Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i slagtekyllinger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1091/2005)
1. EF-målet, jf. , for mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i slagtekyllinger (i det følgende benævnt »EF-målet«) består i en mindskelse af maksimumsprocenten, således at flokke af slagtekyllinger, der fortsat er positive for Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, højst udgør 1 % pr. 31. december 2011.
2. Den fornødne kontrolordning til efterprøvning af, hvordan det går med at nå EF-målet, er fastsat i bilaget.
3. Kommissionen tager evt. kontrolordningen beskrevet i bilaget til nærværende forordning op til revision på grundlag af erfaringerne fra 2009, der er det første år af det nationale bekæmpelsesprogram omhandlet i .
Forordning (EF) nr. 1091/2005 ophæves med virkning fra den 1. juli 2007.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 1177/2006.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, stk. 1 og 3, finder anvendelse fra den 1. juli 2007, og artikel 1, stk. 2, fra den 1. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2007.
EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
The EFSA Journal (2007) 98, s. 1-85 (foreligger ikke på DA).
a) Prøveudtagningen skal omfatte alle flokke af slagtekyllinger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 2160/2003.
b) Prøveudtagning af flokke af slagtekyllinger foretages på fødevarevirksomhedslederens initiativ og af den kompetente myndighed.
— Prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ skal foregå i overensstemmelse med , højst tre uger før kyllingerne flyttes til slagteriet.
— Prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed skal hvert år omfatte mindst én flok af slagtekyllinger på 10 % af bedrifterne med mere end 5 000 fugle. Det skal ske på grundlag af en risikovurdering, når den kompetente myndighed finder det nødvendigt.
En prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed kan træde i stedet for prøveudtagningen på fødevarevirksomhedslederens initiativ.
c) Uanset litra a) kan den kompetente myndighed dog beslutte at udtage prøver fra mindst én flok pr. hold slagtekyllinger på bedrifter med flere flokke, hvis:
i) der anvendes et alt ind alt ud-system
ii) den samme driftsledelse gælder for alle flokke
iii) foder- og vandforsyning er fælles for alle flokke
iv) der i et år er blevet testet for Salmonella spp. for mindst seks hold slagtekyllinger i henhold til overvågningsplanen omhandlet i litra b) i alle flokke på bedriften, og den kompetente myndighed for mindst ét hold slagtekyllinger har taget prøver af alle flokke
v) alle resultater af test for Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium har været negative.
Der udtages mindst 2 par sokkeprøver. Prøver af fritgående flokke af slagtekyllinger udtages udelukkende inde i fjerkræhuset. Alle sokkeprøver skal samles til én samleprøve.
I flokke på under 100 slagtekyllinger, hvor det ikke er muligt at anvende sokker eller sko, der trækkes over fodtøjet, fordi man ikke kan komme ind i husene, kan prøverne udtages med hænderne — ved at overtrækssokkerne/-skoene tages uden på handsker og gnides hen over flader med frisk fækalt materiale — eller, hvis det ikke lader sig gøre, ved anvendelse af andre egnede metoder til udtagning af fæcesprøver.
Inden man tager overtrækssokker/-sko til sokkeprøver på, fugtes deres overflade med fortyndingsmidler, der sikrer optimale indsamlingsresultater (MRD: 0,8 % natriumchlorid og 0,1 % pepton i steriliseret, deioniseret vand), eller sterilt vand eller et andet fortyndingsmiddel, der er godkendt af det nationale referencelaboratorium, jf. . Det er forbudt at anvende vand fra bedrifter, der indeholder antimikrobielle stoffer eller er tilsat desinfektionsmidler. Overtræksskoene fugtes bedst ved at hælde væske i dem, inden de tages på. Alternativt kan overtrækssko eller -sokker autoklaveres med fortyndingsmidler i autoklaveposer eller -beholdere, inden de anvendes. Der kan også kommes fortyndingsmidler på, efter at overtræksskoene er taget på, ved at anvende en sprayflaske eller sprøjteflaske.
Man skal sikre, at alle afsnit i et fjerkræhus er repræsenteret i prøven i forhold til deres størrelse. Hvert par bør dække ca. 50 % af husets areal.
Efter endt prøveudtagning tages overtræksskoene/-sokkerne forsigtigt af, så det materiale, der hænger fast i dem, ikke falder af. Vrangen kan vendes ud, så materialet ikke falder af. De placeres i en pose eller beholder og mærkes.
Den kompetente myndighed fører tilsyn med uddannelsen af fødevarevirksomhedslederne for at sikre, at prøveudtagningsprotokollen anvendes korrekt.
Hvis den kompetente myndighed udtager prøver på grund af mistanke om salmonellainfektion, og i andre tilfælde, der anses for relevante, skal den kompetente myndighed skaffe sig fornøden dokumentation ved at foretage yderligere relevante test, således at resultaterne af undersøgelser for Salmonella i flokke af slagtekyllinger ikke er påvirket af anvendelse af antimikrobielle stoffer i de pågældende flokke.
Hvis der ikke påvises forekomst af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, men der påvises antimikrobielle stoffer eller bakterievæksthæmmende virkninger, betragtes flokken som en inficeret flok af slagtekyllinger i forbindelse med EF-målet, jf. artikel 1, stk. 2.
Prøver sendes senest 25 timer efter indsamlingen som ekspresforsendelse eller med kurer til de laboratorier, der er omhandlet i og . På laboratoriet opbevares prøverne nedkølet, indtil de undersøges, hvilket skal ske inden for 48 timer efter modtagelsen.
Overtræksskoene/-sokkerne pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale, der sidder fast på dem, ikke falder af, og samles og anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.
Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.
Hvis der fastlægges ISO-standarder om klargøring af gødningsprøver til påvisning af salmonella, anvendes de og træder i stedet for bestemmelserne i dette punkt om prøveklargøring.
Den påvisningsmetode, der anbefales af EF-referencelaboratoriet for salmonella i Bilthoven, Nederlandene, skal anvendes.
Metoden er beskrevet i den aktuelle udgave af forslag til bilag D til ISO 6579:2002: »Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet«.
Ved denne påvisningsmetode anvendes et halvfast medium (modified semi-solid Rappaport-Vassiladis — MSRV) som eneste selektive berigelsesmedium.
Mindst ét isolat fra hver positiv prøve serotypebestemmes efter Kaufmann-White-skemaet.
Hvad angår prøver, der er udtaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ, kan de analysemetoder, der er fastsat i , anvendes i stedet for metoderne til prøveklargøring, påvisningsmetoderne og serotypningen i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 i dette bilag, hvis de er valideret i overensstemmelse med EN/ISO 16140/2003.
Som minimum opbevares de stammer, der er indsamlet af den kompetente myndighed, med henblik på fremtidig fagtypning og testning for antimikrobiel følsomhed ved anvendelse af de sædvanlige stammesamlingsmetoder, der skal sikre, at stammerne forbliver intakte i mindst to år.
En flok af slagtekyllinger anses for positiv for så vidt angår efterprøvningen af, om EF-målet er nået, hvis der på et tidspunkt er påvist Salmonella enteritidis og/eller Salmonella typhimurium (bortset fra vaccinestammer) i flokken.
Positive flokke af slagtekyllinger medregnes kun én gang pr. hold slagtekyllinger uanset antallet af prøveudtagninger og test, og de medregnes kun i rapporten vedrørende det år, hvor den første positive prøve udtages.
Rapporteringen skal omfatte følgende:
a) det samlede antal flokke af slagtekyllinger, som den kompetente myndighed eller fødevarevirksomhedslederen har udtaget prøver af
b) det samlede antal inficerede flokke af slagtekyllinger
c) alle isolerede salmonellaserotyper (også andre end Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium)
d) forklaringer af resultater, navnlig vedrørende ekstraordinære tilfælde.
Resultaterne og supplerende relevante oplysninger indberettes i rapporten om tendenser og kilder, jf. .
Følgende oplysninger skal som minimum foreligge for hver flok af slagtekyllinger, der er udtaget til analyse på nationalt plan eller af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet efter eftermodning fra denne:
a) prøve udtaget af den kompetente myndighed eller af fødevarevirksomhedslederen
b) permanent entydig identifikation af bedriften
c) permanent entydig identifikation af fjerkræhuset
d) måned for prøveudtagning.
EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.