24.2.2007 DA Den Europæiske Unions Tidende L 57/8
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. 190/2007
af 23. februar 2007
om ophævelse af forordning (EF) nr. 1819/2004 om undtagelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1342/2003 for så vidt angår betænkningstiden for udstedelse af visse eksportlicenser for korn, ris og kornprodukter
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn , særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 18,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris , særlig artikel 10, stk. 2, og artikel 19, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris udstedes eksportlicenser for de produkter, der er omhandlet i nævnte afsnit, den tredje arbejdsdag efter datoen for indgivelse af ansøgningen, medmindre Kommissionen træffer særlige foranstaltninger inden da. Kommissionens forordning (EF) nr. 1819/2004 fraviger denne bestemmelse under hensyn til forsyningssituationen på Fællesskabets marked for korn og ris i produktionsåret 2004/05. I medfør af denne fravigelse udstedes de pågældende eksportlicenser på dagen for indgivelse af ansøgningen, når restitutionsbeløbet er lig med 0.
(2) Da de markedsbetingelser, der berettiger denne fravigelse, ikke længere er til stede, bør forordning (EF) nr. 1819/2004 ophæves.
(3) Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: