Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 1354/2007 om tilpasning af REACH-forordningen som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union)
Artikel 3, stk. 20, litra b) og c), affattes således:
»b) det er mindst én gang i de seneste 15 år forud for denne forordnings ikrafttrædelse blevet fremstillet i Fællesskabet eller i de lande, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. januar 1995, den 1. maj 2004 eller den 1. januar 2007, men har ikke været markedsført af producenten eller importøren, forudsat at producenten eller importøren kan dokumentere dette
c) det har før denne forordnings ikrafttrædelse været markedsført af producenten eller importøren i Fællesskabet eller i de lande, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. januar 1995, den 1. maj 2004 eller den 1. januar 2007, og blev anset for at være anmeldt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, første led, i direktiv 67/548/EØF, men svarer ikke til definitionen af en polymer som fastsat i denne forordning, forudsat at producenten eller importøren kan dokumentere dette.«
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2007.
EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3.