Indholdsfortegnelse
(Kommissionens direktiv 2008/80/EF om ændring af direktiv 98/8/EF med henblik på at optage cyclohexylhydroxydiazen-1-oxid, kaliumsalt (K-HDO) som et aktivt stof i bilag I)
Bilag I til direktiv 98/8/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2009 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2010.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2008.
EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2008/31/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 57).
EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3.
Følgende nr. 10 indsættes i tabellen i bilag I til direktiv 98/8/EF:
| Nr. | Almindeligt anvendt navn | IUPAC-navn Identifikationsnr. | Minimumsrenhed af det biocidholdige produkts aktive stof i den form, det markedsføres | Optagelsesdato | Frist for overensstemmelse med artikel 16, stk. 3 (undtagen for produkter, som indeholder mere end ét aktivt stof — her er fristen for overholdelse af artikel 16, stk. 3, den frist, der fastsættes i den sidste af beslutningerne om optagelse angående dets aktive stof) | Udløbsdato for optagelsen | Produkttype | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| »10 | K-HDO | Cyclohexylhydroxydiazen-1-oxid, kaliumsalt EF-nr.: Ikke oplyst CAS-nr.: 66603-10-9 (Denne optagelse dækker også hydratformer af K-HDO) | 977 g/kg | 1. juli 2010 | 30. juni 2012 | 30. juni 2020 | 8 | Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 5 og bilag VI vurderer ansøgningen om godkendelse af et produkt, skal de lægge særlig vægt på de befolkningsgrupper, der ikke er omfattet af risikovurderingen på fællesskabsplan, og som måtte udsættes for produktet, og brugs- og udsættelsesscenarier, der ikke er blevet repræsentativt behandlet i risikovurderingen på fællesskabsplan. Medlemsstaterne sikrer, at godkendelser gives på følgende betingelser: (1) Det bør navnlig, på baggrund af de mulige risici for miljøet og arbejdstagerne, ikke godkendes, at produkter bruges uden for industrielle, fuldt automatiske og lukkede systemer, medmindre det godtgøres i ansøgningen om godkendelse af et produkt, at risiciene kan begrænses til et acceptabelt niveau i overensstemmelse med og bilag VI. (2) I lyset af de antagelser, der er gjort i forbindelse med risikovurderingen, må produkter kun anvendes med passende personlige værnemidler, medmindre det godtgøres i ansøgningen om godkendelse af et produkt, at risiciene for brugere kan begrænses til et acceptabelt niveau med andre midler. (3) I lyset af de identificerede risici for småbørn, må produkter ikke anvendes til behandling af træ, som småbørn kan komme i direkte kontakt med.« |
Med henblik på gennemførelsen af de fælles principper i bilag VI findes indholdet og konklusionerne af vurderingsrapporterne på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/comm/environment/biocides/index.htm