1.3.2007 DA Den Europæiske Unions Tidende L 63/6
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer , særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.
(2) Der er i overensstemmelse med indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3.
(3) Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af præparatet af Saccharomyces cerevisiae (NCYC Sc 47) (Biosaf SC 47) som tilsætningsstof til foder til heste.
(4) Den analysemetode, der indgår i godkendelsesansøgningen i henhold til , vedrører bestemmelsen af fodertilsætningsstoffets aktivstof i foderstoffer. Den analysemetode, der henvises til i bilaget til nærværende forordning, skal derfor ikke opfattes som en EF-analysemetode som omhandlet i af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes .
(5) Anvendelsen af præparatet af Saccharomyces cerevisiae (NCYC Sc 47) blev godkendt til slagtekvæg ved Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2003 af 19. februar 2003 om permanent tilladelse til et tilsætningsstof til foderstoffer og foreløbig tilladelse til en ny anvendelse af et allerede tilladt tilsætningsstof til foderstoffer , til fravænnede smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2148/2004 af 16. december 2004 om henholdsvis permanent og foreløbig godkendelse af visse tilsætningsstoffer og tilladelse til nye anvendelser af et allerede godkendt tilsætningsstof til foderstoffer , til søer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1288/2004 af 14. juli 2004 om permanent tilladelse til visse tilsætningsstoffer og foreløbig tilladelse til en ny anvendelse af et tilsætningsstof, der allerede er tilladt i foderstoffer , til slagtekaniner ved Kommissionens forordning (EF) nr. 600/2005 af 18. april 2005 om henholdsvis ny godkendelse for en tiårig periode af et coccidiostatikum som tilsætningsstof til foderstoffer, foreløbig godkendelse af et tilsætningsstof og permanent godkendelse af visse tilsætningsstoffer til foderstoffer , til malkekøer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1811/2005 af 4. november 2005 om foreløbig og permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer og foreløbig godkendelse af en ny anvendelse af et allerede godkendt fodertilsætningsstof , og til slagtelam ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1447/2006 af 29. september 2006 om godkendelse af en ny anvendelse af Saccharomyces cerevisiae (Biosaf SC 47) som fodertilsætningsstof .
(6) Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for ansøgningen om tilladelse til at anvende præparatet til heste. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 12. september 2006, at præparatet af Saccharomyces cerevisiae (NCYC Sc 47) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet . Det blev endvidere konkluderet, at præparatet af Saccharomyces cerevisiae (NCYC Sc 47) ikke udgør nogen anden risiko, der i henhold til ville udelukke en godkendelse. Ifølge denne udtalelse forbedrer anvendelsen af dette præparat hestes fordøjelse af fibre. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. I udtalelsen gennemgås ligeledes den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium. Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. , er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: