(1)

I januar 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 92/2002 en endelig antidumpingtold på mellem 7,81 EUR og 16,84 EUR pr. ton på importen af urinstof, også i vandig opløsning, med oprindelse i Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine. Ved samme forordning blev der indført endelig antidumpingtold på mellem 6,18 EUR og 21,43 EUR pr. ton på importen af urinstof med oprindelse i Estland, Litauen, Bulgarien og Rumænien, som automatisk blev ophævet henholdsvis 1. maj 2004 og 1. januar 2007 på datoen for disse landes tiltrædelse af Fællesskabet.

(2)

I april 2006 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om det forestående udløb af de gældende foranstaltninger. Den 17. oktober 2006 modtog Kommissionen en anmodning om en genoptagelse af en undersøgelse af disse foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(3)

Denne anmodning blev indgivet af European Fertiliser Manufactures Association (EFMA — »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af urinstof.

(4)

Ansøgeren hævdede og forelagde tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at udløbet af foranstaltningerne i forbindelse med importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine (de pågældende lande) sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping og medføre skade for EF-erhvervsgrenen.

(5)

Efter høring af det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og offentliggjorde en meddelelse om indledningen af en sådan undersøgelse i Den Europæiske Unions Tidende .

(6)

I maj 2006 indledte Kommissionen en fornyet undersøgelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 901/2001 på importen af urinstof med oprindelse i Rusland, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 og 3. Denne fornyede undersøgelse førte til, at Rådet ved forordning (EF) nr. 907/2007 ophævede antidumpingtolden på importen af urinstof med oprindelse i Rusland. Det konkluderedes, at der ikke fortsat blev forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at der ikke var nogen sandsynlighed for, at den blev forvoldt fornyet skade, hvis foranstaltningerne bortfaldt.

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 (fornyet undersøgelsesperiode (FUP)). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 2002 til udløbet af FUP (den betragtede periode).

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, EF-producenterne, de eksporterende producenter i Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine (de pågældende eksportører), importørerne, forhandlerne, brugerne og deres sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt de eksporterende landes regeringsrepræsentanter om indledningen af den fornyede undersøgelse.

(9)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle disse parter og til dem, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(10)

Kommissionen gav også de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(11)

Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(12)

I betragtning af det tilsyneladende store antal EF-producenter, importører i Fællesskabet og eksporterende producenter i Ukraine forekom det relevant at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og indberette de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen.

(13)

Med hensyn til importører i Fællesskabet var samarbejdsniveauet meget lavt, eftersom kun en importør gav udtryk for, at virksomheden var rede til at samarbejde. Følgelig blev det besluttet, at der ikke var behov for stikprøveudtagning blandt importørerne.

(14)

Tolv EF-producenter besvarede stikprøveskemaet korrekt og indvilgede formelt i at samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Fire ud af disse tolv virksomheder blev udtaget til stikprøven, da det konstateredes, at de var repræsentative for EF-erhvervsgrenen med hensyn til produktions- og salgsmængde af urinstof i Fællesskabet. De fire EF-producenter, som indgik i stikprøven, tegnede sig for ca. 60 % af den samlede produktion i EF-erhvervsgrenen i FUP, mens ovennævnte tolv EF-producenter tegnede sig for ca. 80 % af produktionen i Fællesskabet. Denne stikprøve udgjorde den største repræsentative produktions- og salgsmængde af urinstof i Fællesskabet, som med rimelighed kunne undersøges inden for den fastsatte frist.

(15)

Fire eksporterende producenter i Ukraine besvarede stikprøveskemaet korrekt inden for den fastsatte frist og indvilgede formelt i at samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Disse fire eksporterende producenter tegnede sig for næsten 100 % af den samlede eksport fra Ukraine til Fællesskabet i FUP. På grund af det lave antal samarbejdende virksomheder i Ukraine blev det besluttet ikke at anvende stikprøver, og alle virksomheder blev anmodet om at indsende et spørgeskema.

(16)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra fire EF-producenter, en importør, to brugere, fire eksporterende producenter i Ukraine og en i henholdsvis Belarus, Kroatien og Libyen. Desuden indsendte en række importører og brugere og deres sammenslutninger kommentarer uden at besvare spørgeskemaet.

(17)

Kommissionen indhentede og undersøgte alle de oplysninger, den anså for nødvendige for at afgøre, hvorvidt der var sandsynlighed for fortsat dumping og skade, og for at fastlægge Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder: a) EF-producenter i stikprøven: — Fertiberia S.A., Madrid, Spanien — SKW Stickstoffwerke Piesteritz GmbH, Lutherstadt Wittenberg, Tyskland — Yara Group (Yara Spa Ferrara, Italien, og Yara Sluiskil B.V., Sluiskil, Nederlandene) — Zaklady Azotowe Pulawy S.A., Pulawy, Polen b) Eksporterende producenter: — Ukraine: — Joint Stock Company Concern Stirol, Gorlovka — Close Joint Stock Company Severodonetsk, Severodonetsk — Joint Stock Company Dnipro Azot, Dneprodzerzhinsk — Open Joint Stock Company Cherkassy Azot, Cherkassy — Kroatien: — Petrokemija D.D., Kutina c) EF-importører: — Dynea Austria GmbH, Krems, Østrig d) Brugere i Fællesskabet: — Associazione Liberi Agricoltori Cremonesi, Cremona, Italien — Acefer, Asociación Comercial Española de Fertilizantes, Madrid, Spanien.

(18)

Den pågældende vare er den samme som fastslået i den oprindelige undersøgelse, nemlig urinstof, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 3102 10 10 og 3102 10 90 (den pågældende vare), med oprindelse i Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine.

(19)

Urinstof fremstilles hovedsageligt af ammoniak, der igen fremstilles af naturgas. Varen kan have flydende eller fast form. Urinstof i fast form kan benyttes til landbrugsmæssige og industrielle formål. Urinstof af landbrugskvalitet kan benyttes enten som gødningsstof, der spredes på jorden, eller som tilsætningsstof i dyrefoder. Urinstof af industriel kvalitet er et råmateriale til fremstilling af visse former for lim og plastik. Urinstof i flydende form kan benyttes både som gødningsstof og til industrielle formål. Selv om urinstof findes i de forskellige former, der er nævnt ovenfor, er de kemiske egenskaber grundlæggende de samme og kan i forbindelse med denne procedure anses for at være én og samme vare.

(20)

Denne fornyede undersøgelse har som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftet, at de varer, som blev fremstillet og eksporteret af de eksporterende producenter i Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine, de varer, som blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i disse lande, samt de varer, som blev fremstillet og solgt af EF-producenterne på fællesskabsmarkedet, alle har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og i alt væsentligt samme anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

I betragtning af de konklusioner, man nåede frem til, for så vidt angår sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, videreudvikles kun hovedargumenterne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor.

(22)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der fandt dumping sted i FUP, og i bekræftende fald, om foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

(23)

I forbindelse med de tre eksporterende lande, som har markedsøkonomisk status, nemlig Kroatien, Libyen og Ukraine, blev den normale værdi fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1, 2 og 3. For Belarus’ vedkommende blev den normale værdi blev fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(24)

Dumpingmargenen for den eneste eksporterende producent i Kroatien blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, 11 og 12.

(25)

Kroatien eksporterede over 200 000 tons urinstof til Fællesskabet i FUP, svarende til 2,3 % af fællesskabsmarkedet. Den eneste kendte og samarbejdende eksporterende producent eksporterede stadig til dumpingpriser til Fællesskabet, for så vidt FUP angår. Der konstateredes en dumpingmargin på over 20 %.

(26)

Der var alvorlig tvivl om, hvorvidt omkostningerne til gas, som er den altdominerende faktor i produktionen af urinstof, i rimeligt omfang var afspejlet i den eksporterende producents regnskab. Det blev faktisk konstateret, at gassen blev leveret på særlige vilkår, hvilket skyldes, at den kroatiske stat har aktiemajoriteten i både den eksporterende producents virksomhed og gasleverandørens, og at gaspriserne var unormalt lave. Da der ikke var tale om normale gaspriser på det kroatiske hjemmemarked, var det nødvendigt at fastsætte gaspriserne ud fra ethvert andet rimeligt grundlag, herunder oplysninger fra andre repræsentative markeder, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5. Da størstedelen af den gas, der anvendes til fremstilling af den pågældende vare, er af russisk oprindelse, kunne den justerede pris baseres på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus) efter fradrag af transportomkostninger, eftersom Waidhaus er midtpunktet for det russiske salg af gas til EU. Dette ville øge dumpingmargenen væsentligt. I betragtning af, at dumping finder sted selv uden denne justering, og af nedenstående konklusioner vedrørende sandsynligheden for fornyet skade, blev sagen ikke forfulgt.

(27)

Som det fremgår af betragtning 29, 38 og 45 nedenfor, var de mængder, der blev eksporteret fra de tre andre pågældende eksporterende lande, så små, at de pågældende eksportpriser ikke isoleret set ville være tilstrækkeligt pålidelige til at kunne fastslå et resultat vedrørende fortsat dumping.

(28)

Da Belarus ikke betragtes som et land med markedsøkonomi, blev den normale værdi fastsat på grundlag af oplysninger fra en producent i et tredjeland med markedsøkonomi. I indledningsmeddelelsen blev det påtænkt at vælge USA som relevant referenceland, da det allerede blev anvendt i den oprindelige undersøgelse. Ingen berørte parter fremsatte bemærkninger i den forbindelse. Den producent fra USA, der allerede samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, indsendte en besvarelse af spørgeskemaet, som blev benyttet til at fastsætte den normale værdi.

(29)

Den eneste kendte producent fra Belarus indsendte en besvarelse af spørgeskemaet. Belarus eksporterede i alt omkring 25 000 tons urinstof, hvilket svarer til en fællesskabsmarkedsandel på 0,3 %. I betragtning af den lave markedsandel koncentrerer analysen vedrørende Belarus sig om sandsynligheden for fornyet dumping.

(30)

Belarus’ eksportadfærd over for alle tredjelande blev analyseret. Eksport til alle egne af verden skete til priser, som lå væsentligt under den normale værdi, som man fandt på referencemarkedet, hvilket viste, at der var tale om dumpingpriser til andre eksportmarkeder.

(31)

Endvidere blev det undersøgt, om Belarus’ eksportpriser, hvis de blev fastsat på niveauer svarende til de nuværende prisniveauer i Fællesskabet, ville være dumpingpriser. For et råmateriale som urinstof ville det nemlig være usandsynligt at sælge til priser over de nuværende markedspriser. Resultatet af denne analyse førte også til betydelige dumpingmargener.

(32)

Samtidig konstateredes det, at eksportpriser på eksport til andre eksportmarkeder var en smule højere end eksportpriserne til Fællesskabet. Derfor er det tvivlsomt, om Fællesskabet prismæssigt ville være et mere attraktivt marked end markeder i andre tredjelande.

(33)

I lyset af ovenstående kendsgerninger og betragtninger tyder det på, at fornyet dumping sandsynligvis vil finde sted, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(34)

Det blev fastslået i betragtning 25, at der finder dumpingeksport sted til Fællesskabet. Kroatiens eksportadfærd over for alle tredjelande blev også analyseret. Eksport til alle egne af verden skete til priser, som lå under den normale værdi, hvilket viste, at der fandt dumping sted selv uden ovennævnte justering.

(35)

Endvidere blev det undersøgt, om Kroatiens eksportpriser, hvis de blev fastsat på niveauer svarende til de nuværende prisniveauer i Fællesskabet, ville være dumpingpriser. For et råmateriale som urinstof ville det nemlig være usandsynligt at sælge til priser over de nuværende markedspriser. Resultatet af denne analyse førte også til betydelige dumpingmargener.

(36)

Samtidig konstateredes det, at eksportpriser på eksport til andre eksportmarkeder var en smule højere end eksportpriserne til Fællesskabet. Derfor er det tvivlsomt, om Fællesskabet prismæssigt ville være et mere attraktivt marked end markeder i andre tredjelande.

(37)

Det tyder derfor på, at fornyet dumping sandsynligvis vil finde sted, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(38)

Den eneste kendte eksporterende producent indsendte en ufuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. Eftersom landet undlod at indsende en række af de manglende oplysninger, måtte grundforordningens artikel 18 finde anvendelse. De tilgængelige oplysninger viste, at Libyen eksporterede i alt omkring 70 000 tons urinstof til Fællesskabet i FUP, hvilket svarer til en fællesskabsmarkedsandel på 0,8 %. I betragtning af denne lave markedsandel koncentrerer analysen vedrørende Libyen sig om sandsynligheden for fornyet dumping. Analysen af dumping og sandsynligheden for fornyet dumping blev foretaget på grundlag af de tilgængelige oplysninger.

(39)

Da der ikke findes noget repræsentativt hjemmemarkedssalg på det libyske marked, blev den normale værdi fastsat på grundlag af produktionsomkostningen i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til salgs-, administrations- og andre generalomkostninger og til fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. En fortjenstmargen på 8 % blev i dette tilfælde fundet rimelig.

(40)

En analyse af det spørgeskema, som den samarbejdende virksomhed i Libyen indsendte, viste, at dens hovedaktivitet bestod i at eksportere til andre tredjelandsmarkeder. I FUP blev der eksporteret omkring 570 000 tons til tredjelandsmarkeder, svarende til over otte gange den samlede eksport til fællesskabsmarkedet. En sammenligning af eksportpriserne på denne eksport med den normale værdi, der blev fastsat som beskrevet ovenfor, viste, at der var tale om et betydeligt dumpingniveau.

(41)

Der var alvorlig tvivl om, hvorvidt omkostningerne til gas, som er den altdominerende faktor i produktionen af urinstof, i rimeligt omfang var afspejlet i den eksporterende producents regnskab. På grundlag af de tilgængelige oplysninger konstateres det, at gassen blev leveret på særlige vilkår, hvilket skyldes, at den libyske stat har aktiemajoriteten i både den eksporterende producents virksomhed og gasleverandørens, og at gaspriserne var unormalt lave. En justering ville øge dumpingmargenen væsentligt. I betragtning af, at dumping finder sted selv uden denne justering, og af nedenstående konklusioner vedrørende sandsynligheden for fornyet skade, blev det ikke fundet nødvendigt at anvende en sådan justering, skønt det var berettiget.

(42)

Endvidere blev det undersøgt, om Libyens eksportpriser, hvis de blev fastsat på niveauer svarende til de nuværende prisniveauer i Fællesskabet, ville være dumpingpriser. For et råmateriale som urinstof ville det nemlig være usandsynligt at sælge til priser over de nuværende markedspriser. Resultatet af denne analyse førte også til betydelige dumpingmargener.

(43)

Samtidig konstateredes det, at eksportpriser på eksport til andre eksportmarkeder var en smule højere end eksportpriserne til Fællesskabet. Derfor er det tvivlsomt, om Fællesskabet prismæssigt ville være et mere attraktivt marked end markeder i andre tredjelande.

(44)

I lyset af ovenstående tyder det på, at fornyet dumping sandsynligvis vil finde sted, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(45)

Fire producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kun to af dem havde eksportsalg til Fællesskabet i FUP. Ukraine eksporterede i alt kun omkring 20 000 tons urinstof, hvilket svarer til en fællesskabsmarkedsandel på 0,2 %. I betragtning af denne lave markedsandel koncentrerer analysen vedrørende Ukraine sig om sandsynligheden for fornyet dumping.

(46)

For så vidt angår omkostninger til gas, konstateredes det, at Ukraine importerer hovedparten af den gas, der anvendes til fremstilling af urinstof, fra Rusland. I den forbindelse tyder alle tilgængelige oplysninger på, at Ukraine importerer naturgas fra Rusland til priser, der ligger langt under markedspriserne på uregulerede markeder for naturgas. Undersøgelsen afslørede, at prisen på naturgas fra Rusland, når den blev eksporteret til Fællesskabet, var næsten dobbelt så høj som hjemmemarkedsprisen på gas i Ukraine. Som fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev de udgifter til gas, som blev afholdt af ansøgeren, derfor justeret ud fra oplysningerne fra andre repræsentative markeder. Den justerede pris var baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus) efter fradrag af transportomkostninger. Waidhaus, der er midtpunktet for det russiske salg af gas til EU, som er både det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(47)

Justeringen førte til hjemmemarkedspriser, der lå under kostprisen for tre af de involverede virksomheder, og derfor blev produktionsomkostningen samt en rimelig fortjenstmargen på 8 % anvendt som normal værdi. For den fjerde virksomheds vedkommende blev der anvendt behørigt justerede hjemmemarkedspriser til dette formål.

(48)

De ukrainske eksporterende producenters eksportadfærd over for alle tredjelande blev derefter analyseret. Eksport til alle egne af verden skete til priser, som konsekvent lå betydeligt under den fastsatte normale værdi.

(49)

Endvidere blev det undersøgt, om Ukraines eksportpriser, hvis de blev fastsat på niveauer svarende til de nuværende prisniveauer i Fællesskabet, ville være dumpingpriser. For et råmateriale som urinstof ville det nemlig være usandsynligt at sælge til priser over de nuværende markedspriser. Resultatet af denne analyse førte også til betydelige dumpingmargener. Samtidig konstateredes det, at eksportpriser på eksport til andre eksportmarkeder var på et niveau, som var sammenligneligt med eksportpriserne til Fællesskabet. Derfor er det tvivlsomt, om Fællesskabet prismæssigt ville være et mere attraktivt marked end markeder i andre tredjelande. I lyset af ovenstående kendsgerninger og betragtninger tyder det på, at fornyet dumping sandsynligvis vil finde sted, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(50)

Ifølge de tilgængelige oplysninger havde Belarus højst en uudnyttet kapacitet på ca. 150 000 tons i FUP. Endvidere tegnede eksport til andre tredjelande sig for ca. 225 000 tons.

(51)

Det kan ikke udelukkes, at en del af den uudnyttede kapacitet vil blive ledt til Fællesskabet, når foranstaltningerne er ophævet. Den eneste eksportør i Belarus har veludviklede distributionskanaler i Fællesskabet, og fællesskabsmarkedets størrelse er normalt attraktivt især for lande, der ligger geografisk tæt på.

(52)

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af disse mængder også vil blive eksporteret til andre tredjelande, eftersom de sandsynlige ab fabrik-priser i de egne svarer til (eller er højere end) dem, som kunne opnås ved eksport til Fællesskabet. Endvidere kan det ikke udelukkes, at urinstofforbruget vil vokse i andre egne af verden i betragtning af de nuværende tendenser til større landbrugsproduktion. Alt i alt forventes eksporten ikke at nå op på mængder svarende til hele den uudnyttede kapacitet, hvis foranstaltningerne udløber, men den ville sandsynligvis nå op over ubetydelighedsgrænsen.

(53)

For så vidt angår en mulig omdirigering af eksport fra tredjelande til Fællesskabet, finder lignende argumenter anvendelse, hvilket gør det usandsynligt, at væsentligt øgede mængder ville blive eksporteret til fællesskabsmarkedet i en overskuelig fremtid, hvis foranstaltningerne udløb.

(54)

Ifølge de tilgængelige oplysninger havde Kroatien højst en uudnyttet kapacitet på ca. 120 000 tons i FUP. Endvidere tegnede eksport til andre tredjelande sig for ca. 60 000 tons. Det kan ikke udelukkes, at en del af den uudnyttede kapacitet ledes til Fællesskabet, når foranstaltningerne ophæves. Den eneste eksportør i Kroatien har veludviklede distributionskanaler i Fællesskabet, og fællesskabsmarkedets størrelse er normalt attraktivt især for lande, der ligger geografisk tæt på.

(55)

Antidumpingforanstaltninger har imidlertid ikke afholdt Kroatien fra at eksportere betydelige mængder til Fællesskabet. Der er intet, der tyder på, at de ville have været en hindring for eksport af yderligere mængder til Fællesskabet. Eftersom det ikke har været tilfældet, er det ikke sandsynligt, at der ville ske en betydelig forøgelse af eksporten til Fællesskabet, hvis denne kapacitet blev udnyttet. Endvidere kan det ikke udelukkes, at en del af disse mængder også kunne blive eksporteret til andre tredjelande, eftersom de sandsynlige ab fabrik-priser i de egne svarer til (eller er en smule højere end) dem, som kunne opnås ved eksport til Fællesskabet.

(56)

Endvidere kan det ikke udelukkes, at urinstofforbruget vil vokse i andre egne af verden i betragtning af de nuværende tendenser til større landbrugsproduktion. Alt i alt forventes det ikke, at en væsentlig del af den uudnyttede kapacitet i Kroatien ville blive anvendt til yderligere eksport til Fællesskabet, men i betragtning af de nuværende eksportniveauer, forventes eksportmængden til Fællesskabet at forblive over ubetydelighedsgrænsen.

(57)

For så vidt angår en mulig omdirigering af eksport fra tredjelande til Fællesskabet, finder lignende argumenter anvendelse, hvilket gør det usandsynligt, at væsentligt øgede mængder ville blive eksporteret til fællesskabsmarkedet i en overskuelig fremtid, hvis foranstaltningerne udløb.

(58)

Ifølge de tilgængelige oplysninger havde Libyen højst en uudnyttet kapacitet på ca. 140 000 tons i FUP. Endvidere tegnede eksport til andre tredjelande sig for ca. 570 000 tons. Det kan ikke udelukkes, at en del af den uudnyttede kapacitet ledes til Fællesskabet, når foranstaltningerne ophæves. Den eneste eksportør i Libyen har veludviklede distributionskanaler i Fællesskabet, og fællesskabsmarkedets størrelse er normalt attraktiv, især for lande, der ligger geografisk tæt på.

(59)

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af disse mængder også vil blive eksporteret til andre tredjelande, eftersom de sandsynlige ab fabrik-priser i de egne svarer til (eller er højere end) dem, som kunne opnås ved eksport til Fællesskabet. Endvidere kan det ikke udelukkes, at urinstofforbruget vil vokse i andre egne af verden i betragtning af de nuværende tendenser til større landbrugsproduktion. Alt i alt forventes eksporten ikke at nå op på mængder svarende til hele den uudnyttede kapacitet, hvis foranstaltningerne udløber, men den ville sandsynligvis nå op over ubetydelighedsgrænsen.

(60)

For så vidt angår en mulig omdirigering af eksport fra tredjelande til Fællesskabet, finder lignende argumenter anvendelse, hvilket gør det usandsynligt, at væsentligt øgede mængder ville blive eksporteret til fællesskabsmarkedet i en overskuelig fremtid, hvis foranstaltningerne udløb.

(61)

Ifølge de tilgængelige oplysninger havde Ukraine højst en uudnyttet kapacitet på ca. 375 000 tons i FUP. Endvidere tegnede eksport til andre tredjelande sig for ca. 3 500 000 tons. Det kan ikke udelukkes, at en del af den uudnyttede kapacitet vil blive ledt til Fællesskabet, når foranstaltningerne er ophævet. De ukrainske eksportører har veludviklede distributionskanaler i Fællesskabet, og fællesskabsmarkedets størrelse er normalt attraktiv, især for lande, der ligger geografisk tæt på. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af disse mængder også vil blive eksporteret til andre tredjelande, eftersom de sandsynlige ab fabrik-priser i de egne svarer til dem, som kunne opnås ved eksport til Fællesskabet. Endvidere kan det ikke udelukkes, at urinstofforbruget vil vokse i andre egne af verden i betragtning af de nuværende tendenser til større landbrugsproduktion. Alt i alt forventes eksporten ikke at nå op på mængder svarende til hele den uudnyttede kapacitet, hvis foranstaltningerne udløber, men den ville sandsynligvis nå op over ubetydelighedsgrænsen.

(62)

For så vidt angår en mulig omdirigering af eksporten fra tredjelande til Fællesskabet, har ansøgeren fremført det argument, at den forventede øgede kapacitet i andre egne (navnlig i Mellemøsten) ville erstatte Ukraines eksport, især i Asien, men også i Afrika og Latinamerika, med en mængde på over 3 000 000 tons, som så ville blive omdirigeret til Fællesskabet. Ud fra de tilgængelige oplysninger er det imidlertid ikke muligt at konkludere, at en sådan omdirigering ville finde sted, fordi øget globalt forbrug meget vel kunne absorbere disse øgede mængder, hvis de kom på markedet. Endvidere er det ikke udelukket, at kapacitetsforøgelser ville finde sted over en længere tidsperiode, end ansøgeren anførte. Alt i alt er det ikke muligt at bekræfte, at betydeligt øgede mængder sandsynligvis ville blive omdirigeret til fællesskabsmarkedet i en overskuelig fremtid, hvis foranstaltningerne udløb.

(63)

Ud fra ovenstående analyse konkluderes det, at fortsat dumping af betydelige mængder af urinstof sandsynligvis ikke ville finde sted i Kroatiens tilfælde, ej heller ville fornyet dumping finde sted i de andre tre berørte landes tilfælde, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(64)

I Fællesskabet fremstilles samme vare af 16 producenter, hvis produktion anses for at udgøre den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Otte af dem blev EF-producenter efter udvidelsen af Den Europæiske Union (EU) i maj 2004.

(65)

Ud af de 16 EF-producenter indvilgede 12 i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og tre indsendte de oplysninger, der blev anmodet om med henblik på stikprøveudtagningen, men tilbød ikke yderligere samarbejde. Ingen EF-producent modsatte sig anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(66)

Følgelig indvilgede følgende 12 producenter i at samarbejde: — Achema AB (Litauen) — Adubos de Portugal (Portugal) — AMI Agrolinz Melamine International GmbH (Østrig) — Duslo a.s. (Slovakiet) — Fertiberia S.A. (Spanien) — AS Nitrofert (Estland) — Nitrogénmüvek Zrt (Ungarn) — SKW Stickstoffwerke Piesteritz (Tyskland) — Yara Group (koncern bestående af Yara France SA (Frankrig), Yara Italia S.p.a (Italien), Yara Brunsbüttel GmbH (Tyskland) og Yara Sluiskil BV (Nederlandene) — Zaklady Azotowe Pulawy (Polen) — ZAK S.A. (Polen) — BASF AG (Tyskland).

(67)

Eftersom disse 12 EF-producenter tegnede sig for ca. 80 % af den samlede fællesskabsproduktion i FUP, blev det fastslået, at de tegner sig for en betydelig del af den samlede EF-produktion af samme vare. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (EF-erhvervsgrenen), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De fire EF-producenter, der ikke samarbejdede, vil blive omtalt som »de øvrige EF-producenter«.

(68)

Som anført ovenfor blev fire virksomheder udtaget til en stikprøve. Alle de udvalgte EF-producenter samarbejdede og besvarede spørgeskemaerne inden for de fastsatte frister. Desuden fremlagde de resterende otte samarbejdende producenter visse generelle oplysninger til analysen af spørgsmålet om skade.

(69)

Det sandsynlige forbrug i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet, de øvrige EF-producenters salg på fællesskabsmarkedet og Eurostat-oplysninger om al import til EU. Som følge af udvidelsen af EU i 2004 og af hensyn til analysens klarhed og sammenhæng blev forbruget fastsat ud fra markedet for EU-25 i den betragtede periode. Da denne undersøgelse blev iværksat inden den yderligere udvidelse af EU med Bulgarien og Rumænien, er analysen begrænset til situationen for EU-25.

(70)

Mellem 2002 og 2003 voksede fællesskabsforbruget med 3 % og forblev stabilt indtil FUP. 2002 2003 2004 2005 FUP Samlet EF-forbrug (tons) 8 650 000 8 945 000 8 955 000 8 875 000 8 950 000 Indeks (2002 = 100) 100 103 104 103 103

(71)

For Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine var udviklingen i importens mængde, markedsandele og gennemsnitspriser som anført nedenfor. Oplysningerne er baseret på Eurostats statistikker. 2002 2003 2004 2005 FUP Belarus — Importmængde (tons) 134 931 167 981 62 546 62 044 25 193 Markedsandel 1,6 % 1,9 % 0,7 % 0,7 % 0,3 % Importpriser (EUR/ton) 107,5 126,6 148,5 165,7 190,5 Indeks (2002 = 100) 100 118 138 154 177 Ukraine — Importmængde (tons) 44 945 36 304 77 270 84 338 52 553 Markedsandel 0,5 % 0,4 % 0,8 % 0,9 % 0,5 % Importpriser (EUR/ton) 117,4 134,5 139,6 192,7 194,0 Indeks (2002 = 100) 100 115 119 164 165 Kroatien — Importmængde (tons) 126 400 179 325 205 921 187 765 208 050 Markedsandel 1,5 % 2,0 % 2,3 % 2,1 % 2,3 % Importpriser (EUR/ton) 125,1 135,0 145,0 171,7 185,0 Indeks (2002 = 100) 100 108 116 137 148 Libyen — Importmængde (tons) 142 644 227 793 153 390 124 515 73 361 Markedsandel 1,6 % 2,5 % 1,7 % 1,4 % 0,8 % Importpriser (EUR/ton) 114,1 134,9 147,2 193,8 201,6 Indeks (2002 = 100) 100 118 129 170 177

(72)

For så vidt angår Belarus, voksede importmængden en smule mellem 2002 og 2003 for derefter at dale støt i løbet af den betragtede periode (– 81 % for perioden som helhed). Ligeledes voksede landets markedsandel en smule mellem 2002 og 2003 for derefter støt at dale og ende på 0,3 % i FUP. Importmængden var ubetydelig fra 2004 og fremefter. Der var en positiv udvikling i priserne, idet de steg fra 107 EUR til 190 EUR pr. ton i den betragtede periode.

(73)

For så vidt angår Ukraine, lå importniveauet konstant under ubetydelighedsgrænsen, mens importpriserne voksede med 65 % mellem 2002 og FUP.

(74)

Importen fra Kroatien var relativt stabil i hele perioden og havde en markedsandel på 2 % af fællesskabsmarkedet, mens importpriserne voksede med 48 %.

(75)

Importen fra Libyen voksede i 2003, men dalede derefter støt indtil udgangen af FUP. I hele perioden dalede den med 49 %, og dens markedsandel gik fra 1,6 % i 2002 til 0,8 % i FUP. Som det var tilfældet med de andre berørte lande, voksede importpriserne på varer fra Libyen — med 77 % mellem 2002 og FUP.

(76)

De fire landes prisudvikling er forholdsmæssigt større end eller sammenlignelig med stigningen i EF-erhvervsgrenens salgspris.

(77)

Med henblik på beregning af prisunderbuddet i FUP for Kroatien blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med cif-importpriserne, Fællesskabets grænse, for den eneste samarbejdende eksporterende producent i Kroatien, behørigt justeret for at afspejle hjemtagelsesprisen. Sammenligningen viste, at importen underbød EF-erhvervsgrenens priser med 4,7 %. Disse priser svarede imidlertid til den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat for EF-erhvervsgrenen.

(78)

I betragtning af, at tre ud af fire berørte landes markedsandele lå under ubetydelighedsgrænsen, såvel enkeltvis som samlet, konkluderedes det, at deres eksport til Fællesskabet ikke forvoldte skade, og at deres underbudsmargener derfor ikke var relevante som en del af undersøgelsen af fortsat skade.

(79)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af tabellen nedenfor. Tendenserne med hensyn til mængder og pris er også baseret på oplysninger fra Eurostat. 2002 2003 2004 2005 FUP Importmængde fra Rusland (tons) 1 360 025 1 429 543 1 783 742 1 404 863 1 488 367 Markedsandel 15,7 % 16,0 % 19,9 % 15,8 % 16,6 % Priser på import fra Rusland (EUR/ton) 119 133 154 180 196 Importmængde fra Egypten (tons) 579 830 629 801 422 892 385 855 624 718 Markedsandel 6,7 % 7,0 % 4,7 % 4,3 % 7,0 % Priser på import fra Egypten (EUR/ton) 149 163 178 220 222 Importmængde fra Rumænien (tons) 260 298 398 606 235 417 309 195 248 377 Markedsandel 3,0 % 4,5 % 2,6 % 3,5 % 2,8 % Priser på import fra Rumænien (EUR/ton) 123 142 175 197 210 Importmængder fra alle andre lande (tons) 373 732 291 620 254 311 336 110 326 579 Markedsandel 4,3 % 3,3 % 2,8 % 3,8 % 3,6 % Priser på import fra alle andre lande (EUR/ton) 141 170 194 221 224 Markedsandel for alle tredjelande 29,7 % 30,8 % 30,0 % 27,4 % 30,0 %

(80)

Det bør bemærkes, at den samlede import fra tredjelande voksede med 4,4 % i hele perioden. Dette resultat skyldes især den voksende import fra Rusland (9,4 %), som er langt den største eksportør. Det bør også bemærkes, at import fra Rusland var underlagt foranstaltninger i form af en mindsteimportpris i hele perioden, som blev ophævet ved forordning (EF) nr. 907/2007, jf. betragtning 6. Mellem 2002 og FUP voksede importen fra Egypten med 7,7 %, mens importen fra andre tredjelande dalede i samme omfang, og Rumænien tegnede sig for over 40 % af denne import. For så vidt angår eksportpriserne, eksporterede alle ovennævnte lande til Fællesskabet til priser, som ikke underbyder EF-erhvervsgrenens priser i FUP og/eller ligger over EF-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende pris.

(81)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(82)

De fleste samarbejdende producenter fra EF-erhvervsgrenen anvender samme vare i blandede eller syntetiske gødningsstoffer, der afsættes som nitrogenholdige gødningsstoffer, der ud over nitrogen indeholder andre stoffer, som f.eks. vandopløseligt phosphor og/eller vandopløselig kalium.

(83)

Sådanne interne overførsler af urinstofproduktion kommer ikke ud på det åbne marked og konkurrerer ikke med importen af den pågældende vare. Undersøgelsen viste, at denne interne anvendelse tegner sig for en stabil andel på omkring 20 % af EF-erhvervsgrenens samlede produktion. Derfor anses den ikke for væsentligt at kunne påvirke EF-erhvervsgrenens skadessituation.

(84)

I tilfælde, hvor der anvendes stikprøver, foretages der i overensstemmelse med fast praksis en analyse af visse skadesindikatorer (produktion, produktionskapacitet, lagerbeholdninger, salg, markedsandel, vækst og beskæftigelse) for EF-erhvervsgrenen som helhed, mens de skadesindikatorer, som vedrører hver enkelt virksomheds resultater, dvs. priser, produktionsomkostninger, rentabilitet, lønninger, investeringer, investeringsafkast, likviditet og evne til at rejse kapital, undersøges på grundlag af oplysninger indhentet hos EF-producenter, der indgår i stikprøven.

(85)

EF-erhvervsgrenens produktion, inkl. til eget brug, forblev stort set stabil mellem 2002 og FUP, idet den voksede med 5 % i 2003 og faldt med samme procentsats i 2004. I 2005 og i løbet af FUP blev der registreret en lille stigning på henholdsvis 2 % og 1 %, hvorved niveauet nåede op på 4,45 mio. tons. 2002 2003 2004 2005 FUP EF-erhvervsgrenens produktion (tons) 4 300 000 4 500 000 4 300 000 4 400 000 4 450 000 Indeks (2002 = 100) 100 105 100 102 103 EF-erhvervsgrenens produktion til eget forbrug 800 000 800 000 800 000 900 000 900 000 I % af den samlede produktion 19,3 % 18,5 % 19,5 % 20,6 % 20,2 % Kilde: Klagende parter, besvarelser af spørgeskemaer og bekræftede besvarelser af spørgeskemaer.

(86)

Produktionskapaciteten voksede lidt (5 %) mellem 2002 og FUP. På baggrund af den stabile produktionsmængde faldt kapacitetsudnyttelsen lidt som følge heraf fra 84 % i 2002 til 81 % i FUP. Kapacitetsudnyttelsen for denne type produktion og denne erhvervsgren kan imidlertid påvirkes af produktionen af andre varer, som kan fremstilles på det samme produktionsudstyr, hvorfor den er mindre relevant som skadesindikator. 2002 2003 2004 2005 FUP EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet (ton) 5 100 000 5 200 000 5 200 000 5 400 000 5 360 000 Indeks (2002 = 100) 100 101 101 106 105 EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse 84 % 88 % 84 % 81 % 81 % Indeks (2002 = 100) 100 104 100 96 96

(87)

EF-erhvervsgrenens slutlagre var forholdsvis stabile mellem 2002 og 2004, hvorefter de voksede drastisk (med 24 % i 2005 og med yderligere 13 % ved udgangen af FUP). Da urinstof til eget forbrug imidlertid lagres sammen med de varer, som sælges på det frie marked, betragtes lagerbeholdningerne som en mindre relevant skadesindikator. Det bør også bemærkes, at slutningen af FUP falder sammen med begyndelsen af det sæsonbestemte udsalg. 2002 2003 2004 2005 FUP EF-erhvervsgrenens slutlagre (tons) 250 000 240 000 260 000 320 000 350 000 Indeks (2002 = 100) 100 94 103 127 140

(88)

EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet faldt lidt (med 3 %) mellem 2002 og FUP. 2002 2003 2004 2005 FUP EF-erhvervsgrenens salgsmængde (tons) 3 150 000 3 240 000 3 050 000 3 000 000 3 070 000 Indeks (2002 = 100) 100 103 97 95 97

(89)

EF-erhvervsgrenens markedsandel dalede også en smule mellem 2002 og FUP, hvor den gik fra 36,5 % til 34,3 %. 2002 2003 2004 2005 FUP EF-erhvervsgrenens markedsandel 36,5 % 36,3 % 34,1 % 33,8 % 34,3 % Indeks (2002 = 100) 100 99 93 93 94

(90)

EF-erhvervsgrenen mistede en lille del af sin markedsandel på et stabilt marked i løbet af den betragtede periode. Den markedsandel, EF-erhvervsgrenen mistede, blev ikke overtaget af import fra de fire pågældende lande, der mellem 2002, og FUP registrerede et fald i deres markedsandel på fra 5,8 % til 4,4 %.

(91)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 6 % mellem 2002 og FUP, mens produktionen voksede en smule, hvilket viser, at EF-erhvervsgrenen fokuserede på fortsat at øge sin produktivitet og konkurrenceevne. 2002 2003 2004 2005 FUP EF-erhvervsgrenens beskæftigelse for den pågældende vare 1 235 1 230 1 155 1 160 1 165 Indeks (2002 = 100) 100 100 94 94 94

(92)

Den årlige produktion pr. ansat i EF-erhvervsgrenen voksede med 6 % mellem 2002 og 2003 og forblev konstant indtil FUP, hvilket viser den samlede positive betydning af faldet i antallet af ansatte og stigningen i EF-erhvervsgrenens produktion. 2002 2003 2004 2005 FUP EF-erhvervsgrenens produktivitet (tons pr. ansat) 3 500 3 700 3 745 3 765 3 735 Indeks (2002 = 100) 100 106 107 108 107

(93)

I betragtning af, i) at importmængden fra Belarus, Ukraine og Libyen lå under ubetydelighedsgrænsen, ii) at importen fra Kroatien var stabil til priser, der var steget på linje med EU-salgspriserne, og iii) at EF-erhvervsgrenens finansielle situation som helhed var meget positiv, anses indvirkningen på EF-erhvervsgrenen af den faktiske dumpingmargens omfang i FUP ikke for at være betydelig, og indikatoren derfor ikke for at være relevant.

(94)

De indikatorer, der blev undersøgt ovenfor, og som behandles i det følgende, viser en klar forbedring i EF-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation.

(95)

Den gennemsnitlige nettosalgspris hos de producenter i EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven, steg betydeligt fra 2004 til FUP og afspejlede således den konsekvente og vedvarende stigning i omkostningerne på råmaterialer og de fremherskende gunstige internationale markedsvilkår for urinstof i samme periode. 2002 2003 2004 2005 FUP Enhedspris på fællesskabsmarkedet (EUR/ton) hos EF-producenter, der indgår i stikprøven 138 149 164 189 207 Indeks (2002 = 100) 100 108 120 138 151

(96)

Mellem 2002 og FUP steg gennemsnitslønnen pr. ansat med 13 %, som vist i nedenstående tabel. På baggrund af inflationsraten og det overordnede fald i beskæftigelsen betragtes denne lønstigning som moderat. 2002 2003 2004 2005 FUP Årlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (1 000 EUR) hos EF-producenter, der indgår i stikprøven 44,2 47,2 47,1 48,6 49,9 Indeks (2002 = 100) 100 107 107 110 113

(97)

De fire udtagne producenters årlige investeringer i samme vare udviklede sig positivt i den betragtede periode, dvs. at der var en stigning på 74 %, skønt der var udsving. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt modernisering af maskiner og miljøkrav. Dette bekræfter EF-erhvervsgrenens bestræbelser på fortsat at forbedre sin produktivitet og konkurrenceevne. Resultaterne fremgår af udviklingen i produktiviteten, som blev forbedret betydeligt (jf. betragtning 92 ovenfor) i samme periode. 2002 2003 2004 2005 FUP Nettoinvesteringer (1 000 EUR) hos EF-producenter, der indgår i stikprøven 20 493 11 095 31 559 40 001 35 565 Indeks (2002 = 100) 100 54 154 195 174

(98)

Rentabiliteten hos de EF-producenter, der indgår i stikprøven, viser en betydelig forbedring mellem 2002 og 2005, hvor den nåede op på 19 % af omsætningen. En støt voksende gaspris i begyndelsen af 2006 bringer resultatet ned på 10,7 % i FUP. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at det i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var blevet fastslået, at der kunne opnås en fortjenstmargen på 8 % uden skadevoldende dumping. Afkastet af investeringerne, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i store træk udviklingen i rentabiliteten i hele den betragtede periode. 2002 2003 2004 2005 FUP Rentabiliteten ved EF-erhvervsgrenens salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder (% af nettosalg) hos EF-producenter, der indgår i stikprøven 4,6 % 11,1 % 18,4 % 19,3 % 10,7 % Indeks (2002 = 100) 100 241 400 419 233 Investeringsafkast (fortjeneste i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne) hos EF-producenter, der indgik i stikprøven 10,7 % 31,0 % 48,8 % 51,1 % 29,4 % Indeks (2002 = 100) 100 290 456 477 275

(99)

Likviditeten voksede betydeligt mellem 2002 og 2005 og faldt støt i FUP. Denne udvikling stemmer overens med udviklingen i den overordnede rentabilitet i den betragtede periode. 2002 2003 2004 2005 FUP Likviditet (1 000 EUR) hos EF-producenter, der indgik i stikprøven 38 534 60 289 92 671 111 722 58 912 Indeks (2002 = 100) 100 156 240 290 153

(100)

Undersøgelsen afslørede ingen vanskeligheder hos de udvalgte EF-producenter med hensyn til at rejse kapital.

(101)

Mellem 2002 og FUP faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel lidt tillige med salgsmængden på fællesskabsmarkedet. EF-erhvervsgrenens situation forbedredes imidlertid som helhed i den betragtede periode.

(102)

Næsten alle andre skadesindikatorer, med undtagelse af voksende lagerbeholdninger, udviklede sig positivt: EF-erhvervsgrenens produktionsmængde voksede, enhedssalgspriserne steg, og rentabiliteten lå efter 2002 væsentligt over niveauet for den målfortjeneste, der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(103)

Investeringsafkastet og likviditeten udviklede sig også positivt. Lønudviklingen var moderat, og EF-erhvervsgrenen fortsatte med at investere. Produktiviteten steg også betydeligt og afspejler den positive udvikling i produktionen og EF-erhvervsgrenens indsats for at forbedre den ved hjælp af investeringer.

(104)

Ansøgeren fremførte, at kravene om rentabilitet på lang sigt målt som fortjeneste ved salg bør ligge på 25 % efter skat for urinstofindustrien. Det vil betyde en fortjeneste på ca. 36 % af omsætningen før skat. Ansøgeren fremførte, at dette er berettiget som følge af omkostningerne ved at etablere et nyt ammonium/urinstofanlæg, som ville kræve et investeringsafkast på 11 % (angiveligt svarende til en fortjeneste af omsætningen på 36 % før skat). I den forbindelse bemærkes det, at ansøgeren aldrig har krævet en så høj fortjeneste som målsætning i forbindelse med denne procedure, og i den oprindelige undersøgelse blev der fastsat en fortjenstmargen på 8 %, som ville kunne nås uden skadelig dumping. Endvidere har Retten i Første Instans i sin dom i sag T-210/95 bekræftet, at »…den fortjenstmargen, Rådet skal lægge til grund ved beregningen af den indikativpris, der kan afhjælpe skaden, skal begrænses til den fortjenstmargen, fællesskabsindustrien med rimelighed kan påregne under normale konkurrencevilkår uden dumpingimport«. I samme sag blev det bekræftet, at »… (et) argument, hvorefter den fortjenstmargen, som fællesskabsinstitutionerne skal lægge til grund, er den, som er nødvendig for at sikre fællesskabsindustriens overlevelse og/eller et rimeligt afkast af industriens kapital, finder ingen støtte i grundforordningen«.

(105)

Ansøgeren hævdede endvidere, at fortjeneste ved salg for gødningsindustriens vedkommende ikke er en relevant skadesindikator, for så vidt angår fortjenester, og at afkast af investeret kapital og/eller investeringsafkast er kvalitetsmæssigt mere relevant for en sådan vurdering. Endvidere blev det fremført, at med udgangspunkt i sidstnævnte indikatorer blev EF-erhvervsgrenen forvoldt skade.

(106)

I betragtning af de særlige forhold ved gødningsindustrien (bl.a. dens kapitalintensitet) og gødningsmarkedets art (de svingende priser på råmaterialer og færdigvaren) er der enighed om, at fortjeneste ved salg i sig selv ikke nødvendigvis er den bedste indikator, for så vidt angår rentabilitet, og at den skulle suppleres med indikatorer som f.eks. afkast af investeret kapital og investeringsafkast. Ansøgeren har imidlertid i den konkrete sag ikke forelagt beviser for, at EF-erhvervsgrenen uden dumpingimport ville være i stand til at opnå sådanne afkast. Ansøgeren har heller ikke godtgjort, hvilken fortjenstmargen EF-erhvervsgrenen ville være i stand til at opnå uden dumpingimport. Derfor blev denne påstand afvist.

(107)

Det konkluderes derfor, at der ikke fortsat blev forårsaget væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen.

(108)

Da der ikke er tale om fortsat væsentlig skade på grund af importen fra det pågældende land, fokuseredes der i analysen på sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende foranstaltninger ophæves. I den forbindelse blev to hovedparametre analyseret: i) de pågældende landes mulige eksportmængder og -priser og ii) indvirkningen på EF-erhvervsgrenen af de pågældende landes planlagte mængder og priser.

(109)

Analysen foretages i en generel markedssammenhæng med konstant høje priser og fortjenester, ikke blot i Fællesskabet, men verden over. Dette skyldes i vidt omfang, at efterspørgslen er større end udbuddet. Der er intet, der tyder på, at en sådan generel sammenhæng vil ændre sig væsentligt på kort til mellemlangt sigt.

(110)

Som fastslået ovenfor, ville de eksporterende producenter i Ukraine sandsynligvis højst eksportere ca. 375 000 tons ekstra urinstof til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne udløb. Tallene for Libyen og Belarus er henholdsvis højst 140 000 og 150 000 tons. Ligeledes ville tallene for Kroatien sandsynligvis ikke vokse væsentligt fra deres nuværende niveau.

(111)

Eksportpriserne til Fællesskabet og til tredjelande er blevet analyseret ovenfor. Sammen med de nedenfor beskrevne markedsvilkår og den sandsynlige udvikling i centrale omkostningsfaktorer som f.eks. gas peger denne analyse på sandsynligheden for, at eksportpriserne fortsat ville være høje. Derfor kan det ikke konkluderes, at priserne sandsynligvis væsentligt ville underbyde EF-erhvervsgrenens priser og omkostninger.

(112)

Urinstofmarkedet forventes at vokse betydeligt i de kommende år både i Fællesskabet og på verdensplan, navnlig på grund af øget landbrugsproduktion (til biobrændstofanvendelser) og udvidet industriel anvendelse af AdBlue. Eksempelvis bekræftes det i »Prospects for agricultural markets and income 2007-2014«, der blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling i Landdistrikter i juli 2007, at kornproduktionen sandsynligvis vil vokse med op til 20 % i denne periode. Ansøgerens egen vurdering er en vækst på 10 %. Endvidere blev der i slutningen af september 2007 fastsat undtagelser for udtaget land for året 2008, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1107/2007. Den forventede vækst på fællesskabsmarkedet (yderligere omkring 1 mio. tons) vil sandsynligvis overstige de maksimumsmængder, som de eksporterende lande kunne eksportere til Fællesskabet. Derfor medfører denne yderligere eksport sandsynligvis ingen mængdemæssig ubalance, ikke mindst fordi forskellen mellem Fællesskabets maksimale potentielle produktion og forbrug ligger på omkring 2 mio. tons, og der er intet, som tyder på, at andre eksportører (dvs. med oprindelse i Rusland, jf. forordning (EF) nr. 907/2007) ville gå ind og udfylde dette hul med overudbud og trykkede markedspriser til følge.

(113)

I betragtning af ovenstående er det ikke sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen ville blive nødsaget til at mindske sit salg, sin produktion eller sine priser i et omfang, som væsentligt ville skade dens fortjeneste og position som helhed. Derfor ville fortjenesterne sandsynligvis forblive på deres nuværende niveau og afspejle de gunstige markedsvilkår, der herskede navnlig fra 2004 til FUP.

(114)

Ud fra ovenstående kan det ikke konkluderes, at der er sandsynlighed for fornyet skade for EF-erhvervsgrenen, hvis de gældende foranstaltninger ophæves.

(115)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger ophæves. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger, som kunne ændre ovennævnte konklusioner.

(116)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine bør ophæves, og proceduren afsluttes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(117)

I betragtning af ovenfor beskrevne omstændigheder, nemlig at alle fire berørte landes eksportørers omkostningsstruktur og/eller eksport er kraftigt forvredet, anses det for nødvendigt nøje at følge udviklingen i importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine med henblik på at lette en hurtig og hensigtsmæssig indsats, hvis situationen kræver det —