Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 2000/2006 af 20. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1870/2005 som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU)
I forordning (EF) nr. 1870/2005 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, litra c), nr. 5, affattes således:
»c) for traditionelle importører, der importerede hvidløg mellem 2003 og 2005 til Bulgarien eller Rumænien, den største mængde hvidløg, der blev importeret
i) enten i kalenderåret 2003, 2004 eller 2005
ii) eller i importperioden 2003/04, 2004/05 eller 2005/06
d) for traditionelle importører, der ikke falder ind under litra a), b) eller c), den største mængde hvidløg, der blev importeret i en af de første tre afsluttede importperioder, hvor de havde opnået importlicenser efter forordning (EF) nr. 565/2002 eller nærværende forordning.«
b) Stk. 2 affattes således:
»Der tages ikke hensyn til hvidløg med oprindelse i Fællesskabets medlemsstater i dets sammensætning pr. 31. december 2006 eller i Bulgarien eller Rumænien ved beregningen af referencemængden.«
c) Der tilføjes følgende som stk. 3:
»Bulgarien og Rumænien vælger og anvender en af de i litra c) omhandlede to metoder på alle traditionelle importører efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres de erhvervsdrivende lige behandling.«
2) I artikel 3 tilføjes følgende som stk. 4:
»4. Uanset stk. 1 og 2 gælder følgende med hensyn til importperioden 2006/07, 2007/08 og 2008/09 i Bulgarien og Rumænien:
a) ved »traditionelle importører« forstås importører, det være sig fysiske eller juridiske personer, enkeltpersoner eller sammenslutninger af erhvervsdrivende, der er etableret i overensstemmelse med national ret, og som kan bevise, at:
i) de har importeret hvidløg fra andre oprindelseslande end Fællesskabets medlemsstater i dets sammensætning pr. 31. december 2006 eller Bulgarien og Rumænien i mindst to af de tre foregående afsluttede importperioder
ii) de har importeret mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i i det foregående kalenderår
iii) importen i nr. i) og ii) har fundet sted til Bulgarien eller Rumænien, hvor den pågældende importørs hovedsæde befinder sig.
b) ved »nye importører« forstås andre end de i litra a) omhandlede traditionelle importører, det være sig handlende, fysiske eller juridiske personer, enkeltpersoner eller sammenslutninger af erhvervsdrivende, der er etableret i overensstemmelse med national ret, og som kan bevise, at:
i) de har importeret mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i fra andre oprindelseslande end Fællesskabets medlemsstater i dets sammensætning pr. 31. december 2006 eller Bulgarien og Rumænien i hvert af de to foregående kalenderår
ii) importen i nr. i) har fundet sted til Bulgarien eller Rumænien, hvor den pågældende importørs hovedsæde befinder sig.«
3) I bilag II foretages følgende ændringer:
a) følgende påtegning indføjes inden påtegningen på spansk:
»— på bulgarsk: Мито 9,6 % — Регламент (ЕО) № 1870/2005«
b) følgende påtegning indføjes efter påtegningen på portugisisk:
»— på rumænsk: Taxa vamală: 9,6 % — Regulamentul (CE) nr. 1870/2005«
4) I bilag III foretages følgende ændringer:
a) følgende påtegning indføjes inden påtegningen på spansk:
»— på bulgarsk: Лицензия, издадена и валидна само за тримесечие от 1 (месец) до 28/29/30/31 (месец)«
b) følgende påtegning indføjes efter påtegningen på portugisisk:
»— på rumænsk: licență emisă și valabilă numai pentru trimestrul de la 1 [luna] pana la 28/29/30/31[luna]«
Denne forordning træder i kraft med forbehold af, at traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse træder i kraft, og da på datoen herfor.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2006.
EUT L 300 af 17.11.2005, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 991/2006 (EUT L 179 af 1.7.2006, s. 15).