Forordning
Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
I denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger forstås ved:
»hybridkøretøj«, ethvert køretøj, der til fremdrift er forsynet med mindst to forskellige energiomdannere og to forskellige systemer til lagring af energi (på køretøjet)
»køretøjer udformet med henblik på opfyldelse af specifikke sociale behov«, dieselkøretøjer i klasse M1, som enten er:
a)
køretøjer til særlig anvendelse som defineret i direktiv 70/156/EØF med en referencemasse på over 2 000 kg
b)
køretøjer med en referencemasse på over 2 000 kg konstrueret til befordring af mere end 7 personer, inklusive føreren, fra 1. september 2012 med undtagelse af køretøjer i klasse M1G som defineret i direktiv 70/156/EØF,
eller
c)
køretøjer med en referencemasse på over 1 760 kg, som er udformet specifikt til erhvervsformål til befordring af kørestolsbrugere i køretøjet
»referencemasse«, køretøjets masse i køreklar stand med fast fradrag af 75 kg for førerens masse og med fast tillæg af 100 kg
»forurenende luftarter«, udstødningsgassens indhold af carbonmonoxid og nitrogenoxider, sidstnævnte udtrykt som nitrogendioxid- (NO2-) ækvivalenter, samt carbonhydrider
»forurenende partikler«, komponenter af udstødningsgassen, som fjernes fra den fortyndede udstødningsgas ved en maksimumtemperatur på 325 K (52 °C) ved hjælp af de filtre, som er beskrevet i prøvningsmetoden til efterprøvning af gennemsnitlig udstødningsemission
»udstødningsemission«, emission af forurenende gasser og partikler
»fordampningsemissioner«, de carbonhydriddampe, der udsendes fra et køretøjs brændstofsystem, men ikke fra udstødningen
»krumtaphus«, hulrum eller beholdere, dels i motoren, dels udenfor denne, som er forbundet med bundkarret gennem indvendige eller udvendige forbindelser, hvorigennem gas og dampe kan udsendes
»egendiagnosesystem« eller »OBD-system«, et emissionsbegrænsningssystem, som er i stand til at opdage en fejl og finde det sandsynlige fejlsted ved hjælp af fejlkoder i computerhukommelse
»manipulationsanordning«, enhver anordning, som registrerer temperatur, køretøjets hastighed, motorens omdrejningstal (rpm), det anvendte gear, vakuum i indsugningsmanifolden eller ethvert andet parameter med henblik på at aktivere, modulere, forsinke eller deaktivere driften af en del af emissionsbegrænsningssystemet, og som derved reducerer dets effektivitet under betingelser, som man med rimelighed kan forvente at komme ud for under køretøjets normale drifts- og brugsforhold
»forureningsbegrænsende anordning«, de dele på et køretøj, der styrer og/eller begrænser udstødnings- og fordampningsemissionerne
»original forureningsbegrænsende anordning«, en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, som er omfattet af den typegodkendelse, der er udstedt for det pågældende køretøj
»forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«, en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, som er bestemt til at erstatte en original forureningssbegrænsende anordning, og som kan godkendes som separat teknisk enhed, jf. definitionen i direktiv 70/156/EØF
»biobrændstoffer«, flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlag af biomasse
»køretøj, som anvender alternative brændstoffer«, et køretøj, der er udformet, så det kan anvende mindst én form for brændstof, der er enten gasformigt ved atmosfærisk temperatur og tryk eller udledt af en hovedsagelig ikke-mineralsk olie.
»direkte indsprøjtningsmotor«, en motor, som kan arbejde i en funktionsmåde, hvor brændstoffet sprøjtes ind i indsugningsluften, efter at luften har passeret gennem indsugningsventilerne.
Search for a command to run...