29.11.2007 DA Den Europæiske Unions Tidende L 311/33
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1403/2007
af 28. november 2007
om genoptagelse af fiskeriet efter rødbåndet havrude i ICES-underområde VI, VII og VIII (EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion) fra fartøjer, der fører spansk flag
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik , særlig artikel 26, stk. 4,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik , særlig artikel 21, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 2015/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af EF-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2007 og 2008 fastsættes der kvoter for 2007 og 2008.
(2) Den 22. oktober 2007 meddelte Spanien Kommissionen, jf. , at fiskeriet efter rødbåndet havrude i ICES-underområde VI, VII og VIII (EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion) ville blive indstillet fra den 19. oktober 2007.
(3) I overensstemmelse med og vedtog Kommissionen den 13. november 2007 forordning (EF) nr. 1328/2007 om forbud mod fiskeri efter rødbåndet havrude i ICES-underområde VI, VII og VIII (EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion) fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien.
(4) Ifølge de spanske myndigheders oplysninger til Kommissionen er der stadig en mængde rødbåndet havrude til rådighed i Spaniens kvote for ICES-underområde VI, VII og VIII (EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion). Fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, bør derfor have tilladelse til at genoptage fiskeriet efter rødbåndet havrude i disse farvande.
(5) Tilladelsen bør gælde fra den 30. oktober 2007, så den pågældende mængde rødbåndet havrude kan opfiskes inden årets udgang.
(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 1328/2007 bør ophæves med virkning fra den 30. oktober 2007 —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: