Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 727/2007 om ændring af bilag I, III, VII og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos små drøvtyggere)
Bilag I, III, VII og X til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Beslutning 2003/100/EF ophæves.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Bilagets nr. 2), litra b), anvendes fra den 1. juli 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2007.
EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1923/2006 (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 1).
I bilag I, III, VII og X til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:
1) Punkt 2 i bilag I affattes således:
»2. I denne forordning forstås desuden ved:
a) »nationalt tilfælde af BSE«: et tilfælde af bovin spongiform encephalopati, om hvilket det ikke klart har kunnet påvises, at det direkte skyldes infektion forud for importen af levende dyr
b) »spredt fedtvæv«: indre og ydre kropsfedt, som fjernes under slagtnings- og opskæringsprocessen, navnlig fersk fedt fra hjerte, net og nyrer fra kvæg, og fedt fra opskæringslokaler
c) »kohorte«: en gruppe dyr, som omfatter både:
i) kvæg, der er født inden for 12 måneder før eller efter, at det syge kreatur er født, i den besætning, hvor det syge kreatur er født, og
ii) kvæg, som når som helst inden for deres første leveår har været opdrættet sammen med det syge kreatur inden for dets første leveår
d) »indekstilfælde«: det første dyr på en bedrift eller i en epidemiologisk afgrænset gruppe, hos hvilket en TSE-infektion bekræftes
e) »TSE hos små drøvtyggere«: et tilfælde af transmissibel spongiform encephalopati, der påvises hos et får eller en ged efter en konfirmatorisk undersøgelse for abnormt PrP-protein
f) »scrapietilfælde«: et bekræftet tilfælde af transmissibel spongiform encephalopati hos et får eller en ged, hvor en BSE-diagnose er blevet udelukket i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EF-referencelaboratoriets tekniske manual om karakterisering af TSE-stammer hos små drøvtyggere
g) »klassisk scrapietilfælde«: et bekræftet scrapietilfælde, der er klassificeret som klassisk i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EF-referencelaboratoriets tekniske manual om karakterisering af TSE-stammer hos små drøvtyggere
h) »atypisk scrapietilfælde«: et bekræftet scrapietilfælde, der kan skelnes fra klassisk scrapie i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EF-referencelaboratoriets tekniske manual om karakterisering af TSE-stammer hos små drøvtyggere.
http://www.defra.gov.uk/corporate/vla/science/science-tse-rl-confirm.htm« "
2) I bilag III, kapitel A, foretages følgende ændringer:
a) Del I, punkt 6.4 og 6.5, affattes således:
»6.4. Alle kropsdele af et dyr, der har givet en positiv eller inkonklusiv reaktion ved den hurtige test, herunder huden, bortskaffes i overensstemmelse med og , bortset fra materiale, der bevares sammen med de registre, der er omhandlet i kapitel B, afsnit III.
6.5. Hvis et dyr, der er slagtet med henblik på konsum, har givet en positiv eller inkonklusiv reaktion ved den hurtige test, destrueres, ud over den slagtekrop, der har givet en positiv eller inkonklusiv reaktion, mindst den slagtekrop, der i den samme slagtelinje er umiddelbart foran den slagtekrop, der har givet en positiv eller inkonklusiv reaktion, og de to slagtekroppe, der følger umiddelbart efter den slagtekrop, der har givet en positiv eller inkonklusiv reaktion, i overensstemmelse med punkt 6.4. Som en undtagelse kan medlemsstaterne beslutte, at nævnte slagtekroppe kun destrueres, hvis resultatet af den hurtige test bekræftes som positivt eller inkonklusivt efter konfirmatoriske undersøgelser som omhandlet i bilag X, kapitel C, punkt 3.1, litra b).«
b) Del II affattes således:
»II. OVERVÅGNING AF FÅR OG GEDER
1. Generelt
Overvågningen af får og geder skal foregå i overensstemmelse med de laboratoriemetoder, der er fastsat i bilag X, kapitel C, punkt 3.2, litra b).
2. Overvågning af får og geder, som slagtes til konsum
a) Medlemsstater, der har en population af moderfår og bedækkede gimmerlam på over 750 000 dyr, skal i overensstemmelse med prøveudtagningsreglerne i punkt 4 årligt udtage prøver af mindst 10 000 får, der slagtes til konsum.
b) Medlemsstater, der har en population af geder, der har fået kid, og bedækkede geder på over 750 000 dyr, skal i overensstemmelse med prøveudtagningsreglerne i punkt 4 årligt udtage prøver af mindst 10 000 geder, der slagtes til konsum.
c) Hvis det er vanskeligt for en medlemsstat at samle tilstrækkeligt mange sunde, slagtede får eller geder til at nå op på det antal stikprøver, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i litra a) og b), kan medlemsstaten vælge at erstatte højst 50 % af minimumsantallet af stikprøver ved at undersøge døde får eller geder, som er over 18 måneder gamle, i forholdet en til en, og som supplement til minimumsantallet af stikprøver, der er fastsat i punkt 3. Desuden kan en medlemsstat vælge at erstatte højst 10 % af minimumsantallet af stikprøver ved at undersøge får eller geder, der er aflivet som led i en sygdomsudryddelseskampagne, og som er over 18 måneder gamle, i forholdet en til en.
3. Overvågning af får og geder, som ikke slagtes til konsum
Medlemsstaterne undersøger i overensstemmelse med prøveudtagningsreglerne i punkt 4 og minimumsantallet af stikprøver i skema A og skema B får og geder, der er døde eller er blevet aflivet, men som ikke:
— er blevet aflivet i forbindelse med en sygdomsudryddelseskampagne, eller
— er blevet slagtet til konsum.
Skema A
Medlemsstatens population af moderfår og bedækkede gimmerlam Mindste antal stikprøver af døde får > 750 000 10 000 100 000 -750 000 1 500 40 000 -100 000 100 % op til 500 < 40 000 100 % op til 100 Skema B
Medlemsstatens population af geder, der har fået kid, og bedækkede geder Mindste antal stikprøver af døde geder > 750 000 10 000 250 000 -750 000 1 500 40 000 -250 000 100 % op til 500 < 40 000 100 % op til 100 4. Regler for udtagning af prøver af de i punkt 2 og 3 omhandlede dyr
Dyrene skal være over 18 måneder eller have mere end to frembrudte, blivende fortænder.
Dyrenes alder anslås ud fra tandsæt, tydelige tegn på kønsmodenhed eller andre pålidelige oplysninger.
Udvælgelsen af stikprøver skal tilrettelægges med henblik på at undgå, at en gruppe overrepræsenteres med hensyn til oprindelse, alder, race, produktionstype eller andre karakteristika.
Stikprøverne skal være repræsentative for hver enkelt region og for årstiden. Det skal så vidt muligt undgås at udtage flere stikprøver fra samme flok. Medlemsstaterne skal målrette deres overvågningsprogrammer, så de om muligt opnår, at alle registrerede bedrifter med over 100 dyr, hvor der aldrig er blevet påvist TSE-tilfælde, underkastes TSE-test i på hinanden følgende prøveudtagningsår.
Medlemsstaterne etablerer et system til kontrol — i form af målrettede eller andre foranstaltninger — af, at dyr ikke ledes uden om prøveudtagningen.
Medlemsstaterne kan dog beslutte, at fjerntliggende områder, hvor der er en lille belægningsgrad, og hvor der ikke arrangeres indsamling af døde dyr, undtages fra prøveudtagningen. Medlemsstater, der benytter denne undtagelsesbestemmelse, underretter Kommissionen herom og forelægger en liste over de fjerntliggende områder, der er omfattet af undtagelsen. Undtagelsen må højst omfatte 10 % af fåre- og gedepopulationen i den pågældende medlemsstat.
5. Overvågning af inficerede flokke
Dyr på over 18 måneder eller med mere end to frembrudte, blivende fortænder, som slås ned med henblik på destruktion i henhold til bilag VII, punkt 2.3, litra b), nr. i) eller ii), eller punkt 5, litra a), undersøges ved tilfældig stikprøveudtagning i det antal, der er angivet i nedenstående skema.
Antal dyr på over 18 måneder eller med mere end to frembrudte, blivende fortænder slået ned med henblik på destruktion i besætningen eller flokken Mindste antal stikprøver 70 eller derunder Antal dyr, der opfylder betingelserne 80 68 90 73 100 78 120 86 140 92 160 97 180 101 200 105 250 112 300 117 350 121 400 124 450 127 500 eller derover 150 6. Overvågning af andre dyr
Ud over overvågningsprogrammerne i punkt 2, 3 og 4 kan medlemsstaterne frivilligt gennemføre overvågning af andre dyr, navnlig:
— dyr, der anvendes til mælkeproduktion
— dyr med oprindelse i lande med nationale tilfælde af TSE
— dyr, der har ædt potentielt kontamineret foder
— dyr, der er afkom af TSE-inficerede hundyr.
7. Foranstaltninger til opfølgning af undersøgelserne af får og geder
7.1. Når et får eller en ged, der er slagtet med henblik på konsum, er udvalgt til undersøgelse for TSE i overensstemmelse med punkt 2, påføres slagtekroppen ikke det sundhedsmærke, der er omhandlet i afsnit I, kapitel III, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004, før der foreligger et negativt resultat af den hurtige test.
7.2. Medlemsstaterne kan fravige punkt 7.1, hvis der er etableret et system på slagteriet, som er godkendt af den kompetente myndighed, og som sikrer, at alle dele af et undersøgt dyr kan spores, og at ingen dele af de undersøgte dyr med sundhedsmærket kan forlade slagteriet, før der foreligger et negativt resultat af den hurtige test.
7.3. Alle dele af et undersøgt dyrs krop, herunder huden, tilbageholdes under officielt tilsyn, indtil der foreligger et negativt resultat af den hurtige test, medmindre der er tale om animalske biprodukter, der bortskaffes direkte i overensstemmelse med , eller .
7.4. Bortset fra materiale, der bevares sammen med de registre, der er omhandlet i kapitel B, del III, i dette bilag, bortskaffes alle kropsdele af et dyr, der er fundet positivt ved den hurtige test, herunder huden, direkte i overensstemmelse med , eller .
8. Genotypebestemmelse
8.1. Prionproteinets genotype for codon 136, 154 og 171 bestemmes for hvert enkelt positivt TSE-tilfælde hos får. TSE-tilfælde fundet hos får af genotyper kodende for alanin på begge alleler i codon 136, arginin på begge alleler i codon 154 og arginin på begge alleler i codon 171 indberettes straks til Kommissionen. Hvis det TSE-positive tilfælde er et atypisk scrapietilfælde, bestemmes prionproteinets genotype for codon 141.
8.2. Foruden de dyr, der genotypebestemmes i henhold til punkt 8.1, bestemmes prionproteinets genotype for codon 136, 141, 154 og 171 i en minimumsstikprøve af får. I medlemsstater med en fårepopulation på over 750 000 voksne dyr skal denne minimumsstikprøve omfatte mindst 600 dyr. I andre medlemsstater skal minimumsstikprøven omfatte mindst 100 dyr. Stikprøverne udvælges blandt dyr, der er slagtet med henblik på konsum, selvdøde dyr eller levende dyr. Stikprøverne skal være repræsentative for hele fårepopulationen.«
3) Afsnit VII affattes således:
»BILAG VII
UDRYDDELSE AF TRANSMISSIBEL SPONGIFORM ENCEPHALOPATI
KAPITEL A
Foranstaltninger i tilfælde af bekræftet forekomst af TSE
1. Ved den i forordningens artikel 13, stk. 1, litra b), nævnte undersøgelse skal følgende identificeres:
a) for kvæg:
— alle andre drøvtyggere på den bedrift, hvor det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, holdes
— hvis sygdommen er bekræftet hos et hundyr, afkom, som er født inden for to år før eller efter sygdommens kliniske udbrud
— alle dyr i den kohorte, som det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, tilhører
— sygdommens mulige oprindelse
— andre dyr på den bedrift, hvor det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, holdes, eller på andre bedrifter, som kan være blevet smittet med TSE-agensen eller eksponeret for samme foder eller kontamineringskilde
— flytning af foder, af andet materiale eller andet, som kan være kontamineret, og som kan have overført TSE-agensen til eller fra den pågældende bedrift
b) for får og geder:
— alle andre drøvtyggere end får og geder på den bedrift, hvor det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, holdes
— i det omfang de kan identificeres, forældrene til og, i tilfælde af hundyr, alle embryoner og æg og sidste afkom af det hundyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet
— alle andre får og geder på den bedrift, hvor det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, holdes, foruden de i andet led omhandlede dyr
— sygdommens mulige oprindelse og andre bedrifter, hvor der findes dyr, embryoner eller æg, som kan være blevet smittet med TSE-agensen eller eksponeret for samme foder eller kontamineringskilde
— flytning af foder og andet materiale eller andet, som kan være kontamineret, og som kan have overført TSE-agensen til eller fra den pågældende bedrift.
2. Foranstaltningerne omhandlet i forordningens artikel 13, stk. 1, litra c), skal mindst omfatte følgende:
2.1. Hvis der bekræftes BSE hos et kreatur, nedslagning og fuldstændig destruktion af de kreaturer, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra a), andet og tredje led, idet medlemsstaten dog kan beslutte:
— ikke at aflive og destruere dyr i de kohorter, der er nævnt i punkt 1, litra a), tredje led, hvis der foreligger dokumentation for, at disse dyr ikke havde adgang til samme foder som det inficerede dyr
— at udskyde nedslagningen og destruktionen af dyr i de kohorter, der er nævnt i punkt 1, litra a), tredje led, indtil slutningen af deres produktive liv, hvis der er tale om tyre, der holdes uafbrudt på en tyrestation, og hvis det kan garanteres, at tyrene destrueres fuldstændigt, når de er døde.
2.2. Hvis der er mistanke om forekomst af TSE hos et får eller en ged på en bedrift i en medlemsstat, indføres der officielle restriktioner med hensyn til flytning af alle får og geder fra denne bedrift, indtil resultaterne af undersøgelsen foreligger. Hvis det fastslås, at det er usandsynligt, at dyret er blevet smittet med TSE på den bedrift, hvor det befandt sig, da der opstod mistanke om TSE, kan den kompetente myndighed afhængigt af den tilgængelige epidemiologiske dokumentation beslutte, at andre bedrifter eller kun den udsatte bedrift sættes under officielt tilsyn.
2.3. Hvis der bekræftes TSE hos et får eller en ged:
a) og hvis BSE ikke kan udelukkes efter resultaterne af en ringtest gennemført i overensstemmelse med proceduren i kapitel C, punkt 3.2, litra c), i bilag X, nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr, embryoner og æg, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet til femte led
b) og hvis BSE kan udelukkes efter resultaterne af en ringtest gennemført i overensstemmelse med proceduren i kapitel C, punkt 3.2, litra c), i bilag X, i henhold til den kompetente myndigheds afgørelse:
enten
i) nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr, embryoner og æg, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet og tredje led. Betingelserne i punkt 3 gælder for bedriften
eller
ii) nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr, embryoner og æg, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet og tredje led, undtagen:
— avlsvæddere af ARR/ARR-genotypen
— avlsmoderfår med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-allel, og, når sådanne avlsmoderfår er drægtige på tidspunktet for undersøgelsen, de lam, der efterfølgende fødes, hvis deres genotype opfylder kravene i dette afsnit
— får med mindst én ARR-allel, som udelukkende er bestemt til slagtning
— hvis den kompetente myndighed beslutter det, får og geder under tre måneder, der udelukkende er bestemt til slagtning
Betingelserne i punkt 3 gælder for bedriften
eller
iii) kan en medlemsstat træffe begrundet beslutning om, at dyr, der er identificeret ved undersøgelsen omhandlet i punkt 1, litra b), andet og tredje led, ikke slås ned og destrueres, hvis det er vanskeligt at tilvejebringe får med en kendt genotype til erstatning, eller hvis ARR-allelens frekvens i racen eller på bedriften er lav, eller hvis det anses for nødvendigt for at undgå indavl, eller under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer. Betingelserne i punkt 4 gælder for bedriften
c) kan medlemsstaten uanset foranstaltningerne foreskrevet i litra b), og kun hvis det bekræftede TSE-tilfælde på en bedrift er et atypisk scrapietilfælde, beslutte at anvende de foranstaltninger, der er fastsat i punkt 5
d) kan medlemsstaterne beslutte:
i) at lade slagtning til konsum træde i stedet for nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr som omhandlet i litra b), nr. i)
ii) at lade slagtning til konsum træde i stedet for nedslagning og fuldstændig destruktion af dyr som omhandlet i litra b), nr. ii)
under forudsætning af:
— at dyrene slagtes på den pågældende medlemsstats område
— at alle dyr, der er over 18 måneder eller har mere end to frembrudte, blivende fortænder, og som slagtes med henblik på konsum, undersøges for forekomst af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder, der er fastsat i kapitel C, punkt 3.2, litra b), i bilag X
e) at der foretages bestemmelse af prionproteingenotypen hos højst 50 får, der er slået ned og destrueret eller slagtet til konsum i henhold til litra b), nr. i) og iii).
2.4. Hvis det inficerede dyr kommer fra en anden bedrift, kan en medlemsstat på grundlag af sygdomshistorien beslutte at anvende udryddelsesforanstaltninger på oprindelsesbedriften som supplement til eller i stedet for på den bedrift, hvor infektionen blev bekræftet; i tilfælde af arealer, der anvendes til fælles græsning for mere end én flok, kan medlemsstaterne under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer træffe en begrundet beslutning om, at foranstaltningerne kun skal gælde for én flok; når der holdes mere end én flok på en enkelt bedrift, kan medlemsstaterne beslutte kun at lade foranstaltningerne gælde den flok, hvor et tilfælde af TSE er blevet bekræftet, såfremt det er blevet kontrolleret, at flokkene har været holdt adskilt fra hinanden, og at infektionens spredning direkte eller indirekte mellem flokkene er usandsynlig.
3. Når foranstaltningerne omhandlet i punkt 2.3, litra a) og litra b), nr. i) og ii), er anvendt på en bedrift, gælder følgende:
3.1. Kun følgende dyr må indsættes på bedriften/bedrifterne:
a) får (handyr) af ARR/ARR-genotypen
b) får (hundyr) med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler
c) geder, forudsat at:
i) der ikke findes andre avlsfår på bedriften end de dyr med de genotyper, der er nævnt i litra a) og b)
ii) der er foretaget en grundig rengøring og desinficering af alle stalde på bedriften, efter at besætningen er blevet udsat.
3.2. Kun følgende reproduktionsmateriale fra får må anvendes på bedriften/bedrifterne:
a) sæd af væddere af ARR/ARR-genotypen
b) embryoner med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler.
3.3. Flytning af dyrene fra bedriften må kun ske på følgende betingelser:
a) ARR/ARR-får kan flyttes fra bedriften uden restriktioner.
b) Får med kun én ARR-allel må udelukkende flyttes direkte fra bedriften til slagtning med henblik på konsum eller destruktion; dog
— må moderfår med kun én ARR-allel og ingen VRQ-alleler flyttes til andre bedrifter, der er pålagt restriktioner som følge af de i punkt 2.3, litra b), nr. ii), eller punkt 4 nævnte foranstaltninger
— kan lam og gedekid, hvis den kompetente myndighed beslutter det, flyttes til en anden bedrift udelukkende til opfedning forud for slagtning; bestemmelsesbedriften må ikke omfatte andre får eller geder end de dyr, der opfedes forud for slagtning, og den må ikke sende levende får eller geder til andre bedrifter, undtagen til direkte slagtning.
c) Geder kan flyttes, forudsat at bedriften underkastes intensiveret TSE-overvågning, herunder undersøgelse af alle geder, der er over 18 måneder gamle, og som
i) slagtes med henblik på konsum i slutningen af deres produktive liv, eller
ii) som er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften, og som opfylder kriterierne i bilag III, kapitel A, afsnit II, punkt 3.
d) Hvis medlemsstaten beslutter det, kan lam og gedekid på under tre måneder flyttes fra bedriften direkte til slagtning til konsum.
3.4. Restriktionerne omhandlet i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 opretholdes for den pågældende bedrift i en periode på to år fra:
a) det tidspunkt, hvor alle får på bedriften har fået ARR/ARR-status, eller
b) slutdatoen for fåre-/gedehold på stedet, eller
c) det tidspunkt, hvor den i punkt 3.3, litra c), omhandlede intensiverede TSE-overvågning begyndte, eller
d) den dato, hvor alle avlsvæddere på en bedrift er af ARR/ARR-genotypen og alle avlsmoderdyr har mindst én ARR-allel og ingen VRQ-allel, forudsat at TSE-undersøgelsen af nedenstående dyr over 18 måneder, der udføres i denne toårige periode, giver et negativt resultat:
— en årlig stikprøve af får, der slagtes med henblik på konsum i slutningen af deres produktive liv i overensstemmelse med antallet af stikprøver, der er omhandlet i bilag III, kapitel A, afsnit II, punkt 5, og
— alle de får, der er omhandlet i bilag III, kapitel A, afsnit II, punkt 3, og som er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften.
4. Når foranstaltningerne omhandlet i punkt 2.3, litra b), nr. iii), er anvendt på en bedrift, gælder følgende i de første to avlsår efter påvisningen af det sidste TSE-tilfælde:
a) Alle får og geder på bedriften skal være identifikationsmærkede.
b) Alle får og geder på bedriften må udelukkende flyttes inden for den pågældende medlemsstats område til slagtning med henblik på konsum eller destruktion; alle dyr, der er over 18 måneder, og som slagtes med henblik på konsum, undersøges for forekomst af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder, der er fastsat i kapitel C, punkt 3.2, litra b), i bilag X.
c) Den kompetente myndighed sikrer, at embryoner og æg ikke sendes fra bedriften.
d) På bedriften må der kun anvendes sæd fra væddere af ARR/ARR-genotypen og embryoner med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-allel.
e) Alle får og geder på over 18 måneder, som er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften, undersøges for TSE.
f) Kun hanfår af ARR/ARR-genotypen og hunfår fra bedrifter, hvor der ikke er påvist TSE-tilfælde, eller fra flokke, der opfylder betingelserne i punkt 3.4, må indsættes på bedriften.
g) Kun geder fra bedrifter, hvor der ikke er påvist TSE-tilfælde, eller fra flokke, der opfylder betingelserne i punkt 3.4, må indsættes på bedriften.
h) Alle får og geder på bedriften skal være omfattet af fælles græsningsrestriktioner, som den kompetente myndighed træffer en begrundet beslutning om under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer.
i) Uanset litra b) kan lam og gedekid, hvis den kompetente myndighed beslutter det, flyttes til en anden bedrift i samme medlemsstat udelukkende til opfedning forud for slagtning, forudsat at bestemmelsesbedriften ikke omfatter andre får eller geder end de dyr, der opfedes forud for slagtning, og den ikke sender levende får eller geder til andre bedrifter, undtagen til direkte slagtning.
5. Når fravigelsen omhandlet i punkt 2.3, litra c), er anvendt, træffes følgende foranstaltninger:
a) enten nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr, embryoner og æg, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet og tredje led. Medlemsstaterne kan beslutte at foretage bestemmelse af prionproteingenotypen hos får, der er slået ned og destrueret
b) eller i de første to avlsår efter påvisningen af det sidste TSE-tilfælde mindst følgende foranstaltninger:
i) Alle får og geder på bedriften skal være identifikationsmærkede.
ii) Bedriften skal underkastes intensiveret TSE-overvågning i to år, herunder undersøgelse af alle får og geder på over 18 måneder, som er slagtet til konsum, og alle får og geder på over 18 måneder, som er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften
iii) Den kompetente myndighed sikrer, at levende får og geder, embryoner og æg fra bedriften ikke sendes til andre medlemsstater eller tredjelande.
6. Medlemsstater, der anvender de i punkt 2.3, litra b), nr. iii), fastsatte foranstaltninger eller de i punkt 2.3, litra c) og d), fastsatte fravigelser, meddeler Kommissionen en redegørelse for de betingelser og kriterier, der ligger til grund for at indrømme fravigelserne. Hvis der påvises yderligere TSE-tilfælde hos flokke, der er omfattet af fravigelser, skal der foretages en revurdering af betingelserne for at indrømme de pågældende fravigelser.
KAPITEL B
Minimumskrav til et avlsprogram med henblik på TSE-resistens hos får, jf. artikel 6A
DEL 1
Generelle krav
1. Avlsprogrammet skal fokusere på besætninger af høj genetisk værdi.
2. Der etableres en database, der mindst indeholder følgende oplysninger:
a) identitet, race og antal dyr for alle besætninger, der deltager i avlsprogrammet
b) identifikation af de enkelte dyr, der udtages prøver fra under avlsprogrammet
c) resultaterne af alle genotypebestemmelserne.
3. Der indføres en ordning med ensartet attestering, hvor genotypen hos alle dyr, der udtages prøver fra under avlsprogrammet, attesteres ved henvisning til dets individuelle identifikationsnummer.
4. Der indføres et system til identifikation af dyr og prøver, behandling af prøver og fremlæggelse af resultater, som minimerer muligheden for menneskelige fejl. Systemets effektivitet afprøves ved regelmæssig stikprøvekontrol.
5. Blod og andet væv, der indsamles under avlsprogrammet, genotypebestemmes i laboratorier, der er godkendt under avlsprogrammet.
6. Medlemsstatens kompetente myndighed kan bistå raceforeninger med at etablere genbanker, som indeholder sæd, æg og/eller embryoner, der er repræsentative for prionproteingenotyper, som må forventes at blive sjældne som følge af avlsprogrammet.
7. Der udarbejdes avlsprogrammer for hver enkelt race under hensyntagen til:
a) hvor hyppigt de forskellige alleler forekommer hos racen
b) hvor sjælden racen er
c) hvordan man undgår indavl eller genetisk drift.
DEL 2
Særlige regler for de besætninger, der deltager
1. Avlsprogrammet har til formål at øge hyppigheden af ARR-allelen i fårebesætningen og samtidig reducere prævalensen af de alleler, man har konstateret bidrager til TSE-modtagelighed.
2. Der gælder følgende minimumskrav for de besætninger, der deltager:
a) Alle dyr i besætningen, der skal genotypebestemmes, skal identificeres individuelt på en sikker måde.
b) Alle væddere til avl inden for besætningen skal genotypebestemmes, inden de anvendes til avl.
c) Et handyr med VRQ-allelen skal senest seks måneder efter genotypebestemmelsen slagtes eller kastreres; et sådant dyr må ikke forlade bedriften, undtagen med henblik på slagtning.
d) Hundyr, som man ved bærer VRQ-allelen, må ikke forlade bedriften, undtagen med henblik på slagtning.
e) Kun handyr (herunder sæddonorer, der anvendes til kunstig inseminering), der er udstedt attest for under avlsprogrammet, må anvendes til avl inden for besætningen.
3. Medlemsstaterne kan beslutte at dispensere fra kravene i punkt 2, litra c) og d), med henblik på beskyttelse af racer og produktionsegenskaber.
4. Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om dispensationer, der er givet i henhold til punkt 3, og om de kriterier, der er anvendt.
DEL 3
Regelsæt for anerkendelse af fårebesætningers status som TSE-resistente
1. Regelsættet skal give fårebesætninger status som TSE-resistente, hvis de som følge af deltagelse i avlsprogrammet, jf. artikel 6a, opfylder kriterierne i programmet.
Anerkendelsen gives for mindst følgende to niveauer:
a) Niveau I-besætninger er besætninger, der udelukkende består af får med ARR/ARR-genotypen.
b) Niveau II-besætninger er besætninger, hvis afkom udelukkende er faldet efter væddere med ARR/ARR-genotypen.
Medlemsstaterne kan beslutte at give anerkendelse for yderligere niveauer for at følge nationale krav.
2. Der skal regelmæssigt udtages stikprøver af får fra TSE-resistente besætninger:
a) på bedriften eller på slagteriet med henblik på at verificere deres genotype
b) hvis det drejer sig om niveau I-besætninger, på slagteriet af dyr på over 18 måneder med henblik på TSE-test i overensstemmelse med bilag III.
DEL 4
Rapporter, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen
Medlemsstater, der iværksætter nationale avlsprogrammer med henblik på selektion af TSE-resistens hos deres egne fårepopulationer, meddeler Kommissionen kravene i de pågældende programmer og fremlægger en årlig rapport om status for avlsprogrammerne. Rapporten for hvert kalenderår fremlægges senest den 31. marts det følgende år.«
4) I bilag X, kapitel C, foretages følgende ændringer:
a) Punkt 1 affattes således:
»1. Prøveudtagning
Alle stikprøver, der skal undersøges for forekomst af TSE, udtages efter de metoder og protokoller, der er fastsat i den seneste udgave af OIE's »Manual for Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals« (i det følgende benævnt »manualen«). Desuden, eller hvis der ikke foreligger OIE-metoder og -protokoller, sørger den kompetente myndighed for, at der anvendes prøveudtagningsmetoder og -protokoller, som er i overensstemmelse med retningslinjerne fra EF-referencelaboratoriet, så det sikres, at der er tilstrækkeligt med materiale til rådighed. Den kompetente myndighed skal indsamle relevant væv i overensstemmelse med den foreliggende videnskabelige rådgivning og retningslinjerne fra EF-referencelaboratoriet for at sikre påvisning af alle kendte TSE-stammer hos mindre drøvtyggere og opbevarer mindst halvdelen af det indsamlede væv frisk, men ikke nedfrosset, indtil der foreligger et negativt resultat af den hurtige test. Hvis resultatet er positivt eller inkonklusivt, skal det resterende væv behandles i overensstemmelse med retningslinjerne fra EF-referencelaboratoriet.
Stikprøver skal være mærket korrekt, så det dyr, prøven er udtaget fra, kan identificeres.«
b) Punkt 3.2, litra b) affattes således:
»b) TSE-overvågning
Prøver fra får og geder, der sendes til laboratorieundersøgelse i henhold til bilag III, kapitel A, del II (overvågning af får og geder), undersøges ved hjælp af en hurtig test i overensstemmelse med den foreliggende videnskabelige rådgivning og retningslinjerne fra EF-referencelaboratoriet for at sikre påvisning af alle kendte TSE-stammer.
Hvis resultatet af den hurtige test er inkonklusivt eller positivt, underkastes vævsprøverne straks konfirmatoriske undersøgelser på et officielt laboratorium ved hjælp af immuncytokemi, immunblotting eller påvisning af karakteristiske fibriller ved elektronmikroskopi, som omtalt i litra a). Hvis resultatet af den konfirmatoriske undersøgelse er negativt eller inkonklusivt, foretages yderligere konfirmatoriske undersøgelser i overensstemmelse med retningslinjerne fra EF-referencelaboratoriet.
Hvis resultatet af en af de konfirmatoriske undersøgelser er positivt, anses dyret for et positivt TSE-tilfælde.«
c) Punkt 3.2, litra c), nr. ii), tredje afsnit, affattes således:
»Yderligere testning af TSE-positive prøver påvist i inficerede flokke på samme bedrift udføres som minimum på de første to TSE-positive tilfælde, der påvises hvert år efter indekstilfældet.«
http://www.defra.gov.uk/corporate/vla/science/science-tse-rl-confirm.htm« «
Minimumsantallet af stikprøver fastsættes under hensyntagen til størrelsen af fårepopulationen i de enkelte medlemsstater, dog således at der fastlægges opnåelige mål.
Minimumsantallet af stikprøver fastsættes under hensyntagen til størrelsen af gedepopulationen i de enkelte medlemsstater, dog således at der fastlægges opnåelige mål.