Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 1377/2007 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2005 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo)
I forordning (EF) nr. 889/2005 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 3 affattes således:
»Artikel 3
1. Uanset artikel 2 kan de kompetente myndigheder, jf. listen over websider i bilaget, i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, tillade, at der ydes:
a) teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i forbindelse med våben og dertil knyttet materiel, hvis en sådan ydelse udelukkende er bestemt til støtte og brug for De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC)
b) teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i forbindelse med våben og dertil knyttet materiel, hvis en sådan ydelse udelukkende er bestemt til støtte og brug for hær- og politienheder i Den Demokratiske Republik Congo, forudsat at nævnte enheder:
i) har fuldført deres integrationsproces eller
ii) opererer under henholdsvis de væbnede styrkers »état-major intégré« eller det nationale politi i Den Demokratiske Republik Congo eller
iii) er i færd med at gennemføre deres integration på Den Demokratiske Republik Congos område uden for provinserne i det nordlige og sydlige Kivu og Ituri-distriktet
c) teknisk bistand, som regeringen i Den Demokratiske Republik Congo har godkendt, og som alene er bestemt til støtte for hær- og politienheder i Den Demokratiske Republik Congo, som er i færd med at gennemføre deres integration i provinserne i det nordlige og sydlige Kivu og Ituri-distriktet, når ydelsen af en sådan bistand eller sådanne tjenester på forhånd er blevet anmeldt til sanktionskomitéen og
d) teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i tilknytning til militært udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, når ydelsen af en sådan bistand eller sådanne tjenester på forhånd er blevet anmeldt til sanktionskomitéen.
2. Der gives ingen tilladelser for aktiviteter, som allerede har fundet sted.«
2) Følgende indsættes som artikel 2a:
»Artikel 2a
Forbuddet i artikel 2, litra b), medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende fysiske eller juridiske personer eller enheder, hvis disse ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at formode, at deres handling ville være i strid med dette forbud.«
3) Følgende indsættes som artikel 6a:
»Artikel 6a
1. Medlemsstaterne udpeger de i artikel 3, stk. 1, omtalte kompetente myndigheder og angiver dem på de websteder, der er opført i bilaget.
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvem der er deres kompetente myndigheder, straks efter denne artikels ikrafttræden og underretter den om eventuelle efterfølgende ændringer.«
4) Artikel 7 affattes således:
»Artikel 7
Denne forordning gælder:
a) på Fællesskabets område, herunder dets luftrum
b) om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion
c) for enhver person inden for eller uden for Fællesskabets område, som er statsborger i en medlemsstat
d) for alle juridiske personer, enheder eller organer, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning
e) for alle juridiske personer, enheder eller organer for så vidt angår forretningsvirksomhed, der helt eller delvis foregår inden for Fællesskabet.«
5) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2007.
EUT L 264 af 10.10.2007, s. 11.
EUT L 152 af 15.6.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
http://www.diplomatie.be/eusanctions
http://www.mfcr.cz/mezinarodnisankce
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Sanktioner/
http://www.bmwi.de/BMWi/Navigation/Aussenwirtschaft/Aussenwirtschaftsrecht/embargos.html
http://www.vm.ee/est/kat\_622/
http://www.ypex.gov.gr/www.mfa.gr/en-US/Policy/Multilateral+Diplomacy/International+Sanctions/
www.mae.es/es/MenuPpal/Asuntos/Sanciones+Internacionales
http://www.diplomatie.gouv.fr/autorites-sanctions/
http://www.dfa.ie/un\_eu\_restrictive\_measures\_ireland/competent\_authorities
http://www.esteri.it/UE/deroghe.html
http://www.mfa.gov.cy/sanctions
http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539
http://www.kulugyminiszterium.hu/kum/hu/bal/Kulpolitikank/nemzetkozi\_szankciok/
http://www.doi.gov.mt/EN/bodies/boards/sanctions\_monitoring.asp
http://www.minbuza.nl/sancties
http://www.bmeia.gv.at/view.php3?f\_id=12750&LNG=en&version=
http://www.min-nestrangeiros.pt
http://www.mae.ro/index.php?unde=doc&id=32311&idlnk=1&cat=3
http://www.mzz.gov.si/si/zunanja\_politika/mednarodna\_varnost/omejevalni\_ukrepi/
http://formin.finland.fi/kvyhteistyo/pakotteet
http://www.fco.gov.uk/competentauthorities
Meddelelser til Europa-Kommissionen sendes til følgende adresse:
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser
Direktorat A — Kriseplatform og politikkoordinering inden for FUSP
Kontor A2. Krisestyring og konfliktforebyggelse
CHAR 12/108
B-1049 Bruxelles (Belgien)
E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu
Tlf.: (32 2) 29 91176/55585
Fax: (32 2) 299 0873«