29.4.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 115/10
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød , særlig artikel 29, stk. 2, artikel 33, stk. 12, og artikel 41, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80 er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder . Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) I henhold til forordning (EF) nr. 1254/1999 er al indførsel i Fællesskabet af de i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede produkter betinget af, at der fremlægges en importlicens. Erfaringen viser, at det er nødvendigt at følge den kommende udvikling i samhandelen med alle de produkter fra oksekødssektoren, som er af særlig betydning for ligevægten på dette særligt følsomme marked. For at opnå en bedre styring af markedet bør der følgelig også kræves importlicenser for produkter henhørende under KN-kode 1602 50 31 til 1602 50 80 og 1602 90 69 .
(3) Det er nødvendigt at følge indførslen i Fællesskabet af ungtyre og især kalve. Udstedelsen af importlicenser bør gøres betinget af, at det angives, fra hvilke lande disse dyr udføres.
(4) Ifølge af 21. december 1976 om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød skal originaleksemplaret af veterinærcertifikatet ledsage sendingen, indtil den ankommer til grænsekontrolstedet.
(5) Der findes løbenumre i De Europæiske Fællesskabers integrerede toldtarif (Taric), som gør det muligt at identificere importtoldkontingenterne, de pågældende produkter og i visse tilfælde deres oprindelse. Medlemsstaterne bør forpligtes til at anføre disse numre i importlicenserne eller partiallicensen/-licenserne og at anvende dem i meddelelserne til Kommissionen.
(6) Den kompetente nationale myndighed, der udsteder importlicenserne, kender ikke altid oprindelseslandet for de mængder, der importeres i henhold til toldkontingenter, som er åbnet for flere tredjelande, og for mængder, der importeres til toldsatserne i den fælles toldtarif. Det bør fastsættes, at angivelse af oprindelseslandet i forbindelse med disse toldkontingenter og i forbindelse med import, som ikke sker på præferencevilkår, er et primært krav, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter , og det bør derfor kræves, at oprindelseslandet for de pågældende kontingenters vedkommende og for import, der ikke sker på præferencevilkår, anføres i kolonne 31 i importlicensen eller partiallicensen.
(7) Ifølge forordning (EF) nr. 1254/1999 er enhver udførsel af produkter, for hvilken der er ansøgt om en eksportrestitution, betinget af fremlæggelsen af en eksportlicens med forudfastsættelse af restitutionen. Der bør derfor fastsættes særlige gennemførelsesbestemmelser for denne ordning og især fastsættes regler for fremlæggelse af ansøgninger og for de oplysninger, der skal findes i disse ansøgninger og licenser. Samtidig bør der ske en supplering af Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter .
(8) Ifølge skal der anvendes eksportlicenser for at sikre overholdelsen af de mængdemæssige begrænsninger med henblik på overholdelsen af de forpligtelser, der følger af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300. Der bør derfor indføres en præcis ordning for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af licenser og længden af gyldigheden for disse licenser.
(9) Meddelelsen af beslutninger vedrørende ansøgninger om eksportlicenser bør endvidere først ske efter en vis betænkningstid. Denne frist skal gøre det muligt for Kommissionen at vurdere, hvilke mængder der ansøges om, samt udgifterne i forbindelse hermed og i givet fald fastsætte særlige foranstaltninger for de verserende ansøgninger. I de erhvervsdrivendes interesse bør licensansøgningerne kunne trækkes tilbage efter en eventuel fastsættelse af godkendelseskoefficienten.
(10) Det er hensigtsmæssigt, at der på den erhvervsdrivende anmodning straks kan udstedes importlicenser for ansøgninger vedrørende mængder på 25 tons og derunder. For at undgå, at denne mulighed ikke fører til misbrug af ovennævnte ordning, bør disse licensers gyldighedsperiode begrænses.
(11) For at sikre en meget præcis forvaltning af de mængder, der skal udføres, bør der fraviges fra reglerne for den i forordning (EF) nr. 1291/2000 fastsatte tolerance.
(12) Det er nødvendigt, at bestemmelserne vedrørende den særlige eksportordning, der omhandles i Kommissionens forordning (EF) nr. 1643/2006 af 7. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen med bistand til udførsel af oksekødprodukter, der nyder særbehandling ved indførsel til et tredjeland og i Kommissionens forordning (EF) nr. 2051/96 af 25. oktober 1996 om visse gennemførelsesbestemmelser til ordningen med bistand til udførsel af oksekødsprodukter, der nyder særbehandling ved indførsel til Canada, og om ændring af forordning (EF) nr. 1445/95 , indarbejdes i nærværende forordning.
(13) For at kunne administrere disse ordninger bør Kommissionen råde over præcise oplysninger vedrørende de forelagte licensansøgninger og anvendelsen af de udstedte licenser. For at sikre en effektiv administration bør der benyttes en fast model til meddelelserne mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
(14) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
