9.11.2007 DA Den Europæiske Unions Tidende L 291/11
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1313/2007
af 8. november 2007
om ændring af forordning (EF) nr. 2076/2002 for så vidt angår forlængelse af den periode, der er angivet i , for metalaxyl og af forordning (EF) nr. 2024/2006 for så vidt angår ophævelse af undtagelsesbestemmelsen vedrørende metalaxyl
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,
under henvisning til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 42,
under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler , særlig artikel 8, stk. 2, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Metalaxyl er et af aktivstofferne i bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler .
(2) I overensstemmelse med af 20. november 2002 om forlængelse af den periode, der er angivet i , og om afvisning af optagelse af visse aktive stoffer i bilag I til dette direktiv og tilbagetrækning af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer , udløb den i omhandlede periode den 31. december 2006 for aktivstoffer, der vurderes under forordning (EØF) nr. 3600/92.
(3) Den 2. maj 2003 vedtog Kommissionen beslutning 2003/308/EF om afvisning af at indsætte metalaxyl i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof .
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 2024/2006 af 22. december 2006 om overgangsforanstaltninger vedrørende undtagelse fra forordning (EF) nr. 2076/2002 samt beslutning 98/270/EF, 2002/928/EF, 2003/308/EF, 2004/129/EF, 2004/141/EF, 2004/247/EF, 2004/248/EF, 2005/303/EF og 2005/864/EF for så vidt angår fortsat anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse aktivstoffer, der ikke er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, på grund af Rumæniens tiltrædelse indeholder en bestemmelse om fravigelse af .
(5) Ved dom af 18. juli 2007 i sag C-326/05 P annullerede De Europæiske Fællesskabers Domstol beslutning 2003/308/EF.
(6) I henhold til traktatens artikel 233 har den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, pligt til at gennemføre de for dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
(7) Det er således nødvendigt at forlænge den i forordning (EF) nr. 2076/2002 omhandlede periode for metalaxyl, så stoffet kan vurderes, og så medlemsstaterne i mellemtiden kan godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktivstof. De nærmere detaljer vedrørende vurderingsproceduren for metalaxyl vil skulle fastlægges i en særskilt retsakt. Med henblik på at efterkomme dommen så hurtigt som muligt bør perioden forlænges, uden at man afventer vedtagelsen af en sådan retsakt.
(8) Forordning (EF) nr. 2076/2002 og (EF) nr. 2024/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(9) Foranstaltningen i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: