registreret.

Artikel 22

Elektronisk overførsel af omladningsopgørelsesdata

1. Førere af EU-fiskerfartøjer indsender elektronisk de i artikel 21 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat senest 24 timer efter afslutningen af omladningen.

2. Når et EU-fiskerfartøj omlader sine fangster i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, videresender de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks efter modtagelsen omladningsopgørelsesdataene elektronisk til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fangsten er blevet omladet, og hvor fangsten skal landes.

3. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at:

a)

fastsætte regler, der skal anvendes i tilfælde af tekniske fejl eller kommunikationssvigt, eller hvis de elektroniske registrerings- og indberetningssystemer for omladningsdata svigter

b)

vedtage foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende modtagelse af omladningsdata

c)

vedtage regler om adgang til omladningsdata og foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende adgang til data.

4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for:

a)

omladningsopgørelsens format og procedure for indsendelse

b)

udfyldelse og elektronisk registrering af omladningsopgørelsesdataene

c)

funktionerne i det elektroniske registrerings- og indberetningssystem for omladningsdata

d)

kravene til overførsel af omladningsdata fra et EU-fiskerfartøj til flagmedlemsstatens kompetente myndigheder og returmeddelelser fra myndighederne i flagmedlemsstaten.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 23

Udfyldelse af landingsopgørelse

1. Føreren af et EU-fiskerfartøj eller en repræsentant for føreren udfylder en elektronisk landingsopgørelse.

2. Den i stk. 1 omhandlede landingsopgørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

det entydige fangstrejseidentifikationsnummer

b)

CFR-nummeret eller, hvis dette nummer ikke findes, et andet fartøjsidentifikationsnummer og fiskerfartøjets navn

c)

FAO alpha-3-koden for hver landet art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

d)

mængderne af hver landet art i kilogram produkt, der vejes i overensstemmelse med artikel 60, og i levende vægt fordelt efter præsentationsform og forarbejdningsstanden, eller eventuelt mængderne eller antallet af fisk, herunder dem, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning

e)

landingshavnen eller landingsstedet

f)

datoen og klokkeslættet for afslutning af landingen eller, hvis landingen varer længere end 24 timer, datoen og klokkeslættet for påbegyndelse og afslutning af landingen

g)

datoen og klokkeslættet for afslutning af vejningen eller, hvis vejningen varer længere end 24 timer, dato og klokkeslæt for påbegyndelse og afslutning af vejningen

h)

navnet eller et identifikationsnummer på den operatør, der er omhandlet i artikel 60, stk. 5

i)

de anvendte omregningsfaktorer.

3. Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der indføres i landingsopgørelsen, er nøjagtige.

4. For at omregne lagret eller forarbejdet fisks vægt til levende vægt med henblik på udfyldelsen af landingsopgørelsen anvender føreren af et fiskerfartøj eller en repræsentant for føreren en omregningsfaktor, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 12.

Artikel 24

Elektronisk overførsel af landingsopgørelsesdata

1. Føreren af et EU-fiskerfartøj eller en repræsentant for føreren indsender elektronisk de i artikel 23, stk. 2, omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat senest 24 timer efter afslutningen af vejningen.

2. Uanset denne artikels stk. 1 indsender føreren eller en repræsentant for føreren for fiskevarer, der vejes i overensstemmelse med artikel 60, stk. 3, litra c) og d), elektronisk de i artikel 23 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten senest 24 timer efter afslutningen af vejningen.

3. Hvis et EU-fiskerfartøj lander fangster i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, videresender de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks efter modtagelsen landingsopgørelsesdataene elektronisk til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område fangsten blev landet.

4. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at:

a)

fastsætte nærmere regler for undtagelser vedrørende indsendelse af landingsopgørelsen

b)

fastsætte regler, der skal anvendes i tilfælde af tekniske fejl eller kommunikationssvigt, eller hvis de elektroniske registrerings- og indberetningssystemer for landingsopgørelsesdata svigter

c)

vedtage foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende modtagelse af landingsopgørelsesdata

d)

vedtage regler om adgang til landingsopgørelsesdata og foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende adgang til data.

5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for:

a)

landingsopgørelsens format og procedure for indsendelse

b)

udfyldelse og digital registrering af landingsopgørelsesdata

c)

funktionerne i de elektroniske registrerings- og indberetningssystemer for landingsopgørelsesdata

d)

kravene til overførsel af landingsopgørelsesdata fra et EU-fiskerfartøj til flagstatens kompetente myndigheder og returmeddelelser fra myndighederne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 25

Fartøjer, der er fritaget for krav om landingsopgørelse

1. Hver medlemsstat overvåger i form af stikprøvekontrol de aktiviteter, der udøves af fiskerfartøjer, som er fritaget for de i artikel 23 og 24 omhandlede krav om landingsopgørelse, for at sikre, at sådanne fartøjer overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede overvågning udarbejder hver medlemsstat en prøvetagningsplan på grundlag af metoder vedtaget af Kommissionen efter proceduren i artikel 119 og sender den hvert år senest den 31. januar til Kommissionen med angivelse af, hvilke metoder der er anvendt ved udarbejdelse af planen. Prøvetagningsplanerne skal så vidt muligt være stabile over tid og standardiserede inden for de relevante geografiske områder.

3. Medlemsstater, der kræver, at fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 10 meter, som fører deres flag, fremlægger landingsopgørelser som omhandlet i artikel 23 i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, fritages for forpligtelsen i denne artikels stk. 1 og 2.

4. Uanset stk. 1 og 2 accepteres salgsnotaer, der forelægges i overensstemmelse med artikel 62 og 63, som en alternativ foranstaltning til prøvetagningsplaner.

Artikel 26

Overvågning af fiskeriindsatsen

1. Medlemsstaterne kontrollerer overholdelsen af ordningerne vedrørende fiskeriindsatsen i de geografiske områder, hvor den maksimalt tilladte fiskeriindsats finder anvendelse. De sikrer, at ►M8 fangstfartøjer ◄ , der fører deres flag, ikke befinder sig i et geografisk område, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, når de medfører eller eventuelt anvender et eller flere fiskeredskaber, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller de eventuelt udøver fiskeri, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, medmindre den maksimalt tilladte fiskeriindsats, de har til rådighed, ikke er overskredet, og den indsats, der er til rådighed for det enkelte ►M8 fangstfartøj ◄ , ikke er opbrugt.

2. Når et ►M8 EU-fangstfartøj ◄ , der medfører eller eventuelt anvender et eller flere fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen eller udøver fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, i løbet af samme dag passerer to eller flere geografiske områder, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, skal dets fiskeriindsats med forbehold af særlige regler modregnes i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for de pågældende fiskeredskaber eller det pågældende fiskeri og det pågældende geografiske område, hvor den største del af tiden blev tilbragt den pågældende dag.

3. Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, under en bestemt fangstrejse i et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, har tilladt et ►M8 EU-fangstfartøj ◄ at anvende mere end ét fiskeredskab eller fiskeredskaber, der tilhører mere end én gruppe af fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes fiskeriindsatsen under denne fangstrejse samtidigt i den maksimalt tilladte fiskeriindsats, der er til rådighed for denne medlemsstat, og for hvert af de pågældende fiskeredskaber eller grupper af fiskeredskaber og det pågældende geografiske område.

4. Hvis fiskeredskaber tilhører samme gruppe af fiskeredskaber, der er omfattet af ordningen vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes fiskeriindsatsen i et geografisk område fra ►M8 EU-fangstfartøjer ◄ , der medfører sådanne redskaber, kun én gang i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for den pågældende gruppe af fiskeredskaber og det pågældende geografiske område.

5. Medlemsstaterne regulerer deres flådes fiskeriindsats i geografiske områder, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, når de medfører eller eventuelt anvender et eller flere fiskeredskaber, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller udøver fiskeri, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, ved at træffe passende foranstaltninger, hvis den maksimalt tilladte fiskeriindsats er ved at være nået, for at sikre, at fiskeriindsatsen ikke overstiger de fastsatte begrænsninger.

6. Ved en dag til stede i et område forstås enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et ►M8 fangstfartøj ◄ er til stede i det geografiske område og ude af havn eller eventuelt anvender sine fiskeredskaber. Den medlemsstat, hvis flag det pågældende ►M8 fangstfartøj ◄ fører, bestemmer, fra hvilket tidspunkt den sammenhængende periode for en dag til stede i området skal måles. Ved en dag ude af havn forstås enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et ►M8 fangstfartøj ◄ er ude af havn.

Artikel 27

Underretning om fiskeredskaber

1. I relevante geografiske områder, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, og hvor der er begrænsninger med hensyn til fiskeredskaber, eller hvor der er fastsat en maksimalt tilladt fiskeriindsats for forskellige fiskeredskaber eller grupper af fiskeredskaber, skal føreren af et ►M8 EU-fangstfartøj ◄ eller dennes repræsentant med forbehold af specifikke bestemmelser inden en periode, der er omfattet af en maksimalt tilladt fiskeriindsats, underrette flagmedlemsstatens kompetente myndigheder om, hvilken form eller eventuelt hvilke former for fiskeredskaber han påtænker at anvende i den kommende periode. Fiskerfartøjet må ikke fiske i det geografiske område, der er omfattet af ordningen vedrørende fiskeriindsatsen, før denne meddelelse foreligger.

2. Hvis ordningen vedrørende fiskeriindsatsen tillader anvendelse i et geografisk område af redskaber, der tilhører mere end én gruppe af fiskeredskaber, er anvendelsen af mere end ét fiskeredskab under en fangstrejse undergivet forudgående godkendelse fra flagmedlemsstaten.

Artikel 29

Undtagelser

1. Et ►M8 EU-fangstfartøj ◄ , der medfører fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, kan gennemsejle et geografisk område, der er omfattet af denne ordning vedrørende fiskeriindsatsen, hvis det ikke har en tilladelse til at fiske i det pågældende geografiske område, eller det på forhånd har underrettet sine kompetente myndigheder om, at det vil foretage en gennemsejling. Mens ►M8 EU-fangstfartøj ◄ befinder sig i det geografiske område skal eventuelle fiskeredskaber, der er omfattet af denne ordning vedrørende fiskeriindsatsen, og som medføres om bord, være fastgjort og stuvet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 47.

2. En medlemsstat kan vælge ikke at modregne et fiskerfartøjs ikke-fiskerirelaterede aktiviteter i et geografisk område, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, i en eventuel tilgængelig maksimal tilladt fiskeriindsats, forudsat at det pågældende ►M8 EU-fangstfartøj ◄ underretter sin flagmedlemsstat om, at det har til hensigt at udøve sådanne aktiviteter, hvad aktiviteterne går ud på, og forudsat at det tilbageleverer sin fiskeritilladelse for det pågældende tidsrum. Et sådant ►M8 fangstfartøjer ◄ må ikke medføre fiskeredskaber eller fisk i dette tidsrum.

3. En medlemsstat kan vælge ikke at modregne nogen maksimalt tilladt fiskeriindsats for et EU-fangstfartøj, der har været til stede i et geografisk område, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, hvis det pågældende EU-fangstfartøj ikke kunne fiske, fordi det assisterede et andet fartøj i nød eller transporterede en tilskadekommen, der havde brug for omgående lægebehandling.

Artikel 30

Opbrugt fiskeriindsats

1. Med forbehold af artikel 29 og artikel 31 skal et ►M8 EU-fangstfartøj ◄ , der i et geografisk område, hvor fiskeredskaber er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, medfører et eller flere sådanne fiskeredskaber, blive i havn eller uden for det pågældende geografiske område i den resterende del af den periode, hvor denne ordning vedrørende fiskeriindsatsen finder anvendelse, hvis

a)

det har opbrugt den andel af den maksimalt tilladte fiskeriindsats, det har fået tildelt for dette geografiske område og de pågældende fiskeredskaber, eller

b)

den maksimalt tilladte fiskeriindsats for dette geografiske område og de pågældende fiskeredskaber, og som er stillet til rådighed for dets flagmedlemsstat, er opbrugt.

2. Med forbehold af artikel 29 må et ►M8 EU-fangstfartøj ◄ i et geografisk område, hvor et fiskeri er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, ikke udøve et sådant fiskeri i det pågældende område, hvis

a)

det har opbrugt den andel af den maksimalt tilladte fiskeriindsats, det har fået tildelt for dette geografiske område og det pågældende fiskeri, eller

b)

den maksimalt tilladte fiskeriindsats for dette geografiske område og det pågældende fiskeri, og som er stillet til rådighed for dets flagmedlemsstat, er opbrugt.

Artikel 31

Fangstfartøjer, der er fritaget fra anvendelsen af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen

Denne afdeling finder ikke anvendelse på EU-fangstfartøjer i det omfang, de er fritaget for anvendelse af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen.

Artikel 33

Registrering af fangster og fiskeriindsats

1. Hver flagmedlemsstat, eller ved fiskeri uden fiskerfartøj hver kystmedlemsstat, registrerer alle data vedrørende fangster og fiskeriindsats omhandlet i denne forordning, navnlig data omhandlet i artikel 14, 21, 23, 54d, 55, 62, 66 og 68, og opbevarer de originale data i en periode på mindst tre år i overensstemmelse med national ret.

2. Hver flagmedlemsstat, eller ved fiskeri uden fiskerfartøj hver kystmedlemsstat, indsender elektronisk før den 15. dag i hver måned til Kommissionen eller det organ, den har udpeget, de aggregerede data om:

a)

de mængder af hver art, eventuelt efter bestand eller gruppe af bestande, der er fanget og opbevares om bord, og de mængder af hver art, der er smidt ud, udtrykt i levende vægt, i den foregående måned, herunder de mængder, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning

b)

fiskeriindsatsen i den foregående måned for hvert fiskeriområde, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller eventuelt for hvert fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen

c)

de mængder af hver art, eventuelt efter bestand eller gruppe af bestande, der er fanget ved fiskeri uden fiskerfartøj, og de mængder af hver art, der er smidt ud, udtrykt i levende vægt, i den foregående måned, herunder de mængder, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning.

3. Hvis de data, som en medlemsstat har indsendt i overensstemmelse med stk. 2, er baseret på skøn for en art, en bestand eller en gruppe af bestande, indsender medlemsstaten til Kommissionen de korrigerede data om mængder fastlagt på grundlag af landingsopgørelser, salgsnotaer eller fangstopgørelser, så hurtigt som muligt og senest tre måneder efter udgangen af den periode, for hvilken kvoten eller fiskeriindsatsbegrænsningen blev fastsat.

4. Hvis en medlemsstat konstaterer uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der er indsendt til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3, og resultaterne af valideringen foretaget i overensstemmelse med artikel 109, indsender medlemsstaten til Kommissionen de korrigerede data om mængder fastlagt på grundlag af denne validering, så hurtigt som muligt og senest seks måneder efter udgangen af den periode, for hvilken kvoten eller fiskeriindsatsbegrænsningen blev fastsat.

5. Hvis Kommissionen konstaterer uoverensstemmelser vedrørende de data, som en medlemsstat har indsendt til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel, hører den pågældende medlemsstat, som korrigerer dataene og fremsender de korrigerede data til Kommissionen så hurtigt som muligt.

6. Fangster af hver art, en kvoteret bestand eller gruppe af bestande modregnes i de kvoter, der er tildelt medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

7. Fangster, der tages som led i videnskabelig forskning, og som afsættes og sælges, herunder eventuelt også fangster under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, registreres af medlemsstaterne, og data om sådanne fangster indsendes til Kommissionen. Fangsterne modregnes i den kvote, der gælder for flagmedlemsstaten, såfremt de overstiger 2 % af den pågældende kvote. Dette stykke finder ikke anvendelse på fangster, der tages som led i obligatoriske forskningsundersøgelser til havs som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 ().

8. Med undtagelse af fiskeriindsatsen fra fangstfartøjer, der er fritaget fra anvendelsen af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes al fiskeriindsats fra EU-fangstfartøjer, der medfører eller eventuelt anvender et fiskeredskab, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller udøver fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen i et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for disse fiskeredskaber, dette fiskeri eller dette geografiske område, som er til rådighed for den pågældende flagmedlemsstat.

9. Fiskeriindsats som led i videnskabelig forskning, der gennemføres af et fangstfartøj, der medfører fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller udøver fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen i et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for disse fiskeredskaber, dette fiskeri eller dette geografiske område, som er til rådighed for dets flagmedlemsstat, hvis de fangster, der tages i forbindelse med den pågældende fiskeriindsats, afsættes og sælges, såfremt de overstiger 2 % af den tildelte fiskeriindsats. Dette stykke finder ikke anvendelse på fangster, der tages som led i obligatoriske forskningsundersøgelser til havs som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1004.

10. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler vedrørende formaterne for overførslen af de data, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 34

Data om opbrugte fiskerimuligheder

Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at indsende mere detaljerede oplysninger end dem, der er fastsat i artikel 33, hvis 80 % af en kvote for en bestand eller en gruppe af bestande anses for at være opbrugt, eller hvis 80 % den maksimalt tilladte fiskeriindsats for et fiskeredskab eller for et specifikt fiskeri og et tilsvarende geografisk område anses for at være nået.

Artikel 35

Medlemsstaters lukning af fiskeriet

1. Hver medlemsstat fastsætter den dato, hvor:

a)

kvoten skal anses for at være opbrugt for fangsterne af en bestand eller en gruppe af bestande, der er omfattet af medlemsstatens kvote

b)

den maksimalt tilladte fiskeriindsats for fiskeredskaber eller et fiskeri og et tilsvarende geografisk område skal anses for at være nået.

2. Fra den i stk. 1 omhandlede dato skal den berørte medlemsstat forbyde fiskerioperationer samt fiskeri uden fiskerfartøj, der berører den bestand eller gruppe af bestande for hvilke kvoten er opbrugt, inden for det relevante fiskeri eller, når der medføres de relevante fiskeredskaber om bord, i det geografiske område, hvor den maksimalt tilladte fiskeriindsats er nået, udført af alle eller en del af de fangstfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, eller, hvis det er relevant, udført af dens operatører ved fiskeri uden fiskerfartøj. I dette tilfælde kan den pågældende medlemsstat fastsætte en dato, på hvilken omladning, overførsel og landing eller endelige fangstopgørelser senest skal være afsluttet.

3. Den i stk. 2 omhandlede beslutning offentliggøres af den berørte medlemsstat og sendes straks til Kommissionen. Kommissionen offentliggør den på sit websted.

3a. Fra den dato, hvor den i stk. 2 omhandlede beslutning blev offentliggjort af den berørte medlemsstat, sikrer den pågældende medlemsstat, at der ikke udføres fiskerioperationer af et fangstfartøj, der fører dens flag, eller fiskeri uden fiskerfartøj af dens operatører, for den pågældende bestand eller gruppe af bestande.

4. Kommissionen sørger for, at de meddelelser, den modtager i medfør af denne artikel, gøres elektronisk tilgængelige for medlemsstaterne.

Artikel 36

Kommissionens lukning af fiskeriet

1. Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har overholdt forpligtelsen til at meddele de månedlige data om fiskerimuligheder i henhold til artikel 33, stk. 2, kan den fastsætte en dato, hvor 80 % af den pågældende medlemsstats fiskerimuligheder anses for at være opbrugt, og den kan fastsætte den forventede dato, hvor fiskerimulighederne anses for at være opbrugt.

2. Hvis Kommissionen finder, at de fiskerimuligheder, der er til rådighed for Unionen, en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, anses for at være opbrugt, meddeler Kommissionen de pågældende medlemsstater dette og kan ved gennemførelsesretsakter forbyde fiskerioperationer og fiskeri uden fiskerfartøj for så vidt angår det relevante område, det relevante fiskeredskab, den relevante bestand, den relevante gruppe af bestande eller den relevante flåde, der er involveret i disse fiskerioperationer.

Artikel 37

Korrigerende foranstaltninger

1. Hvis Kommissionen har forbudt fiskerioperationer og fiskeri uden fiskerfartøj, fordi den skønner, at de fiskerimuligheder, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater eller Unionen har til rådighed, er opbrugt, og det viser sig, at en medlemsstat faktisk ikke har opbrugt sine fiskerimuligheder, finder denne artikel anvendelse.

2. Hvis den skade, medlemsstaten er påført, fordi den har fået forbud mod fiskerioperationer, før dens fiskerimuligheder var opbrugt, ikke er blevet elimineret, vedtager Kommissionen ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger med det formål på passende vis at afhjælpe den forårsagede skade. Disse gennemførelsesretsakter fastsætter navnlig:

a)

meddelelsen af en skade, der er påført

b)

udpegningen af de medlemsstater, som skaden er påført, og omfanget af skaden

c)

udpegningen af de medlemsstater, der har overskredet kvoten, og de mængder fisk, der er taget ud over kvoterne

d)

de modregninger, der skal foretages i fiskerimulighederne for de medlemsstater, der har overskredet kvoten, i forhold til de overskredne fiskerimuligheder

e)

de yderligere fiskerimulighedstildelinger til de skadelidte medlemsstater i forhold til skadens omfang

f)

de datoer, hvor de yderligere tildelinger og modregningerne får virkning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

3. De i stk. 2 omhandlede nedsættelser og de tilsvarende tildelinger foretages, idet der først og fremmest tages hensyn til de arter og relevante geografiske områder, som fiskerimulighederne var fastsat for. De kan foretages i det år, skaden opstod, eller i det eller de efterfølgende år.

Artikel 38

Fiskerikapacitet

1. Medlemsstaterne er ansvarlige for at gennemføre den nødvendige kontrol for at sikre, at den samlede kapacitet svarende til de fiskerilicenser, som en medlemsstat har udstedt, i GT og kW ikke på noget tidspunkt overskrider det maksimale kapacitetsniveau for den pågældende medlemsstat fastsat i henhold til:

a)

artikel 13 i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

forordning (EF) nr. 639/2004

c)

forordning (EF) nr. 1438/2003

d)

forordning (EF) nr. 2104/2004.

2. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel, navnlig for så vidt angår:

a)

registrering af fiskerfartøjer

b)

kontrol af fiskerfartøjernes maskineffekt

c)

kontrol af fiskerfartøjernes tonnage

d)

kontrol af fiskeredskabernes type, antal og specifikationer.

kan vedtages efter proceduren i artikel 119.

3. Som led i den i artikel 118 omhandlede rapport informerer medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke kontrolmetoder der er anvendt, sammen med navne og adresser på de organer, der er ansvarlige for at gennemføre den i stk. 2 omhandlede kontrol.

Artikel 39

Overvågning af maskineffekt

1. Fiskeri med fiskerfartøjer, der er udstyret med maskiner, hvis effekt overstiger den effekt, der er anført i fiskerilicensen, er forbudt.

2. Medlemsstaterne sørger for, at den certificerede maskineffekt ikke overskrides. Som led i den i artikel 118 omhandlede rapport informerer medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke kontrolforanstaltninger de har truffet for at sikre, at den certificerede maskineffekt ikke overskrides.

3. Medlemsstaterne kan helt eller delvis opkræve udgifterne til certificeringen af maskineffekt hos fiskerfartøjsoperatørerne.

Artikel 40

Certificering af maskineffekt

1. Medlemsstaterne er ansvarlige for certificering af maskineffekt og udstedelse af maskincertifikater for ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, hvis fremdrivningsmaskineffekt overstiger 120 kilowatt (kW), bortset fra fartøjer, der udelukkende benytter passive redskaber, skraberedskaber, hjælpefartøjer og fartøjer, der udelukkende benyttes i akvakultur.

2. Nye fremdrivningsmaskiner, ombytningsfremdrivningsmaskiner og fremdrivningsmaskiner, der er blevet teknisk modificeret til fiskerfartøjer som nævnt i stk. 1, skal certificeres officielt af medlemsstaternes myndigheder, der bekræfter, at de ikke kan udvikle større maksimal kontinuerlig maskineffekt end anført i maskincertifikatet. En sådan godkendelse udstedes kun, hvis maskinen ikke kan udvikle større maksimal kontinuerlig maskineffekt end den anførte.

3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan overdrage certificeringen af maskineffekt til klassifikationsvirksomheder eller til andre operatører, der har den nødvendige ekspertise til at foretage teknisk undersøgelse af maskineffekt. De pågældende klassifikationsvirksomheder eller andre operatører må kun attestere, at en fremdrivningsmaskine ikke kan overskride den officielt anførte kraft, hvis der ikke er nogen mulighed for at øge fremdrivningsmaskinens ydelse til over den certificerede effekt.

4. Det er forbudt at benytte en ny fremdrivningsmaskine, en ombytningsfremdrivningsmaskine eller en fremdrivningsmaskine, der er blevet teknisk modificeret, medmindre den er blevet officielt certificeret af den pågældende medlemsstat.

5. Denne artikel finder anvendelse på fiskerfartøjer, der er omfattet af en fiskeriindsatsordning, fra den 1. januar 2012. For øvrige fiskerfartøjer finder den anvendelse fra den 1. januar 2013.

6. Detaljerede regler for anvendelse af denne afdeling vedtages efter proceduren i artikel 119.

Artikel 41

Kontrol af maskineffekt

1. Medlemsstaterne foretager efter en risikoanalyse kontrol af data på grundlag af en prøvetagningsplan baseret på den metode, som Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 119, for at tjekke, at maskineffekten stemmer, idet der gøres brug af alle de oplysninger, der er tilgængelige for forvaltningen om det pågældende fartøjs tekniske specifikationer. De skal navnlig tjekke oplysningerne i:

a)

registreringer i fartøjsovervågningssystemet

b)

fiskerilogbogen

c)

EIAPP-attesten (EIAPP = Engine International Air Pollution Prevention) udstedt for maskinen, jf. bilag VI til MARPOL 73/78-konventionen

d)

klassecertifikater udstedt af en anerkendt organisation, der udfører skibsinspektion og -syn som defineret i direktiv 94/57/EF

e)

fartstilladelsen

f)

EF-fiskerflåderegistret

g)

alle andre dokumenter, der indeholder relevante oplysninger om fartøjets maskineffekt eller andre tekniske specifikationer i den forbindelse.

2. Efter en analyse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, foretager medlemsstaterne, hvis der er indikationer for, at en maskine i et fiskerfartøj har større effekt end den, der er anført i fartøjets fiskerilicens, en fysisk kontrol af maskineffekten.

Artikel 42

Omladning i havn

1. Fiskerfartøjer, der deltager i fiskerier, der er omfattet af en flerårig plan, må ikke omlade deres fangster til et andet fartøj i en udpeget havn eller ►M8 på et udpeget landingssted ◄ , medmindre de er blevet vejet i overensstemmelse med artikel 60.

2. Uanset stk. 1 kan fiskerfartøjer omlade pelagiske fangster, der er omfattet af en flerårig plan i en udpeget havn eller ►M8 på udpegede landingssteder ◄ , og som ikke er blevet vejet, forudsat at der er en kontrolobservatør eller embedsmand til stede om bord på det modtagende fartøj eller at en inspektion foretages, inden det modtagende fartøj afsejling efter omladningens afslutning. Føreren af det modtagende fartøj er ansvarlig for, at de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten underrettes 24 timer før det modtagende fartøjs forventede afsejling. Kontrolobservatøren eller embedsmanden udpeges af de kompetente myndigheder i det modtagende fartøjs flagmedlemsstat. Hvis det modtagende fartøj deltager i fiskerier før eller efter at have modtaget sådanne fangster, skal det have kontrolobservatøren eller embedsmanden om bord indtil landingen af de modtagne fangster. Det modtagende fartøj skal lande de modtagne fangster i en havn i en medlemsstat, der er udpeget til dette formål i overensstemmelse med betingelserne i artikel 43, stk. 4, og hvor fangsten skal vejes i overensstemmelse med ►M8 artikel 60 ◄ .

Artikel 43

Udpegede havne

1. I en flerårig plan kan der fastsættes en tærskel for levende vægt af arter, der er omfattet af den pågældende plan, over hvilken et EU-fiskerfartøj skal lande fangster i en udpeget havn eller på et udpeget landingssted.

2. Hvis der opbevares mængder om bord, der overskrider den i stk. 1 omhandlede tærskel, sørger føreren af et EU-fiskerfartøj for, at landingen af fangster foretages i en udpeget havn eller på et udpeget landingssted i Unionen.

3. Når den flerårige plan anvendes inden for rammerne af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, kan landingerne eller omladningerne finde sted i havne, der tilhører en kontraherende part eller en ikke-kontraherende part i den pågældende organisation, efter de regler, der er fastlagt af den pågældende regionale fiskeriforvaltningsorganisation.

4. Hver medlemsstat udpeger havne eller ►M8 landingssteder ◄ , hvor landinger i henhold til stk. 2 skal finde sted.

5. For at en havn eller et ►M8 landingssteder ◄ kan få status af udpeget havn, skal følgende betingelser være opfyldt:

a)

fastlagte landings- eller omladningstidsrum

b)

fastlagte landings- eller omladningssteder

c)

fastlagte inspektions- og overvågningsprocedurer

6. Hvis en havn eller et ►M8 landingssteder ◄ er blevet udpeget som havn for landing af en bestemt art, der er omfattet af en flerårig plan, kan den anvendes til landing af enhver anden art.

Artikel 44

Separat stuvning af demersale fangster, der er omfattet af flerårige planer

1. Fangster af demersale bestande, der er omfattet af en flerårig plan, og som opbevares om bord på et EU-fiskerfartøj med en længde overalt på 12 meter eller derover, og som ikke er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, skal lægges i kasser, rum eller beholdere separat for hver af disse bestande på en sådan måde, at de kan identificeres fra andre kasser, rum eller beholdere.

2. Førere af EU-fiskerfartøjer skal opbevare de i stk. 1 omhandlede fangster i overensstemmelse med en stuvningsplan, der anfører, hvor de forskellige arter opbevares i lasten.

3. Det er forbudt at opbevare enhver fangstmængde som omhandlet i stk. 1, der er omfattet af en flerårig plan, sammen med andre fiskevarer i en kasse, et rum eller en beholder om bord på et EU-fiskerfartøj.

4. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fritagelsen af visse demersale bestande for den forpligtelse, der er fastsat i nærværende artikel.

Artikel 47

Fiskeredskaber

I fiskerier, hvor det ikke er tilladt at anvende mere end én type redskaber, skal alle andre redskaber fastgøres og stuves, så de ikke umiddelbart kan bruges, i overensstemmelse med følgende betingelser:

a)

net, synk og lignende redskaber skal være adskilt fra dens skovle og dens slæbe- og trawlliner samt wirer

b)

net, der befinder sig på eller over dækket, skal være solidt fastgjort og stuvet

c)

langliner skal være stuvet på de nedre dæk.

Artikel 48

Bjergning af tabte redskaber

1. Et EU-fangstfartøj skal have udstyr om bord til bjergning af sine tabte redskaber, herunder fiskeredskaber, anordninger til tiltrækning af fisk og bøjer.

2. Føreren af et ►M5 EU ◄ - ►M8 fangstfartøj ◄ , der har tabt redskaber eller en del deraf, skal søge at bjerge dem hurtigst muligt.

3. Hvis de tabte redskaber ikke kan bjerges, indsætter føreren af fangstfartøjet oplysningerne om de tabte redskaber i fiskerilogbogen i henhold til artikel 14, stk. 7. Flagmedlemsstatens kompetente myndighed videresender straks disse oplysninger til den kompetente myndighed i kystmedlemsstaten.

4. Hvis redskaber, der bjerges af medlemsstaternes myndigheder, ikke er rapporteret som tabt, kan disse myndigheder inddrive omkostningerne hos føreren af det ►M8 fangstfartøj ◄ , der har tabt redskaberne.

5. Medlemsstaterne indsamler og registrerer oplysninger om tabte redskaber og fremsender de pågældende oplysninger til Kommissionen eller EFCA efter anmodning.

6. Senest den 31. december hvert år offentliggør Kommissionen på sit websted en samling af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, for det foregående år. Kommissionen kan anmode EFCA om at bistå med indsamlingen af disse oplysninger.

Artikel 49

Fangstsammensætning

1. Hvis fangster, der har været opbevaret om bord på et ►M5 EU ◄ ►M8 fangstfartøj ◄ , er taget med net med forskellige mindstemaskestørrelser på samme fangstrejse, skal artssammensætningen beregnes for hver del af fangsten, der er taget under forskellige betingelser. Med henblik herpå skal alle ændringer i forhold til den tidligere benyttede maskestørrelse samt fangstsammensætningen om bord, når der foretages sådanne ændringer, indføres i fiskerilogbogen.

2. Uden at det berører artikel 44 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for, hvorledes der om bord for hver art skal udarbejdes og ajourføres en stuveplan over forarbejdede varer med angivelse af, hvor de opbevares i lasten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 49a

Separat stuvning af fangster under de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser

1. Alle fangster under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som opbevares om bord på et EU-fiskerfartøj, skal lægges i kasser, rum eller beholdere på en sådan måde, at de kan skelnes fra andre kasser, rum eller beholdere. Disse fangster må ikke blandes med andre fiskevarer.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse:

a)

hvis fangsterne indeholder mere end 80 % af en eller flere små pelagiske arter eller industriarter som opført i artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

på fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, hvis fangster under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse er sorteret, skønnet og registreret i overensstemmelse med artikel 14 i nærværende forordning.

3. Fangstsammensætningen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, overvåges af medlemsstaterne ved hjælp af prøvetagning.

Artikel 49b

De minimis-regel

Medlemsstaterne sikrer, at fangster, der er omfattet af de minimis-undtagelsen som omhandlet i artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke overskrider den procentdel af undtagelsen, der er fastsat i den relevante EU-foranstaltning.

Artikel 49c

Landing af fangster under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse

Ved landing af fangster under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, skal disse fangster opbevares separat og behandles på en sådan måde, at de kan skelnes fra fiskevarer, der er beregnet til direkte konsum. Medlemsstaterne skal kontrollere overholdelsen af denne forpligtelse i overensstemmelse med artikel 5.

Artikel 50

Kontrol af områder med fiskeribegrænsning

1. Fiskeri i områder med fiskeribegrænsning, der er beliggende i EU-farvande, kontrolleres af kystmedlemsstaten. Kystmedlemsstaten skal have et system til at spore og registrere fiskerfartøjernes indsejling i, gennemsejling af og udsejling af områder med fiskeribegrænsning henhørende under dens højhedsområde eller jurisdiktion.

2. EU-fiskerfartøjers fiskeri i områder med fiskeribegrænsning, der er beliggende i tredjelandsfarvande eller på åbent hav, kontrolleres af flagmedlemsstaten.

3. EU- og tredjelandsfangstfartøjer, som ikke har tilladelse til at udøve fiskeri i områder med fiskeribegrænsning, må kun gennemsejle sådanne områder på følgende betingelser:

a)

alle fiskeredskaber om bord skal være fastgjort og stuvet under gennemsejlingen

b)

gennemsejlingen er støt og hurtig, og hastigheden under gennemsejling skal være mindst seks knob, undtagen i tilfælde af force majeure. I sådanne tilfælde underretter føreren af et EU-fangstfartøj omgående overvågningscentret i sin flagmedlemsstat, som derefter underretter de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten, og føreren af et tredjelandsfangstfartøj underretter omgående de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten, og

c)

sporingsudstyret omhandlet i artikel 9 fungerer.

4. Stk. 3 finder kun anvendelse, hvis den relevante begrænsning af eller forbud mod alt eller visse former for fiskeri i områder med fiskeribegrænsning er gældende.

Artikel 54a

Forarbejdning om bord

1. Det er forbudt at foretage enhver form for fysisk eller kemisk forarbejdning af fisk med henblik på fremstilling af fiskemel, fiskeolie eller lignende varer og at omlade fangster af fisk til sådanne formål.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

a)

forarbejdning og omladning af fiskeaffald, eller

b)

fremstilling af surimi om bord.

Artikel 55

Rekreativt fiskeri

1. Medlemsstaterne sikrer, at rekreativt fiskeri på deres område og i EU-farvande udøves på en måde, der er forenelig med målene og reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Med henblik herpå skal kystmedlemsstaterne have et elektronisk system til registrering og indberetning af fangster fra rekreativt fiskeri.

Kystmedlemsstaterne kan anvende et elektronisk system, jf. andet afsnit, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan. Hvis en eller flere kystmedlemsstater anmoder herom senest den 10. maj 2024, udvikler Kommissionen et sådant system. En anmodende medlemsstat gennemfører det system, som Kommissionen har udviklet.

2. Med undtagelse af data for rekreativt fiskeri, der er registreret og indberettet i henhold til stk. 3, og med forbehold af indsamling af data for rekreativt fiskeri i henhold til forordning (EU) 2017/1004 indsamler kystmedlemsstaterne data om fangster taget af fysiske personer, der udøver rekreativt fiskeri efter arter, bestande eller grupper af bestande, for hvilke fiskerimulighederne fastsættes af Unionen, som er omfattet af en flerårig plan, eller som er omfattet af landingsforpligtelsen. Disse data indsamles gennem dataindsamlingssystemer baseret på en metode, der fastsættes af den enkelte kystmedlemsstat og meddeles Kommissionen. Kystmedlemsstaterne sender disse data til Kommissionen mindst en gang om året for det foregående kalenderår.

3. Kystmedlemsstaterne sikrer, at fysiske personer, der udøver rekreativt fiskeri, registreres, og at de registrerer og indberetter deres fangster via et elektronisk system, jf. stk. 1, som følger:

a)

dagligt for arter, bestande eller grupper af bestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, som specifikt finder anvendelse på rekreativt fiskeri, som f.eks. kvoter, fangstbegrænsninger og maksimal fangst pr. dag, og

b)

fra den 1. januar 2030 for arter, bestande eller grupper af bestande, for hvilke fiskerimulighederne fastsættes af Union, eller som er omfattet af en flerårig plan, eller som er omfattet af landingsforpligtelsen, og for hvilke den videnskabelige rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), ICES eller et tilsvarende videnskabeligt organ viser, at rekreativt fiskeri har en betydelig indvirkning på fiskeridødeligheden.

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage listen over arter, bestande eller grupper af bestande, for hvilke første afsnit, litra b), finder anvendelse, og fastsætte hyppigheden af registrering og indberetning af disse fangster. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

4. Fysiske personers registrering og indberetning af fangster fra rekreativt fiskeri kan foretages af en juridisk person på deres vegne.

5. Det er forbudt at afsætte eller sælge fangster fra rekreativt fiskeri.

6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage nærmere regler for:

a)

indsendelse til Kommissionen af fangstdata indsamlet af medlemsstaterne i henhold til stk. 2 og 3

b)

mærkning af redskaber, der anvendes til rekreativt fiskeri, undtagen håndholdte redskaber, på en enkel og forholdsmæssig måde.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

7. Denne artikel finder anvendelse på rekreativt fiskeri, herunder fiskeri, der er tilrettelagt af kommercielle foretagender i turistsektoren og i sektoren for sportskonkurrencer.

Artikel 56

Principper for kontrol af afsætning

1. Hver medlemsstat er ansvarlig for på sit område at kontrollere anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik på alle trin i afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter fra det trin, hvor de bringes i omsætning til detailsalget, herunder transport. Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger for at sikre, at fiskevarer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, kun anvendes til andre formål end konsum, medmindre andet er fastsat i andre regler i den fælles fiskeripolitik.

2. Når der er fastsat en minimumsstørrelse for en given art i EU-lovgivningen, skal de operatører, der har ansvaret for køb, salg, oplagring eller transport, kunne dokumentere det relevante geografiske oprindelsesområde for produkterne.

Artikel 56a

Sammensætning af partier af visse fiskevarer og akvakulturprodukter

1. Fiskevarer og akvakulturprodukter fra fangst eller høst samles i partier, inden de bringes i omsætning.

2. Et parti af fiskevarer eller et parti af akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 () (»den kombinerede nomenklatur«) må kun indeholde:

a)

fiskevarer af en given art og af samme præsentationsform og fra samme relevante geografiske område og samme fiskerfartøj eller gruppe af fiskerfartøjer eller

b)

akvakulturprodukter af en given art, af samme præsentationsform og fra samme akvakulturproduktionsenhed.

3. Uanset stk. 2, og inden de bringes i omsætning, kan mængderne af fiskevarer, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, som samlet udgør under 30 kg fiskevarer af forskellige arter, er fra samme relevante geografiske område og af samme præsentationsform pr. fangstfartøj og pr. dag, samles i samme parti.

4. Uanset stk. 2, og inden de bringes i omsætning, kan mængderne af fiskevarer, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, af forskellige arter, som består af individer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og som stammer fra samme relevante geografiske område og samme fangstfartøj eller gruppe af fangstfartøjer, samles i partier til andre formål end konsum.

5. Efter det bringes i omsætning, kan et parti af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, kun samles med et andet parti eller opdeles, hvis det parti, der skabes ved samlingen, eller de partier, der skabes ved opdelingen, opfylder følgende betingelser:

a)

de sporbarhedsoplysninger, der er anført i artikel 58, stk. 5, gives for det eller de nye partier

b)

den operatør, der er ansvarlig for at bringe det eller de nyligt skabte partier i omsætning, opbevarer og kan fremlægge oplysninger om sammensætningen af det eller de nyligt skabte partier, navnlig oplysningerne vedrørende hvert af de partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, som det indeholder, og mængderne af fiskevarer eller akvakulturprodukter fra hvert af partierne, der udgør det eller de nye partier.

6. Denne artikel finder ikke anvendelse på prydfisk, prydkrebsdyr, prydbløddyr eller prydalger.

Artikel 57

Fælles handelsnormer

1. Medlemsstaterne sikrer, at de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af fælles handelsnormer, gøres tilgængelige på markedet i overensstemmelse med nævnte normer. Medlemsstaterne gennemfører kontroller for at sikre en sådan efterlevelse.

Disse kontroller kan foretages i hvert af forsyningskædens led, herunder i transport- og cateringleddet.

2. Operatører i alle forsyningskædens led med ansvar for køb, salg, oplagring eller transport af partier af fiskevarer og akvakulturprodukter skal kunne dokumentere, at fiskevarerne og akvakulturprodukterne overholder de fælles handelsnormer, for så vidt det er relevant.

Artikel 58

Sporbarhed

1. Med forbehold af sporbarhedskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 () samles fiskevarer og akvakulturprodukter i partier af operatøren og skal være sporbare i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled fra fangst eller høst til detailsalg.

2. Partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der gøres tilgængelige på markedet, eller som sandsynligvis vil blive gjort tilgængelige på markedet, skal forsynes med passende mærkning for at sikre, at hvert enkelt parti kan spores.

3. Medlemsstaterne kontrollerer, at operatørerne har etableret systemer og procedurer til at identificere alle operatører, fra hvilke de har modtaget partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, samt hvem disse varer og produkter er blevet leveret til. Disse oplysninger stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.

4. Partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3, position 1604 og 1605 i kapitel 16 og underposition 1212 21 i kapitel 12 i den kombinerede nomenklatur, skal ledsages af et minimum af oplysninger i overensstemmelse med henholdsvis denne artikels stk. 5, 10 og 11.

5. For partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, gøres mindst følgende oplysninger tilgængelige:

a)

identifikationsnummeret for hvert parti

b)

for så vidt angår varer og produkter, der ikke er importeret til Unionen:

i)

for alle fiskevarer i partiet, det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre eller det eller de unikke fiskedagsidentifikationsnumre, eller

ii)

for alle akvakulturprodukter i partiet, producentens eller akvakulturproduktionsenhedens navn og registreringsnummer

c)

for så vidt angår importerede varer og produkter:

i)

for alle fiskevarer, der indgår i partiet, IMO-nummeret eller, hvis det ikke er relevant, en anden entydig fartøjsidentifikator for fangstfartøjet eller -fartøjerne, hvis det er relevant, og nummeret eller numrene på den eller de fangstattester, der er indsendt i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2008, hvis det er relevant, eller

ii)

for alle akvakulturprodukter i partiet, akvakulturproduktionsenhedens navn og, hvis det er tilgængeligt, registreringsnummer

d)

FAO alpha-3-koden for arten og det videnskabelige navn

e)

det eller de relevante geografiske områder for fiskevarer fanget på havet eller fangst- eller produktionsområdet for fiskevarer fanget i ferskvand og for akvakulturprodukter, jf. artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1379/2013

f)

for fiskevarer, fiskeredskabskategorien, jf. første kolonne i bilag III til forordning (EU) nr. 1379/2013

g)

datoen eller datoerne for fangst af fiskevarer eller datoen eller datoerne for høst af akvakulturprodukter

h)

mængderne i kilogram udtrykt i nettovægt eller eventuelt antallet af fisk

i)

hvis fiskevarer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, findes i partiet, særskilte oplysninger om mængderne i kilogram udtrykt i nettovægt eller antallet af fisk under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse

j)

for fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af de fælles handelsnormer, de oplysninger, der kræves for at overholde disse normer.

6. Operatører i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled fra fangst eller høst til detailsalg sikrer for hvert parti af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, at oplysningerne i stk. 5:

a)

opbevares, og

b)

stilles til rådighed digitalt for operatøren, til hvem fiskevarerne eller akvakulturprodukterne leveres, og, efter anmodning, for de kompetente myndigheder.

7. Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes for at sikre, at de oplysninger, som er omhandlet i stk. 5, er tilgængelige for de ansvarlige myndigheder i en anden medlemsstat end den, hvor fiskevarerne eller akvakulturprodukterne er blevet samlet i partier, eller hvortil de er blevet importeret, navnlig når oplysningerne gives ved hjælp af et identifikationsværktøj som såsom en stregkode, en mikrochip eller lignende anordning eller mærkningssystem.

8. Medlemsstaterne kan fritage små mængder af fiskevarer, der sælges direkte til forbrugerne fra fangstfartøjer, fra operatører, der fisker uden fiskerfartøj, eller fra ferskvandsfiskerioperatører, for kravene i denne artikel, hvis varerne kun bruges til eget konsum, og hvis mængden ikke overstiger 10 kg. fiskevarer pr. forbruger pr. dag. For laks (Salmo salar), der fanges i Østersøen, er denne tærskel to fisk pr. forbruger pr. dag.

Medlemsstaterne kan fritage små mængder akvakulturprodukter, der sælges direkte til forbrugerne fra en akvakulturproduktionsenhed, for kravene i denne artikel, hvis produkterne kun bruges til eget konsum, og hvis mængden ikke overstiger 10 kg akvakulturprodukter pr. forbruger pr. dag.

9. Kommissionen foretager en undersøgelse af gennemførlige sporbarhedssystemer og -procedurer, herunder minimumssporbarhedsoplysninger, for fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af position 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur med henblik på at fastlægge de nærmere regler for sådanne varer og produkter. Undersøgelsen skal omfatte en analyse af tilgængelige digitale løsninger eller metoder, der opfylder kravene til sporbarhed i denne forordning, samtidig med at der tages hensyn til indvirkningen på små operatører.

10. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 119a delegerede retsakter, som supplerer denne forordning vedrørende sporbarhedskravene for partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af position 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur, herunder anvendelse af digitale systemer på grundlag af resultaterne af den undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 9. Disse krav finder anvendelse fra den 10. januar 2029.

11. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 119a delegerede retsakter, som supplerer denne forordning vedrørende sporbarhedskravene for partier af og sammensætning af partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af underposition 1212 21 i kapitel 12 i den kombinerede nomenklatur, herunder anvendelse af digitale systemer. Disse krav finder anvendelse fra den 10. januar 2029.

12. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende:

a)

tekniske mindstekrav for registrering og overførsel af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, i henhold til stk. 6

b)

metoder til mærkning af partier og den fysiske anbringelse af sporbarhedsoplysninger på partier af fiskevarer og akvakulturprodukter

c)

yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne om adgangen til de oplysninger, der ledsager et parti

d)

sporbarhedskravene for partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, der indeholder flere arter som omhandlet i artikel 56a, stk. 3 og 4, og for partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, der fremkommer ved sammenlægning eller opdeling af forskellige partier som omhandlet i artikel 56a, stk. 5

e)

oplysningerne om det relevante geografiske område.

13. Denne artikel finder ikke anvendelse på prydfisk, prydkrebsdyr, prydbløddyr eller prydalger.

Artikel 59

Første salg af fiskevarer

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle fiskevarer først afsættes eller registreres på et auktionscenter, til registrerede købere eller til producentorganisationer.

2. Køberen af fiskevarerne ved første salg skal være registreret hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det første salg finder sted. Af hensyn til registreringen skal hver køber være identificeret med sit momsnummer, sit skatteregistreringsnummer eller en anden entydig identifikator i de nationale databaser.

3. Denne artikel finder ikke anvendelse på forbrugere, der køber fiskevarer, som herefter ikke bringes i omsætning, men kun bruges til eget konsum, forudsat at disse mængder ikke overstiger 10 kg fiskevarer pr. forbruger pr. dag. For laks (Salmo salar), der fanges i Østersøen, er denne tærskel to fisk pr. forbruger pr. dag.

Artikel 60

Vejning af fiskevarer

1. Medlemsstaterne sørger for, at alle mængder af fiskevarer straks efter landing i en medlemsstat vejes pr. art af operatører, jf. stk. 5, på vejningssystemer, der er godkendt af de kompetente myndigheder, inden disse varer oplagres, transporteres eller bringes i omsætning.

Førere af tredjelandsfiskerfartøjer, der lander fiskevarer i Unionen, skal overholde gældende vejningsregler for førere af EU-fiskerfartøjer.

2. I tilfælde af landinger uden for Unionen og med forbehold af gældende specifikke bestemmelser, der er fastsat navnlig i bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler eller i berørte tredjelandes ret, sikrer førere af EU-fiskerfartøjer eller deres repræsentanter, at alle mængder af fiskevarer vejes, så vidt muligt straks efter landing, og inden disse varer oplagres, transporteres eller bringes i omsætning.

3. Uanset stk. 1 og med forbehold af Kommissionens godkendelse ved gennemførelsesretsakter kan de medlemsstater, hvori fiskevarerne landes, tillade, at disse varer vejes på vejningssystemer, der er godkendt af de kompetente myndigheder:

a)

ved landing i overensstemmelse med en prøvetagningsplan vedtaget i henhold til stk. 10, uanset om fiskevarerne er sorterede eller usorterede

b)

om bord, i tilfælde af sorterede fiskevarer, forudsat at disse varer vejes ved landing i overensstemmelse med en prøvetagningsplan vedtaget i henhold til stk. 10. Flagmedlemsstaten er ansvarlig for at indrømme undtagelsen til de fangstfartøjer, der fører dens flag, og for at sikre, at vejningssystemerne om bord er godkendt

c)

efter transport til et bestemmelsessted på den medlemsstats område, hvor landingen har fundet sted, i overensstemmelse med en kontrolplan vedtaget i henhold til stk. 10, uanset om fiskevarerne er sorteret eller usorteret

d)

efter transport fra den medlemsstat, hvor fiskevarerne blev landet, til et bestemmelsessted på en anden medlemsstats område i overensstemmelse med et fælles kontrolprogram vedtaget i henhold til stk. 10 og efter aftale mellem de berørte medlemsstater, uanset om fiskevarerne er sorteret eller usorteret.

4. Fartøjsførere sikrer, at alle mængder af fiskevarer, der landes, vejes af en i stk. 5 omhandlet operatør.

5. Vejningen udføres af en operatør, som skal være en registreret køber, en registreret auktion, en producentorganisation eller enhver anden fysisk eller juridisk person, herunder den fartøjsfører, som er godkendt af de kompetente myndigheder til at udføre vejningen. Den operatør, der udfører vejningen, er ansvarlig for vejningens nøjagtighed. Operatører, der vejer fiskevarer, udfylder et vejningsregister for hver landing. De skal opbevare vejningsregistre i tre år.

6. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 5 omhandlede operatører har tilstrækkeligt udstyr til at udføre vejningen.

7. Vejningsregistrene overføres straks til fartøjsføreren og, for så vidt det er relevant, til fragtføreren. De bruges til udfyldelsen af landingsopgørelsen og, for så vidt det er relevant, transportdokumentet.

Uanset dette stykkes første afsnit anvendes resultatet af en sådan vejning for fiskevarer, der vejes af en embedsmand i overensstemmelse med stk. 9, til udfyldelse af landingsopgørelsen og, hvis det er relevant, transportdokumentet.

8. Medlemsstaterne kan kræve, at de i stk. 5 omhandlede operatører regelmæssigt eller efter anmodning indsender vejningsregistre til deres kompetente myndigheder.

9. En medlemsstats kompetente myndigheder kan kræve, at alle mængder af fiskevarer, der landes i denne medlemsstat, vejes af eller vejes under overværelse af medarbejdere fra myndighederne, inden fiskevarerne transporteres væk fra landingsstedet.

10. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage prøvetagningsplaner, kontrolplaner og fælles kontrolprogrammer, jf. denne artikels stk. 3, litra a), b), c) og d). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 60a

Nærmere regler om vejning

1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage regler for:

a)

fastlæggelse af vejningsprocedurer

b)

vejningsregistre, herunder opbevaring af nævnte registre

c)

klokkeslæt for vejning

d)

vejningssystemer, herunder vejningssystemer til kontrolformål

e)

vejning af frosne fiskevarer

f)

fratrækning for is- og vandindhold

g)

de kompetente myndigheders adgang til vejningssystemer og vejningsregistre.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

2. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte særlige regler for vejning af bestemte pelagiske arter. Disse regler kan vedrøre:

a)

vejning af fangster af sild, makrel, blåhvilling og hestemakrel

b)

havnene, hvor vejningen foretages

c)

de oplysninger, der skal sendes til de kompetente myndigheder inden anløb af havn

d)

losning

e)

fiskerilogbogen

f)

offentlige vejeanlæg

g)

private vejeanlæg

h)

vejning af frosset fisk

i)

opbevaring af vejningsregistre

j)

salgsnota og overtagelseserklæring

k)

krydskontroller

l)

overvågning af vejningen.

Artikel 62

Udfyldelse og indsendelse af salgsnotaer

1. Registrerede købere, registrerede auktioner eller producentorganisationer, som medlemsstaterne har godkendt, skal elektronisk registrere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1, og senest 48 timer efter det første salg indsende en salgsnota med sådanne oplysninger til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område det første salg finder sted. Disse købere, auktioner eller producentorganisationer er ansvarlige for, at salgsnotaen er korrekt.

2. Hvis den medlemsstat, på hvis område det første salg finder sted, ikke er flagmedlemsstaten for det pågældende fangstfartøj, skal den sikre, at salgsnotaen straks efter modtagelse indsendes elektronisk i kopi til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten.

3. Hvis det første salg af fiskevarer ikke finder sted i den medlemsstat, hvor varerne er landet, skal den medlemsstat, på hvis område det første salg finder sted, sikre, at salgsnotaen straks efter modtagelse indsendes elektronisk i kopi til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, på hvis område de pågældende fiskevarer er landet.

4. Hvis det første salg finder sted uden for Unionen, fremsender EU-fangstfartøjets fører eller en repræsentant for føreren senest 48 timer efter det første salg elektronisk salgsnotaen eller et andet tilsvarende dokument med lige så omfattende oplysninger i kopi til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten.

5. Hvis salgsnotaen ikke svarer til fakturaen eller et andet tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 218 og 219 i Rådets direktiv 2006/112/EF (), træffer den berørte medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at oplysningerne om mængderne og om prisen uden afgift for vareleverancerne til køberen er de samme som dem, der er anført i fakturaen.

6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for:

a)

registrering af købere

b)

salgsnotaernes format

c)

elektronisk registrering og indsendelse af salgsnotaer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 64

Salgsnotaers indhold

1. Salgsnotaerne omhandlet i artikel 62 skal have et entydigt identifikationsnummer og skal indeholde følgende data:

a)

det entydige fangstrejseidentifikationsnummer

b)

CFR-nummeret eller, hvis dette nummer ikke er tilgængeligt, et andet fangstfartøjsidentifikationsnummer og fangstfartøjets navn

c)

landingshavnen eller landingsstedet og datoen for afslutning af landingen

d)

navnet på operatøren eller føreren af fangstfartøjet og navnet på sælger, hvis det ikke er samme person

e)

navnet på køber og dennes momsnummer, skatteregistreringsnummer eller en anden entydig identifikator

f)

FAO's alfa-3-kode for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

g)

mængderne af hver art i produktvægt fordelt efter præsentationsform og forarbejdningsstand eller eventuelt antallet af fisk

h)

for alle varer eller produkter, som der er fastsat fælles handelsnormer for, den individuelle størrelse eller vægt, størrelsesklassen, præsentationsformen og friskheden, for så vidt det er relevant

i)

for fiskevarer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, mængderne i kilogram udtrykt i nettovægt eller eventuelt antallet af fisk

j)

navnet eller et identifikationsnummer på den operatør, der er omhandlet i artikel 60, stk. 5

k)

stedet og datoen for salget

l)

hvor det er muligt, referencenummeret og fakturadatoen og i givet fald salgskontrakten

m)

i givet fald henvisning til overtagelseserklæringen, jf. artikel 66, eller transportdokumentet, jf. artikel 68

n)

prisen, ekskl. afgifter, og valuta

o)

fiskevarernes påtænkte anvendelse til f.eks. konsum eller som animalske biprodukter, hvis denne kendes.

2. Uanset stk. 1 skal salgsnotaen ved fiskeri uden fiskerfartøj mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

den entydige identifikator i systemet omhandlet i artikel 54d, stk. 2, litra a)

b)

det eller de entydige fiskedagsidentifikationsnumre

c)

oplysningerne i nærværende artikels stk. 1, litra e), f), g), h), i), k), l), m), n) og o).

Artikel 65

Fritagelse for salgsnotakrav

Artikel 62 og 64 finder ikke anvendelse på en forbruger, der køber fiskevarer, som ikke overstiger 10 kg. pr. dag, som herefter ikkesælges, men kun bruges til eget konsum. For laks (Salmo salar), der fanges i Østersøen, er denne tærskel to fisk pr. forbruger pr. dag.

Artikel 66

Udfyldelse og indsendelse af overtagelseserklæring

1. Hvis fiskevarer er bestemt til salg på et senere tidspunkt, skal operatører, som er ansvarlige for at oplagre fiskevarer, der er landet i en medlemsstat, elektronisk registrere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, og elektronisk indsende en overtagelseserklæring med de pågældende oplysninger senest 24 timer efter landingen til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område overtagelsen finder sted. Nævnte operatører er ansvarlige for overtagelseserklæringens nøjagtighed.

2. Hvis den medlemsstat, på hvis område overtagelsen finder sted, ikke er flagmedlemsstaten for det fiskerfartøj, der har landet fisken, skal den sikre, at overtagelseserklæringen straks efter modtagelse indsendes elektronisk i kopi til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten.

3. Hvis overtagelsen finder sted uden for Unionen, skal EU-fiskerfartøjets fører eller en repræsentant for føreren senest 48 timer efter overtagelsen elektronisk fremsende overtagelseserklæringen eller et andet tilsvarende dokument med lige så omfattende oplysninger i kopi til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten.

4. Den i stk. 1 omhandlede overtagelseserklæring skal have et entydigt identifikationsnummer og mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

det entydige fangstrejseidentifikationsnummer

b)

CFR-nummeret eller, hvis dette nummer ikke er tilgængeligt, et andet fangstfartøjsidentifikationsnummer og fangstfartøjets navn

c)

landingshavnen eller landingsstedet og datoen for afslutning af landingen

d)

navnet på fangstfartøjets operatør eller fører

e)

FAO's alfa-3-kode for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

f)

mængderne af hver oplagret art i kilogram produktvægt fordelt efter typen af præsentationsform og forarbejdningsstand eller eventuelt antallet af fisk

g)

navnet eller et identifikationsnummer på den operatør, der er omhandlet i artikel 60, stk. 5

h)

navnet og adressen på de anlæg, hvor varerne er oplagret, og deres entydige identifikator

i)

i givet fald henvisning til transportdokumentet, jf. artikel 68

j)

for fiskevarer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, mængderne i kilogram udtrykt i nettovægt eller eventuelt antallet af fisk.

5. Uanset stk. 4 skal overtagelseserklæringen ved fiskeri uden fiskerfartøj mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

den entydige identifikator i systemet omhandlet i artikel 54d, stk. 2, litra a)

b)

det eller de entydige fiskedagsidentifikationsnumre

c)

oplysningerne i nærværende artikels stk. 4, litra e), f), h), i) og j).

6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for overtagelseserklæringens format og indsendelse heraf. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 68

Transport af fiskevarer og udfyldelse og indsendelse af transportdokumentet

1. Hvis fiskevarer transporteres inden deres første salg, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 60, stk. 3, litra c) og d), eller inden deres første salg i et tredjeland, ledsages de af et transportdokument, som angiver de transporterede varer og mængder.

2. Inden den i stk. 1 omhandlede transport påbegyndes, indsender fragtføreren transportdokumentet elektronisk til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten, landingsmedlemsstaten, transitmedlemsstaten eller -staterne og bestemmelsesmedlemsstaten for fiskevarerne, for så vidt det er relevant.

3. Fragtføreren er ansvarlig for transportdokumentets nøjagtighed.

4. Det i stk. 1 omhandlede transportdokument skal have et entydigt identifikationsnummer og skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

partiets eller partiernes bestemmelsessted eller -steder og adresse eller adresser og transportkøretøjets og fragtførerens identifikation

b)

det eller de entydige fangstrejseidentifikationsnumre

c)

CFR-nummeret eller, hvis dette nummer ikke er tilgængeligt, et andet fangstfartøjsidentifikationsnummer og fangstfartøjets navn

d)

FAO's alfa-3-kode for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

e)

mængderne af hver transporteret art i kilogram produktvægt fordelt efter præsentationsform og forarbejdningstilstand eller eventuelt antallet af fisk og efter bestemmelsessteder, for så vidt det er relevant

f)

navnet eller et identifikationsnummer på den operatør, der er omhandlet i artikel 60, stk. 5, hvis det er relevant

g)

modtagerens eller modtagernes navn eller navne, entydige identifikator eller identifikatorer og adresse eller adresser

h)

stedet, datoen og klokkeslættet for lastning

i)

for fiskevarer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, mængderne i kilogram udtrykt i nettovægt eller eventuelt antallet af fisk.

5. Uanset stk. 4 skal transportdokumentet ved fiskeri uden fiskerfartøj mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

den entydige identifikator i systemet omhandlet i artikel 54d, stk. 2, litra a)

b)

det eller de entydige fiskedagsidentifikationsnumre

c)

oplysningerne i nærværende artikels stk. 4, litra a), d), e), g), h) og i).

6. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indrømme fritagelse for forpligtelsen i stk. 1 og 2, hvis fiskevarerne transporteres inden for et havneområde eller højst 25 km væk fra landingsstedet.

7. Når fiskevarer, der er erklæret solgt i en salgsnota, transporteres til et andet sted end landingsstedet, skal fragtføreren kunne bevise, at der har fundet salg sted.

8. Medlemsstaterne kan fastsætte, at fragtførerens forpligtelser og ansvar i henhold til stk. 2, 3, og 7 finder anvendelse for enhver anden operatør.

9. Det transportdokument, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kan erstattes af landingsopgørelsen i kopi, jf. artikel 23, eller et tilsvarende dokument, som vedrører de transporterede mængder af fiskevarer, forudsat at det dokument, der erstatter transportdokumentet, indeholder de samme oplysninger, som er fastsat ved nærværende artikels stk. 4 og 5, hvis det er relevant.

10. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for transportdokumentets format og indsendelse heraf. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 71

Medlemsstaternes observationer på havet og sporing

1. Medlemsstaterne skal overvåge ►M5 EU ◄ -farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion baseret på:

a)

observationer af fiskerfartøjer foretaget af inspektionsfartøjer, overvågningsfly eller andre overvågningsmidler

b)

et fartøjsovervågningssystem, jf. artikel 9, eller

c)

andre sporings- og identifikationsmetoder.

2. Hvis en observation eller sporing ikke svarer til andre oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed, foretager den de undersøgelser, der måtte være nødvendige for at træffe beslutning om den relevante opfølgning.

3. Hvis observationen eller sporingen vedrører et fiskerfartøj fra en anden medlemsstat eller et tredjeland, og hvis oplysningerne ikke svarer til andre oplysninger, som kystmedlemsstaten har til rådighed, og hvis den pågældende kystmedlemsstat ikke er i stand til at træffe yderligere foranstaltninger, registrerer den sine resultater i en overvågningsrapport og sender den straks, om muligt elektronisk, til flagmedlemsstaten eller til det berørte tredjeland. Såfremt der er tale om et tredjelandsfartøj, skal overvågningsrapporten også sendes til Kommissionen og til EFCA.

4. I tilfælde af, at en embedsmand i en medlemsstat observerer eller sporer et fiskerfartøj, som udøver aktiviteter, der kan betragtes som en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, skal den pågældende straks udarbejde en overvågningsrapport og sende den til de kompetente myndigheder.

5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for overvågningsrapportens format og indhold. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 72

Foranstaltninger, der træffes ved oplysning om observationer og sporing

1. Flagmedlemsstaterne skal efter modtagelse af en overvågningsrapport fra en anden medlemsstat træffe øjeblikkelige foranstaltninger og foretage eventuelle yderligere undersøgelser, der er nødvendige, for at de kan træffe beslutning om passende opfølgning.

2. Andre medlemsstater end den involverede flagmedlemsstat kontrollerer i givet fald, om det rapporterede observerede fartøj har udøvet aktiviteter i farvandene under deres jurisdiktion eller højhedsområde, eller om de fiskevarer, der stammer fra det pågældende fartøj, er blevet landet på eller importeret til deres område, og undersøger, om fartøjet tidligere har overholdt de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

3. Kommissionen eller det organ, den har udpeget, eller eventuelt flagmedlemsstaten og andre medlemsstater undersøger også veldokumenterede oplysninger om observation af fartøjer fra de enkelte borgere, fra organisationer i civilsamfundet, herunder miljøorganisationer, samt fra repræsentanter for fiskerierhvervet og repræsentanter for handelen med fisk.

Artikel 73

Kontrolobservatører

1. Hvis der i henhold til traktaten er oprettet en EU-kontrolobservatørordning, skal kontrolobservatører om bord på fiskerfartøjer, der er udpeget af medlemsstaterne, kontrollere, om fiskerfartøjet overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik. De skal udføre alle opgaverne i observatørordningen og især registrere fartøjets fiskeri og undersøge relevante dokumenter.

2. Kontrolobservatører

a)

skal være kvalificerede til deres opgaver og uddannes regelmæssigt af medlemsstaterne eller eventuelt EFCA

b)

skal være uafhængige af ejeren, licensindehaveren, fartøjsføreren af fiskerfartøjet og besætningsmedlemmerne

c)

må ikke have nogen økonomisk tilknytning til operatøren

d)

skal udføre deres opgaver uden forskelsbehandling

e)

skal være udstyret med en tovejskommunikationsanordning, der er uafhængig af fartøjet på havet.

3. Så vidt muligt sørger kontrolobservatørerne for, at deres tilstedeværelse om bord på fiskerfartøjerne ikke er til hinder for eller skaber forstyrrelser i fiskeriet og fartøjets normale drift.

4. Hvis en kontrolobservatør bemærker en alvorlig overtrædelse, herunder en handling, der på nogen måde hindrer kontrolobservatøren i at udføre sit arbejde, underretter vedkommende straks de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten.

5. Kontrolobservatører udarbejder en observatørrapport, om muligt elektronisk, og sender den straks, om nødvendigt ved hjælp af elektronisk udstyr om bord på fiskerfartøjet, til deres kompetente myndigheder og flagmedlemsstatens kompetente myndigheder. Medlemsstaterne indlæser rapporten i den i artikel 78 omhandlede database.

6. Hvis det i observatørrapporten anføres, at det observerede fartøj har deltaget i fiskeri i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, træffer de i stk. 4 omhandlede kompetente myndigheder alle passende foranstaltninger til undersøgelse af sagen.

7. Førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer stiller passende indkvartering til rådighed for de udpegede kontrolobservatører, letter deres arbejde og undgår at hindre dem i at løse deres opgaver. Førerne af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer giver også kontrolobservatørerne adgang til relevante dele af fartøjet, herunder fangst, og til fartøjets dokumenter, herunder elektroniske filer.

8. Flagmedlemsstaterne afholder alle udgifter til kontrolobservatørordningen i henhold til denne artikel. I overensstemmelse med artikel 39 i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan medlemsstaterne kræve, at operatører af fiskerfartøjer, der fører deres flag, og som er involveret i det pågældende fiskeri, bidrager til at dække disse udgifter, med forbehold af stk. 2, litra b).

9. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende:

a)

den metode, der skal anvendes til at identificere fartøjer med henblik på anvendelsen af en kontrolobservatørordning

b)

observatørrapporternes indhold og format

c)

det kommunikationssystem, kontrolobservatørerne skal anvende

d)

reglerne vedrørende kontrolobservatørernes sikkerhed om bord på fartøjer

e)

foranstaltninger, der skal sikre kontrolobservatørernes uafhængighed, herunder ordninger for deres aflønning

f)

kontrolobservatørernes opgaver, herunder ved mistanke om en alvorlig overtrædelse

g)

minimumskrav til kontrolobservatørernes kvalifikationer og uddannelse.

Artikel 73a

Kontrolobservatører med henblik på overvågning af landingsforpligtelsen

Med forbehold af nærværende forordnings artikel 73, stk. 1, kan medlemsstaterne indsætte kontrolobservatører om bord på fiskerfartøjer, der fører deres flag, med henblik på at overvåge fiskerier, som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Artikel 73, stk. 2-9, i nærværende forordning finder anvendelse på disse kontrolobservatører.

Artikel 74

Gennemførelse af inspektioner

1. Medlemsstaterne opretter og ajourfører en fortegnelse over de embedsmænd, der er ansvarlige for at gennemføre inspektioner.

2. Embedsmændene skal udføre deres opgaver i overensstemmelse med EU-retten. De skal forberede og gennemføre inspektioner uden forskelsbehandling på havet, langs kysten, i havne og på landingssteder, under transport, på forarbejdningssteder og i forsyningskæden for fiskevarerne.

3. Embedsmændene kontrollerer, at de aktiviteter, der udføres af operatørerne og fartøjsførerne, udføres i overensstemmelse med reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder navnlig:

a)

at de fiskevarer, der opbevares om bord, oplagres, transporteres, omlades, overføres, landes, forarbejdes eller afsættes, er lovlig, og at dokumentationen eller de elektroniske overførsler i den forbindelse er nøjagtige

b)

at de fiskeredskaber, der bruges til fiskeri efter målarterne og bifangstarterne, til de fangster, der opbevares om bord, er lovlige, og at andre påkrævede tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer overholdes

c)

at udstyr til bjergning af fiskeredskaber, jf. artikel 48, findes om bord

d)

stuveplanen og den separate stuvning af arter, hvis det er relevant

e)

mærkning og identifikation af fartøjer og redskaber

f)

oplysningerne om maskinen, jf. artikel 40

g)

brugen og driften af elektroniske fjernovervågningssystemer og andre elektroniske overvågningsanordninger, hvis det er relevant

h)

overholdelse af reglerne for kontrolobservatører, hvis det er relevant.

4. Embedsmændene kan undersøge alle relevante områder, dæk og rum. De kan også undersøge fangster, uanset om de er forarbejdede eller ej, alle fiskeredskaber, udstyr, beholdere og pakker, der indeholder fisk eller fiskevarer, og alle relevante dokumenter eller elektroniske overførsler, som de finder nødvendige for at kontrollere, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. De kan udspørge personer, der formodes at have oplysninger om det, inspektionen vedrører.

5. Embedsmændene skal have den nødvendige uddannelse til at udføre deres opgaver.

6. Embedsmændene gennemfører inspektionerne på en sådan måde, at de forstyrrer fartøjet eller transportkøretøjet og dets aktiviteter samt oplagringen, forarbejdningen og afsætningen af fangst mindst muligt. De skal så vidt muligt forhindre enhver forringelse af fangsten under inspektionen.

7. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal have indført procedurer til sikring af, at klager vedrørende gennemførelsen af inspektioner undersøges korrekt.

8. Hvis en embedsmand, der foretager en inspektion, har grund til at tro, at et fiskerfartøj udøver fiskeri med brug af tvangsarbejde som defineret i artikel 2 i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 29 om tvangsarbejde, underretter den pågældende embedsmand alle andre relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat.

9. Under forudsætning af at der er aftalt passende ordninger med flagmedlemsstaten, kan kystmedlemsstater indbyde embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder til at deltage i inspektioner af fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, når sådanne fartøjer fisker i kystmedlemsstatens farvande eller lander fangster i dens havne eller på dens landingssteder.

10. Medlemsstaterne benytter sig af en risikobaseret tilgang til udvælgelse af emner til inspektion. For fiskeri, der er omfattet af særlige kontrol- og inspektionsprogrammer, jf. artikel 95, fastlægges denne tilgang i overensstemmelse med den harmoniserede metode, som medlemsstaterne har fastlagt i samarbejde med EFCA.

11. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte særlige regler for inspektionernes gennemførelse. Disse regler kan vedrøre:

a)

embedsmændenes godkendelse og minimumsstandarder for kvalifikationer til at gennemføre inspektion på havet eller i land

b)

koordineringen af kontrol-, inspektions- og håndhævelsesaktiviteter mellem medlemsstaterne

c)

opgaverne for embedsmænd, der er bemyndiget til at gennemføre inspektion

d)

gennemførelsen af inspektion på havet og i land.

Artikel 75

Operatørens og fartøjsførerens opgaver

1. Operatøren og fartøjsføreren bistår og samarbejder med embedsmænd om udførelsen af deres opgaver i forbindelse med inspektion. De sørger for sikker adgang til fartøjet, herunder dets last, transportkøretøjer, beholdere eller lagerrum, hvor fiskevarerne oplagres, forarbejdes eller afsættes, eller faciliteter, hvor fiskeredskaberne oplagres eller repareres. De garanterer embedsmændenes sikkerhed og må ikke hindre embedsmændene i at udføre deres opgaver eller true eller forstyrre dem under udførelsen af disse.

2. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte regler for operatørers og fartøjsføreres opgaver i forbindelse med inspektion.

Artikel 76

Inspektionsrapport

1. Embedsmænd udarbejder en inspektionsrapport efter hver inspektion og sender den til deres kompetente myndigheder. Data i denne rapport registreres og overføres elektronisk. Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører en anden medlemsstats flag, skal inspektionsrapporten i kopi straks sendes elektronisk til den pågældende flagmedlemsstat.

Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag, skal inspektionsrapporten i kopi straks sendes elektronisk til det pågældende tredjelands kompetente myndigheder. Hvis der konstateres en alvorlig overtrædelse, skal inspektionsrapporten i kopi også sendes til Kommissionen.

Hvis inspektionen gennemføres i farvande eller havne, der hører under en anden medlemsstats jurisdiktion end inspektionsmedlemsstatens i overensstemmelse med denne forordning eller i et tredjelands farvande eller havne i henhold til internationale aftaler, skal der elektronisk straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland.

2. Embedsmænd meddeler deres resultater af inspektionen til operatøren eller fartøjsføreren, som har mulighed for at fremsætte bemærkninger til inspektionen og resultaterne heraf. De pågældende bemærkninger skal afspejles i inspektionsrapporten. Embedsmænd anfører i fiskerilogbogen, at der er foretaget inspektion.

3. Inspektionsrapporten i kopi fremsendes til operatøren eller fartøjsføreren hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 arbejdsdage efter afslutningen af inspektionen.

4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for minimumsformatet og indholdet af inspektionsrapporter, for udfyldelsen og for overførslen af inspektionsrapporter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 77

Inspektions- og overvågningsrapporternes gyldighed

Inspektions- og overvågningsrapporter udarbejdet af EU-kontrollører, en anden medlemsstats embedsmænd, Kommissionens tjenestemænd eller kompetente myndigheder fra et tredjeland betragtes som gyldigt bevis i administrative sager eller retssager indledt af en medlemsstat. Med hensyn til dokumentationsværdi skal inspektions- og overvågningsrapporter udarbejdet af EU-kontrollører, en anden medlemsstats embedsmænd eller Kommissionens tjenestemænd sidestilles med medlemsstaternes inspektions- og overvågningsrapporter.

Artikel 78

Elektronisk database

1. Hver medlemsstat opretter og ajourfører en elektronisk database, hvor den uploader alle inspektions- og overvågningsrapporter vedrørende operatører, der er etableret på dens område, og fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som udarbejdes af dens embedsmænd, samt andre inspektions- og overvågningsrapporter, der udarbejdes af dens embedsmænd. Kommissionen og EFCA skal have fjernadgang til medlemsstaternes databaser i overensstemmelse med artikel 110.

2. Hver medlemsstat opbevarer i et elektronisk format inspektions- og overvågningsrapporter vedrørende fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som udarbejdes af tredjelandsembedsmænd.

3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for driften af den elektroniske database. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 79

EU-kontrollører

1. Medlemsstaterne og Kommissionen fremsender en fortegnelse over embedsmænd til EFCA, som skal medtages på fortegnelsen over EU-kontrollører. EFCA opbevarer og ajourfører fortegnelsen over EU-kontrollører, herunder medlemsstaternes embedsmænd, Kommissionens tjenestemænd og EFCA's embedsmænd. EFCA stiller denne fortegnelse til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne.

2. EU-kontrollørerne kan gennemføre inspektion i overensstemmelse med denne forordning på medlemsstaternes område og i EU-farvande og på EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar. Ved inspektion på en medlemsstats område må EU-kontrollører, der ikke er udpeget af den pågældende medlemsstat, kun gennemføre sådan inspektion under tilstedeværelse af en embedsmand, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, og som er ansvarlig for inspektionen, eller efter aftale med den pågældende medlemsstat.

3. EU-kontrollører kan tildeles følgende opgaver:

a)

gennemførelse af de specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 95

b)

deltagelse i internationale fiskerikontrolprogrammer, hvor Unionen har pligt til at sørge for kontrol.

4. EU-kontrollører kan bistå med uddannelsesaktiviteter vedrørende kontrol og inspektion, herunder uddannelsesaktiviteter med deltagelse af tredjelandsembedsmænd.

5. Med henblik på udførelsen af deres opgaver og med forbehold af stk. 6 skal EU-kontrollørerne i samme omfang og på samme betingelser som embedsmændene i den medlemsstat, hvor inspektionen finder sted, straks have adgang til:

a)

alle områder om bord på EU-fiskerfartøjer og alle andre fartøjer, der udøver fiskeri, offentlige lokaler og steder samt transportmidler, og

b)

alle relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, navnlig fiskerilogbøger, fiskerilicenser, certificering af maskineffekt, data fra elektroniske fjernovervågningssystemer, landingsopgørelser, fangstattester, omladningsopgørelser og salgsnotaer.

6. EU-kontrollørerne har ingen politimyndighed eller retshåndhævende myndighed uden for deres oprindelsesmedlemsstats område eller uden for EU-farvande henhørende under deres oprindelsesmedlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion.

7. Når tjenestemænd fra Kommissionen eller EFCA, udpeges til EU-kontrollører, har de ingen politimyndighed eller retshåndhævende myndighed.

8. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for:

a)

underretning af EFCA om EU-kontrollører

b)

vedtagelsen og vedligeholdelsen af fortegnelsen over EU-kontrollører

c)

underretning af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer om EU-kontrollører

d)

EU-kontrollørernes beføjelser og opgaver

e)

EU-kontrollørernes rapporter

f)

opfølgning af EU-kontrollørernes rapporter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 80

Inspektion af fiskerfartøjer uden for den inspicerende medlemsstats farvande

1. En medlemsstat kan inspicere fiskerfartøjer, der fører dens flag, i alle ►M5 EU ◄ -farvande uden for farvande under en anden medlemsstats højhedsområde, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar.

2. En medlemsstat kan foretage inspektion på en anden medlemsstats fiskerfartøjer i overensstemmelse med denne forordning vedrørende fiskeri i alle ►M5 EU ◄ -farvande uden for farvande under en anden medlemsstats højhedsområde:

a)

efter tilladelse fra den berørte kystmedlemsstat eller

b)

i henhold til artikel 95, hvor der er vedtaget et specifikt kontrol- og inspektionsprogram.

3. En medlemsstat er bemyndiget til at inspicere ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, i internationale farvande.

4. En medlemsstat kan inspicere EU-fiskerfartøjer, der fører dens eget flag eller en anden medlemsstats flag, i tredjelandes farvande eller havne i overensstemmelse med internationale aftaler.

5. Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der fungerer som kontaktpunkt med henblik på denne artikel. Medlemsstaternes kontaktpunkt skal være tilgængeligt døgnet rundt.

Artikel 81

Anmodning om tilladelse

1. Anmodninger fra en medlemsstat om tilladelse til at foretage inspektion på fiskerfartøjer i ►M5 EU ◄ -farvande uden for farvande under dens højhedsområde eller jurisdiktion, jf. artikel 80, stk. 2, litra a), afgøres af den pågældende kystmedlemsstat senest 12 timer efter anmodningstidspunktet eller inden for et passende tidsrum, hvis årsagen til anmodningen er en forfølgelse over grænserne, der er påbegyndt i den inspicerende medlemsstats farvande.

2. Den anmodende medlemsstat underrettes straks om afgørelsen. Afgørelserne meddeles også Kommissionen eller det organ, den har udpeget.

3. Anmodninger om tilladelse nægtes kun helt eller delvis, såfremt tvingende hensyn tilsiger det. Afslag og begrundelserne herfor sendes straks til den anmodende medlemsstat og til Kommissionen eller det organ, den har udpeget.

Artikel 82

Embedsmændenes opgaver i tilfælde af en overtrædelse

1. Hvis de oplysninger, der indsamles under inspektion, eller andre relevante data eller oplysninger giver embedsmanden begrundet mistanke om, at der er sket en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, skal embedsmanden:

a)

notere den konstaterede overtrædelse i inspektionsrapporten

b)

træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte bevismaterialet i forbindelse med en sådan konstateret overtrædelse

c)

straks sende inspektionsrapporten til den kompetente myndighed

d)

informere den fysiske eller juridiske person, som mistænkes for at have begået overtrædelsen, eller som blev taget på fersk gerning i at begå overtrædelsen, om, at overtrædelsen kan medføre idømmelse af sanktioner og tildeling af et relevant antal point i overensstemmelse med artikel 92. Dette noteres i inspektionsrapporten.

2. Embedsmændene kan blive om bord på et fiskerfartøj, indtil der er taget de nødvendige skridt i forbindelse med undersøgelsen som omhandlet i artikel 85. Det samme gælder tilsvarende for inspektion gennemført på steder, hvor der landes, oplagres, forarbejdes eller afsættes fiskevarer eller akvakulturprodukter, samt for inspektion under transporten af disse produkter. Hvis inspektionen gennemføres på et køretøj, der anvendes til transport af fiskevarer eller akvakulturprodukter, må køretøjet ikke fortsætte, indtil der er taget de nødvendige skridt i forbindelse med undersøgelsen som omhandlet i artikel 85.

Artikel 83

Overtrædelser konstateret uden for den inspicerende medlemsstats farvande

1. Hvis overtrædelsen er konstateret ved inspektion foretaget i henhold til artikel 80, sender den inspicerende medlemsstat straks et resumé af inspektionsrapporten til kystmedlemsstaten, eller, ved inspektion uden for ►M5 EU ◄ -farvande, til det pågældende fiskerfartøjs flagmedlemsstat. En fuldstændig inspektionsrapport sendes til kyst- og flagmedlemsstaten senest 15 dage efter inspektionen.

2. Det pågældende fiskerfartøjs kystmedlemsstat eller, ved inspektion uden for ►M5 EU ◄ -farvande, flagmedlemsstat træffer alle nødvendige foranstaltninger med hensyn til den overtrædelse, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 85

Retsforfølgning

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer passende foranstaltninger i overensstemmelse med afsnit VIII og iværksætter straks undersøgelsen ved konstatering af en overtrædelse under en inspektion gennemført af dens embedsmænd, andre medlemsstaters embedsmænd, EU-kontrollører eller tredjelandsembedsmænd, eller hvis relevante data eller oplysninger giver medlemsstaternes kompetente myndigheder anledning til at formode, at der er sket en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, jf. dog artikel 72, artikel 83, stk. 2, og artikel 86.

2. I tilfælde af en alvorlig overtrædelse træffer medlemsstaterne passende umiddelbare foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 91.

Artikel 86

Overdragelse af en retsforfølgning

1. Den medlemsstat, på hvis område eller i hvis farvande en overtrædelse er konstateret, kan overdrage retsforfølgningen af denne overtrædelse til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor den person, som mistænkes for at have begået en overtrædelse, er statsborger, efter aftale med den pågældende medlemsstat, og forudsat at overdragelsen giver bedre muligheder for at opnå det i artikel 89a, stk. 2, omhandlede resultat.

2. Flagmedlemsstaten kan overdrage retsforfølgningen af en overtrædelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har konstateret denne overtrædelse, efter aftale med den pågældende medlemsstat, og forudsat at overdragelsen giver bedre muligheder for at opnå det i artikel 89a, stk. 2, omhandlede resultat.

Artikel 88

Korrigerende foranstaltninger, såfremt landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke foretager retsforfølgning

1. Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke er den samme som flagmedlemsstaten, og dens kompetente myndigheder ikke træffer passende foranstaltninger mod de ansvarlige fysiske eller juridiske personer eller ikke overdrager retsforfølgningen i overensstemmelse med artikel 86, kan de mængder fisk, der er fanget, smidt ud, landet eller omladet i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, modregnes i landings- eller omladningsmedlemsstatens kvote.

2. Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter afgørelse om de mængder fisk, der skal modregnes i landings- eller omladningsmedlemsstatens kvote, efter at Kommissionen har hørt de pågældende medlemsstater.

3. Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke længere råder over en tilsvarende kvote, anvendes artikel 37. Med henblik herpå anses de mængder fisk, der er fanget, smidt ud, landet eller omladet i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, for at være lig med omfanget af den skade, der er påført flagmedlemsstaten, som omhandlet i nævnte artikel.

Artikel 89

Foranstaltninger og sanktioner til at sikre overholdelse

1. Medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med deres nationale ret og med denne forordnings bestemmelser regler om foranstaltninger og sanktioner over for den fysiske person, der har begået, eller en juridisk person, som holdes ansvarlig for en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, og skal systematisk:

a)

indlede retsforfølgning i overensstemmelse med artikel 85

b)

træffe passende foranstaltninger ved konstatering af en overtrædelse, og

c)

anvende sanktioner i henhold til dette afsnit over for de fysiske eller juridiske personer, der har begået eller holdes ansvarlige for en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har jurisdiktion i tilfælde af en overtrædelse, underretter straks og i overensstemmelse med deres nationale ret flagmedlemsstaten, den medlemsstat, hvor overtræderen er statsborger, eller enhver anden medlemsstat, der er relevant for de administrative sager eller straffesager, om en sådan retsforfølgning eller andre foranstaltninger, der træffes i henhold til dette afsnit.

3. Medlemsstaterne underretter senest den 10. april 2026 Kommissionen om de i stk. 1 omhandlede nationale bestemmelser og underretter den omgående om efterfølgende ændringer heraf.

Artikel 89a

Sanktioner

1. Medlemsstaterne sørger for, at en fysisk person, der har begået, eller en juridisk person, der holdes ansvarlig for, overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, er omfattet af administrative sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Medlemsstaterne kan også, eller alternativt, benytte effektive, afbalancerede og afskrækkende strafferetlige sanktioner.

2. Medlemsstaterne sørger for, at det generelle niveau for sanktioner og supplerende sanktioner, der finder anvendelse i overensstemmelse med denne forordning og de relevante bestemmelser i national ret, står i rimeligt forhold til alvoren af overtrædelser og er så strengt, at det effektivt modvirker yderligere overtrædelser og fratager de ansvarlige for overtrædelsen det reelle eller forventede økonomiske udbytte heraf, uden at dette berører deres legitime ret til at udøve deres erhverv. Med henblik herpå skal der tages hensyn til foranstaltninger til umiddelbar håndhævelse truffet efter artikel 91.

3. Når medlemsstaterne fastsætter disse sanktioner, skal de navnlig vurdere grovheden, arten og omfanget af den pågældende overtrædelse, herunder den påførte skade eller omfanget af skaden på de pågældende fiskeressourcer og det pågældende havmiljø, dens varighed eller gentagelse og akkumuleringen af samtidige overtrædelser. Medlemsstaterne kan også tage hensyn til overtræderens økonomiske situation for at sikre, at disse sanktioner har afskrækkende virkning.

4. Medlemsstaterne kan anvende et system, hvor en finansielle sanktions størrelse står i rimeligt forhold til den juridiske persons omsætning eller det reelle eller forventede økonomiske udbytte af overtrædelsen.

Artikel 90

Alvorlige overtrædelser

1. I forbindelse med denne forordning forstås ved »alvorlig overtrædelse« en overtrædelse, der er nævnt i stk. 2, eller som anses for alvorlig i henhold til stk. 3.

2. Enhver af følgende aktiviteter anses for en alvorlig overtrædelse:

a)

fiskeri uden gyldig licens, tilladelse eller anden godkendelse udstedt af flagstaten eller den relevante kyststat

b)

forfalskning eller tilsløring af et fiskerfartøjs mærkning, identitet eller registrering

c)

tilsløring, manipulering eller tilintetgørelse af bevismateriale vedrørende en undersøgelse

d)

hindringer for embedsmænds eller observatørers arbejde

e)

omladning uden den krævede tilladelse, eller hvis sådan omladning er forbudt

f)

udførelse af overførsler eller anbringelse i bur, navnlig som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2053 (), i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik

g)

omladning fra eller til, udførelse af overførsler med, deltagelse i fællesfiskeri med eller støtte til eller forsyning af fartøjer, der er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer som omhandlet i artikel 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1005/2008

h)

deltagelse i driften, forvaltningen eller ejerskabet af, herunder som en reel ejer, jf. artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (), eller levering af ydelser, herunder logistiske, forsikringsmæssige og andre finansielle ydelser, til operatører, der har tilknytning til, et fartøj, der er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer som omhandlet i artikel 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1005/2008

i)

fiskeri i strid med de gældende regler i et område med fiskeribegrænsning

j)

fiskeri efter, fangst, opbevaring om bord, omladning, landing, oplagring, salg, frembydelse eller udbud til salg af arter, for hvilke sådanne aktiviteter er forbudt, med forbehold af betingelserne i artikel 10 og 11 i forordning (EU) 2019/1241

k)

fiskeri, der involverer arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og hvor operatøren ikke har en kvote eller ikke har adgang til flagmedlemsstatens kvote, arter, hvis kvote er opbrugt, eller arter, der er omfattet af et fiskeristop, et midlertidigt forbud eller en forbudsperiode, undtagen utilsigtede fangster, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til litra j)

l)

drift, forvaltning eller ejerskab af et fiskerfartøj uden nationalitet og dermed et statsløst fartøj i overensstemmelse med folkeretten

m)

anvendelse af forbudte fiskeredskaber eller fangstmetoder som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2019/1241 eller i andre tilsvarende regler i den fælles fiskeripolitik

n)

forfalskning af dokumenter, oplysninger eller data skrevet på papir eller opbevaret elektronisk som omhandlet i reglerne i den fælles fiskeripolitik

o)

manipulation af en maskine eller af en anordning, som kontinuerligt overvåger maskineffekten, for at øge fartøjets effekt, så den overstiger den maksimale kontinuerlige maskineffekt ifølge maskincertifikatet

p)

fiskeri under anvendelse af tvangsarbejde som defineret i artikel 2 i ILO-konvention nr. 29 om tvangsarbejde.

3. Følgende aktiviteter udgør en alvorlig overtrædelse, hvis den pågældende medlemsstats kompetente myndighed fastsætter, at mindst et af de kriterier, der er fastsat i bilag IV, er opfyldt:

a)

anvendelse af forfalskede eller ugyldige dokumenter, oplysninger eller data skrevet på papir eller opbevaret elektronisk som omhandlet i reglerne i den fælles fiskeripolitik

b)

manglende opfyldelse af forpligtelserne til nøjagtigt at registrere, opbevare og indberette data vedrørende fiskeri, herunder data, der skal overføres af fartøjsovervågningssystemer, såvel som data med hensyn til forhåndsmeddelelser, fangstopgørelser, omladningsopgørelser, fiskerilogbøger, landingsopgørelser, vejningsregistre, overtagelseserklæringer, transportdokumenter eller salgsnotaer i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik, med undtagelse af forpligtelserne med hensyn til tolerancemargenen som omhandlet i litra c)

c)

manglende opfyldelse af forpligtelserne til nøjagtigt at registrere de skønnede mængder inden for den tilladte tolerancemargen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 14, stk. 3 og 4, og artikel 21, stk. 3, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 ()

d)

manglende opfyldelse af forpligtelserne med hensyn til karakteristikaene for eller anvendelsen af fiskeredskaber, akustiske alarmer, anordninger til selektion eller tiltrækning af fisk, navnlig for så vidt angår mærkning og identifikation, områder, dybder, perioder, antal redskaber og maskestørrelser, eller af udstyr til størrelsessortering, vandudskillelse eller forarbejdning, eller manglende overholdelse af foranstaltninger til at reducere utilsigtet fangst af følsomme arter som krævet i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til stk. 2

e)

manglende ombordtagning og opbevaring om bord på fiskerfartøjet, herunder ved slipning, eller manglende landing eller, hvis det er relevant, omladning eller overførsel af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, herunder fangster under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, i strid med de regler i den fælles fiskeripolitik, der finder anvendelse på fiskeriet eller fiskeriområderne

f)

fiskeri i en regional fiskeriforvaltningsorganisations område på en måde, der er uforenelig eller i strid med den pågældende organisations gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til stk. 2 eller i henhold til nærværende stykkes andre litraer

g)

tilgængeliggørelse på markedet af fiskevarer eller akvakulturprodukter i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til stk. 2 eller i henhold til nærværende stykkes andre litraer

h)

rekreativt fiskeri i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik eller salg af fiskevarer fra rekreativt fiskeri

i)

begåelse af flere overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik

j)

udøvelse af en af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2, litra g), i forbindelse med et fartøj, der udøver IUU-fiskeri som defineret i forordning (EF) nr. 1005/2008, og som ikke er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer

k)

benyttelse af en maskineffekt, som overstiger den maksimale kontinuerlige maskineffekt, der er certificeret og registreret i medlemsstatens fiskerflåderegister

l)

landing i tredjelandshavne uden forhåndsmeddelelse som omhandlet i artikel 19a

m)

direkte forretningsaktiviteter med tilknytning til IUU-fiskeri, herunder handel med eller import, eksport, forarbejdning og afsætning af fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri

n)

ulovlig bortskaffelse på havet af fiskeredskaber eller redskaber fra et fiskerfartøj.

4. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre de kriterier, der er fastsat i bilag IV, hvis der er klare tegn på, at dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves effektivt og forholdsmæssigt af og på tværs af medlemsstaterne. Den skal navnlig tage hensyn til rådgivningen fra ekspertgruppen om overholdelse som omhandlet i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller konklusionerne i den rapport, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til nærværende forordnings artikel 118, stk. 2. En sådan ændring tilføjer ikke nye kriterier og ophæver kun kriterier i særlige tilfælde.

Artikel 91

Foranstaltninger til umiddelbar håndhævelse i tilfælde af alvorlige overtrædelser

1. Hvis relevante data eller oplysninger giver medlemsstaternes kompetente myndigheder anledning til at formode, at en fysisk person har begået en alvorlig overtrædelse, eller en juridisk person holdes ansvarlig for en alvorlig overtrædelse, eller hvis en fysisk person tages på fersk gerning i at begå en alvorlig overtrædelse, skal medlemsstaterne ud over undersøgelsen af overtrædelsen i henhold til bestemmelserne i artikel 85 straks træffe relevante og umiddelbare foranstaltninger i henhold til deres nationale ret såsom:

a)

påbud om indstilling af fiskeriet

b)

omdirigering af fiskerfartøjet til en havn

c)

omdirigering af transportmidlet til et andet sted med henblik på inspektion

d)

påbud om sikkerhedsstillelse

e)

beslaglæggelse af fiskerfartøjet, transportmidlet, fiskeredskaber, fangster eller fiskevarer eller af fortjenesten af salget af fangsterne eller fiskevarerne

f)

begrænsning af eller forbud mod at bringe fiskevarer i omsætning

g)

midlertidig immobilisering af det pågældende fiskerfartøj eller transportmiddel

h)

suspension af fiskeritilladelsen

i)

påbud om midlertidig indstilling af forretningsaktiviteter.

2. De umiddelbare foranstaltninger omhandlet i stk. 1 skal være af en sådan art, at de forhindrer en fortsættelse af den pågældende konstaterede alvorlige overtrædelse, muliggør alle nødvendige foranstaltninger, der skal træffes, til at beskytte bevismaterialet i forbindelse med en sådan overtrædelse og giver de kompetente myndigheder mulighed for at afslutte deres undersøgelse.

3. Den pågældende medlemsstat underretter straks og i overensstemmelse med sin nationale ret flagstaten om de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 91a

Sanktioner i forbindelse med alvorlige overtrædelser

1. Med forbehold af andre sanktioner, der pålægges i henhold til denne forordning og national ret, sikrer medlemsstaterne, at en alvorlig overtrædelse, hvorved der er opnået fiskevarer eller akvakulturprodukter, kan straffes med administrative finansielle sanktioner, hvor minimumsbeløbet herfor skal være mindst værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse, og maksimumsbeløbet herfor skal være mindst fem gange værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse.

2. Hvis en alvorlig overtrædelse, hvorved der er opnået fiskevarer eller akvakulturprodukter, gentager sig inden for en periode på tre år, sikrer medlemsstaterne, at den alvorlige overtrædelse kan straffes med administrative finansielle sanktioner, hvor minimumsbeløbet herfor skal være mindst to gange værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse, og maksimumsbeløbet herfor skal være mindst otte gange værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne i deres nationale retssystem fastsætte standardsatser for administrative finansielle sanktioner i stedet for minimums administrative finansielle sanktioner.

Minimumsstandardsatserne må ikke være lavere end gennemsnitsværdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af en alvorlig overtrædelse. Hvis en alvorlig overtrædelse gentager sig, jf. stk. 2, må minimumsstandardsatserne ikke være lavere end to gange værdien af den pågældende gennemsnitsværdi.

Medlemsstater, der fastsætter sådanne standardsatser, kan give domstolene eller de kompetente myndigheder mulighed for at afvige fra disse standardsatser, hvis det er nødvendigt, for at sanktionerne kan være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, og idømme administrative finansielle sanktioner op til maksimalt fem gange værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse, eller, hvis en alvorlig overtrædelse gentager sig, jf. stk. 2, på mindst otte gange værdien af den pågældende værdi.

4. Minimumsniveauet eller standardsatsen for administrative finansielle sanktioner som fastsat i stk. 1, 2 og 3 berører ikke anvendelsen af eventuelle regler vedrørende formildende omstændigheder og andre faktorer, som er fastsat i national ret, når der træffes afgørelse om de sanktioner, der skal anvendes i hvert enkelt tilfælde.

5. Ved beregningen af værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse, tager medlemsstaterne hensyn til de nationale priser ved første salg, de kendte priser på de vigtigste internationale markeder, som er relevante for den berørte art og det berørte fiskeriområde, eller priserne på platformen for det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA) på det klokkeslæt, hvor overtrædelsen blev begået.

6. Hvis der ved den alvorlige overtrædelse ikke er opnået fiskevarer eller akvakulturprodukter, fastsætter medlemsstaterne administrative finansielle sanktioner i overensstemmelse med artikel 89a på et niveau, der sikrer, at disse er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

7. Medlemsstaterne kan også, eller alternativt, benytte strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og virker afskrækkende, idet de sikrer, at disse sanktioner har samme virkning som de administrative finansielle sanktioner, der er omhandlet i denne artikel.

Artikel 91b

Supplerende sanktioner

1. De sanktioner, der er fastsat i artikel 89, 89a og 91a, kan suppleres af andre sanktioner, navnlig:

a)

immobilisering af fiskerfartøjet/fiskerfartøjerne eller transportmidlet/transportmidlerne, der er involveret i overtrædelsen

b)

konfiskation af fiskerfartøjet/fiskerfartøjerne, transportmidlet/transportmidlerne, forbudte fiskeredskaber, fangster eller fiskevarer

c)

suspension eller inddragelse af fiskerilicensen eller fiskeritilladelsen

d)

begrænsning eller fjernelse af fiskerirettigheder

e)

fortabelse af retten til at opnå nye fiskerirettigheder

f)

udelukkelse fra at modtage offentlige tilskud eller støtte

g)

suspension eller inddragelse af den status som godkendt økonomisk aktør, der er indrømmet i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1005/2008

h)

sletning af fiskerfartøjet fra det nationale register

i)

suspension eller indstilling af alle eller en del af operatørens økonomiske aktiviteter i forbindelse med den fælles fiskeripolitik

j)

suspension eller inddragelse af tilladelsen til at deltage i handelsaktiviteter vedrørende fiskevarer og akvakulturprodukter.

2. Medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med deres nationale ret varigheden af de i stk. 1 omhandlede sanktioner.

3. Når et fartøj på beslutning af dets flagmedlemsstat er underlagt immobilisering i henhold til stk. 1, litra a), eller har fået sin fiskeritilladelse suspenderet eller inddraget i henhold til stk. 1, litra c), suspenderer flagmedlemsstaten dets fiskerilicens i samme periode eller inddrager den.

Artikel 92

Pointsystem for alvorlige overtrædelser

1. Medlemsstaterne anvender et pointsystem for alvorlige overtrædelser som omhandlet i artikel 90, dog ikke for alvorlige overtrædelser, som ikke gælder indehaveren af fiskerilicensen eller fartøjsføreren.

2. Når en fysisk person har begået en alvorlig overtrædelse, eller en juridisk person holdes ansvarlig for en alvorlig overtrædelse, tildeles indehaveren af fiskerilicensen for det berørte fiskerfartøj et antal point beregnet i henhold til bilag III.

3. De tildelte point overføres til en eventuel ny indehaver af fiskerilicensen for det pågældende fangstfartøj, hvis fartøjet eller licensen sælges, overdrages eller på anden vis skifter ejer efter datoen for overtrædelsen, herunder i en anden medlemsstat.

4. Medlemsstaterne opretter også et pointsystem, hvorefter et fartøjs fører tildeles det samme antal point som indehaveren af fiskerilicensen som følge af en alvorlig overtrædelse vedrørende fartøjet begået i løbet af perioden under vedkommendes kommando i overensstemmelse med bilag III. Hvis fartøjsføreren ikke er statsborger i flagmedlemsstaten, meddeler flagmedlemsstaten det antal point, som fartøjsføreren er blevet tildelt, til den medlemsstat, hvor fartøjsføreren er statsborger, eller, hvis der er tale om tredjelandsstatsborgere, til enhver berørt stat.

5. Konstateres det ved en inspektion, at den samme fysiske eller juridiske person, som er indehaver af fiskerilicensen, eller fartøjsføreren har begået to eller flere alvorlige overtrædelser, tildeles point i henhold til stk. 2 for hver berørt alvorlig overtrædelse op til højst 12 point for alle overtrædelserne.

6. Når det samlede antal point er lig med eller overstiger 18 point, suspenderes fiskerilicensen og/eller retten til at have kommandoen over et fiskerfartøj som fartøjsfører automatisk i en periode på mindst to måneder. Perioden er: fire måneder, hvis suspensionen sker for anden gang, og antallet af point er lig med eller overstiger 36 point; otte måneder, hvis suspensionen sker for tredje gang, og antallet af point er lig med eller overstiger 54 point; og et år, hvis suspensionen sker for fjerde gang, og antallet af point er lig med eller overstiger 72 point. Hvis suspensionen sker for femte gang, og antallet af point er lig med eller overstiger 90 point, inddrages fiskerilicensen og retten til at have kommandoen over et fiskerfartøj som fartøjsfører, og fiskerfartøjet må ikke anvendes til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer.

7. Medlemsstaterne sikrer, at en fysisk person, for hvem suspension eller inddragelse af retten til at have kommandoen over et fiskerfartøj er blevet udløst i henhold til stk. 6, ikke har tilladelse til at fungere som fører om bord på et fiskerfartøj, der fører deres flag. I tilfælde af suspension af retten til at have kommandoen finder dette stykke kun anvendelse i suspensionsperioden.

8. Hvis indehaveren af en fiskerilicens eller fartøjsføreren ikke begår en alvorlig overtrædelse senest tre år efter datoen for den sidste alvorlige bekræftede overtrædelse, slettes alle point.

9. Hvis en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten i henhold til sin nationale ret har bekræftet, at der er begået en alvorlig overtrædelse inden for dens jurisdiktion, meddeler den det til flagmedlemsstaten, så sidstnævnte kan fastsætte og tildele antallet af point i overensstemmelse med bilag III.

10. Medlemsstaterne udpeger de kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at oprette systemet for tildeling af point ved alvorlige overtrædelser, tildele det relevante antal point til indehaveren af fiskerilicensen og til fartøjsføreren og overføre tildelte point i henhold til stk. 3.

11. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af nationale foranstaltninger ikke gør pointsystemet ineffektivt.

12. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte regler for:

a)

opfølgningen af suspension og permanent inddragelse af en fiskerilicens eller af retten til at udøve fiskeri som fartøjsfører

b)

de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af ulovligt fiskeri i suspensionsperioden eller efter permanent inddragelse af en fiskerilicens eller af retten til at udøve fiskeri som fartøjsfører

c)

betingelserne for sletning af point

d)

registreringen af de fartøjsførere, der er godkendt til at udøve fiskeri, og registreringen af de point, som fartøjsførerne er blevet tildelt.

13. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for:

a)

meddelelse af afgørelser om tildeling af point

b)

overførsel af point i overensstemmelse med stk. 3

c)

sletning af fiskerilicenser eller af retten til at have kommandoen over et fiskerfartøj som fartøjsfører fra relevante fortegnelser, for den person, der er ansvarlig for alvorlige overtrædelser

d)

forpligtelse til at levere oplysninger om det pointsystem for førere af fiskerfartøjer, som medlemsstaterne har indført.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 92a

Juridiske personers ansvar

1. Juridiske personer holdes ansvarlige for alvorlige overtrædelser, når sådanne overtrædelser er begået til deres fordel af en fysisk person, der beklæder en ledende stilling hos den juridiske person, og som handler enten individuelt eller som en del af den pågældende juridiske persons organisation, på grundlag af en af følgende:

a)

en beføjelse til at repræsentere den juridiske person

b)

en beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller

c)

en beføjelse til at udøve kontrol i den juridiske person.

2. En juridisk person kan holdes ansvarlig, når manglende tilsyn eller kontrol fra den i stk. 1 omhandlede fysiske persons side har gjort det muligt for en fysisk person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en alvorlig overtrædelse til fordel for denne juridiske person.

3. Juridiske personers ansvar udelukker ikke retsforfølgning af fysiske personer, som begår, tilskynder til eller medvirker til de pågældende overtrædelser.

Artikel 92b

Forpligtelse til at meddele en endelig afgørelse

1. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har jurisdiktion med hensyn til en overtrædelse, underretter straks og i overensstemmelse med de gældende procedurer i national ret flagstaten, den stat, hvor den fysiske person, der har begået overtrædelsen, er statsborger, eller hvor den juridiske person, som holdes ansvarlig for overtrædelsen, er etableret, og, hvis det er relevant, kyststaten, havnestaten eller den stat, hvor forarbejdningen finder sted, om en eventuel endelig afgørelse vedrørende en sådan overtrædelse.

I tilfælde af alvorlige overtrædelser konstateret i EU-farvande eller i EU-havne i forbindelse med fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, underretter de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat også straks Kommissionen om en eventuel endelig afgørelse vedrørende sådanne overtrædelser.

2. I tilfælde af en meddelelse fra medlemsstaten, jf. stk. 1, tildeler flagmedlemsstaten det relevante antal point til indehaveren af fiskerilicensen og til føreren af det berørte fiskerfartøj.

Artikel 93

Nationale registre over overtrædelser

1. Medlemsstaterne indfører i et nationalt register alle bekræftede overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik begået af fiskerfartøjer, som fører deres flag, eller af deres statsborgere og af fiskerfartøjer, som fører et tredjelands flag, eller af et tredjelands statsborgere, som har begået overtrædelser i farvande under deres jurisdiktion eller på deres område, herunder alle afgørelser, de deraf følgende sanktioner og antallet af tildelte point. Medlemsstaterne indfører også overtrædelser begået af fiskerfartøjer, der fører deres flag, eller af deres statsborgere, som er genstand for sager i andre medlemsstater, i deres nationale register over overtrædelser ved meddelelsen om den endelige afgørelse fra den medlemsstat, der har jurisdiktion, jf. artikel 92b.

2. Ved opfølgning i forbindelse med en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik kan en medlemsstat anmode andre medlemsstater om at levere oplysninger indeholdt i deres nationale register om fiskerfartøjer og personer, der er mistænkt af den anmodende medlemsstat for at have begået den pågældende overtrædelse eller er taget på fersk gerning i at begå den pågældende overtrædelse.

3. Hvis en medlemsstat anmoder en anden medlemsstat om oplysninger vedrørende en overtrædelse, skal denne anden medlemsstat straks levere de relevante oplysninger om de fiskerfartøjer og fysiske eller juridiske personer, der er involveret i overtrædelsen.

4. Dataene i det nationale register over overtrædelser lagres kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til denne forordning, men under alle omstændigheder i mindst fem kalenderår regnet fra starten af året efter det år, hvor oplysningerne blev registreret.

Artikel 93a

Nationale kontrolprogrammer

1. Medlemsstaterne fastlægger årlige eller flerårige nationale kontrolprogrammer for inspektion og kontrol af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

De nationale kontrolprogrammer skal være risikobaserede og ajourføres én gang om året, hvis det er nødvendigt, navnlig under hensyntagen til nyligt vedtagne bevarelses- og kontrolforanstaltninger og eventuelle yderligere data.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres nationale kontrolprogrammer senest tre måneder efter udarbejdelsen eller ajourføringen heraf.

2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for nationale kontrolprogrammer og benchmarks for kontrol og inspektioner under hensyntagen til målene i den fælles fiskeripolitik, de tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 93b

Medlemsstatens årsrapport om kontrol og inspektioner

1. Senest den 30. juni hvert år indsender medlemsstaterne en årsrapport til Kommissionen om den kontrol og inspektioner, der er foretaget i det foregående år, og offentliggør den på deres websted. Med henblik herpå kan medlemsstaterne henvise til oplysninger, der gives i henhold til gennemførelsesretsakten, jf. artikel 95.

2. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal indeholde følgende oplysninger:

a)

de eksisterende ressourcer, der er til rådighed til kontrol og inspektioner: antallet af inspektionsfartøjer, officielle fly og officielle fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), andre kontrol- og inspektionsmetoder, antallet af ansatte (fuldtidsækvivalenter), budgettildelingen

b)

antallet og typen af foretagne kontrol og inspektioner

c)

antallet og typen af konstaterede og bekræftede overtrædelser, herunder alvorlige overtrædelser

d)

antallet af opfølgende foranstaltninger for hver type overtrædelse såsom administrative sanktioner, strafferetlige sanktioner, foranstaltninger til umiddelbar håndhævelse eller antal point tildelt for bekræftede overtrædelser.

3. Senest den 31. december hvert år offentliggør Kommissionen på sit websted en samling af oplysninger fra de rapporter, der er omhandlet i stk. 1, og som omfatter det foregående år. Kommissionen kan anmode EFCA om at bistå med indsamlingen af disse oplysninger.

4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for formatet og indsendelsen af de rapporter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 94

Fælles kontrolprogrammer

Medlemsstaterne kan internt og på eget initiativ gennemføre kontrol-, inspektions- og overvågningsprogrammer for fiskeri.

Artikel 95

Specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer

1. Visse fiskerier kan underlægges specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter og i samråd med de berørte medlemsstater fastsætte, hvilke fiskerier der skal underlægges særlige kontrol- og inspektionsprogrammer, på grundlag af behovet for specifik og koordineret kontrol af de pågældende fiskerier. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

2. Gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til stk. 1 skal indeholde mål, prioriteringer og procedurer samt benchmarks for inspektionsaktiviteterne. Disse benchmarks fastlægges på grundlag af risikoforvaltning og revideres med jævne mellemrum efter analyse af de opnåede resultater.

3. Når en flerårig plan er trådt i kraft, og før et specifikt kontrol- og inspektionsprogram er trådt i kraft, indfører hver medlemsstat risikostyringsbaserede målbenchmarks for inspektionsaktiviteter.

4. De berørte medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer gennemføres, især for så vidt angår de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer og de perioder og områder, hvor de skal anvendes.

Artikel 96

Generelle principper

1. Kommissionen kontrollerer og evaluerer medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik ved at kontrollere oplysninger og dokumenter og foretage kontrol, autonome inspektioner og revision, og den letter koordinering og samarbejde mellem dem. Med henblik herpå kan Kommissionen på eget initiativ og med egne midler foranstalte og gennemføre undersøgelser, kontrol, inspektioner og revision. Kommissionen kan navnlig undersøge:

a)

hvordan medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder gennemfører og anvender reglerne i den fælles fiskeripolitik

b)

hvordan reglerne i den fælles fiskeripolitik gennemføres og anvendes i et tredjelands farvande i overensstemmelse med en international aftale med det pågældende land

c)

om national administrativ praksis, inspektion og overvågning er i overensstemmelse med reglerne i den fælles fiskeripolitik

d)

om de fornødne dokumenter foreligger, og om de er i overensstemmelse med gældende regler

e)

hvordan medlemsstaterne løser deres kontrolopgaver

f)

hvordan overtrædelser konstateres og retsforfølges

g)

hvordan samarbejdet mellem medlemsstaterne foregår.

2. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen for at lette gennemførelsen af dens opgaver. Medlemsstaterne sikrer, at den kontrol, de autonome inspektioner og den revision, der gennemføres i henhold til dette afsnit, ikke gøres til genstand for omtale, der kan skade kvaliteten af inspektioner på stedet. Hvis Kommissionens embedsmænd støder på vanskeligheder under udførelsen af deres opgaver, stiller den berørte medlemsstat sådanne midler til rådighed for Kommissionen, at denne kan løse sin opgave, og giver Kommissionens embedsmænd mulighed for at evaluere de særlige kontrol- og inspektionsforanstaltninger. Medlemsstaterne bistår Kommissionen i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan udføre sine opgaver.

Artikel 97

Kommissionens embedsmænds beføjelser

1. Kommissionens embedsmænd kan foretage kontrol og inspektion om bord på fiskerfartøjer, på forretningssteder og hos andre organer med aktiviteter i tilknytning til den fælles fiskeripolitik og skal have adgang til alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver i samme omfang og på samme vilkår som embedsmænd i den medlemsstat, hvor kontrollen og inspektionen finder sted.

2. Kommissionens embedsmænd har ret til at tage kopier af de relevante filer og indsamle de fornødne stikprøver, hvis de har rimelig grund til at tro, at reglerne i den fælles fiskeripolitik ikke er overholdt. De kan anmode om identifikation af alle personer, der opholder sig på det sted, der inspiceres.

3. Kommissionens embedsmænd har ikke beføjelser, der går ud over nationale inspektørers beføjelser, og de har ikke politi- eller håndhævelsesbeføjelser.

4. Kommissionens embedsmænd forelægger skriftlig legitimation med angivelse af deres identitet og stilling.

5. Kommissionen udsender skriftlige instruktioner til sine embedsmænd med angivelse af deres beføjelser og formålet med deres opgave.

Artikel 98

Kontrol

1. Når Kommissionen finder det nødvendigt, kan dens embedsmænd være til stede under de nationale kontrolmyndigheders kontrol. I forbindelse med disse kontroller tager Kommissionen passende kontakt til medlemsstaterne med henblik på, hvor det er muligt, at udarbejde et kontrolprogram, der er acceptabelt for begge parter.

2. De berørte medlemsstater sikrer, at de berørte organer eller personer accepterer at blive underkastet den i stk. 1 omhandlede kontrol.

3. Hvis den kontrol og inspektion, der var planlagt i det oprindelige kontrolprogram, af faktuelle årsager ikke kan gennemføres, ændrer Kommissionens kontrollører i samarbejde og forståelse med kontrolmyndighederne i den berørte medlemsstat det oprindelige kontrolprogram.

4. Ved kontrol og inspektion på havet eller fra luften er fartøjets eller luftfartøjets chef alene ansvarlig for kontrol- og inspektionsaktiviteterne. Under udøvelsen af sin kommando tager den pågældende behørigt hensyn til det kontrolprogram, der er omhandlet i stk. 1.

5. Kommissionen kan sørge for, at dens embedsmænd under besøg i en medlemsstat bliver ledsaget af en eller flere embedsmænd fra en anden medlemsstat som observatør(er). Efter anmodning fra Kommissionen udnævner den medlemsstat, der sender embedsmænd, om nødvendigt med kort varsel de nationale embedsmænd, der er udvalgt til observatører. Medlemsstaterne kan også opstille en fortegnelse over nationale embedsmænd, som Kommissionen kan anmode om at være til stede ved ovennævnte kontroller og inspektioner. Kommissionen kan efter eget valg rette anmodning til nationale embedsmænd på fortegnelsen eller embedsmænd, hvis navne er oplyst til Kommissionen. Kommissionen stiller i relevante tilfælde fortegnelsen til rådighed for alle medlemsstater.

6. Kommissionens embedsmænd kan beslutte at gennemføre kontroller som omhandlet i denne artikel uden forudgående varsel, hvis de finder det nødvendigt.

Artikel 99

Autonome inspektioner

1. Når der er grund til at tro, at der er uregelmæssigheder i anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik, kan Kommissionen foretage autonome inspektioner. Den foretager sådanne inspektioner på eget initiativ og uden tilstedeværelse af embedsmænd fra den berørte medlemsstat.

2. Alle operatører kan underkastes autonome inspektioner, hvor disse anses for at være nødvendige.

3. I forbindelse med autonome inspektioner på et område eller i farvande under en given medlemsstats højhed eller jurisdiktion, finder den pågældende medlemsstats procedureregler anvendelse.

4. Hvis Kommissionens embedsmænd konstaterer en alvorlig overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning på et område eller i farvande under en given medlemsstats højhed eller jurisdiktion, underretter de straks den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder, der træffer alle passende foranstaltninger i forbindelse med en sådan overtrædelse.

Artikel 100

Revision

Kommissionen kan foretage revision af medlemsstaternes kontrolordninger. Denne revision kan navnlig omfatte evaluering af:

a)

kvote- og indsatsforvaltningsordningen

b)

datavalideringssystemer, herunder systemer til krydskontroller af fartøjsovervågningssystemer, fangst-, indsats- og afsætningsdata og data vedrørende EF-fiskerflåderegistret samt efterprøvning af licenser og fiskeritilladelser

c)

den administrative organisation, herunder om der er tilstrækkeligt personale og disponible midler til rådighed, uddannelse af medarbejdere, afgrænsning af funktioner for alle myndigheder, der er involveret i kontrollen, samt mekanismer til koordinering af arbejdet og den fælles evaluering af sådanne myndigheders resultater

d)

de operationelle systemer, herunder procedurer til kontrol af udpegede havne

e)

nationale handlingsprogrammer for kontrol, herunder fastlæggelse af inspektionsniveauer og gennemførelse heraf

f)

det nationale sanktionssystem, herunder sanktionernes tilstrækkelighed, sagernes varighed, den økonomiske gevinst, som overtræderne mister, og sanktionsordningens afskrækkende karakter.

Artikel 101

Rapporter om kontrol, autonom inspektion og revision

1. Kommissionen underretter de berørte medlemsstater om de foreløbige resultater af kontroller og autonome inspektioner senest en dag efter, at de har fundet sted.

2. Kommissionens embedsmænd udarbejder efterfølgende en rapport om hver enkelt kontrol, autonom inspektion eller revision. Rapporten gøres tilgængelig for den berørte medlemsstat senest en måned efter afslutningen af kontrollen, den autonome inspektion eller revisionen. Medlemsstaterne har mulighed for at kommentere rapportens resultater inden for en frist på en måned.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger på grundlag af den i stk. 2 omhandlede rapport.

4. Kommissionen offentliggør på den sikre del af sit officielle websted de endelige rapporter om kontrol, autonom inspektion og revision sammen med den berørte medlemsstats bemærkninger.

Artikel 102

Opfølgning af rapporter om kontrol, autonom inspektion og revision

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de relevante oplysninger, den måtte anmode om vedrørende gennemførelsen af denne forordning. Når Kommissionen fremsætter en anmodning om oplysninger, fastsætter den en rimelig tidsfrist for, hvornår oplysningerne skal være den i hænde.

2. Skønner Kommissionen, at der er sket ukorrekt gennemførelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, eller at de eksisterende kontrolbestemmelser og -midler i bestemte medlemsstater ikke er effektive, skal den underrette den eller de pågældende medlemsstater, der herefter iværksætter en administrativ undersøgelse, hvori Kommissionens embedsmænd kan deltage.

3. De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om resultaterne af undersøgelsen og sender Kommissionen en rapport, der er udarbejdet senest tre måneder efter Kommissionens anmodning. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter en behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaten indrømme en rimelig forlængelse af denne periode.

4. Hvis den i stk. 2 omhandlede administrative undersøgelse ikke fører til, at uregelmæssighederne ophører, eller hvis Kommissionen konstaterer mangler i en medlemsstats kontrolordning under verifikationerne eller de autonome inspektioner, jf. artikel 98 og 99, eller under revisionen, jf. artikel 100, fastlægger Kommissionen ved gennemførelsesretsakter en handlingsplan sammen med den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten træffer alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre en sådan handlingsplan.

Artikel 104

Lukning af fiskerier som følge af tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks mål

1. Hvis en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser til at gennemføre en flerårig plan, og Kommissionen har bevis for, at den manglende opfyldelse af sådanne forpligtelser udgør en alvorlig trussel for bevarelsen af en bestand eller gruppe af bestande, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter midlertidigt lukke de fiskerier, der berøres af sådanne mangler, for den pågældende medlemsstat.

2. Kommissionen underretter skriftligt den pågældende medlemsstat om de resultater, den er nået frem til, og om den relevante dokumentation og fastsætter en frist på højst ti arbejdsdage, hvor medlemsstaten skal godtgøre, at fiskeriet kan udnyttes sikkert.

3. Foranstaltningerne i stk. 1 anvendes kun, hvis medlemsstaten undlader at besvare Kommissionens anmodning inden for fristen i stk. 2, eller hvis svaret anses for utilfredsstillende eller klart viser, at de nødvendige foranstaltninger ikke er blevet gennemført.

4. Kommissionen ophæver ved gennemførelsesretsakter lukningen, når medlemsstaten skriftligt til Kommissionens tilfredshed har godtgjort, at fiskeriet kan udnyttes sikkert.

Artikel 105

Nedsættelse af kvoter

1. Når Kommissionen har fastslået, at en medlemsstat har overskredet de kvoter, den har fået tildelt, nedsætter Kommissionen denne medlemsstats fremtidige kvoter.

2. I tilfælde af overskridelse af en kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, som en medlemsstat i et givet år har til rådighed, nedsætter Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter høring af den pågældende medlemsstat det eller de følgende års årlige kvote, tildeling eller andel for den pågældende medlemsstat, der har gjort sig skyldig i kvoteoverskridelsen, under anvendelse af en multiplikationsfaktor efter følgende tabel:

Overskridelsens omfang i forhold til tilladte landinger	Multiplikationsfaktor
Op til 10 %	Overskridelse * 1,0
Over 10 % og op til 20 %	Overskridelse * 1,2
Over 20 % og op til 40 %	Overskridelse * 1,4
Over 40 % og op til 50 %	Overskridelse * 1,8
Yderligere overskridelse over 50 %	Overskridelse * 2,0

En nedsættelse svarende til overskridelsen * 1,00 finder dog anvendelse i alle tilfælde, hvor overskridelsen af den tilladte landing er på 100 tons eller derunder.

2a. Uanset stk. 2 nedsætter Kommissionen i tilfælde af en eller flere medlemsstaters overskridelse af en kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, som Unionen har til rådighed i henhold til en international aftale, ved gennemførelsesretsakter og efter høring af den pågældende medlemsstat kvoten, tildelingen eller andelen for den medlemsstat, der har gjort sig skyldig i overskridelsen inden for samme tidsramme, som nedsættelsen var gældende i henhold til den internationale aftale, under anvendelse af en multiplikationsfaktor efter stk. 2 og 3.

3. I tillæg til de multiplikationsfaktorer, der er fastsat i stk. 2, og hvis overskridelsen i forhold til tilladte landinger er på over 10 %, anvendes en multiplikationsfaktor på 1,5, hvis:

a)

en medlemsstat gentagne gange har overskredet sin kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande i løbet af de foregående to år, og disse overskridelser har givet anledning til de i stk. 2 omhandlede nedsættelser

b)

de foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske udtalelser og navnlig rapporterne fra STECF har fastslået, at overskridelsen udgør en alvorlig trussel for bevarelsen af den pågældende bestand, eller

c)

bestanden er omfattet af en flerårig plan.

3a. Uanset, stk. 2 og 3, hvis en multiplikationsfaktor også anvendes i henhold til en relevant international aftale om Unionens andel, er den multiplikationsfaktor, der skal anvendes på medlemsstatens kvotenedsættelse som fastsat i henhold til stk. 2a, den højeste af de to gældende multiplikationsfaktorer.

4. I tilfælde af overskridelse af en kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, som en medlemsstat i tidligere år har haft til rådighed, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter høring af den pågældende medlemsstat nedsætte den pågældende medlemsstats fremtidige kvoter for at tage hensyn til overskridelsens omfang.

5. Hvis der ikke kan foretages en nedsættelse i henhold til stk. 1 og 2 af den kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, der er overskredet, fordi den kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang står til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter høring af den pågældende medlemsstat i det eller de følgende år nedsætte den pågældende medlemsstats kvoter for andre bestande eller grupper af bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi i overensstemmelse med stk. 1.

6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for den tilpassede kvote, som omfanget af overudnyttelsen skal beregnes på grundlag af, nedsættelserne af kvoter og nedsættelsernes varighed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 106

Nedsættelse af fiskeriindsatsen

1. Når Kommissionen har fastslået, at en medlemsstat har overskredet den fiskeriindsats, den har fået tildelt, nedsætter Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter høring af den pågældende medlemsstat denne medlemsstats fremtidige fiskeriindsats.

2. Hvis fiskeriindsatsen, der er til rådighed for en medlemsstat i et geografisk område eller i et fiskeri, er overskredet, nedsætter Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter høring af den pågældende medlemsstat det eller de følgende års fiskeriindsats, der er til rådighed for den pågældende medlemsstat for dette geografiske område eller dette fiskeri, under anvendelse af en multiplikationsfaktor efter følgende tabel:

Omfanget af overskridelsen af den fiskeriindsats, der er til rådighed	Multiplikationsfaktor
Op til 10 %	Overskridelse * 1,0
Over 10 % og op til 20 %	Overskridelse * 1,2
Over 20 % og op til 40 %	Overskridelse * 1,4
Over 40 % og op til 50 %	Overskridelse * 1,8
Yderligere overskridelse over 50 %	Overskridelse * 2,0

3. Hvis der ikke kan foretages en nedsættelse i henhold til stk. 2 af den maksimalt tilladte fiskeriindsats for en bestand, der er overskredet som sådan, fordi en sådan maksimalt tilladt fiskeriindsats for den pågældende bestand ikke eller kun i utilstrækkelig grad er til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter høring af den pågældende medlemsstat nedsætte det eller de følgende års fiskeriindsats, der er til rådighed for den pågældende medlemsstat i det samme geografiske område i overensstemmelse med stk. 2.

4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for den maksimalt tilladte fiskeriindsats, som omfanget af overudnyttelsen skal beregnes på grundlag af, nedsættelserne af kvoter og nedsættelsernes varighed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 107

Nedsættelse af kvoter som følge af tilsidesættelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

1. Hvis der er bevis for, at en medlemsstat ikke overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik, og at dette kan føre til en alvorlig trussel mod bevarelsen af bestande, der er omfattet af fiskerimuligheder eller en fiskeriindsatsordning, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter nedsætte det eller de følgende års årlige kvoter, tildelinger eller andele af en bestand eller gruppe af bestande eller den fiskeriindsats, der er til rådighed for den pågældende medlemsstat, under anvendelse af proportionalitetsprincippet under hensyn til den skade, der er sket på de pågældende bestande.

2. Kommissionen underretter skriftligt den pågældende medlemsstat om de resultater, den er nået frem til, og fastsætter en frist på højst 15 arbejdsdage, hvor medlemsstaten skal godtgøre, at fiskeriet kan udnyttes sikkert.

3. Foranstaltningerne i stk. 1 anvendes kun, hvis medlemsstaten undlader at besvare Kommissionens anmodning inden for fristen i stk. 2, eller hvis svaret anses for utilfredsstillende eller klart viser, at de nødvendige foranstaltninger ikke er blevet gennemført.

4. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning for så vidt angår fristen for medlemsstaternes godtgørelse af, at fiskeriet kan udnyttes sikkert, den dokumentation, som medlemsstaterne skal vedlægge deres svar, og fastsættelsen af de nedsættelser, der skal foretages, idet der tages hensyn til:

a)

omfanget og arten af den manglende overholdelse

b)

grovheden af truslen for bevarelsen af bestandene

c)

den skade, der er sket på bestanden som følge af den manglende overholdelse.

Artikel 107a

Tilpasning af fiskerimuligheder i tilfælde af nedsættelse af Unionens andel i henhold til internationale aftaler

Hvis en eller flere medlemsstaters overskridelse af en kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, som Unionen har til rådighed i henhold til en international aftale, fører til en nedsættelse af Unionens andel i henhold til den pågældende internationale aftale, tilpasser Rådet ved tildelingen af fiskerimuligheder for denne bestand eller gruppe af bestande i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for det år, som denne nedsættelse foretages for, kvoterne for de medlemsstater, der ikke har gjort sig skyldig i en overskridelse, ved at forhøje dem til de kvoter, som disse medlemsstater ville have fået, hvis Unionens andel i henhold til den internationale aftale ikke var blevet reduceret. Hvis en sådan tilpasning ikke kan foretages et givet år, fordi Unionens andel er utilstrækkelig, tilpasses de resterende mængder det følgende år.

Artikel 108

Hasteforanstaltninger

1. Hvis der foreligger bevis for, også på grundlag af resultaterne af Kommissionens prøvetagning, at én eller flere medlemsstaters fiskeri og/eller foranstaltninger undergraver de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af flerårige planer, eller truer det marine økosystem, og dette kræver omgående handling, kan Kommissionen på en medlemsstats velbegrundede anmodning eller på eget initiativ beslutte at indføre hasteforanstaltninger, som højst må vare seks måneder. Kommissionen kan træffe en ny beslutning om at forlænge hasteforanstaltningerne i højst seks måneder.

2. Hasteforanstaltningerne i stk. 1 skal stå i forhold til truslen og kan bl.a. omfatte:

a)

suspendering af fiskeri for fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag

b)

lukning af fiskerier

c)

forbud mod, at ►M5 EU ◄ -operatører accepterer landinger, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt eller omladning af fisk og fiskevarer fanget af fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag

d)

forbud mod at bringe fisk og fiskevarer, som er fanget af fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, i omsætning eller anvende dem til andre kommercielle formål

e)

forbud mod at levere levende fisk til fiskeopdræt i farvande under den pågældende medlemsstats jurisdiktion

f)

forbud mod at acceptere levende fisk fanget af fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, til fiskeopdræt i farvande under de øvrige medlemsstaters jurisdiktion

g)

forbud mod, at fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, fisker i farvande under de øvrige medlemsstaters jurisdiktion

h)

relevant ændring af de fangstdata, som medlemsstaterne har indsendt.

3. En medlemsstat sender den i stk. 1 omhandlede anmodning samtidig til Kommissionen og de berørte medlemsstater. De øvrige medlemsstater kan indsende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen senest fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen. Kommissionen træffer en beslutning senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen.

4. Hasteforanstaltningerne træder i kraft øjeblikkeligt. De meddeles de berørte medlemsstater og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5. De berørte medlemsstater kan indbringe Kommissionens beslutning for Rådet senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen.

6. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse senest en måned efter den dato, hvor beslutningen blev indbragt for Rådet.

Artikel 109

Generelle principper for analyse af data

1. Medlemsstaterne opretter en elektronisk database til validering af data, der registreres i medfør af denne forordning. Valideringen af de registrerede data omfatter krydskontrol, analyse og verifikation af dataene.

2. Medlemsstaterne sikrer, at alle data, der registreres i medfør af denne forordning, er nøjagtige og fuldstændige samt indsendt af operatører, fartøjsførere eller andre bemyndigede personer i henhold til denne forordning inden for frister fastsat i reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2a. I stk. 1 og 2 forstås ved:

a)

Medlemsstaterne validerer ved hjælp af automatiske elektroniske algoritmer og mekanismer følgende data, herunder data registreret inden for rammerne af fiskeriaftaler som omhandlet i artikel 3, stk. 1:

i)

fartøjspositionsdata

ii)

data om fiskeri, navnlig data om indsejling i eller udsejling fra fiskeriområder, fiskerilogbøger, landingsopgørelser, omladningsopgørelser og forhåndsmeddelelser

iii)

data om fiskeriindsatsen

iv)

data fra overtagelseserklæringer, transportdokumenter og salgsnotaer

v)

data fra fiskerilicenser og fiskeritilladelser

vi)

data om kontrol af maskineffekten.

b)

Medlemsstaterne validerer de data, der er anført i litra a), ved hjælp af navnlig følgende data, hvis de foreligger:

i)

fartøjssporingssystemdata

ii)

data om observationer

iii)

data fra et automatisk identifikationssystem

iv)

data fra inspektionsrapporter

v)

data fra kontrolobservatørrapporter

vi)

data fra elektroniske fjernovervågningssystemer.

3. Valideringssystemet skal gøre det muligt umiddelbart at fastslå uoverensstemmelser, fejl og manglende oplysninger i forbindelse med dataene.

4. Medlemsstaterne sikrer, at databasen klart viser alle uoverensstemmelser i dataene, som datavalideringssystemet har konstateret. Databasen skal også markere alle data, der er blevet korrigeret, og angive årsagen til korrektionen.

5. Såfremt der er konstateret en uoverensstemmelse i dataene, foretager og dokumenterer den pågældende medlemsstat de nødvendige undersøgelser, analyser og krydskontroller. Resultaterne af undersøgelserne og den tilsvarende dokumentation overføres til Kommissionen efter anmodning. Hvis der er begrundet mistanke om, at der er sket en overtrædelse, gennemfører medlemsstaten også undersøgelser og træffer de nødvendige umiddelbare foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 85 og 91.

6. Medlemsstaterne sikrer, at datoerne for datamodtagelse, dataindlæsning og datavalidering samt datoerne for opfølgning af konstaterede uoverensstemmelser er klart synlige i databasen.

7. Hvis dataene i stk. 2 ikke fremsendes elektronisk, sikrer medlemsstaterne, at de straks indlæses i databasen manuelt.

8. Medlemsstaterne etablerer og ajourfører nationale planer til gennemførelse af valideringssystemet omfattende de data, der er opført i stk. 2a, litra a) og b), og opfølgning af uoverensstemmelser. I planen opstilles medlemsstaternes prioriteter for valideringen af data og den efterfølgende opfølgning af uoverensstemmelser efter en risikobaseret tilgang. Medlemsstaterne indsender den pågældende nationale plan til Kommissionen senest to måneder efter vedtagelse eller ajourføring heraf.

9. Hvis Kommissionen som resultat af sine egne undersøgelser har konstateret uoverensstemmelser i dataene i en medlemsstats database, kan den efter at have forelagt dokumentation for medlemsstaten og konfereret med den kræve, at medlemsstaten undersøger årsagen til uoverensstemmelsen og om fornødent korrigerer disse data.

10. De af medlemsstaterne oprettede databaser og indsamlede data, der er omhandlet i denne forordning, skal anses for at være autentiske i henhold til de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning.

Artikel 110

Adgang til, lagring af og behandling af data

1. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen eller det organ, den har udpeget, til enhver tid og uden forudgående varsel har fjernadgang til følgende data i en ikkeaggregeret form:

a)

data om fiskeri, herunder data vedrørende fiskeri inden for rammerne af fiskeriaftaler som omhandlet i artikel 3, stk. 1:

i)

fartøjspositionsdata

ii)

data om fiskeri, navnlig data om indsejling i eller udsejling fra fiskeriområder, fiskerilogbøger, landingsopgørelser, omladningsopgørelser og forhåndsmeddelelser

iii)

data om fiskeriindsatsen

iv)

data fra overtagelseserklæringer, transportdokumenter og salgsnotaer

b)

andre kontroldata:

i)

data om observationer

ii)

data fra fiskerilicenser og fiskeritilladelser

iii)

data fra inspektionsrapporter

iv)

data om kontrol af maskineffekten

v)

data fra kontrolobservatørrapporter

vi)

nationale kontrolprogrammer

vii)

fortegnelse over nationale embedsmænd

c)

den elektroniske database til verifikation af, at de indsamlede data er fuldstændige og af god kvalitet, jf. artikel 109.

2. Kommissionen eller det organ, den har udpeget, kan behandle de i stk. 1 omhandlede data for at opfylde sine forpligtelser efter reglerne i den fælles fiskeripolitik, navnlig med hensyn til gennemførelse af inspektioner, verifikationer, revisioner og undersøgelser, eller efter reglerne i aftaler med tredjelande eller internationale organisationer. De i stk. 1 omhandlede data kan desuden anvendes af Kommissionen til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, navnlig af Eurostat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (), og i overensstemmelse med dens opgave.

3. Med henblik på at udføre videnskabelig forskning eller yde videnskabelig rådgivning kan data opført i stk. 1, litra a), nr. i)-iv), og data vedrørende fangster, udsmid og landing, der er opført i stk. 1, litra b), nr. iii) og v), hvis det er nødvendigt, stilles til rådighed for uafhængige videnskabelige organer, som er anerkendt på EU-plan, nationalt eller internationalt plan. Inden sådanne data overføres, overvejer medlemsstaterne, om den videnskabelige forskning kan gennemføres på grundlag af pseudonymiserede eller anonymiserede data.

Disse data anonymiseres i enhver rådgivning eller publikation, der er baseret på sådanne data.

4. Medlemsstaterne etablerer, implementerer og er vært for de relevante fiskeridatabaser, som indeholder de data, der er omhandlet i stk. 1.

5. Medlemsstaterne fremsender efter begrundet anmodning fra Kommissionen data om overtrædelser til Kommissionen eller det organ, den har udpeget. Dataene skal navnlig indeholde datoen for overtrædelsen, datoen for den endelige afgørelse og de anvendte sanktioner og foranstaltninger, herunder tildelte point.

Artikel 111

Udveksling af data

1. Hver flagmedlemsstat sikrer direkte elektronisk udveksling af relevante oplysninger med andre berørte medlemsstater, navnlig:

a)

fartøjspositionsdata, når dens fiskerfartøjer befinder sig i en anden medlemsstats farvande

b)

fiskerilogbogsoplysninger, når dens fiskerfartøjer fisker i en anden medlemsstats farvande, eller lander eller omlader i en anden medlemsstats farvande

c)

landingsopgørelser og omladningsopgørelser, når landingen eller omladningen finder sted i en anden medlemsstats havne

d)

forhåndsmeddelelse, når den havn, der agtes anløbet, er beliggende i en anden medlemsstat

e)

salgsnotaer, transportdokumenter og overtagelseserklæringer, når salget, transporten eller overtagelsen finder sted i en anden medlemsstat

f)

inspektions- og overvågningsrapporter og analyse af risikoen for, at dens fiskerfartøjer inspiceres i en anden medlemsstats farvande eller havne.

2. Hver kystmedlemsstat sikrer direkte elektronisk udveksling af relevante oplysninger med andre berørte medlemsstater og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, navnlig ved at sende følgende oplysninger:

a)

oplysninger om salgsnota til flagmedlemsstaten, når det første salg hidrører fra et fiskerfartøj, der fører en anden medlemsstats flag

b)

oplysninger om overtagelseserklæring, når fisken oplagres i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten eller landingsmedlemsstaten

c)

oplysninger om salgsnota og overtagelseserklæring til den medlemsstat, hvor landingen fandt sted

d)

transportdokumenter til flagmedlemsstaten og bestemmelses- og transitmedlemsstaten for transporten

e)

inspektions- og overvågningsrapporter.

3. Hver flagmedlemsstat sikrer direkte elektronisk udveksling af relevante oplysninger vedrørende fartøjer, der fører dens flag, med Kommissionen eller det organ, den har udpeget, herunder navnlig følgende:

a)

fartøjspositionsdata

b)

fiskerilogbogsoplysninger

c)

landingsopgørelser og omladningsopgørelser

d)

forhåndsmeddelelse

e)

salgsnotaer, transportdokumenter og overtagelseserklæringer

f)

inspektions- og overvågningsrapporter.

Artikel 111a

Ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne om data

Med henblik på at gennemføre bestemmelserne i dette kapitel kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for:

a)

datakvalitet, operatørers overholdelse af frister for indsendelse af data og validering af data, herunder krydskontroller, analyse og verifikation

b)

udveksling af data mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen eller det organ, den har udpeget

c)

adgang til data for Kommissionen eller det organ, den har udpeget

d)

adgang til data for Unionens videnskabelige organer og Eurostat

e)

interoperabilitet mellem og standardisering af databaser

f)

data opført i artikel 110, stk. 1 og 2, herunder yderligere specifikke sikkerhedsforanstaltninger for behandling af personoplysninger og de sikkerhedsregler, der finder anvendelse på databaserne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 112

Beskyttelse af personoplysninger

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 () og (EU) 2018/1725 () samt de nationale bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 () finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger, der udføres i henhold til nærværende forordning af medlemsstaterne, Kommissionen og det organ, den har udpeget.

2. Personoplysninger, der indsamles i medfør af denne forordning, må kun behandles til følgende formål, forudsat at disse formål ikke kan opfyldes ved hjælp af data, som umuliggør identifikation af de registrerede:

a)

overvågning af fiskerimuligheder, herunder kvoteudnyttelse

b)

validering af data

c)

overvågning af EU-fiskerfartøjers fiskeri eller af fiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande

d)

overvågning af medlemsstaternes kontrol af fiskeri og i forsyningskæden

e)

inspektioner, verifikationer, revisioner og undersøgelser

f)

udarbejdelse og overholdelse af internationale aftaler og bevarelsesforanstaltninger

g)

risikoforvaltning, politiske evalueringer og konsekvensanalyser

h)

videnskabelig forskning og videnskabelig rådgivning samt udarbejdelse af statistikker

i)

undersøgelser vedrørende klager og overtrædelser samt retssager eller administrative sager

j)

fastlægge eller bevise individuelle fartøjers, medlemsstaternes eller Unionens fiskerirettigheder.

3. Personoplysninger indsamlet i henhold til denne forordning må ikke opbevares i en længere periode end den, der er nødvendig af hensyn til de formål, der er anført i stk. 2, og under ingen omstændigheder længere end fem år fra den dato, hvor medlemsstaten eller Kommissionen indsamler de pågældende oplysninger.

4. Uanset stk. 3:

a)

må personoplysninger indsamlet i henhold til denne forordning ikke opbevares i en længere periode end den, der er nødvendig af hensyn til de formål, der er anført i stk. 2, litra e) og i), og under ingen omstændigheder længere end indtil afslutningen af den pågældende administrative sag eller retssag eller end det tidsrum, som er nødvendigt for anvendelsen af sanktioner i henhold til denne forordning såsom pointsystemet

b)

må personoplysninger indeholdt i de oplysninger, der er opført i artikel 109, stk. 2a, litra a), nr. i)-v), ikke opbevares i en længere periode end den, der er nødvendig af hensyn til de formål, der er anført i nærværende artikels stk. 2, litra f) og j), og under ingen omstændigheder længere end ti år fra den dato, hvor medlemsstaten, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, indsamler de pågældende oplysninger

c)

må personoplysninger indeholdt i de oplysninger, der er opført i artikel 109, stk. 2a, litra a), nr. i)-iv), ikke opbevares i en længere periode end den, der er nødvendig af hensyn til de formål, der er anført i nærværende artikels stk. 2, litra g) og h), og under ingen omstændigheder længere end 25 år fra den dato, hvor medlemsstaten eller Kommissionen eller det organ, den har udpeget, indsamler de pågældende oplysninger. Hvis oplysningerne opbevares i en længere periode, fordi det er nødvendigt af hensyn til de formål, der er anført i denne artikels stk. 2, litra g) og h), skal personoplysningerne anonymiseres eller pseudonymiseres.

5. Medlemsstaternes myndigheder betragtes som dataansvarlige som defineret i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679, i forbindelse med behandling af personoplysninger, som de indsamler i henhold til nærværende forordning.

6. Kommissionen betragtes som dataansvarlig, som defineret i artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med behandling af personoplysninger, som den indsamler i henhold til nærværende forordning.

7. Kommissionen eller det organ, den har udpeget, og medlemsstaternes myndigheder sørger for sikkerheden af behandlingen af personoplysninger, som finder sted i medfør af denne forordnings anvendelse. Kommissionen eller det organ, den har udpeget, og medlemsstatens myndigheder samarbejder om sikkerhedsrelaterede opgaver.

8. Navnlig træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan og en forretningskontinuitets- og katastrofeberedskabsplan, med henblik på:

a)

fysisk at beskytte oplysninger, herunder ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af vigtig infrastruktur

b)

at forhindre, at personer uden bemyndigelse læser, kopierer, ændrer eller fjerner datamedier

c)

at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret inspektion, ændring eller sletning af de registrerede personoplysninger

d)

at forhindre uautoriseret behandling af data samt uautoriseret kopiering, ændring eller sletning af data

e)

at sikre, at personer, der har beføjelse til at få adgang til relevante fiskeridatabaser, kun får adgang til at bruge de data, der er omfattet af deres adgangstilladelse, ved hjælp af individuelle brugeridentiteter og fortrolig adgang

f)

at sikre, at det kan verificeres og fastslås, til hvilke organer personoplysninger kan overføres, og hvilke data der er blevet behandlet i de relevante fiskeridatabaser, hvornår, af hvem, og til hvilket formål

g)

at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger under overførslen af personoplysninger til eller fra de relevante fiskeridatabaser eller under transporten af datamedier, navnlig ved hjælp af passende krypteringsteknikker

h)

at kontrollere effektiviteten af sikkerhedsforanstaltningerne i dette stykke og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne forordning.

9. Medlemsstaternes myndigheder træffer foranstaltninger svarende til de i stk. 8 omhandlede med hensyn til sikkerheden af den behandling af personoplysninger, der foretages af myndigheder, som har adgang til en af de relevante fiskeridatabaser.

Artikel 113

Tavshedspligt

1. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de data, der er omfattet af tavshedspligt, og som indsamles, modtages og overføres inden for rammerne af denne forordning, behandles i overensstemmelse med gældende bestemmelser om tavshedspligt.

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger som udveksles mellem medlemsstaterne og Kommissionen, må kun videregives til andre end de personer i medlemsstaterne eller Kommissionen eller det organ, den har udpeget, hvis opgaver gør det nødvendigt for dem at have adgang til sådanne oplysninger, med samtykke fra den medlemsstat eller Kommissionen eller det organ, den har udpeget, som har givet disse oplysninger. I tilfælde af afslag begrunder medlemsstaten, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, afslaget på at videregive oplysningerne. Manglende svar på en anmodning om samtykke inden for en frist på en måned betragtes som samtykke.

3. De i stk. 1 omhandlede oplysninger, må ikke anvendes til andre formål end dem, der følger af denne forordning, medmindre medlemsstaten, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, som har givet disse oplysninger, giver samtykke hertil, og gældende bestemmelser i den modtagende medlemsstat ikke forbyder en sådan anvendelse. I tilfælde af afslag begrunder medlemsstaten, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, afslaget.

4. Data, der videregives inden for rammerne af denne forordning til personer, som arbejder for ansvarlige myndigheder, domstole, andre offentlige myndigheder og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, idet udbredelsen heraf ville være til skade for:

a)

beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet i henhold til ►M5 EU ◄ -lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger

b)

en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuel ejendomsret

c)

retssager og juridisk rådgivning eller

d)

formålet med inspektioner og undersøgelser

er omfattet af de gældende bestemmelser om fortrolighed. Oplysninger må altid videregives, hvis det er nødvendigt for at bringe en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik til ophør eller at forbyde den.

5. De i stk. 1 omhandlede data er omfattet af samme beskyttelse, som ydes lignende data af lovgivningen i den modtagende medlemsstat, og af tilsvarende bestemmelser, der gælder for ►M5 EU ◄ -institutionerne.

6. Denne artikel er ikke til hinder for, at data, der er indhentet i medfør af denne forordning, anvendes i forbindelse med senere retsforfølgning på grund af manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Myndighederne i den medlemsstat, der fremsender dataene, skal underrettes om alle tilfælde, hvor de pågældende data anvendes med dette formål for øje.

7. Denne artikel berører ikke forpligtelserne i henhold til internationale konventioner om gensidig bistand i straffesager.

Artikel 114

Officielle websteder

I forbindelse med denne forordning opretter og ajourfører medlemsstaterne officielle websteder for operatører og offentligheden, der som minimum indeholder de oplysninger, som er anført i artikel 115.

Artikel 115

De officielle websteders indhold

På deres officielle websteder offentliggør medlemsstaterne straks eller indsætter et direkte link til følgende oplysninger:

a)

navne og adresser på de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at udstede fiskerilicenser, jf. artikel 6, og fiskeritilladelser, jf. artikel 7 og 7a

b)

fortegnelsen over udpegede havne med angivelse af deres åbningstider med henblik på omladning, jf. artikel 20

c)

en måned efter ikrafttrædelsen af en flerårig plan og med Kommissionens godkendelse fortegnelsen over udpegede havne med angivelse af deres åbningstider, jf. artikel 43, og senest 30 dage derefter de dertil knyttede betingelser for registrering og indberetning af mængder af de arter, der er omfattet af den flerårige plan for hver landing

d)

beslutninger om realtidslukninger, herunder en klar definition af de berørte fiskepladsers geografiske område, varigheden af lukningen og betingelserne for fiskeriet i dette område under lukningen

e)

oplysninger om kontaktpunkt for overførsel eller indsendelse af fiskerilogbøger, forhåndsmeddelelser, omladningsopgørelser, landingsopgørelser, salgsnotaer, overtagelseserklæringer og transportdokumenter som omhandlet i artikel 14, 17, 20, 23, 54d, 55, 62, 66 og 68

f)

kort med koordinaterne for midlertidigt realtidslukkede områder med angivelse af lukningens varighed og betingelserne for fiskeri i disse områder under lukningen

g)

beslutningen om at lukke et fiskeri i henhold til artikel 35, herunder alle nødvendige oplysninger

h)

en fortegnelse over områderne med fiskeribegrænsning og de tilsvarende begrænsninger

i)

en fortegnelse over operatører, som har tilladelse til at udføre vejningen i henhold til artikel 60, stk. 5, med angivelse af havnen og vejeanlægget

j)

det nationale kontrolprogram som omhandlet i artikel 93a, med undtagelse af de dele, hvis offentliggørelse kan underminere kontrollens effektivitet

k)

årsrapporten om kontrol og inspektioner og et link til Kommissionens websted, herunder en samling af oplysninger fra de rapporter, der er omhandlet i artikel 93b, stk. 1

l)

den kortere frist for forhåndsmeddelelsen fastsat i henhold til artikel 17, stk. 1a.

Artikel 117

Administrativt samarbejde

1. De myndigheder, der har ansvaret for at gennemføre denne forordning i medlemsstaterne, samarbejder med hinanden, med de kompetente myndigheder i tredjelande, med Kommissionen og med det organ, den har udpeget, for at sikre, at denne forordning overholdes.

2. Med henblik på stk. 1 oprettes der en gensidig støtteordning, som omfatter regler om informationsudveksling efter forudgående anmodning eller spontant.

3. Den medlemsstat, hvor fiskeri har fundet sted, sender efter anmodning alle relevante oplysninger elektronisk til Kommissionen, samtidig med at de sendes til fiskerfartøjets flagmedlemsstat.

4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler om gensidig bistand vedrørende:

a)

administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, tredjelande, Kommissionen og det organ, den har udpeget

b)

udpegelse af medlemsstaternes centrale fællesmyndighed

c)

meddelelse af opfølgningsforanstaltninger truffet af de nationale myndigheder som følge af udveksling af oplysninger

d)

anmodninger om bistand, herunder anmodninger om oplysninger, foranstaltninger og administrative meddelelser, og fastsættelse af svarfrister

e)

oplysninger uden forudgående anmodning

f)

medlemsstaternes forbindelser med Kommissionen og tredjelande.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 118

Rapporteringsforpligtelser

1. Hvert femte år sender medlemsstaterne en rapport til Kommissionen om anvendelsen af denne forordning.

2. På grundlag af medlemsstaternes rapporter og sine egne observationer udarbejder Kommissionen hvert femte år en rapport, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse foretager Kommissionen en evaluering af dens indvirkning på den fælles fiskeripolitik.

4. Medlemsstaterne sender Kommissionen en rapport over de regler, der er fulgt ved udarbejdelse af rapporterne på basis af de grundlæggende data.

5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for indholdet af og formatet for medlemsstaternes rapporter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Artikel 119

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved artikel 47 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ().

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 119a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9a, stk. 5, artikel 15b, stk. 1, artikel 17, stk. 6, artikel 21, stk. 6, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 4, artikel 41, stk. 4, artikel 44, stk. 4, artikel 58, stk. 10, 11 og 12, artikel 60a, stk. 2, artikel 73, stk. 9, artikel 74, stk. 11, artikel 75, stk. 2, artikel 90, stk. 4, artikel 92, stk. 12, og artikel 107, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3. Den i artikel 9a, stk. 5, artikel 15b, stk. 1, artikel 17, stk. 6, artikel 21, stk. 6, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 4, artikel 41, stk. 4, artikel 44, stk. 4, artikel 58, stk. 10, 11 og 12, artikel 60a, stk. 2, artikel 73, stk. 9, artikel 74, stk. 11, artikel 75, stk. 2, artikel 90, stk. 4, artikel 92, stk. 12, og artikel 107, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ().

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9a, stk. 5, artikel 15b, stk. 1, artikel 17, stk. 6, artikel 21, stk. 6, artikel 22, stk. 3, artikel 24, stk. 4, artikel 41, stk. 4, artikel 44, stk. 4, artikel 58, stk. 10, 11 og 12, artikel 60a, stk. 2, artikel 73, stk. 9, artikel 74, stk. 11, artikel 75, stk. 2, artikel 90, stk. 4, artikel 92, stk. 12, og artikel 107, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 121

Ændringer i andre forordninger

1. I forordning (EF) nr. 847/96 udgår artikel 5.

2. I forordning (EF) nr. 2371/2002 foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Fællesskabets kontrol- og håndhævelsesordning

Adgangen til farvande og ressourcer og udøvelsen af aktiviteter som omhandlet i artikel 1 kontrolleres, og overholdelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves. Med henblik herpå oprettes en EF-ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.«

b)

Artikel 22-28 udgår.

3. I Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 af 21. april 2004 om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand () udgår artikel 7, 8, 10, 11, 12 og 13.

4. I Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 af 20. december 2005 om en genopretningsplan for hellefisk inden for rammerne af Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav () udgår artikel 7.

5. I Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø () udgår kapitel IV.

6. I Rådets forordning (EF) nr. 388/2006 af 23. februar 2006 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i Biscayabugten () udgår kapitel IV.

7. I Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal () udgår kapitel IV.

8. I Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen () udgår kapitel IV.

9. I Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande () udgår artikel 10, stk. 3 og 4, artikel 11, stk. 2 og 3, artikel 12, 13 og 15, artikel 18, stk. 2 og 3, artikel 19 og 20, artikel 22, stk. 2, artikel 23, 24 og 25.

10. I Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand () udgår artikel 5 og 6.

11. I Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande () udgår artikel 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 26, 27, 28 og 29.

Artikel 122

Ophævelser

1. Forordning (EØF) nr. 2847/93 ophæves, med undtagelse af artikel 6, 8 og 11, som ophæves med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 14, 21 og 23 i nærværende forordning, og af artikel 5, artikel 9, stk. 5, og artikel 13, 21 og 34, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2011.

2. Forordning (EF) nr. 1627/94 ophæves med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 7 i nærværende forordning.

3. Forordning (EF) nr. 1966/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2011.

Artikel 123

Henvisninger

Henvisninger til de forordninger, der ophæves, og bestemmelser, der udgår, i henhold til artikel 121, betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 124

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2010.

Dog

a)

finder artikel 33, stk. 6 og 9, artikel 37, 43, 58, 60, 61, 63, 67, 68, 73, 78 og 84, artikel 90, stk. 2, 3 og 4, artikel 93 og 117 og artikel 121, stk. 3 til 11, anvendelse fra den 1. januar 2011

b)

finder artikel 6, 7, 14, 21 og 23 anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne hertil

c)

finder artikel 92 anvendelse seks måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EØF) nr. 2847/93	Denne forordning
Artikel 1, stk. 1	Artikel 1 og 2
Artikel 1, stk. 2	Artikel 5, stk. 3
Artikel 1, stk. 3	Artikel 2
Artikel 2	Artikel 5
Artikel 3	Artikel 9
Artikel 4, stk. 1	Artikel 5
Artikel 4, stk. 2	Artikel 75
Artikel 5, litra a) og b)	Artikel 74
Artikel 5, litra c)	Artikel 8
Artikel 6	Artikel 14, 15 og 16
Artikel 7	Artikel 17 og 18
Artikel 8	Artikel 23, 24 og 25
Artikel 9, stk. 1, 2, 3, 4, 4a, 5, 6, 7, 8 og 9	Artikel 62, 63, 64, 65 og 68
Artikel 9, stk. 4b og 5	Artikel 66 og 67
Artikel 11	Artikel 20, 21 og 22
Artikel 13	Artikel 68
Artikel 14	Artikel 59
Artikel 15, stk. 1, 2 og 4	Artikel 33 og 34
Artikel 15, stk. 3	Artikel 36
Artikel 16	Artikel 117
Artikel 17	Artikel 5
Artikel 19	Artikel 112 og 113
Afsnit II A	Afsnit IV, kapitel I, afdeling 2
Artikel 20, stk. 1	Artikel 47
Artikel 20, stk. 2	Artikel 49
Artikel 21, stk. 1	Artikel 33
Artikel 21, stk. 2	Artikel 35
Artikel 21, stk. 3	Artikel 36
Artikel 21, stk. 4	Artikel 37
Artikel 21a	Artikel 35
Artikel 21b	Artikel 34
Artikel 21c	Artikel 36
Artikel 23	Artikel 105
Afsnit V	Afsnit IV, kapitel II, og artikel 109
Artikel 28, stk. 1	Artikel 56
Artikel 28, stk. 2	Artikel 57 og 70
Artikel 28, stk. 2a	Artikel 56
Artikel 29	Artikel 96, 97, 98 og 99
Artikel 30	Artikel 102
Artikel 31, stk. 1 og 2	Artikel 89 og 90
Artikel 31, stk. 4	Artikel 86
Artikel 32, stk. 1	Artikel 85
Artikel 32, stk. 2	Artikel 88
Artikel 33	Artikel 86
Artikel 34	Artikel 117
Artikel 34a	Artikel 117
Artikel 34b	Artikel 98
Artikel 34c	Artikel 95
Artikel 35	Artikel 118
Artikel 36	Artikel 119
Artikel 37	Artikel 112 og 113
Artikel 38	Artikel 3
Artikel 39	Artikel 122
Artikel 40	Artikel 124
Forordning (EF) nr. 1627/94	Denne forordning
Hele forordningen	Artikel 7
Forordning (EF) nr. 847/96	Denne forordning
Artikel 5	Artikel 106
Forordning (EF) nr. 2371/2002	Denne forordning
Artikel 21	Artikel 1 og 2
Artikel 22, stk. 1	Artikel 6, 7, 8, 9, 14 og 75
Artikel 22, stk. 2	Artikel 58, 59, 62, 68 og 75
Artikel 23, stk. 3	Artikel 5, stk. 3, artikel 5, stk. 5, og artikel 11
Artikel 23, stk. 4	Artikel 105 og 106
Artikel 24	Artikel 5, afsnit VII og artikel 71 og 91
Artikel 25	Kapitel III og IV i afsnit VII og artikel 89
Artikel 26, stk. 1	Artikel 96
Artikel 26, stk. 2	Artikel 108
Artikel 26, stk. 4	Artikel 36
Artikel 27, stk. 1	Artikel 96-99
Artikel 27, stk. 2	Artikel 101 og 102
Artikel 28, stk. 1	Artikel 117
Artikel 28, stk. 3	Artikel 80, 81 og 83
Artikel 28, stk. 4	Artikel 79
Artikel 28, stk. 5	Artikel 74
Forordning (EF) nr. 811/2004	Denne forordning
Artikel 7	Artikel 14, stk. 2
Artikel 8	Artikel 17
Artikel 10	Artikel 14, stk. 3
Artikel 11	Artikel 44
Artikel 12	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 2166/2005	Denne forordning
Artikel 9	Artikel 14, stk. 3
Artikel 10	Artikel 60, stk. 1
Artikel 12	Artikel 44
Artikel 13	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 2115/2005	Denne forordning
Artikel 7	Artikel 14, stk. 3
Forordning (EF) nr. 388/2006	Denne forordning
Artikel 7	Artikel 14, stk. 3
Artikel 8	Artikel 60, stk. 1
Artikel 10	Artikel 44
Artikel 11	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 509/2007	Denne forordning
Artikel 6	Artikel 14, stk. 3
Artikel 8	Artikel 44
Artikel 9	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 676/2007	Denne forordning
Artikel 10	Artikel 14, stk. 2
Artikel 11	Artikel 14, stk. 3
Artikel 12	Artikel 60, stk. 1
Artikel 14	Artikel 44
Artikel 15	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 1098/2007	Denne forordning
Artikel 15	Artikel 14, stk. 3
Artikel 19	Artikel 60, stk. 1
Artikel 24	Artikel 46
Forordning (EF) nr. 1342/2008	Denne forordning
Artikel 19, stk. 1	Artikel 109, stk. 2
Artikel 19, stk. 2	Artikel 115
Artikel 20	Artikel 60
Artikel 22	Artikel 42
Artikel 23	Artikel 46
Artikel 24	Artikel 17
Artikel 25	Artikel 43
Artikel 26	Artikel 14, stk. 2
Artikel 27	Artikel 44
Artikel 28	Artikel 60, stk. 6

---

BILAG III

Point, der tildeles EU-fiskerilicensindehavere eller EU-fartøjsførere for alvorlige overtrædelser

Artikel	Alvorlig overtrædelse	Point
Artikel 90, stk. 2, litra a)	Fiskeri uden gyldig licens, tilladelse eller anden godkendelse udstedt af flagstaten eller den relevante kyststat.	7
Artikel 90, stk. 2, litra b)	Forfalskning eller tilsløring af et fiskerfartøjs mærkning, identitet eller registrering.	5
Artikel 90, stk. 2, litra c)	Tilsløring, manipulering eller tilintetgørelse af bevismateriale vedrørende en undersøgelse.	5
Artikel 90, stk. 2, litra d)	Hindringer for embedsmænds eller observatørers arbejde.	7
Artikel 90, stk. 2, litra e)	Omladning uden den krævede tilladelse, eller hvis sådan omladning er forbudt.	7
Artikel 90, stk. 2, litra f)	Udførelse af overførsler eller anbringelse i bur, navnlig som omhandlet i forordning (EU) 2023/2053, i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik.	5
Artikel 90, stk. 2, litra g)	Omladning fra eller til, udførelse af overførsler med, deltagelse i fællesfiskeri med eller støtte til eller forsyning af fartøjer, der er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer som omhandlet i artikel 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1005/2008.	7
Artikel 90, stk. 2, litra h)	Deltagelse i driften, forvaltningen eller ejerskabet af, herunder som en reel ejer, jf. artikel 3, nr. 6), i direktiv (EU) 2015/849, eller levering af ydelser, herunder logistiske, forsikringsmæssige og andre finansielle ydelser til operatører, der har tilknytning til et fartøj, der er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer som omhandlet i artikel 29 og 30 i forordning (EF) nr. 1005/2008.	7
Artikel 90, stk. 2, litra i)	Fiskeri i strid med de gældende regler i et område med fiskeribegrænsning.	6
Artikel 90, stk. 2, litra j)	Fiskeri efter, fangst, opbevaring om bord, omladning, landing, oplagring, salg, frembydelse eller udbud til salg af arter, for hvilke sådanne aktiviteter er forbudt, med forbehold af betingelserne i artikel 10 og 11 i forordning (EU) 2019/1241.	7
Artikel 90, stk. 2, litra k)	Fiskeri, der involverer arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og hvor operatøren ikke har en kvote eller ikke har adgang til flagmedlemsstatens kvote, arter, hvis kvote er opbrugt, eller arter, der er omfattet af et fiskeristop, et midlertidigt forbud eller en forbudsperiode, undtagen utilsigtede fangster, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 2, litra j).	7
Artikel 90, stk. 2, litra m)	Anvendelse af forbudte fiskeredskaber eller fangstmetoder som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2019/1241 eller i andre tilsvarende regler i den fælles fiskeripolitik.	7
Artikel 90, stk. 2, litra n)	Forfalskning af dokumenter, oplysninger eller data skrevet på papir eller opbevaret elektronisk som omhandlet i reglerne i den fælles fiskeripolitik.	5
Artikel 90, stk. 2, litra o)	Manipulation af en maskine eller af en anordning, som kontinuerligt overvåger maskineffekten, for at øge fartøjets effekt, så den overstiger den maksimale kontinuerlige maskineffekt ifølge maskincertifikatet.	6
Artikel 90, stk. 2, litra p)	Fiskeri under anvendelse af tvangsarbejde som defineret i artikel 2 i ILO-konvention nr. 29 om tvangsarbejde.	7
Artikel 90, stk. 3, litra a)	Anvendelse af forfalskede eller ugyldige dokumenter, oplysninger eller data skrevet på papir eller opbevaret elektronisk som omhandlet i reglerne i den fælles fiskeripolitik.	5
Artikel 90, stk. 3, litra b)	Manglende opfyldelse af forpligtelserne til nøjagtigt at registrere, opbevare og indberette data vedrørende fiskeri, herunder data, der skal overføres af fartøjsovervågningssystemer, såvel som data med hensyn til forhåndsmeddelelser, fangstopgørelser, omladningsopgørelser, fiskerilogbøger, landingsopgørelser, vejningsregistre, overtagelseserklæringer, transportdokumenter eller salgsnotaer i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik, med undtagelse af forpligtelserne med hensyn til tolerancemargenen som omhandlet i artikel 90, stk. 3, litra c).	3
Artikel 90, stk. 3, litra c)	Manglende opfyldelse af forpligtelserne til nøjagtigt at registrere de skønnede mængder inden for den tilladte tolerancemargen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3 og 4, og artikel 21, stk. 3, i nærværende forordning og artikel 13 i forordning (EU) 2016/1139.	3
Artikel 90, stk. 3, litra d)	Manglende opfyldelse af forpligtelserne med hensyn til karakteristikaene for eller anvendelsen af fiskeredskaber, akustiske alarmer, anordninger til selektion eller tiltrækning af fisk, navnlig for så vidt angår mærkning og identifikation, områder, dybder, perioder, antal redskaber og maskestørrelser, eller af udstyr til størrelsessortering, vandudskillelse eller forarbejdning, eller manglende overholdelse af foranstaltninger til at reducere utilsigtet fangst af følsomme arter som krævet i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 2.	4
Artikel 90, stk. 3, litra e)	Manglende ombordtagning og opbevaring om bord på fiskerfartøjet, herunder ved slipning, eller manglende landing eller, hvis det er relevant, omladning eller overførsel af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, herunder fangster under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, i strid med de regler i den fælles fiskeripolitik, der finder anvendelse på det pågældende fiskeri eller de pågældende fiskeriområder.	5
Artikel 90, stk. 3, litra f)	Fiskeri i en regional fiskeriforvaltningsorganisations område på en måde, der er uforenelig eller i strid med den pågældende organisations gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 2, eller i henhold til andre litraer i artikel 90, stk. 3.	5
Artikel 90, stk. 3, litra i)	Begåelse af flere overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik.	5
Artikel 90, stk. 3, litra k)	Benyttelse af en maskineffekt, som overstiger den maksimale kontinuerlige maskineffekt, der er certificeret og registreret i medlemsstatens fiskerflåderegister.	5
Artikel 90, stk. 3, litra l)	Landing i tredjelandshavne uden forhåndsmeddelelse som omhandlet i artikel 19a.	5
Artikel 90, stk. 3, litra n)	Ulovlig bortskaffelse på havet af fiskeredskaber eller redskaber fra et fiskerfartøj.	5
Artikel 90, stk. 3, litra j)	Udøvelse af en af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 90, stk. 2, litra g), i forbindelse med et fartøj, der udøver IUU-fiskeri som defineret i forordning (EF) nr. 1005/2008, og som ikke er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer.	5

---

BILAG IV ()

Kriterier for at betegne en aktivitet som en alvorlig overtrædelse, jf. denne forordnings artikel 90, stk. 3

Aktivitet	Kriterier
Artikel 90, stk. 3, litra a) Anvendelse af forfalskede eller ugyldige dokumenter, oplysninger eller data skrevet på papir eller opbevaret elektronisk som omhandlet i reglerne i den fælles fiskeripolitik.	a) Dokumenter, data eller oplysninger, der bevidst anvendes i egen eller tredjemands interesse for at opnå en fordel b) Den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra a), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra b) Manglende opfyldelse af forpligtelserne til nøjagtigt at registrere, opbevare og indberette data vedrørende fiskeri, herunder data, der skal overføres af fartøjsovervågningssystemer, såvel som data med hensyn til forhåndsmeddelelser, fangstopgørelser, omladningsopgørelser, fiskerilogbøger, landingsopgørelser, vejningsregistre, overtagelseserklæringer, transportdokumenter eller salgsnotaer i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik, med undtagelse af forpligtelserne med hensyn til tolerancemargenen som omhandlet i artikel 90, stk. 3, litra c).	a) Hvis fiskevarerne forbundet med overtrædelsen udgør 10 % eller mere af de pågældende produkters samlede vægt b) manglende registrering og indberetning af fangster af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, pr. art, træk, område, dag eller fangstrejse, afhængigt af overtrædelsens grovhed, som skal vurderes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, idet de navnlig tager hensyn til aktivitetens art og omfang, herunder den påførte skade eller niveauet af skaden på de pågældende fiskeressourcer og det pågældende havmiljø c) indgreb i installationen eller driften af medlemsstatens fartøjsovervågningssystem, automatiske identifikationssystem, fiskerilogbog, elektroniske fjernovervågningssystem, vejningssystem, anordning, som kontinuerligt overvåger maskineffekten, eller ethvert andet påkrævet overvågningssystem, herunder dets afbryder, medmindre de kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil d) ingen data og oplysninger registreret eller sendt til flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter e) manglende meddelelse til medlemsstatens myndigheder om driftsforstyrrelser i fartøjsovervågningssystemet, det automatiske identifikationssystem, fiskerilogbogen, det elektroniske fjernovervågningssystem eller en anden form for overvågningsanordning eller -system som foreskrevet i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik f) manglende overførsel af data vedrørende fiskeri og fiskerioperationer, herunder salgsnotaer, når landingen eller omladningen eller fiskerioperationen har fundet sted uden for EU-farvandene g) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra b), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra c) Manglende opfyldelse af forpligtelserne til nøjagtigt at registrere de skønnede mængder inden for den tilladte tolerancemargen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3 og 4, og artikel 21, stk. 3, i nærværende forordning og artikel 13 i forordning (EU) 2016/1139.	a) Hvis mængden af fiskevarer, som overstiger den tilladte tolerancemargen, er 100 % eller derover af den tilladte tolerancemargen beregnet som den tilladte mængde i procent eller kilogram, eller hvis mængden af fiskevarer, som overstiger den tilladte tolerancemargen, i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra a), er 50 % eller derover af den tilladte tolerancemargen beregnet som den tilladte mængde i procent b) uanset kriteriet i litra a) og indtil den 10. januar 2028 i tilfælde af arter, der fanges ved snurpenotfiskeri efter tropisk tun, og som landes usorteret og udgør 2 % eller derover af vægten af alle landede arter, og som artikel 14, stk. 4, litra a) ikke finder anvendelse på: hvis forskellen mellem de i fiskerilogbogen registrerede skøn og de mængder, der er landet eller er resultatet af en inspektion, er 25 % eller derover pr. art c) uanset kriteriet i litra a) og indtil den 10. januar 2028 i tilfælde af arter, der er omfattet af artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139: hvis forskellen mellem de i fiskerilogbogen registrerede skøn og de mængder, der er landet eller er resultatet af en inspektion, er 25 % eller derover pr. art d) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra c), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra d) Manglende opfyldelse af forpligtelserne med hensyn til karakteristikaene for eller anvendelsen af fiskeredskaber, akustiske alarmer, anordninger til selektion eller tiltrækning af fisk, navnlig for så vidt angår mærkning og identifikation, områder, dybder, perioder, antal redskaber og maskestørrelser, eller af udstyr til størrelsessortering, vandudskillelse eller forarbejdning, eller manglende overholdelse af foranstaltninger til at reducere utilsigtet fangst af følsomme arter som krævet i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 2.	a) Passive fiskeredskaber og anordninger til tiltrækning af fisk mangler enten korrekt mærkning eller har en forkert mærkning eller forkerte karakteristika knyttet hertil, hvilket påvirker mere end halvdelen af fiskeredskaberne eller anordningerne til tiltrækning af fisk b) mere end 10 % af det påkrævede antal akustiske alarmer anvendes ikke, eller mere end 10 % af de påkrævede akustiske alarmer fungerer ikke efter hensigten c) antallet af anvendte fiskeredskaber og anordninger til tiltrækning af fisk overstiger det tilladte antal af sådanne redskaber eller anordninger med 10 % d) størrelsen af alle eller dele af de aktive fiskeredskaber overskrider de tilladte dimensioner for sådanne redskaber med 10 % e) redskabernes selektive egenskaber som foreskrevet i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik ændres ved at reducere størrelsen af de elementer af et redskab, som bestemmer selektionen, såsom maskestørrelse, garndiameter eller krogstørrelse med 3 mm eller 5 %, alt efter hvad der er størst f) manglende anvendelse af andre metoder og anordninger i overensstemmelse med reglerne i den fælles fiskeripolitik for at optimere selektionen såsom sorteringsvinduer, sorteringsriste eller flugthuller g) anvendelse af anordninger, som hindrer eller på anden vis effektivt reducerer redskabernes selektive egenskaber eller de metoder og anordninger, der er omhandlet i litra f) h) udstyret om bord til størrelsessortering eller vandudskillelse anvendes til arter, hvor der er forbud mod anvendelse af sådanne anordninger, og der er omfattet af fiskerimuligheder, flerårige planer, inspektions- og kontrolplaner eller landingsforpligtelser i) fiskeredskaber anvendes et sted, hvor afstanden til kysten afviger fra den tilladte afstand med mere end 10 %, eller hvor havdybden afviger fra den tilladte dybde j) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra d), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra e) Manglende ombordtagning og opbevaring om bord på fiskerfartøjet, herunder ved slipning, eller manglende landing eller, hvis det er relevant, omladning eller overførsel af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, herunder fangster under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, i strid med de regler i den fælles fiskeripolitik, der finder anvendelse på fiskeriet eller fiskeriområderne.	a) Fangster i forbindelse med overtrædelsen udgør en værdi på 1 000 EUR eller derover eller 10 % af de pågældende fiskevarers samlede værdi eller mængder på 200 kg eller derover b) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra e), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra f) Fiskeri i en regional fiskeriforvaltningsorganisations område på en måde, der er uforenelig eller i strid med den pågældende organisations gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 2, eller i henhold til andre litraer i artikel 90, stk. 3.	a) Overtrædelsen betegnes som en alvorlig overtrædelse i henhold til en regional fiskeriforvaltningsorganisations gældende regler b) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra f), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra g) Tilgængeliggørelse på markedet af fiskevarer eller akvakulturprodukter i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, medmindre aktiviteten udgør en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 2, eller i henhold til andre litraer i artikel 90, stk. 3.	a) Operatører, fartøjsførere eller deres repræsentanter foretager det første salg med et ikkeregistreret auktionscenter eller en ikkeregistreret køber eller producentorganisation b) ikkeeksisterende obligatoriske mindsteoplysninger til forbrugerne som fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1379/2013 for partier på 20 kg eller derover, eller som repræsenterer en værdi på 1 000 EUR eller derover c) ufuldstændige sporbarhedsoplysninger for partier på 20 kg eller derover, eller som repræsenterer en værdi på 1 000 EUR eller derover d) produkterne importeres i strid med forordning (EF) nr. 1005/2008 e) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra g), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra h) Rekreativt fiskeri i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik eller salg af fiskevarer fra rekreativt fiskeri.	a) Salg af fiskevarer fra rekreativt fiskeri, der repræsenterer en værdi på 50 EUR eller derover, eller af mængder på 10 kg eller derover b) to fisk eller flere af de enheder, der opbevares om bord, er ikketilladte, eller en fisk eller flere er forbudte arter c) 25 % eller flere af de enheder, der opbevares om bord, overholder ikke den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse d) opbevaring om bord af mængder af arter, der overstiger fangstbegrænsningerne eller overstiger de gældende kvoter med 50 % e) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra h), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra i) Begåelse af flere overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik.	Begåelse af tre eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i artikel 90, stk. 3, og som konstateres i løbet af samme inspektion, overvågning eller undersøgelse, og som hver for sig ikke betragtes som alvorlige.
Artikel 90, stk. 3, litra j) Udøvelse af en af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 90, stk. 2, litra g), i forbindelse med et fartøj, der udøver IUU-fiskeri som defineret i forordning (EF) nr. 1005/2008, og som ikke er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer.	a) Omladning fra eller til, udførelse af overførsler med, deltagelse i fællesfiskeri med, støtte til eller forsyning af et fartøj i forbindelse med en fangstrejse, hvor det pågældende fartøj er blevet brugt til at begå en alvorlig overtrædelse b) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra j), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra k) Benyttelse af en maskineffekt, som overstiger den maksimale kontinuerlige maskineffekt, der er certificeret og registreret i medlemsstatens fiskerflåderegister.	a) Når forskellen mellem den verificerede og den certificerede og registrerede effekt er større end 20 % b) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra k), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra l) Landing i tredjelandshavne uden forhåndsmeddelelse som omhandlet i artikel 19a.	Den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra l), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra m) Direkte forretningsaktiviteter med tilknytning til IUU-fiskeri, herunder handel med eller import, eksport, forarbejdning og afsætning af fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri.	a) Alle retligt påkrævede dokumenter blev ikke udarbejdet eller indsendt b) import, hvor der er givet afslag på import i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1005/2008 c) import uden at overholde artikel 16 i forordning (EF) nr. 1005/2008 d) fartøjet er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer e) den kompetente myndighed i en medlemsstat har bekræftet, at den pågældende fysiske eller juridiske person har begået eller er blevet holdt ansvarlig for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra m), i en endelig dom afsagt eller afgørelse truffet inden for de sidste 12 måneder før den dato, hvor den foreliggende overtrædelse blev begået.
Artikel 90, stk. 3, litra n) Ulovlig bortskaffelse på havet af fiskeredskaber eller redskaber fra et fiskerfartøj.	a) Bortskaffelsen er forsætlig og forårsager eller forventes at forårsage alvorlig skade på havmiljøet, herunder havets biologiske ressourcer og de marine økosystemer b) bortskaffelsen er forsætlig og finder sted i et område med fiskeribegrænsning c) bortskaffelsen er forsætlig og vedrører fiskeredskaber, som er forbudt i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), b), c), d) og g), i forordning (EU) 2019/1241.

---

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 af 19. marts 2019 om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EUT L 83 af 25.3.2019, s. 18).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/352 af 15. februar 2017 om opstilling af rammer for levering af havnetjenester og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne (EUT L 57 af 3.3.2017, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).

() EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1.

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).

() Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EU-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).

() Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

() Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2053 af 13. september 2023 om indførelse af en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 1936/2001, (EU) 2017/2107 og (EU) 2019/833 og om ophævelse af forordning (EU) 2016/1627 (EUT L 238 af 27.9.2023, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

() EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

() EUT L 150 af 30.4.2004, s. 1.

() EUT L 340 af 23.12.2005, s. 3.

() EUT L 345 af 28.12.2005, s. 5.

() EUT L 65 af 7.3.2006, s. 1.

() EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7.

() EUT L 157 af 19.6.2007, s. 1.

() EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1.

() EUT L 344 af 20.12.2008, s. 6.

() EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20.

() Ved beregningen af værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af en alvorlig overtrædelse som omhandlet i dette bilag, tager medlemsstaterne hensyn til de nationale priser ved første salg, de kendte priser på de vigtigste internationale markeder, som er relevante for den berørte art og det berørte fiskeriområde, eller priserne på platformen for det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA) på det klokkeslæt, hvor overtrædelsen blev begået.