Search for a command to run...
(Kommissionens forordning (EF) nr. 1417/2007 af 28. november 2007 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2007.
EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1352/2007 (EUT L 303 af 21.11.2007, s. 3).
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363, 20.12.2006, p. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| 1. Et negledekorationssæt bestående af: 48 kunstige negle en lille tube lim en neglefil en manicurepind og dekorations-klæbemærker til neglene. De kunstige negle er støbt af plast og foreligger i forskellige størrelser. Sættet er bestemt til detailsalg. | 3926 90 97 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3926, 3926 90 og 3926 90 97. Artiklerne udgør, som de foreligger, et sæt som omhandlet i de almindelige tariferingsbestemmelser, punkt 3 b). Sættet består ikke af manicurepræparater henhørende under pos. 3304 30 00, da det indeholder kunstige negle, der anbringes på fingerneglen. Det indeholder heller ikke produkter til skønhedspleje af hænderne og de naturlige negle (forklarende bemærkninger til HS, pos. 3304, afsnit B). Sættet består af forskellige artikler og skal tariferes i underposition 3926 90 97 efter de kunstige negle af plast, der er karaktergivende for sættet. |
| 2. Støbte kunstige negle af plast De fastgøres til de naturlige negle ved hjælp af et acrylklæbemiddel. De er pakket 50 stk. af samme størrelse. | 3926 90 97 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3926, 3926 90 og 3926 90 97. Varen anses ikke for at være et manicurepræparat henhørende under pos. 3304 30 00, da den indeholder kunstige negle til anbringelse på fingernegle og heller ikke et produkt til skønhedspleje af hænderne og de naturlige negle (forklarende bemærkninger til HS, pos. 3304, afsnit B). Den bør derfor tariferes efter materialets beskaffenhed som andre varer af plast i pos. 3926 90 97. |
| 3. Klæbemiddel bestående af: Ethyl-cyanoacrylat Silikat Poly(methylmethacrylat) Calixaren Hydroquinon Triglycerider. Klæbemidlet er bestemt til at fastgøre støbte, kunstige negle af plast til de naturlige negle. Det hærder langsomt for at give mulighed for at modellere de kunstige negle. Klæbemidlet er emballeret på tuber med en lille studs, så det er nemt og præcist at påføre. Nettovægten overstiger ikke 1 kg. |
| 3506 10 00 |
| Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3506 og 3506 10 00. Produktet anses ikke for at være et manicure- eller pedicurepræparat henhørende under pos. 3304. Produktet er lim, klister eller klæbemiddel som nævnt i position 3506. |