18.12.2007 DA Den Europæiske Unions Tidende L 332/1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1490/2007
af 11. december 2007
om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 954/79 om medlemsstaternes ratifikation eller tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 , og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I Rådets forordning (EØF) nr. 954/79 fastsættes krav, som medlemsstaterne skal opfylde, når de ratificerer eller tiltræder FN’s konvention om en kodeks for linjekonferencer.
(2) Konventionen om en kodeks for linjekonferencer opstiller en international reguleringsramme for shippingkonferencer, navnlig ved at fastsætte regler for adgang til fragtandele for rederier, som er etableret i lande, der er parter i konventionen, og som betjener deres gensidige udenrigshandel.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1419/2006 af 25. september 2006 ophævede Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86 af 22. december 1986 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport , som bl.a. indeholdt en fritagelse fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, for shippingkonferencer.
(4) Ved udgangen af den overgangsperiode, der er fastsat i , vil forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, gælde for linjeskibsfartsydelser, og som følge heraf vil shippingkonferencer ikke længere være tilladt for handel til/fra medlemsstaternes havne.
(5) Medlemsstaterne vil derfor ikke være i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen om en kodeks for linjekonferencer. Fra samme tidspunkt vil medlemsstater ikke længere kunne ratificere, godkende eller tiltræde denne konvention. Forordning (EØF) nr. 954/79 vil derfor ikke længere finde anvendelse og bør ophæves ved udgangen af den overgangsperiode, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1419/2006, dvs. den 18. oktober 2008 —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: