Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om den fælles landbrugspolitik)
I denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009.
I afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009 og nærværende forordning forstås der ved:
a) »agerjord«: arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller som holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. , uanset om arealerne er væksthusarealer eller under fast eller mobilt overdække
b) »permanente afgrøder«: kulturer uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid
c) »permanente græsarealer«: arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som har været holdt uden for bedriftens omdrift i mindst fem år, eksklusive arealer, der er udtaget i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 , arealer, der er udtaget i henhold til , og , og arealer, der er udtaget i henhold til , og i denne forbindelse forstås der ved »græs eller andet grøntfoder« alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge i medlemsstaten (uanset om de anvendes til græssende dyr eller ej). Medlemsstaterne kan inkludere de markafgrøder, der er opført under bilag I
d) »græsarealer«: agerjord til græsproduktion (tilsået eller naturligt forekommende); ved anvendelsen af omfatter græsarealer permanente græsarealer
e) »salg«: salg eller anden endelig overdragelse af ejendomsret til jord eller betalingsrettigheder; denne definition omfatter ikke salg af jord, hvor overdragelsen sker til offentlige myndigheder og/eller til brug i offentlighedens interesse, hvis jorden overdrages til andre formål end landbrug
f) »forpagtning«: forpagtning eller tilsvarende midlertidige overdragelser
g) »overdragelse, salg eller forpagtning af betalingsrettigheder med jord« uanset artikel 27, stk. 1, i nærværende forordning: salg eller forpagtning af betalingsrettigheder med henholdsvis salg eller forpagtning i samme periode af et tilsvarende antal hektar støtteberettiget jord, jf. , som overdrageren disponerer over. Overdragelsen af særlige rettigheder som omhandlet i , som en landbruger råder over, betragtes som overdragelse af betalingsrettigheder med jord
h) »sammenlægning«: sammenlægning af to eller flere særskilte landbrugere, jf. , til en ny landbruger, jf. nævnte artikel, der for så vidt angår drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af de landbrugere, der oprindeligt drev bedrifterne eller en af dem
i) »opdeling«:
i) opdeling af en landbruger, jf. , til mindst to nye særskilte landbrugere, jf. nævnte artikel, hvoraf mindst en fortsat med hensyn til drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af mindst en af de juridiske eller fysiske personer, der oprindeligt drev bedriften, eller
ii) opdeling af en landbruger, jf. , til mindst en ny særskilt landbruger, jf. nævnte artikel, idet den anden fortsat med hensyn til drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af den landbruger, der oprindeligt drev bedriften
j) »produktionsenhed«: mindst et areal, der gav ret til direkte betalinger i den relevante referenceperiode, herunder foderarealer, eller et dyr, der ville have givet ret til direkte betalinger i referenceperioden, eventuelt ledsaget af en tilsvarende præmierettighed
k) »foderareal«: det areal på bedriften, der i hele kalenderåret var til rådighed til opdræt af dyr, herunder arealer, der udnyttes i fællesskab, og arealer, hvor der blev dyrket blandede afgrøder; det omfatter ikke:
— bygninger, skove, damme og veje
— arealer anvendt til andre afgrøder, der er berettiget til fællesskabsstøtte, eller til permanente afgrøder eller gartneriafgrøder
— arealer, der er omfattet af støtteordningen for landbrugere, der producerer visse markafgrøder, som anvendes i forbindelse med støtteordningen for tørret foder, eller som er omfattet af en national jordudtagningsordning
l) »landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet« ved anvendelsen af : fysiske eller juridiske personer, der hverken har udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko eller har haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for indledningen af den nye landbrugsaktivitet.
For en juridisk person gælder, at de(n) fysiske person(er), der kontrollerer den juridiske person, hverken må have udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko og eller må have haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for den juridiske persons indledning af landbrugsaktiviteten.
m) »planteskoler«: planteskoler som defineret i punkt G/5 i bilag I til Kommissionens beslutning 2000/115/EF
n) »lavskov med kort omdriftstid« arealer udlagt med sorter henhørende under KN-kode 0602 90 41 , som består af træagtige, flerårige afgrøder, hvis rodnet eller stubbe forbliver i jorden efter høst, og hvorfra der vokser nye skud det følgende år; de skal desuden være omfattet af den liste over sorter egnet til lavskov med kort omdriftstid, som medlemsstaterne udarbejder fra 2010, og hvori den maksimale omdriftstid skal angives
o) »særlige støtteforanstaltninger«: foranstaltninger, der tager sigte på at gennemføre den særlige støtte, der er fastsat i
p) »andre fællesskabsstøtteinstrumenter«:
i) foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, (EF) nr. 509/2006 , (EF) nr. 510/2006 , (EF) nr. 834/2007 , (EF) nr. 1234/2007 og (EF) nr. 3/2008, og
ii) foranstaltninger, der finansieres over Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 , herunder veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger.
1. I de tilfælde, hvor arv eller forskud på arv har indflydelse på tildelingen af betalingsrettigheder, ansøger den landbruger, der har overtaget en bedrift eller en del af en bedrift, i eget navn om de betalingsrettigheder, der skal beregnes for den pågældende bedrift eller del af bedriften.
Referencebeløbet fastlægges på grundlag af de produktionsenheder, der er arvet.
2. Ved genkaldeligt forskud på arv gives den udpegede arvtager kun adgang til enkeltbetalingsordningen én gang, senest på den dag, der er sidste frist for indgivelse af en ansøgning om en enkeltbetaling.
Succession i henhold til en forpagtningskontrakt eller som følge af arv eller arveforskud fra en landbruger, der er en fysisk person og var forpagter af en bedrift eller en del af en bedrift i den referenceperiode, der ville give ret til betalingsrettigheder eller en forhøjelse af deres værdi, betragtes som arv af en bedrift.
3. Hvis en landbruger som omhandlet i stk. 1 allerede er berettiget til betalingsrettigheder eller en forhøjelse af deres værdi, fastsættes referencebeløbet på grundlag af henholdsvis summen af de referencebeløb, der vedrører hans oprindelige bedrift, og de arvede produktionsenheder.
4. I denne forordning anvendes den definition på »arv« og »forskud på arv«, som er fastsat i den nationale lovgivning.
Ved ændringer af retlig status eller benævnelse har landbrugeren adgang til enkeltbetalingsordningen på samme betingelser som den landbruger, der oprindeligt drev bedriften, dog højst inden for grænserne af de betalingsrettigheder, som den oprindelige bedrift havde, eller, hvis der er tale om tildeling af betalingsrettigheder eller en forhøjelse af deres værdi, højst inden for de grænser, der gælder for tildelinger til den oprindelige bedrift.
I forbindelse med en juridisk persons ændring af retlig status eller ved ændring af status fra fysisk til juridisk person eller omvendt betragtes den landbruger, der drev den oprindelige bedrift, modtog fortjenesten deraf og havde de finansielle risici i forbindelse dermed, som den landbruger, der driver den nye bedrift.
Hvis en bedriftssammenlægning eller -opdeling har indvirkning på tildelingen af betalingsrettigheder eller forhøjelsen af deres værdi, skal den eller de landbrugere, der driver den eller de nye bedrifter, have adgang til enkeltbetalingsordningen på samme betingelser som den eller de landbrugere, der drev den eller de oprindelige bedrifter.
Referencebeløbet fastlægges på grundlag af de produktionsenheder, der vedrører den eller de oprindelige bedrifter.
Landbrugere, der modtager fåre- og gedepræmier som omhandlet i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 10, i forordning (EF) nr. 73/2009 eller oksekødsbetalinger som omhandlet i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 11, i nævnte forordning, og som har færre hektar end den minimumstærskel, som medlemsstaten fastsætter, behandles med henblik på på samme måde som landbrugere med særlige rettigheder, jf. artikel 44, stk. 1, i samme forordning.
1. Betalingsrettighederne beregnes med indtil tre decimaler og rundes op eller ned til nærmeste anden decimal. Hvis beregningens resultat er nøjagtigt midt imellem, rundes summen op til nærmeste anden decimal.
2. Hvis størrelsen af en parcel, som overdrages med en rettighed i overensstemmelse med , er lig med en andel af en hektar, lægges værdien af denne andel til grund ved overdragelsen af den pågældende rettighed med jord. Den resterende andel af rettigheden forbliver til landbrugerens disposition til en værdi, der beregnes tilsvarende.
Uanset artikel 43, stk. 2, i nævnte forordning beregnes værdien af de to andele proportionalt, hvis landbrugeren overdrager en del af en rettighed uden jord.
3. Medlemsstaterne kan ændre betalingsrettighederne ved at sammenlægge rettighedsandele af samme kategori, som ejes af en landbruger. Stk. 1 anvendes på resultatet af en sådan sammenlægning.
1. Betalingsrettigheder kan kun anmeldes til betaling en gang om året af den landbruger, der har dem på den dag, der er sidste frist for indgivelse af enkeltansøgningen, jf. .
Hvis landbrugeren benytter sig af muligheden for at ændre enkeltansøgningen, jf. artikel 14 i nævnte forordning, kan han også anmelde betalingsrettigheder, som han har på den dato, hvor han meddeler ændringerne til myndighederne, forudsat at de pågældende betalingsrettigheder ikke anmeldes af en anden landbruger for samme år.
Hvis landbrugeren får de pågældende betalingsrettigheder ved overdragelse fra en anden landbruger, og den anden landbruger allerede har anmeldt disse betalingsrettigheder, er yderligere anmeldelse af de pågældende betalingsrettigheder kun tilladt, hvis overdrageren allerede har underrettet myndighederne om overdragelsen, jf. nærværende forordnings artikel 12, og fjerner de pågældende betalingsrettigheder fra sin egen enkeltansøgning inden for de frister, der er fastsat i .
2. Hvis en landbruger, når han i henhold til har anmeldt de parceller, der svarer til alle de hele betalingsrettigheder, han råder over, stadig har en parcel til sin rådighed, som udgør en andel af en hektar, kan han anmelde endnu en hel betalingsrettighed, som giver ret til en betaling, der beregnes i forhold til parcellens størrelse. Denne betalingsrettighed anses dog for at være fuldstændig udnyttet med henblik på artikel 42 i nævnte forordning.
Ved anvendelsen af anses et landbrugsareal, hvis det også anvendes til andre aktiviteter end landbrugsaktiviteter, for at være anvendt fortrinsvis til landbrugsaktiviteter, hvis landbrugsaktiviteten kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af de andre aktiviteters intensitet, art, varighed og tidsramme.
Medlemsstaterne opstiller kriterier for gennemførelsen af stk. 1 på deres område.
Ved anvendelsen af er ydelsen af rettigheder for arealer med hamp betinget af, at der anvendes frø af sorter, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter pr. 15. marts det år, som betalingen ydes for, og offentliggjort i overensstemmelse med , bortset fra sorterne Finola og Tiborszallasi. Frøene skal være certificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF .
1. Medlemsstater, der har gjort brug af en af de muligheder, der er fastsat i , kan indtil den 31. december 2010 tillade, at der dyrkes biafgrøder på de støtteberettigede hektar i en periode på højst tre måneder, som begynder hvert år den 15. august eller på den dato, der er fastsat i bilag II for den pågældende medlemsstat og region.
2. Hvis en medlemsstat har gjort brug af en af de muligheder, der er fastsat i , kan medlemsstaten om nødvendigt ændre den beslutning, den har truffet i henhold til senest to uger efter nærværende forordnings ikrafttræden.
1. Betalingsrettigheder kan overdrages på alle tidspunkter af året.
2. Overdrageren underretter myndighederne i den medlemsstat, hvor overdragelsen finder sted, inden for en frist, der skal fastsættes af medlemsstaten.
3. En medlemsstat kan kræve, at overdrageren giver myndighederne i den medlemsstat, hvor overdragelsen finder sted, meddelelse om overdragelsen inden for en frist, der fastsættes af den pågældende medlemsstat, som dog tidligst kan være seks uger før overdragelsen, idet der tages hensyn til sidste frist for indgivelse af ansøgning om enkeltbetaling. Overdragelsen finder sted som fastsat i meddelelsen, medmindre myndighederne afviser overdragelsen og underretter overdrageren derom inden for denne frist.
Myndighederne kan kun afvise en overdragelse, hvis den ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 73/2009 og nærværende forordning.
4. Ved anvendelsen af beregnes den procentdel af betalingsrettighederne, som landbrugeren har anvendt, og som skal anvendes i et enkelt kalenderår, på grundlag af det antal betalingsrettigheder, som han fik tildelt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, med undtagelse af betalingsrettigheder, der er solgt med jord.
1. Gør en medlemsstat brug af muligheden i , definerer den regionen på et passende territorialt niveau i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås, jf. dog , og .
2. Medlemsstaten definerer regionen som omhandlet i stk. 1 senest en måned før den dato, som medlemsstaten fastsætter i henhold til i det år, hvor den mulighed, der er fastsat i artikel 43, stk. 1, tredje afsnit i nævnte forordning, anvendes første gang.
En landbruger, hvis bedrift er beliggende i den pågældende region, må ikke uden for denne overdrage eller udnytte de af sine betalingsrettigheder, der svarer til det antal hektar, han anmeldte i det år, hvor muligheden i anvendes første gang, eller som han anmelder i det år, hvor muligheden i anvendes første gang.
En landbruger, hvis bedrift delvis er beliggende i den pågældende region, må ikke uden for denne overdrage eller udnytte de af sine betalingsrettigheder, der svarer til det antal hektar, der er beliggende i regionen, og som han anmelder i det år, hvor muligheden anvendes første gang.
3. Den begrænsning af overdragelsen af betalingsrettigheder, der er omhandlet i , anvendes ikke ved arv eller forskud på arv af betalingsrettigheder uden det tilsvarende antal berettigede hektar.
1. Ved anvendelsen af betragtes den landbrugsaktivitet udtrykt i storkreaturer (SK), der er udøvet i referenceperioden, som den, der er beregnet i overensstemmelse med .
2. I forbindelse med og ved beregningen af den landbrugsaktivitet udtrykt i storkreaturer, jf. , der er udøvet i den periode, hvor og blev anvendt, anvendes følgende omregningstabel på det gennemsnitlige antal dyr, der er fastsat med henblik på ydelse af en direkte betaling som omhandlet i og i den relevante referenceperiode:
| Handyr og kvier på over 24 måneder, ammekøer, malkekøer | 1,0 SK |
|---|---|
| Handyr og kvier fra 6 måneder til 24 måneder | 0,6 SK |
| Handyr og hundyr på under seks måneder | 0,2 SK |
| Får | 0,15 SK |
| Geder | 0,15 SK |
I forbindelse med slagtepræmier kan en medlemsstat, hvis de nødvendige oplysninger om dyrenes alder ikke foreligger, omregne tyre, stude, køer og kvier til storkreaturer ved hjælp af koefficienten 0,7 og kalve ved hjælp af koefficienten 0,25.
Hvis samme dyr omfattes af flere præmier, er koefficienten gennemsnittet af den koefficient, der anvendes for de forskellige præmier.
3. Antallet af storkreaturer som omhandlet i stk. 1 og 2 beregnes i forhold til de betalingsrettigheder, som landbrugeren ikke har hektar for i det år, hvor den koblede støtteordning indlemmes i enkeltbetalingsordningen, eller hvor enkeltbetalingsordningen indføres, og som landbrugeren ansøger om rettigheder på særlige betingelser for. Dette antal lægges til grund, idet der begyndes med betalingsrettighederne til laveste værdi.
Denne ansøgning indgives kun i det første år, hvor den koblede støtteordning indlemmes i enkeltbetalingsordningen, eller hvor enkeltbetalingsordningen indføres. Medlemsstaten fastsætter ansøgningsfristen. Ansøgningen kan fornys i de følgende år for samme antal betalingsrettigheder, der var omfattet af særlige betingelser, jf. , som i det foregående år, eller, i tilfælde af overdragelse af nogle af disse betalingsrettigheder eller anmeldelse af nogle af disse betalingsrettigheder med et tilsvarende antal hektar, for den resterende del af disse betalingsrettigheder.
I disse tilfælde beregnes antallet af storkreaturer på ny i forhold til de resterende betalingsrettigheder, som landbrugeren anmoder om anvendelse af særlige betingelser for.
Der kan ikke ansøges om at få genoprettet de særlige betingelser, der er omhandlet i , for disse betalingsrettigheder, når de først er blevet anmeldt med et tilsvarende antal hektar, eller de er blevet overdraget, jf. dog .
4. For at kunne kontrollere, at minimumslandbrugsaktiviteten udtrykt i storkreaturer overholdes, anvender medlemsstaterne den omregningstabel, der er fastsat i stk. 2, og fastsætter antallet af dyr efter en af følgende metoder:
a) medlemsstaterne anmoder hver enkelt producent om inden en dato, som fastsættes af medlemsstaten, men senest på betalingsdagen at anmelde antallet af storkreaturer på grundlag af sit bedriftsregister, og/eller
b) medlemsstaterne anvender en database oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 til at bestemme antallet af storkreaturer, hvis databasen giver medlemsstaterne tilstrækkelig sikkerhed for, at de data den indeholder, er pålidelige nok til at kunne anvendes i forbindelse med enkeltbetalingsordningen.
5. Kravet om minimumslandbrugsaktivitet betragtes som overholdt, når antallet af storkreaturer i en periode eller på bestemte tidspunkter, der fastsættes af medlemsstaterne, er 50 %. Alle dyr, der sælges eller slagtes i det pågældende kalenderår, tages i betragtning.
6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at anvende på producenter, der ved hjælp af et unormalt stort antal storkreaturer i en del af året kunstigt skaber de betingelser, der kræves for at overholde minimumslandbrugsaktiviteten.
1. Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, anses uudnyttede betalingsrettigheder for at være tilbageført til den nationale reserve dagen efter den dag, der er sidste frist for at ændre ansøgningen om enkeltbetaling i det kalenderår, hvor den periode, der er omhandlet i , og , udløber.
En betalingsrettighed anses for at være uudnyttet, hvis der ikke er bevilget nogen betaling for den pågældende rettighed i den periode, der er nævnt i første afsnit. Betalingsrettigheder, som der ansøges om, og som ledsager et areal, jf. , , betragtes som udnyttet.
Hvis det areal, der er fastslået med henblik på enkeltbetalingsordningen, er mindre end det anmeldte areal, gælder nedenstående ved fastlæggelsen af, hvilke betalingsrettigheder der skal tilbageføres til den nationale reserve, jf. :
a) det fastslåede areal tages i betragtning, således at der startes med de betalingsrettigheder, der har den højeste værdi
b) betalingsrettighederne med den højeste værdi lægges til dette areal først, efterfulgt af dem med den næsthøjeste værdi.
2. Landbrugere kan frivilligt tilbageføre betalingsrettigheder til den nationale reserve.
1. Gør en medlemsstat brug af muligheden i , kan denne beslutte, at følgende skal tilbageføres til den nationale reserve:
a) ved salg af betalingsrettigheder uden jord, indtil 30 % af værdien af hver betalingsrettighed eller et tilsvarende beløb udtrykt i antal betalingsrettigheder. I enkeltbetalingsordningens første tre anvendelsesår kan der dog blive tale om 50 % i stedet for 30 %, og/eller
b) ved salg af betalingsrettigheder med jord, indtil 10 % af værdien af hver betalingsrettighed eller et tilsvarende beløb udtrykt i antal betalingsrettigheder, og/eller
c) ved salg af betalingsrettigheder sammen med en samlet bedrift, indtil 5 % af værdien af hver betalingsrettighed og/eller et tilsvarende beløb udtrykt i antal betalingsrettigheder.
Ved salg af betalingsrettigheder med eller uden jord til en landbruger, der indleder en landbrugsaktivitet, og ved overdragelse ved arv eller forskud på arv af betalingsrettigheder anvendes ingen tilbageholdelse.
2. Ved fastsættelse af procentsatserne i stk. 1 kan medlemsstaterne differentiere procentsatsen i hvert af de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås.
3. Beslutter en medlemsstat, der har regionaliseret enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med , eller som gør brug af muligheden i , at anvende artikel 43, stk. 3, i sidstnævnte forordning, finder de nedsættelsesprocenter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2 anvendelse efter fradrag af et fribeløb, der er lig med den regionale enhedsværdi beregnet ifølge eller eller og .
1. Hvis en medlemsstat anvender og , kan landbrugerne modtage betalingsrettigheder fra den nationale reserve i overensstemmelse med betingelserne i denne afdeling og med objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaten.
2. Når en landbruger, der ikke ejer betalingsrettigheder, ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale reserve, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektar, han disponerer over (ejer eller forpagter) på det pågældende tidspunkt.
3. Når en landbruger, der ejer betalingsrettigheder, ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale reserve, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektar, disponerer over, og for hvilke han ikke ejer betalingsrettigheder.
Værdien af hver betalingsrettighed, som han allerede ejer, kan forhøjes.
4. Værdien af hver betalingsrettighed, der er modtaget i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, bortset fra stk. 3, andet afsnit, beregnes ved, at det referencebeløb, som medlemsstaten fastsætter i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås, divideres med det antal rettigheder, der tildeles.
1. Hvis en medlemsstat gør brug af muligheden i , kan den i overensstemmelse med denne artikel efter ansøgning tildele betalingsrettigheder til de landbrugere i de pågældende områder, der anmelder færre hektar end det antal, der svarer til de betalingsrettigheder, de har fået tildelt efter og .
I dette tilfælde overdrager landbrugeren alle betalingsrettigheder, han ejer eller skulle have fået tildelt, til den nationale reserve, dog ikke betalingsrettigheder, som er omfattet af betingelserne i .
I denne artikel forstås der ved »betalingsrettigheder« udelukkende de betalingsrettigheder, som medlemsstaten har tildelt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, inklusive det år, hvor der indlemmes koblet støtte i enkeltbetalingsordningen.
2. Antallet af betalingsrettigheder tildelt fra den nationale reserve skal svare til det antal hektar, som landbrugeren anmelder i det år, han indgiver ansøgningen.
3. Værdien af hver enkelt betalingsrettighed, der er tildelt fra den nationale reserve, beregnes ved, at landbrugerens referencebeløb divideres med det antal hektar, som han anmelder.
4. Stk. 1, 2 og 3 anvendes ikke på landbrugere, der anmelder under 50 % af det samlede antal hektar, som han rådede over (forpagtede eller ejede) i referenceperioden.
5. Ved anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 inkluderes de hektar, der overdrages ved salg eller forpagtning, og som ikke erstattes af et tilsvarende antal hektar, i det antal hektar, som landbrugeren anmelder.
6. Den pågældende landbruger skal anmelde samtlige hektar, han råder over på ansøgningstidspunktet.
1. Ved anvendelsen af forstås der ved »landbrugere, der befinder sig i en særlig situation«, de landbrugere, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 20 til 23.
2. Hvis en landbruger, der befinder sig i en særlig situation, opfylder betingelserne for at anvende to eller flere af artiklerne 20, 21 og 22, modtager han et antal betalingsrettigheder, som fastsættes i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, og 3, og hvis værdi skal svare til den højeste værdi, han kan opnå ved særskilt anvendelse af de artikler, hvis bestemmelser han opfylder.
Hvis en landbruger også får tildelt rettigheder i henhold til artikel 22, må det samlede antal rettigheder, som skal tildeles, ikke overstige det antal, der fastsættes i overensstemmelse med nævnte artikel.
3. Hvis forpagtningen som omhandlet i artikel 20 og 22 udløber efter sidste frist for indgivelse af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, kan den berørte landbruger ansøge om fastsættelse af sine betalingsrettigheder efter udløbet af forpagtningen inden for en frist, som medlemsstaterne fastsætter, dog senest den dag, der er sidste frist for ændring af støtteansøgningen i det følgende år.
4. Hvis definitionen af langfristet forpagtning i overensstemmelse med national ret eller sædvane omfatter forpagtning i fem år, kan medlemsstaterne beslutte at anvende artikel 20, 21 og 22 på denne forpagtning.
1. En landbruger, der gratis eller til en symbolsk pris eller ved arv eller forskud på arv ved overdragelse enten i form af salg eller forpagtning i seks år eller længere overtager en bedrift eller en del af en bedrift, som var bortforpagtet til tredjemand i referenceperioden, fra en landbruger, der pensioneredes fra landbrugserhvervet eller døde før datoen for indgivelse af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, kan modtage betalingsrettigheder, som beregnes ved, at det referencebeløb, som medlemsstaten fastsætter i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, divideres med et antal hektar, der højst må være lig med det antal hektar, som hører til bedriften eller den del af bedriften, som han overtog.
2. Som landbrugere ifølge stk. 1 betragtes alle, der ved arv eller forskud på arv overtager en bedrift eller en del af en bedrift i overensstemmelse med stk. 1.
1. Medlemsstaterne kan efter objektive kriterier og på en måde, der sikrer ligebehandling af landbrugerne og hindrer markeds- og konkurrenceforvridning, forhøje værdien af eller tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der har investeret i en sektor, som i henhold til kapitel 4 i afsnit III skal integreres i enkeltbetalingsordningen.
Ved fastsættelsen af de kriterier, der er nævnt i første afsnit, tager medlemsstaterne hensyn til referenceperioden og/eller andre kriterier, der anvendes i forbindelse med integreringen af den pågældende sektor.
2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning som fastsat i ophører.
1. En landbruger, der i mindst seks år har forpagtet en bedrift eller en del af en bedrift i perioden mellem udløbet af den referenceperiode, der gælder i forbindelse med indførelse af enkeltbetalingsordningen, og den 15. maj 2004, hvis enkeltbetalingsordningen indføres før 2009, eller før den 31. januar 2009, hvis der gøres brug af afsnit III, kapitel 3, i forordning (EF) nr. 73/2009, og hvis forpagtningsvilkårene ikke kan tilpasses, kan modtage betalingsrettigheder, der beregnes ved, at det referencebeløb, som medlemsstaten fastsætter i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, divideres med et antal hektar, der højst kan andrage det antal hektar, han forpagtede.
Ved fastsættelsen af de kriterier, der er nævnt i første afsnit, tager medlemsstaterne hensyn til navnlig de situationer, hvor landbrugerne kun har forpagtede hektar til rådighed.
2. Stk. 1 gælder for landbrugere, der har købt en bedrift eller en del af en bedrift, hvis jord var under forpagtning i referenceperioden, og som indleder eller udvider sin landbrugsaktivitet senest et år efter forpagtningens udløb, hvis købet for så vidt angår indførelsen af enkeltbetalingsordningen før 2009 har fundet sted enten i den referenceperiode, som gælder for indførelsen af enkeltbetalingsordningen, eller før den 15. maj 2004, eller, hvis der gøres brug af afsnit III, kapitel 3, i forordning (EF) nr. 73/2009, før den 31. januar 2009.
I første afsnit forstås der ved »jord under forpagtning« jord, der på tidspunktet for eller efter købet var under forpagtning, der aldrig er blevet fornyet, undtagen når der var en retlig forpligtelse hertil.
Hvis en landbruger har ret til betalingsrettigheder eller til at få værdien af de bestående betalingsrettigheder forhøjet som følge af en endelig domstolsafgørelse eller en endelig forvaltningsbeslutning truffet af en medlemsstats myndigheder, modtager landbrugeren betalingsrettigheder i det antal og til den værdi, som fastsættes ved den pågældende afgørelse eller beslutning, på et tidspunkt, som medlemsstaten fastsætter, dog senest den sidste dag for indgivelse af ansøgninger i henhold til enkeltbetalingsordningen, der følger efter datoen for domstolsafgørelsen eller forvaltningsbeslutningen, jf. også artikel 34 og/eller 35 i forordning (EF) nr. 73/2009.
1. Medlemsstaterne kan forvalte den nationale reserve på regionalt plan.
I så fald fordeler medlemsstaterne helt eller delvist de beløb, der er til rådighed på nationalt plan, på regionerne efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.
2. De beløb, der tildeles hver region, kan betragtes som værende til rådighed for tildeling udelukkende inden for den pågældende region, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i , eller, hvis medlemsstaten har valgt at anvende artikel 41, stk. 2, i samme forordning, de tilfælde, der er nævnt deri.
1. Antallet af betalingsrettigheder, der tildeles på grundlag af en ansøgning fra landbrugeren, kan betragtes som foreløbigt, og det samme gælder værdien af betalingsrettighederne og eventuelle forhøjelser heraf. Den endelige værdi og det endelige antal fastsættes senest den 1. april i året efter enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår eller indlemmelsen af koblet støtte i enkeltbetalingsordningen, og efter at der er foretaget kontrol i henhold til .
2. Landbrugerne kan uden at foregribe den endelige fastsættelse af betalingsrettigheder indsende ansøgninger om enkeltbetaling på grundlag af de midlertidige betalingsrettigheder, som medlemsstaten har fastsat, eller, hvis medlemsstaten gør brug af muligheden i artikel 26 og 27, de rettigheder, der er erhvervet i henhold til de private kontraktbestemmelser, der er fastsat i nævnte artikler.
3. Ansøgeren skal over for den pågældende medlemsstat bevise, at han på dagen for ansøgning om betalingsrettigheder er landbruger, jf. .
4. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte et minimumslandbrugsareal pr. bedrift, som der kan ansøges om fastsættelse af betalingsrettigheder for. Minimumsarealet må dog ikke overskride den tærskel, der er fastsat i .
Der fastsættes ingen minumumsareal, jf. , hvis der er tale om fastsættelse af de særlige rettigheder, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 60 eller 65.
1. Hvis det i en salgsaftale, der er indgået eller ændret senest den dag, der er sidste frist for indgivelse af ansøgninger om tildeling af rettigheder enten i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår eller i det år, hvor der indlemmes koblet støtte i enkeltbetalingsordningen, fastsættes, at hele bedriften eller en del af den sælges helt eller delvis sammen med de betalingsrettigheder eller den forhøjelse af deres værdi, der skal tildeles for den overdragne bedrifts eller bedriftsdels hektar, kan medlemsstaten betragte salgsaftalen som en overdragelse af betalingsrettigheder med jord.
2. Sælgeren ansøger om tildeling af betalingsrettigheder eller en forhøjelse af deres værdi og vedlægger ansøgningen et eksemplar af salgsaftalen med angivelse af de produktionsenheder og det antal hektar, som han vil overdrage betalingsrettighederne for.
3. Medlemsstaten kan give tilladelse til, at køberen på sælgerens vegne og efter udtrykkelig tilladelse fra sælgeren ansøger om tildeling af betalingsrettigheder. Medlemsstaten kontrollerer i så tilfælde, at sælgeren på datoen for overdragelsen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, navnlig betingelsen i artikel 25, stk. 3. Køberen ansøger om enkeltbetaling og vedlægger sin ansøgning et eksemplar af salgsaftalen.
4. Medlemsstaten kan kræve, at købers og sælgers ansøgninger indgives sammen, eller at sælgers ansøgning indeholder en henvisning til købers.
1. Hvis der i henhold til en bestemmelse i en forpagtningskontrakt overdrages et antal rettigheder på højst det forpagtede antal hektar, kan dette betragtes som forpagtning af betalingsrettigheder med jord, jf. , i følgende tilfælde:
a) en landbruger har bortforpagtet sin bedrift eller en del af sin bedrift til en anden landbruger senest den dag, der er sidste frist for indgivelse af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen i dennes første anvendelsesår eller i det år, hvor der indlemmes koblet støtte
b) forpagtningskontrakten udløber efter sidste frist for indgivelse af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen, og
c) han beslutter at bortforpagte sine betalingsrettigheder til den landbruger, som han bortforpagtede sin bedrift eller en del af sin bedrift til.
2. Bortforpagteren ansøger om tildeling af betalingsrettigheder eller om en forhøjelse af deres værdi og vedlægger ansøgningen et eksemplar af forpagtningskontrakten med angivelse af det antal hektar, som han vil bortforpagte betalingsrettighederne for.
3. Forpagteren ansøger om enkeltbetaling og vedlægger sin ansøgning et eksemplar af forpagtningskontrakten.
4. Medlemsstaterne kan kræve, at forpagters og bortforpagters ansøgninger indgives sammen, eller at bortforpagterens ansøgning indeholder en henvisning til forpagterens.
1. Medmindre andet er fastsat i dette kapital, gælder denne forordning for de nye medlemsstater, som har anvendt den generelle arealbetalingsordning.
2. Henvisninger i denne forordning til forstås som henvisninger til artikel 57 i nævnte forordning.
3. Med henblik på anvendelsen af kan de nye medlemsstater fastsætte en repræsentativ periode, der ligger forud for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.
4. Henvisninger i denne forordning til »referenceperioden« forstås som henvisninger til enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår eller til den referenceperiode, der er fastsat i henhold til .
1. Ved anvendelsen af fastsætter nye medlemsstater det antal støtteberettigede hektar, der er omhandlet i nævnte stykke, ved at benytte det antal hektar, der er anmeldt til fastsættelse af betalingsrettigheder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, jf. dog artikel 59, stk. 3, i samme forordning.
2. Uanset stk. 1 kan nye medlemsstater fastsætte det antal støtteberettigede hektar, der er omhandlet i , ved at benytte det antal hektar, der blev anmeldt for året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.
Hvis det antal støtteberettigede hektar, som landbrugerne har anmeldt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, er lavere end det antal støtteberettigede hektar, der er fastsat i overensstemmelse med første afsnit, kan den nye medlemsstat helt eller delvis omfordele beløbene svarende til de hektar, der ikke er blevet anmeldt, som tillæg til hver betalingsrettighed, der er tildelt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår. Tillægget beregnes ved, at det pågældende beløb divideres med antallet af tildelte betalingsrettigheder.
3. Hvis en medlemsstat gør brug af muligheden i , kan den med virkning fra kalenderåret før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår udpege de landbrugere, der er støtteberettigede, og foretage en foreløbig fastsættelse af det antal hektar, der er omhandlet i nævnte stykke, samt foretage en første kontrol af de betingelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 3, i nærværende forordning.
Uanset beregnes rettighedernes værdi ved, at det beløb, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, i nævnte forordning, divideres med det samlede antal rettigheder, der er tildelt i henhold til dette stykke.
4. Landbrugeren underrettes om de foreløbige rettigheder senest en måned før den ansøgningsfrist, som fastsættes i henhold til .
Ved beregning af landbrugaktiviteten udtrykt i storkreaturer (SK), jf. , omregnes det antal dyr, som landbrugeren har holdt på sin bedrift i en periode, som medlemsstaterne fastsætter, til storkreaturer ved hjælp af omregningstabellen i artikel 14, stk. 2. Ved kontrollen i de nye medlemsstater af minimumslandbrugsaktiviteten, jf. , anvendes artikel 14, stk. 4, 5 og 6.
1. Ved fastsættelsen af beløb og betalingsrettigheder som led i integreringen af frugt- og grøntsagssektoren i enkeltbetalingsordningen anvendes del A i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009, jf. dog artikel 31 i nærværende forordning og, hvis medlemsstaten har gjort brug af muligheden i , jf. dog artikel 32 i nærværende forordning.
2. Alt efter tilfældet gælder for værdien af alle betalingsrettigheder, der bestod inden integreringen af støtten til frugt og grøntsager, og for de referencebeløb, der er beregnet for støtten til frugt og grøntsager.
3. Ved anvendelsen af nærværende forordning i forbindelse med frugt og grøntsager er enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår det år, hvor medlemsstaten fastsætter de beløb og det antal støtteberettigede hektar, der er nævnt i del A i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009, under hensyntagen til den fakultative overgangsperiode på tre år, som er omhandlet i punkt 2, andet afsnit i nævnte del.
1. Hvis landbrugeren på den dag, der er sidste frist for ansøgning om fastsættelse af betalingsrettigheder, ikke ejer betalingsrettigheder eller kun ejer særlige rettigheder, modtager han betalingsrettigheder for frugt og grøntsager, der beregnes i overensstemmelse med del A i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009.
Første afsnit finder også anvendelse på landbrugere, der har forpagtet betalingsrettigheder i perioden fra enkeltbetalingens første anvendelsesår til det år, hvor frugt- og grøntsagssektoren integreres i ordningen.
2. Hvis landbrugeren har fået tildelt eller har købt eller modtaget betalingsrettigheder den dag, der er sidste frist for ansøgning om fastlæggelse af betalingsrettigheder, skal værdien og antallet af de betalingsrettigheder, vedkommende har, beregnes på ny således:
a) antallet af betalingsrettigheder skal svare til det antal betalingsrettigheder, landbrugeren ejer, forhøjet med det antal hektar, der er fastsat i overensstemmelse med del A, punkt 3, i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009 for frugt og grøntsager, spisekartofler og planteskoler
b) værdien beregnes ved, den samlede værdi af de betalingsrettigheder, landbrugeren ejer, og det referencebeløb, der er beregnet i overensstemmelse med del A, punkt 2, i bilag IX til i forordning (EF) nr. 73/2009 for frugt og grøntsager, divideres med det antal, der er fastsat i overensstemmelse med dette stykkes litra a).
Særlige rettigheder tages ikke i betragtning ved den beregning, der er omhandlet i dette stykke.
3. Betalingsrettigheder, der er bortforpagtet inden fristen for indgivelse af ansøgninger i henhold til enkeltbetalingsordningen, tages i betragtning ved den beregning, der er nævnt i stk. 2. Betalingsrettigheder, der er bortforpagtet i henhold til en kontraktbestemmelse som omhandlet i artikel 27, medtages dog kun i den beregning, som er nævnt i nærværende artikels stk. 2, hvis forpagtningsbestemmelserne kan ændres.
1. Hvis en medlemsstat har benyttet den mulighed, der er fastsat i , får landbrugerne tildelt et antal betalingsrettigheder svarende til antallet af nye støtteberettigede hektar, der anvendes til produktion af frugt og grøntsager eller spisekartofler eller til planteskoler, og som han har anmeldt i sin enkeltansøgning i 2008.
Betalingsrettighedernes værdi beregnes på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
2. Uanset stk. 1, første afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte det supplerende antal rettigheder pr. landbruger på grundlag af objektive kriterier i henhold til del A i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009 for frugt og grøntsager, spisekartofler og planteskoler.
1. Ved fastsættelsen af beløb og betalingsrettigheder som led i overførslen fra vinstøtteprogrammer til enkeltbetalingsordningen anvendes del C i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009, jf. dog artikel 34 i nærværende forordning og, hvis medlemsstaten har gjort brug af muligheden i eller eller eller , jf. dog artikel 35 i nærværende forordning.
2. Medlemsstaterne kan udpege de støtteberettigede landbrugere fra og med den 1. januar 2009, når der er tale om tildeling af betalingsrettigheder, der er afledt af overførslen fra vinstøtteprogrammer til enkeltbetalingsordningen.
3. Ved anvendelsen af artikel 18 i nærværende forordning i forbindelse med vinsektoren er enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår det år, hvor medlemsstaten fastsætter de beløb og de støtteberettigede hektar, der er omhandlet i del C i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009.
1. Hvis landbrugeren den dag, der er sidste frist for ansøgning om fastsættelse af betalingsrettigheder, som fastsættes i overensstemmelse med denne forordning, ikke ejer betalingsrettigheder eller kun ejer særlige rettigheder, modtager han betalingsrettigheder for vin, der beregnes i overensstemmelse med del C i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009.
Første afsnit gælder også for landbrugere, der har forpagtet betalingsrettigheder i perioden fra enkeltbetalingens første anvendelsesår til det år, hvor der foretages overførsel fra støtteprogrammer.
2. Hvis landbrugeren har fået tildelt eller har købt eller modtaget betalingsrettigheder den dag, der er sidste frist for ansøgning om fastsættelse af betalingsrettigheder, som fastsættes i overensstemmelse med denne forordning, skal værdien og antallet af de betalingsrettigheder, vedkommende ejer, beregnes på ny således:
a) antallet af betalingsrettigheder skal være lig med det antal betalingsrettigheder, han ejer, forhøjet med det antal hektar, der er fastslået i henhold til del C i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009
b) værdien beregnes ved, at den samlede værdi af de betalingsrettigheder, han ejer, og det referencebeløb, der er beregnet i henhold til del C i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009, divideres med det antal, der er fastsat i overensstemmelse med dette stykkes litra a).
Særlige rettigheder tages ikke i betragtning ved den beregning, der er omhandlet i dette stykke.
3. Betalingsrettigheder, der er bortforpagtet inden den frist for indgivelse af ansøgninger i henhold til enkeltbetalingsordningen, der er fastsat i henhold til denne forordning, tages i betragtning ved den beregning, som er nævnt i stk. 2.
1. Har en medlemsstat gjort brug af muligheden i eller eller anvendt eller , modtager landbrugerne et antal betalingsrettigheder svarende til antallet af nye støtteberettigede hektar med vinarealer, som vedkommende har anmeldt i sin enkeltansøgning i 2009.
Betalingsrettighedernes værdi beregnes på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte antallet af rettigheder pr. landbruger på grundlag af objektive kriterier i overensstemmelse med del C i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009.
Med henblik på bestemmelse af betalingsrettighedernes værdi, jf. del B i bilag IX til forordning (EF) nr. 73/2009, fastlægger medlemsstaterne det regionale gennemsnit på det passende territoriale niveau. Det fastlægges på en dato, der fastsættes af medlemsstaten. Det kan ændres årligt. Det baseres på værdien af de betalingsrettigheder, som landbrugerne i den pågældende region tildeles. Det differentieres ikke efter produktionssektor.
1. Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for berettigelse til særlige støtteforanstaltninger i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 73/2009, og betingelserne i nærværende afsnit.
2. Medlemsstaterne gennemfører nærværende afsnit, særlig stk. 1, under iagttagelse af objektive kriterier og på en sådan måde, at landbrugerne sikres lige behandling og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.
1. Medlemsstaterne sikrer sammenhængen mellem:
a) særlige støtteforanstaltninger og foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter
b) de særlige støtteforanstaltninger indbyrdes
c) særlige støtteforanstaltninger og foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte.
Medlemsstaterne sikrer navnlig, at de særlige støtteforanstaltninger ikke hindrer, at foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter, eller foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte, fungerer korrekt.
2. I de tilfælde, hvor der under en særlig støtteforanstaltning også kan ydes støtte inden for rammerne af en foranstaltning, der gennemføres som led i andre fællesskabsstøtteinstrumenter eller en anden særlig støtteforanstaltning, sikrer medlemsstaterne, at en landbruger kun kan modtage støtte til et bestemt tiltag under én af disse foranstaltninger.
1. Særlige støtteforanstaltninger må ikke udgøre en kompensation for overholdelse af obligatoriske forpligtelser og navnlig af de lovbestemte forvaltningskrav og normer for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastlagt i henholdsvis bilag II og III til forordning (EF) nr. 73/2009, eller de andre krav, der er omhandlet i .
2. Særlige støtteforanstaltninger må ikke finansiere skatter og afgifter.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de særlige støtteforanstaltninger, de gennemfører, kan verificeres og kontrolleres.
Medlemsstaterne definerer de særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet, og for hvilke der er fastlagt en årlig supplerende betaling, jf. , . Disse særlige typer landbrug skal frembringe ikke uvæsentlige og målelige miljøforbedringer.
Den årlige supplerende betaling til forbedring af landbrugsprodukters kvalitet, som er omhandlet i , , kan navnlig gøre det muligt for landbrugerne at:
a) opfylde de betingelser, der er nødvendige for at deltage i fællesskabsordninger for fødevarekvalitet som omhandlet i de retsakter, der er anført i og i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 , (EF) nr. 1216/2007 , (EF) nr. 889/2008 og (EF) nr. 114/2009 , eller
b) deltage i private eller nationale ordninger for certificering af fødevarekvalitet.
Hvis der ydes særlig støtte med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), finder kravene i tilsvarende anvendelse.
1. Den årlige supplerende betaling til landbrugere til forbedring af markedsføringen af landbrugsprodukter, jf. , , skal anspore landbrugerne til at forbedre markedsføringen af deres landbrugsprodukter, ved at der sikres bedre information om og/eller fremstød for produkternes kvalitet og egenskaber eller den måde, de er produceret på.
2. , og og bilag I og II heri finder tilsvarende anvendelse.
1. Medlemsstaterne tager ved fastlæggelsen af betingelserne for at yde særlig støtte til landbrugere, der styrker dyrevelfærden, jf. , , eventuelt hensyn til:
a) landbrugstypen
b) bedriftens størrelse med hensyn til belægningsgrad eller antal dyr og arbejdskraft, og
c) det anvendte bedriftsforvaltningssystem.
2. Ved styrket dyrevelfærd forstås praksis, der går ud over de minimumskrav, som er fastlagt i den gældende fællesskabslovgivning og nationale lovgivning, navnlig de retsakter, der henvises til i del C i bilag II til forordning (EF) nr. 73/2009. En sådan praksis kan omfatte de strengere normer, der er omhandlet i .
1. Medlemsstaterne tager ved fastlæggelsen af betingelserne for at yde særlig støtte til landbrugere, der udøver særlige landbrugsaktiviteter, som resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, jf. , , navnlig hensyn til:
a) miljømålene i den region, hvor foranstaltningen skal gennemføres, og
b) enhver form for støtte, der allerede er ydet inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter eller andre særlige støtteforanstaltninger eller foranstaltninger finansieret ved hjælp af statsstøtte.
2. Artikel 27, stk. 2-6 og stk. 8, 9 og 13, og finder tilsvarende anvendelse på særlig støtte til landbrugere, der udøver særlige landbrugsaktiviteter, som resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet.
3. For at sikre overensstemmelse med forordning (EF) nr. 73/2009 og nærværende forordning vurderer Kommissionen de særlige støtteforanstaltninger til fordel for landbrugere, der udøver særlige landbrugsaktiviteter med yderligere miljøfordele på landbrugsområdet til følge, som medlemsstaterne har foreslået og meddelt den.
Hvis Kommissionen finder, at de foreslåede foranstaltninger opfylder kravene, godkender den foranstaltningerne i henhold til , senest fire måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er fremsendt i overensstemmelse med artikel 50, stk. 3, i nærværende forordning.
Hvis Kommissionen finder, at de foreslåede foranstaltninger ikke opfylder kravene, anmoder den medlemsstaten om at omarbejde de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse hermed og meddele dem til Kommissionen. Den godkender foranstaltningerne, hvis den finder, at de er blevet korrekt omarbejdet.
1. Ved fastlæggelsen af betingelserne for i henhold til at yde særlig støtte til at overvinde særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk, oksekød, fåre- og gedekød og ris i økonomisk sårbare eller miljømæssigt følsomme områder, eller til økonomisk sårbare typer landbrug inden for disse sektorer definerer medlemsstaterne de økonomisk sårbare og/eller miljømæssigt følsomme områder og/eller økonomisk sårbare typer landbrug, der kan ydes støtte til, især under hensyntagen til de relevante produktionsstrukturer og -vilkår.
2. Den særlige støtte må ikke baseres på udsving i markedspriserne og må ikke sidestilles med et udligningsstøttesystem.
1. Betingelserne for, at der kan ydes støtte gennem særlige støtteforanstaltninger i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, for at sikre, at jorden ikke opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder i henhold til , skal navnlig:
a) indeholde bestemmelser om, hvordan de individuelle referencebeløb til støtteberettigede landbrugere fastsættes, og
b) indeholde bestemmelser om omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammerne og/eller betingelserne for godkendelse af dem.
2. Når en landbruger, der ikke ejer betalingsrettigheder, ansøger om støtte i henhold til stk. 1, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektar, han disponerer over (ejer eller forpagter) på det pågældende tidspunkt.
Når en landbruger, der ejer betalingsrettigheder, ansøger om støtte i henhold til stk. 1, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektar, han disponerer over, og for hvilke han ikke ejer betalingsrettigheder.
Enhedsværdien af de betalingsrettigheder, landbrugeren allerede ejer, kan forhøjes.
Værdien af hver betalingsrettighed, der modtages i overensstemmelse med dette stykke, bortset fra tredje afsnit, beregnes ved, at det individuelle referencebeløb, som medlemsstaten har fastlagt, divideres med det antal rettigheder, som er omhandlet i andet afsnit.
3. Forhøjelsen af de beløb, der ydes pr. hektar i henhold til den generelle arealbetalingsordning, som er omhandlet i , fastlægges ved, at landbrugerens referencebeløb divideres med det antal støtteberettigede hektar, han anmelder med henblik på betaling i henhold til den generelle arealbetalingsordning.
4. Medlemsstaterne sikrer, at landbrugerne i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, som der ydes særlig støtte til, ikke får kompensation for de særlige ulemper i henhold til andre bestemmelser i programmer med samme formål.
1. Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for kontrakter, som der kan ydes særlig støtte til i form af bidrag til afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier som omhandlet i .
2. Kontrakterne skal indeholde bestemmelser om:
a) de specifikke risici, der forsikres mod
b) de specifikke økonomiske tab, der dækkes, og
c) præmien, eksklusive afgifter.
3. Kontrakterne må ikke dække mere end et års produktion. I de tilfælde hvor kontraktbetingelserne dækker dele af to kalenderår, sikrer medlemsstaterne, at der ikke ydes kompensation to gange for samme kontrakt.
4. Medlemsstaterne vedtager regler for beregning af en landbrugers tilintetgjorte gennemsnitlige årlige produktion i overensstemmelse med .
5. Landbrugeren underretter hvert år medlemsstaten om nummeret på sin forsikringspolice og sender en kopi af kontrakten og bevis for, at præmien er betalt.
1. De regler, der fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med for gensidige fonde, der er berettiget til finansielle bidrag i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser, jf. artikel 68, stk. 1, litra e), i samme forordning, skal navnlig omfatte:
a) betingelserne for finansiering af den gensidige fond
b) præcisering af, hvilke dyre- eller plantesygdomsudbrud eller miljøhændelser der kan udløse kompensation til landbrugerne, herunder eventuelt geografisk område
c) kriterierne for vurdering af, om en bestemt hændelse skal udløse kompensation til landbrugerne
d) metoderne til beregning af ekstraomkostninger, som udgør økonomiske tab i henhold til
e) beregningen af de administrative omkostninger som omhandlet i
f) eventuelle begrænsninger, jf. artikel 71, stk. 7, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009, af de omkostninger, der er berettiget til et finansielt bidrag
g) en procedure for godkendelse af en given gensidig fond i henhold til national ret
h) procedureregler, og
i) den overensstemmelsesrevision og revision i forbindelse med regnskabsafslutning, som den gensidige fond skal underkastes efter godkendelsen.
2. Hvis den finansielle kompensation, som den gensidige fond skal betale, stammer fra et kommercielt lån, skal det have en løbetid på mindst et og højst fem år.
3. Medlemsstaterne sørger for, at landbrugerne er informeret om:
a) alle godkendte gensidige fonde
b) betingelserne for tilslutning til en bestemt gensidig fond, og
c) den gensidige fonds finansieringsordninger.
1. De beløb, der er omhandlet i , er fastsat i bilag III til nærværende forordning.
2. Ved anvendelsen af kan medlemsstaterne senest den 1. august i et hvilket som helst kalenderår fra 2010 anmode om en revision af de beløb, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel, hvis det beløb, der fremkommer ved anvendelse af den beregning, der er fastsat i , for det pågældende regnskabsår afviger med mere end 20 % fra det beløb, der er fastsat i bilag III til nærværende forordning.
Ethvert revideret beløb, som Kommissionen fastsætter, finder anvendelse fra kalenderåret efter det år, hvor anmodningen blev fremsat.
1. Hvis en medlemsstat gør brug af mulighederne i artikel 28, stk. 1 og 2, artikel 38, , og , og , -, , , , eller eller artikel 11, stk. 2, i nærværende forordning, underretter den Kommissionen om den beslutning, den har truffet, idet den angiver begrundelsen for at anvende den pågældende mulighed og de objektive kriterier, der ligger til grund herfor:
a) for beslutninger, der gælder for 2010, senest to uger:
i) efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, eller
ii) efter den dato, hvor beslutningen blev truffet, hvis denne ligger senere end datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, og
b) senest 1. august 2010 i andre tilfælde.
Hvis en medlemsstat træffer en ny beslutning med hensyn til anvendelsen af de muligheder, der er fastsat i -, underretter den Kommissionen herom, idet den angiver begrundelsen for beslutningen om at anvende den pågældende mulighed og de objektive kriterier, der ligger til grund herfor, senest to uger efter den dato, hvor beslutningen blev truffet.
2. Beslutter en ny medlemsstat at ophøre med at anvende den generelle arealbetalingsordning i henhold til , sender den senest den 1. august i det år, der går forud for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, Kommissionen nærmere oplysninger om gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen, herunder mulighederne i henhold til artikel 55, stk. 3, artikel 57, stk. 3-6, artikel 59, stk. 3, og artikel 61 i nævnte forordning, og om de objektive kriterier, som beslutningerne blevet truffet på grundlag af.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de særlige støtteforanstaltninger, de agter at anvende, senest den 1. august i det år, der går forud for den pågældende foranstaltnings første anvendelsesår.
Oplysningerne meddeles i overensstemmelse med del A i bilag IV, undtagen for særlige støtteforanstaltninger til særlige landbrugsaktiviteter, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, hvor oplysningerne meddeles i overensstemmelse med del B i nævnte bilag.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende elektronisk, idet de anvender den formular, som Kommissionen stiller til rådighed:
1) senest den 1. september i det pågældende år:
a) oplysninger om det samlede antal ansøgninger, der er indgivet i henhold til enkeltbetalingsordningen for det igangværende år, sammen med det tilsvarende samlede beløb for betalingsrettighederne og det samlede antal ledsagende støtteberettigede hektar; disse oplysninger angives for hver region, hvis enkeltbetalingsordningen gennemføres regionalt. I enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår baseres oplysningerne på foreløbige betalingsrettigheder
b) ved anvendelsen af foranstaltninger i henhold til meddeler medlemsstaterne det samlede støttebeløb, der er ansøgt om for det igangværende år for hver foranstaltning og i givet fald for hver sektor
2) senest den 1. maj i året efter enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår de samme oplysninger som dem, der er omhandlet i stk. 1, litra a), men baseret på endelige betalingsrettigheder
3) senest den 15. september det følgende år:
a) den samlede værdi af eksisterende betalingsrettigheder, uanset om de er aktiveret eller ej i det pågældende år, og det antal hektar, der kræves for at kunne aktivere rettighederne. Disse oplysninger angives for hver rettighedskategori og for hver region, hvis enkeltbetalingsordningen gennemføres regionalt
b) endelige oplysninger om det samlede antal ansøgninger om enkeltbetaling, der er godkendt for det foregående år, og de tilsvarende samlede betalinger, der er ydet, efter anvendelse i givet fald af de foranstaltninger, der er omhandlet i henholdsvis og , og , , og , og det samlede resterende beløb i den nationale reserve pr. 31. december i det foregående år og det samlede antal ledsagende støtteberettigede hektar; disse oplysninger angives for hver region, hvis enkeltbetalingsordningen gennemføres regionalt
c) i forbindelse med , for det foregående år, det samlede antal støttemodtagere og de betalinger, der er ydet pr. foranstaltning og i givet fald for hver af de pågældende sektorer, og
d) den årlige rapport, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen om gennemførelsen af , og som skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag II til nærværende forordning.
4) senest den 1. oktober 2012 en rapport om de særlige støtteforanstaltninger, der er gennemført i 2009, 2010 og 2011, deres virkninger i forhold til deres mål og eventuelle problemer.
Forordning (EF) nr. 795/2004 og (EF) nr. 639/2009 ophæves.
De anvendes dog fortsat på støtteansøgninger, der vedrører præmieperioder, som startede før den 1. januar 2010.
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2010 med undtagelse af artikel 11, stk. 2, og artikel 50, stk. 1, litra a), som anvendes fra datoen for forordningens ikrafttrædelse.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2009.
EUT L 191 af 23.7.2009, s. 17.
EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.
EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.
EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.
EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
Se side 65 i denne EUT.
EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74.
EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.
EUT L 275 af 19.10.2007, s. 3.
EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15.
| KN–kode | Varebeskrivelse |
|---|---|
| I. KORNSORTER | |
| 1001 10 00 | Hård hvede |
| 1001 90 | Anden hvede og blandsæd end hård hvede |
| 1002 00 00 | Rug |
| 1003 00 | Byg |
| 1004 00 00 | Havre |
| 1005 | Majs |
| 1007 00 | Sorghum |
| 1008 | Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter |
| 0709 90 60 | Sukkermajs |
| II. OLIEHOLDIGE FRØ | |
| 1201 00 | Sojabønner |
| ex 1205 00 | Rybsfrø |
| ex 1206 00 10 | Solsikkefrø |
| III. PROTEINAFGRØDER | |
| 0713 10 | Ærter |
| 0713 50 | Hestebønner |
| ex 1209 29 50 | Sødlupin |
| IV. HØR | |
| ex 1204 00 | Oliefrø (Linum usitatissimum L.) |
| ex 5301 10 00 | Hør, rå eller rødnet, til fiberproduktion (Linum usitatissimum L.) |
| V. HAMP | |
| ex 5302 10 00 | Hamp, rå eller rødnet, til fiberproduktion (Cannabis sativa L.) |
| Medlemsstat og region | Dato |
|---|---|
| Spanien: Castilla-La Mancha | 1. juni |
| Spanien: Aragón, Asturias, Baleares, Cantabria, Castilla y León, Cataluña, Galicia, Madrid, Murcia, País Vasco, la Rioja og Comunidad Valenciana | 1. juli |
| Spanien: Andalucía | 1. september |
| Spanien: Extremadura | 15. september |
| Spanien: Navarra | 15. august |
| Frankrig: Aquitaine, Midi-Pyrénées og Languedoc-Roussillon | 1. juli |
| Frankrig: Alsace, Auvergne, Bourgogne, Bretagne, Centre, Champagne-Ardenne, Corse, Franche-Comté, Île-de-France, Limousin, Lorraine, Nord-Pas-de-Calais, Basse-Normandie, Haute-Normandie, Pays-de-la-Loire (undtagen departementerne Loire-Atlantique og Vendée), Picardie, Poitou-Charentes, Provence-Alpes-Côte-d’Azur og Rhône-Alpes | 15. juli |
| Frankrig: departementerne Loire-Atlantique og Vendée | 15. oktober |
| Østrig | 30. juni |
(mio. EUR)
Belgien
Danmark
Tyskland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Slovenien
Sverige
Det Forenede Kongerige
For alle særlige støtteforanstaltninger, undtagen foranstaltninger for særlige landbrugsaktiviteter, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, skal oplysningerne omfatte:
a) betegnelsen på hver foranstaltning med henvisning til den relevante bestemmelse i
b) en beskrivelse af hver foranstaltning, herunder mindst:
i) de berørte sektorer
ii) dens varighed
iii) dens mål
iv) de gældende støttebetingelser
v) det vejledende støtteniveau
vi) det samlede beløb, der er fastsat for foranstaltningen
vii) de oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastlægge de dertil knyttede budgetlofter, og
viii) finansieringskilden
c) enhver eksisterende foranstaltning, som anvendes inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteordninger eller af foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte, på samme område eller i samme sektor som den særlige støtteforanstaltning og i givet fald afgrænsningen mellem dem
d) eventuelt en beskrivelse af:
i) de særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet, som omhandlet i ,
ii) de styrkede dyrevelfærdsstandarder som omhandlet i ,
iii) de økonomisk sårbare og/eller miljømæssigt følsomme områder og/eller økonomisk sårbare typer landbrug som omhandlet i samt det nuværende produktionsniveau som omhandlet i artikel 68, stk. 3, i samme forordning
iv) omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammerne som omhandlet i .
For særlige støtteforanstaltninger til særlige landbrugsaktiviteter, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, skal oplysningerne omfatte:
a) foranstaltningens betegnelse
b) det geografiske område, foranstaltningen omfatter
c) en beskrivelse af den foreslåede foranstaltning og de forventede miljøvirkninger i forhold til miljømæssige behov og prioriteter samt specifikke kontrollerbare mål
d) begrundelsen for interventionen, omfanget og aktioner, indikatorer, kvantificerede mål og i givet fald støttemodtagere
e) kriterier og administrative regler, der skal sikre, at tiltag ikke også støttes af andre fællesskabsstøtteordninger
f) dokumentation som omhandlet i , der giver Kommissionen mulighed for at kontrollere, om beregningerne er overensstemmende og sandsynlige
g) en detaljeret beskrivelse af den nationale gennemførelse af minimumskravene til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav som omhandlet i punkt 5.3.2.1. i del A i bilag II til forordning (EF) nr. 1974/2006
h) en beskrivelse af den metode og de landbrugstekniske antagelser og parametre (herunder beskrivelsen af de obligatoriske krav, jf. , som er relevante for hver type forpligtelse), der benyttes som referencepunkt for beregninger, der anvendes til at begrunde: a) ekstraomkostninger og b) indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse; ved denne metode skal der i givet fald tages hensyn til støtte, der ydes i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009; i givet fald den metode, der anvendes til omregning til andre enheder i overensstemmelse med
i) støttebeløb
j) i givet fald de oplysninger, der er omhandlet i femte og sjette led under punkt 5.3.2.1.4 i del A i bilag II til forordning (EF) nr. 1974/2006.
Oplysningsmaterialet skal omfatte:
a) en liste over godkendte gensidige fonde og antallet af tilsluttede landbrugere pr. fond
b) i givet fald de administrative omkostninger til oprettelsen af nye gensidige fonde
c) finansieringskilden, jf. eller , og i givet fald den lineære nedsættelses og de pågældende betalingers størrelse
d) typen af økonomiske tab, som de enkelte godkendte fonde har ydet kompensation for, fordelt efter årsag, jf.
e) antallet af landbrugere, som de enkelte godkendte fonde har ydet kompensation til, fordelt efter type af økonomisk tab og efter årsag, jf.
f) de enkelte godkendte fondes udgifter pr. type økonomisk tab
g) den procentdel og det beløb, de enkelte fonde har betalt af det finansielle bidrag, der er omhandlet i , og
h) eventuelle erfaringer med gennemførelsen af den særlige støtteforanstaltning for gensidige fonde.