Indholdsfortegnelse
(Kommissionens direktiv 2009/137/EF om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF for så vidt angår måleinstrumenters maksimalt tilladelige fejl)
De instrumentspecifikke bilag MI-001 — MI-005 til direktiv 2004/22/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. december 2010 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. juni 2011.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2009.
EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
I direktiv 2004/22/EF foretages følgende ændringer:
1) I bilag MI-001 i afsnittet om maksimalt tilladelig fejl under særlige krav indsættes følgende som punkt 6a:
»6a. Måleren må ikke udnytte den maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.
2) I bilag MI-002 foretages følgende ændringer:
a) Afsnittet under tabellen i punkt 2.1 i del I affattes således:
»Gasmåleren må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.
b) I punkt 8 i del II indsættes følgende afsnit efter bemærkningen:
»Volumenkonverteringsenheden må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.
3) I bilag MI-003 indsættes følgende afsnit i punkt 3 under særlige krav:
»Måleren må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.
4) I bilag MI-004 indsættes følgende afsnit i punkt 3 under særlige krav:
»Den komplette varmeenergimåler må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.
5) I bilag MI-005 indsættes følgende punkt 2.8 til punkt 2 under særlige krav:
»2.8. Målesystemet må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«.