Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 180/2008 af 28. februar 2008 om EF-referencelaboratoriet for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest og om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004)
1. Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (ANSES), der har laboratorier for dyresundhed og hestesygdomme, Frankrig, udpeges til EU-referencelaboratorium for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest fra 1. juli 2008 til ►M3 30. juni 2023 ◄ .
2. Det i stk. 1 omhandlede EU-referencelaboratoriums funktioner, opgaver og procedurer, som skal gælde for samarbejdet med de laboratorier, der har til opgave at diagnosticere infektiøse sygdomme hos dyr af hestefamilien i medlemsstaterne, er fastsat i bilaget til denne forordning.
I kapitel II i bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 indsættes følgende som punkt 14:
»14. EF-referencelaboratorium for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest
AFSSA — (Laboratoire d’études et de recherches en pathologie animale et zoonoses/Laboratoire d’études et de recherche en pathologie équine)
F-94700 Maisons-Alfort
Frankrig.«
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Funktioner, opgaver og procedurer for EF-referencelaboratoriet for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest, som skal gælde for samarbejdet med de laboratorier, der har til opgave at diagnosticere infektiøse sygdomme hos dyr af hestefamilien i medlemsstaterne
Uden at de generelle funktioner og opgaver, der påhviler EF-referencelaboratorierne i dyresundhedssektoren i henhold til artikel 32, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004 derved tilsidesættes, har EF-referencelaboratoriet for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest (i det følgende benævnt »EF-referencelaboratoriet«) følgende funktioner og opgaver:
a) at indtage en førerposition inden for hestesektoren i tæt kontakt med de relevante strukturer vedrørende væddeløbs- og konkurrenceheste med henblik på:
i) at sikre tidlig varsling, skøn over risici og om muligt forudsige risici som følge af nye sygdomme og navnlig epidemiologiske situationer
ii) at overvåge sygdomssituationen globalt og regionalt ved regelmæssigt at modtage feltprøver fra medlemsstater og tredjelande, der geografisk eller kommercielt er knyttet til Fællesskabet inden for handelen med dyr af hestefamilien eller produkter fremstillet af sådanne dyr
b) at typebestemme og karakterisere antigener og genomer af patogener på grundlag af de i litra a), nr. ii), nævnte prøver, når det er relevant og nødvendigt, f.eks. med henblik på epidemiologisk opfølgning eller diagnoseverifikation, og
i) straks meddele Kommissionen, den pågældende medlemsstat og det pågældende nationale/centrale laboratorium resultaterne af sådanne undersøgelser
ii) fastslå de pågældende patogeners identitet, om nødvendigt i nært samarbejde med de af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) udpegede regionale referencelaboratorier
c) at opbygge og vedligeholde en opdateret samling af patogener og stammer af disse patogener og en opdateret samling af specifikke sera mod hestesygdomme
d) at få til opgave at gennemføre en kortlægning af de teknikker, der for øjeblikket anvendes i de forskellige laboratorier, med henblik på:
i) at foreslå standardiserede test og testprocedurer eller referencesera til intern kvalitetskontrol
ii) at udvikle nye diagnosticeringsprocedurer for at gøre import af dyr af hestefamilien sikrere og eksport af dyr af hestefamilien mere konkurrencedygtig
e) at rådgive Kommissionen om alle aspekter vedrørende de hestesygdomme, der er opført i bilag A til direktiv 90/426/EØF eller omhandlet i kapitel II, afsnit A, i bilag D til direktiv 92/65/EØF, eller som er omfattet af anden EF-dyresundhedslovgivning; denne opgave omfatter rådgivning om eventuel vaccination, om de sundhedstest, der bør kræves i forbindelse med handel og import, eller om evaluering af nyudviklede vacciner og om spørgsmål vedrørende de forskellige hestesygdommes epidemiologi.
a) at opbevare og forsyne de nationale/centrale laboratorier med reagenser og materialer til brug ved diagnosticeringen af hestesygdomme, såsom vira eller andre patogener og/eller inaktiverede antigener, standardiserede sera, cellelinjer og andre referencereagenser
b) at have ekspertise i hestesygdomme, herunder nye sygdomme, så der kan stilles en hurtig differentialdiagnose
c) at fremme harmonisering af diagnosticeringen og sikre en høj testkvalitet i Fællesskabet ved at tilrettelægge og gennemføre periodiske sammenlignende forsøg og øvelser i ekstern kvalitetssikring i forbindelse med diagnosticeringen af hestesygdomme på fællesskabsplan og regelmæssigt at meddele Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale/centrale laboratorier resultaterne af disse forsøg
d) gradvis at indføre og dernæst fortsat at gennemføre sammenlignende laboratorieprøvninger
e) at gennemføre undersøgelser, der tager sigte på at udvikle bedre metoder til sygdomsbekæmpelse, i samarbejde med de nationale/centrale laboratorier og som fastlagt i EF-referencelaboratoriets årlige arbejdsplan og at anvise optimale metoder til diagnosticering og differentialdiagnosticering.
a) at indsamle data og oplysninger om de metoder til diagnosticering og differentialdiagnosticering, som anvendes på de nationale/centrale laboratorier, og at videregive disse oplysninger til Kommissionen og medlemsstaterne
b) at tilrettelægge og gennemføre de nødvendige arrangementer for videreuddannelse af eksperter i laboratoriediagnostik med henblik på at harmonisere diagnosticeringsmetoderne
c) at holde sig ajour med udviklingen i hestesygdommes epidemiologi
d) at tilrettelægge et årligt møde, hvor repræsentanter for de nationale/centrale laboratorier kan gennemgå diagnosticeringsmetoder og samordningens forløb.
a) i samråd med Kommissionen gennemføre eksperimenter og feltforsøg, der tager sigte på en mere effektiv bekæmpelse af specifikke hestesygdomme
b) på de nationale/centrale referencelaboratoriers årlige møde revidere de relevante bestemmelser i OIE’s Terrestrial Animals Manual of Standards for Diagnostic Tests and Vaccines
c) bistå Kommissionen ved revisionen af anbefalingerne fra OIE (den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr og Manual of Standards for Diagnostic Tests and Vaccines).