Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 833/2008 af 20. august 2008 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. august 2008.
EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 360/2008 (EUT L 111 af 23.4.2008, s. 9).
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En ikke-samlet hjørnebrusekabine bestående af: — et brusekar af plast med følgende mål: 80 (L) × 80 (B) × 10 (H) cm — en konstruktion af aluminium — fire glasplader monteret i aluminiumrammer med følgende mål: 40 (B) × 180 (H) cm. Konstruktionen monteres på brusekarret og fastgøres til væggene. To af glaspladerne fungerer som skydedøre. (Se foto ) | 3922 10 00 | Tarifering i henhold til de almindelige tariferingsbestemmelser 1, 2a), 3b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3922 og 3922 10 00 . Varen er en sammensat artikel, der foreligger i ikke-samlet stand, og som består af forskellige bestanddele. Den karaktergivende bestanddel af brusekabinen er brusekarret af plast, fordi det udgør grundlaget for kabinekonstruktionen. Varen skal derfor tariferes i pos. 3922 10 00 som et brusekar. |
Varen i samlet form.