Lovguiden Logo
EU-ret

Forordning

Europa-Kommissionen

Forordning om gebyrer og afgifter til ECHA for REACH kemikalieprocedurer Artikel 13

Artikel 13

Gebyrnedsættelser og -fritagelser

1. En fysisk eller juridisk person, som hævder at være berettiget til gebyr- eller afgiftsnedsættelse i henhold til artikel 3-10 oplyser agenturet herom i forbindelse med indgivelse af den gebyrpligtige registrering, opdatering af registrering, angivelse, anmeldelse, ansøgning, revurderingsrapport eller klage.

2. En fysisk eller juridisk person, som hævder at være fritaget for gebyr i henhold til artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, oplyser agenturet herom i forbindelse med indgivelse af registreringen.

3. Agenturet kan til enhver tid forlange dokumentation for, at betingelserne for gebyr- eller afgiftsnedsættelse eller gebyrfritagelse er opfyldt.

Hvis den dokumentation, der skal forelægges agenturet, ikke er affattet på et af EU's officielle sprog, skal den ledsages af en bekræftet oversættelse til et af de officielle sprog.

4. Kan en fysisk eller juridisk person, der hævder at være berettiget til gebyr- eller afgiftsnedsættelse eller gebyrfritagelse, ikke dokumentere sin ret til en sådan nedsættelse eller fritagelse, opkræver agenturet det fulde gebyr eller den fulde afgift med tillæg af en administrationsafgift.

Har en fysisk eller juridisk person, der hævdede at være berettiget til nedsættelse uden at kunne dokumentere det, allerede betalt et nedsat gebyr eller en nedsat afgift, opkræver agenturet restbeløbet op til det fulde gebyr eller den fulde afgift med tillæg af en administrationsafgift.

Bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.