Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 759/2007 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for import af pølser med oprindelse i Island)
1. Der åbnes et EF-toldkontingent for pølser henhørende under KN-kode 1601 og med oprindelse i Island (i det følgende benævnt »toldkontingentet«), jf. aftalen mellem Fællesskabet og Island, som blev godkendt ved afgørelse 2007/138/EF.
Toldkontingentet åbnes hvert år for perioden fra 1. januar til 31. december.
Toldkontingentet har løbenummer 09.0809.
2. Den årlige mængde, udtrykt i nettovægt, af pølser, som kan importeres under toldkontingentet, og den told, der gælder herfor, er fastsat i bilaget.
For året 2007 er den disponible mængde på 75 tons.
Toldkontingentet forvaltes i overensstemmelse med artikel 308a og 308b samt . Artikel 308c, stk. 2 og 3, i nævnte forordning finder ikke anvendelse.
For at de toldkontingenter, der omhandles i artikel 1 og forvaltes i henhold til artikel 2, kan udnyttes, skal Fællesskabets toldmyndigheder forevises et gyldigt oprindelsesbevis, som er udstedt af de kompetente islandske myndigheder, efter regler, der er i overensstemmelse med alle bestemmelserne i til .
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2007.
EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 214/2007 (EUT L 62 af 1.3.2007, s. 6).
PØLSER
EF-toldkontingent for Island
| KN-kode | Varebeskrivelse | Løbenummer | Årlig mængde (nettovægt) | Toldsats |
|---|---|---|---|---|
| 1601 00 | Pølser og lignende varer af kød, slagtebiprodukter eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf | 09.0809 | 100 tons | 0 |