30.9.2006 DA Den Europæiske Unions Tidende L 271/31
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1448/2006
af 29. september 2006
om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart , særlig artikel 4, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til forordning (EF) nr. 2320/2002 skal Kommissionen vedtage foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed i hele Fællesskabet. Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2003 af 4. april 2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed var den første retsakt, der fastlagde sådanne foranstaltninger.
(2) De grundlæggende fælles normer bør præciseres. Navnlig bør der, hvad angår EDS (Explosive Detection Systems), opstilles ydelseskrav, som bør tages op til fornyet vurdering med jævne mellemrum og mindst hvert andet år for at sikre, at de fortsat afspejler den tekniske udvikling; i denne forbindelse bør der tages hensyn til hvilket EDS-udstyr der fås på markedet, samt udstyrets udskiftelserate og pris.
(3) Ydelseskrav til EDS-udstyr og krav til billedkvaliteten i EDS-udstyr ifølge norm 1 og norm 2 bør betragtes som et første skridt på vej mod en fuldstændig harmonisering af de tekniske specifikationer for sådanne systemer. Disse krav bør hurtigst muligt suppleres af krav vedrørende billedkvaliteten i EDS-udstyr ifølge norm 3 samt af harmoniserede procedurer for klassificering, herunder prøvningsbetingelser, for EDS-udstyr.
(4) Normalt afskrives EDS-udstyr over en periode på mellem syv og ti år. Dette bør der tages hensyn til, når der fastsættes udløbsdatoer for brug af sådant udstyr.
(5) I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2320/2002 og for at forhindre ulovlige handlinger, bør de forholdsregler, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 622/2003, være hemmelige og ikke offentliggøres. Det samme gælder nødvendigvis for ændringsretsakter til sidstnævnte forordning.
(6) Forordning (EF) nr. 622/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: