Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 146/2008 af 14. februar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om direkte støtte til landbrugere og forordning (EF) nr. 1698/2005 om udvikling af landdistrikter)
I forordning (EF) nr. 1782/2003 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 6 ændres som følger:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Hvis de lovgivningsmæssige forvaltningskrav eller betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand ikke overholdes på noget tidspunkt i et givet kalenderår (i det følgende benævnt »det pågældende kalenderår«) og de pågældende overtrædelser skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den landbruger, som har indgivet støtteansøgningen i det pågældende kalenderår, nedsættes eller annulleres de samlede direkte betalinger, der efter anvendelse af artikel 10 og 11 skal ydes til denne landbruger, i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i artikel 7.
Første afsnit finder også anvendelse, hvis de pågældende overtrædelser skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget.
Ved anvendelsen af første og andet afsnit i 2008 skal kalenderåret svare til perioden 1. april – 31. december 2008.
I dette stykke forstås ved »overdragelse« alle former for transaktioner, hvorved landbrugsjord ophører med at være til overdragerens rådighed.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»3. Uanset stk. 1 og i overensstemmelse med de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en nedsættelse eller udelukkelse, når beløbet er på 100 EUR og derunder pr. landbruger og pr. kalenderår.
Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt i første afsnit, træffer den kompetente myndighed i det følgende år de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede overtrædelser. Landbrugeren underrettes om konstaterede overtrædelser og de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes.«
2) I artikel 7, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende nedsættelser i tilfælde af overtrædelser, der afhængigt af deres alvorsgrad, omfang og varighed kan betragtes som mindre. Overtrædelser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtes som mindre.
Medmindre landbrugeren umiddelbart træffer afhjælpende foranstaltninger, der bringer den konstaterede overtrædelse til ophør, træffer den kompetente myndighed de nødvendige foranstaltninger, der eventuelt kan begrænses til en administrativ kontrol, for at sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede overtrædelser. Landbrugeren underrettes om konstaterede mindre overtrædelser og de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes.«
3) Artikel 44, stk. 3, andet punktum, affattes således:
»Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal disse parceller være til landbrugerens rådighed på den dato, som medlemsstaterne har fastsat, og som ikke må ligge efter den dato, som medlemsstaterne har fastsat for ændring af støtteansøgningen.«
4) Artikel 71h affattes således:
»Artikel 71h
Græsarealer
De nye medlemsstater kan også efter objektive kriterier og inden for rammerne af det regionale loft eller en del heraf fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal tildeles de i artikel 71f, stk. 1, omhandlede landbrugere, for så vidt angår hektar, der er udlagt som græsareal og identificeret som sådant pr. 30. juni 2006, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært for hektar, der er permanente græsarealer og identificeret som sådanne pr. 30. juni 2006, og for enhver anden støtteberettiget hektar.
For Bulgarien og Rumænien er datoen for identificering dog den 1. januar 2008.«
5) Artikel 143b ændres som følger:
a) I stk. 5 indsættes følgende afsnit:
»Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal de parceller, der er omhandlet i første afsnit, være til landbrugerens rådighed på den dato, som medlemsstaterne har fastsat, og som ikke må ligge efter den dato, som medlemsstaterne har fastsat for ændring af støtteansøgningen.«
b) Stk. 6, tredje afsnit, affattes således:
»Fra 1. januar 2005 til 31. december 2008 kan de nye medlemsstater frit vælge, om de vil anvende artikel 3, 4, 6, 7 og 9, for så vidt som disse bestemmelser vedrører lovgivningsmæssige forvaltningskrav. Fra 1. januar 2009 skal landbrugere, der modtager betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning i disse medlemsstater, overholde de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i bilag III efter følgende tidsplan:
a) kravene i punkt A i bilag III anvendes fra 1. januar 2009
b) kravene i punkt B i bilag III anvendes fra 1. januar 2011
c) kravene i punkt C i bilag III anvendes fra 1. januar 2011.
Bulgarien og Rumænien kan dog frit vælge, om de vil anvende artikel 3, 4, 6, 7 og 9 indtil 31. december 2011, for så vidt som disse bestemmelser vedrører lovgivningsmæssige forvaltningskrav. Fra 1. januar 2012 skal landbrugere, der modtager betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning i disse medlemsstater, overholde de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i bilag III efter følgende tidsplan:
a) kravene i punkt A i bilag III anvendes fra 1. januar 2012
b) kravene i punkt B i bilag III anvendes fra 1. januar 2014
c) kravene i punkt C i bilag III anvendes fra 1. januar 2014.
De nye medlemsstater kan også anvende muligheden i tredje afsnit, hvis de beslutter at ophøre med at anvende den generelle arealbetalingsordning, før den anvendelsesperiode, som er fastsat i stk. 9, udløber.«
c) Stk. 9, første punktum, affattes således:
»Den generelle arealbetalingsordning skal være til rådighed for alle nye medlemsstater i en anvendelsesperiode, der løber indtil udgangen af 2010.«
d) Stk. 10 og 11 udgår.
6) Bilag XII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 51, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1698/2005 affattes således:
»Undtagelsesbestemmelsen i første afsnit finder anvendelse indtil den 31. december 2008. Fra 1. januar 2009 skal landbrugere, der modtager betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning, overholde de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i bilag III til forordning (EF) nr. 1782/2003 efter følgende tidsplan:
a) kravene i punkt A i bilag III anvendes fra 1. januar 2009
b) kravene i punkt B i bilag III anvendes fra 1. januar 2011
c) kravene i punkt C i bilag III anvendes fra 1. januar 2011.
Bulgarien og Rumænien kan dog frit vælge, om de vil anvende , , , og indtil 31. december 2011, for så vidt som disse bestemmelser vedrører lovgivningsmæssige forvaltningskrav. Fra 1. januar 2012 skal landbrugere, der modtager betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning, overholde de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i bilag III til forordning (EF) nr. 1782/2003 efter følgende tidsplan:
a) kravene i punkt A i bilag III anvendes fra 1. januar 2012
b) kravene i punkt B i bilag III anvendes fra 1. januar 2014
c) kravene i punkt C i bilag III anvendes fra 1. januar 2014.
Nye medlemsstater kan også anvende muligheden i andet afsnit, hvis de beslutter at ophøre med at anvende den generelle arealbetalingsordning, før den anvendelsesperiode, som er fastsat i , udløber.«
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2008 med følgende undtagelser:
a) Artikel 1, stk. 1, litra a), anvendes fra den 1. april 2008.
b) Artikel 1, stk. 4, anvendes fra den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2008.
Udtalelse af 11.12.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1276/2007 (EUT L 284 af 30.10.2007, s. 11).
EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2012/2006 (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 8).
EUT L 384 af 29.12.2006, s. 8.
I tabel 2 i bilag XII til forordning (EF) nr. 1782/2003 tilføjes følgende to kolonner:
| «2009 | 2010 |
|---|---|
| 0 | 0 |
| 1 795 543 | 1 572 955 |
| 0 | 0 |
| 3 456 448 | 3 438 488 |
| 4 608 945 | 4 608 945 |
| 10 724 282 | 10 670 282 |
| 5 547 000 | 5 115 000 |
| 156 332 | 149 600 |
| 4 323 820 | 4 312 300 |
| 1 038 575 | 1 035 875 |
| 31 650 945 | 30 903 405 » |