6.11.2009 DA Den Europæiske Unions Tidende L 290/61
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1053/2009
af 5. november 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 952/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker , særlig artikel 40,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) , særlig artikel 50, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter indførelsen af det endelige elektroniske sukkerprisindberetningssystem i henhold til af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen , der består i månedlige overførsler af prisoplysninger fra godkendte erhvervsdrivende til medlemsstaterne efterfulgt af en overførsel af nationale oplysninger om prisgennemsnittene fra medlemsstaterne til Kommissionen, er det hensigtsmæssigt at øge den hyppighed, hvormed Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter informeres om de gennemsnitlige sukkerpriser.
(2) Det bør i den forbindelse fastsættes, at Kommissionen hver måned skal informere Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter om gennemsnitspriserne for hvidt sukker, der sælges på EF-markedet. For at garantere datafortrolighed bør der imidlertid forløbe tre måneder, inden prisoplysningerne meddeles Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter.
(3) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: