Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 140/2008 om procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen samt interimsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Montenegro)
Denne forordning fastlægger visse procedurer for vedtagelse af detaljerede gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (i det følgende benævnt »stabiliserings- og associeringsaftalen«), samt interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (i det følgende benævnt »interimsaftalen«).
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med forvaltningsproceduren i artikel 12, stk. 2, detaljerede gennemførelsesbestemmelser til artikel 14 i interimsaftalen og senere artikel 29 i stabiliserings- og associeringsaftalen vedrørende toldkontingenter for fisk og fiskevarer.
1. Præferencetoldsatserne nedrundes til første decimal, jf. dog stk. 2.
2. Hvis beregningen af præferencetoldsatsen i medfør af stk. 1 giver et af følgende resultater, betragtes præferencesatsen som en fuldstændig fritagelse:
a) 1 % eller derunder for værditolden, eller
b) 1 EUR eller derunder pr. individuelt beløb for den specifikke told.
Ændringer og tekniske tilpasninger af de bestemmelser, som vedtages i henhold til denne forordning, og som er nødvendige som følge af ændringer af den kombinerede nomenklaturs koder og Taric-underopdelingerne eller indgåelse af nye eller ændrede aftaler, protokoller, brevvekslinger eller andre akter mellem Fællesskabet og Republikken Montenegro vedtages i overensstemmelse med forvaltningsproceduren i artikel 12, stk. 2.
Hvis Fællesskabet har brug for at træffe foranstaltninger som omhandlet i artikel 26 i interimsaftalen og senere artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages de i overensstemmelse med betingelserne og procedurerne i forordning (EF) nr. 3285/94, medmindre andet er angivet i artikel 26 i interimsaftalen og senere artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen, jf. dog artikel 7.
Hvis Fællesskabet har brug for at træffe foranstaltninger som omhandlet i artikel 27 i interimsaftalen og senere artikel 42 i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages de i overensstemmelse med betingelserne og procedurerne i forordning (EØF) nr. 2603/69, jf. dog artikel 7.
Hvis der foreligger ekstraordinære og kritiske omstændigheder som omhandlet i artikel 26, stk. 5, litra b), og artikel 27, stk. 4, i interimsaftalen, og senere artikel 41, stk. 5, litra b), og artikel 42, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen, kan Kommissionen straks træffe foranstaltninger i de tilfælde, der er nævnt i artikel 26 og 27 i interimsaftalen, og senere artikel 41 og 42 i stabiliserings- og associeringsaftalen.
Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den beslutning derom inden fem arbejdsdage efter at have modtaget anmodningen.
Kommissionen meddeler Rådet sin beslutning.
Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens beslutning for Rådet inden ti arbejdsdage efter at have modtaget underretning om beslutningen.
Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden beslutning inden for to måneder.
1. Hvis Fællesskabet har brug for at træffe beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 26 i interimsaftalen og derefter artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen for landbrugsprodukters og fiskevarers vedkommende, skal Kommissionen, jf. dog procedurerne i denne forordnings artikel 5 og 6, på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ træffe beslutning om de nødvendige foranstaltninger, i givet fald efter at have gjort brug af indbringelsesproceduren i artikel 26 i interimsaftalen og derefter artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen.
Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den beslutning derom:
a) inden tre arbejdsdage efter modtagelsen, såfremt indbringelsesproceduren i artikel 26 i interimsaftalen og derefter artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen ikke finder anvendelse, eller
b) inden tre dage efter afslutningen af den periode på 30 dage, der er nævnt i artikel 26, stk. 5, litra a), i interimsaftalen og derefter artikel 41, stk. 5, litra a), i stabiliserings- og associeringsaftalen, såfremt indbringelsesproceduren i artikel 26 i interimsaftalen og derefter artikel 41 i stabiliserings- og associeringsaftalen finder anvendelse.
Kommissionen underretter Rådet om de foranstaltninger, den har truffet beslutning om.
2. Enhver medlemsstat kan senest tre arbejdsdage efter at være blevet underrettet indbringe foranstaltninger, som Kommissionen har truffet efter stk. 1, for Rådet. Rådet træder sammen snarest muligt. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve de pågældende foranstaltninger inden en måned efter datoen for deres indbringelse for Rådet.
I tilfælde af praksis, som kan berettige, at Fællesskabet anvender de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i interimsaftalen og senere artikel 40, stk. 2, i stabiliserings- og associeringsaftalen, træffes der beslutning om indførelse af antidumping- og/eller udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr. 384/96 og/eller forordning (EF) nr. 2026/97.
1. I tilfælde af praksis, som kan berettige, at Fællesskabet anvender de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 38 i interimsaftalen og senere artikel 73 i stabiliserings- og associeringsaftalen, tager Kommissionen efter behandling af sagen på eget initiativ eller efter anmodning af en medlemsstat stilling til, om en sådan praksis er forenelig med aftalen.
De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 38, stk. 10, i interimsaftalen og senere artikel 73, stk. 10, i stabiliserings- og associeringsaftalen, vedtages i tilfælde af støtte i overensstemmelse med procedurerne i forordning (EF) nr. 2026/97 og i andre tilfælde i overensstemmelse med proceduren i artikel 133 i traktaten.
2. I tilfælde af praksis, der kan foranledige Republikken Montenegro til at anvende foranstaltninger over for Fællesskabet på basis af artikel 38 i interimsaftalen og senere artikel 73 i stabiliserings- og associeringsaftalen, tager Kommissionen efter behandling af sagen stilling til, om den pågældende praksis er forenelig med principperne i interimsaftalen og senere stabiliserings- og associeringsaftalen. Den træffer om fornødent egnede beslutninger på basis af kriterier, der følger af anvendelsen af artikel 81, 82 og 87 i traktaten.
Finder Kommissionen, at betingelserne i artikel 31 i interimsaftalen og derefter artikel 46 i stabiliserings- og associeringsaftalen er opfyldt, skal den så hurtigt som muligt
a) underrette Rådet og
b) meddele interimsudvalget og senere stabiliserings- og associeringsudvalget sine resultater sammen med objektive oplysninger og indlede konsultationer i interimsudvalget og senere i stabiliserings- og associeringsudvalget.
Alle meddelelser i henhold til artikel 31, stk. 5, i interimsaftalen og senere artikel 46, stk. 5, i stabiliserings- og associeringsaftalen offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende.
Kommissionen kan i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 3, midlertidigt suspendere den relevante præferencebehandling af produkterne som omhandlet i artikel 31, stk. 4, i interimsaftalen og senere artikel 46, stk. 4, i stabiliserings- og associeringsaftalen.
1. Kommissionen bistås af toldkodeksudvalget, der er nedsat ved .
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes og .
Perioden i fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes og .
Kommissionen foranstalter på Fællesskabets vegne de notifikationer af interimsudvalget og senere stabiliserings- og associeringsudvalget som krævet i henhold til interimsaftalen og senere stabiliserings- og associeringsaftalen.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2007.
EFT L 349 af 31.12.1994, s. 53. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2200/2004 (EUT L 374 af 22.12.2004, s. 1).
EFT L 324 af 27.12.1969, s. 25. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3918/91 (EFT L 372 af 31.12.1991, s. 31).
EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).