Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 904/2007 af 27. juli 2007 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2007.
EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 733/2007 (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 1).
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363, 20.12.2006, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| »Pasta filata«-type ost i blokform fremstillet ved tilsætning af osteløbe og termofile bakterier (f.eks. Streptococcus thermophilus) til mælk. Vallen udskilles efter sammenløbning. Ostemassen opvarmes derpå til ca. 80 °C. Ostemassen æltes og strækkes, så den får en strenget tekstur. Produktet opdeles derpå i blokke af passende størrelse (1 til 3 kg) og saltes. Osten indpakkes i modningsfilm og oplagres efter fremstilling i 1-2 uger ved lav temperatur (2 til 4 °C). Osten har følgende sammensætning (i vægtprocent): tørstof 54,2 samlet fedtindhold 23,3 fedtindhold i tørstoffet 43,0 vandindhold i det fedtfri tørstof 59,7 Osten har en mild, smøragtig og letsaltet smag. Den benyttes bl.a. som ost i pizzaer. | 0406 10 20 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 0406 , 0406 10 og 0406 10 20 . Produktet har de objektive kendetegn og egenskaber, navnlig med hensyn til sammensætning, udseende og smag, for frisk ost, og det kan fortæres kort efter fremstillingen (forklarende bemærkninger til HS, pos. 0406 , første afsnit, punkt 1). Osten kan derfor ikke tariferes i KN-underposition 0406 90 , der henviser til »andre oste« end dem, der er nævnt i de foregående underpositioner. |