21.11.2009 DA Den Europæiske Unions Tidende L 307/3
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1118/2009
af 20. november 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF , særlig artikel 10, stk. 4, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle, bortset fra fjerkræ, til Fællesskabet samt karantænebetingelser for sådanne fugle efter importen.
(2) I henhold til skal medlemsstaterne sende Kommissionen og de øvrige medlemsstater en liste over godkendelsesnumrene på godkendte karantænefaciliteter og -centre på deres område. I bilag V til forordningen er der fastsat en liste over godkendte karantænefaciliteter og -centre.
(3) Østrig har gennemgået sine godkendte karantænefaciliteter og -centre og har forelagt Kommissionen en opdateret liste over disse faciliteter og centre. Listen over godkendte karantænefaciliteter og -centre i bilag V til forordning (EF) nr. 318/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(4) Forordning (EF) nr. 318/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: