(1)

Ved forordning (EF) nr. 2160/2003 er der fastsat bestemmelser om påvisning og bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ. I henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 2160/2003 kan det besluttes, at særlige bekæmpelsesmetoder ikke må anvendes som led i nationale bekæmpelsesprogrammer, der er indført af medlemsstaterne for at nå EF-målene, der er fastlagt i henhold til nævnte forordning.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 2160/2003 kan det besluttes, at særlige bekæmpelsesmetoder kan eller skal anvendes til mindskelse af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser i primærproduktionen af dyr og i andre led i fødevarekæden, og der kan vedtages regler om betingelserne for anvendelsen af sådanne metoder.

(3)

I henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 2160/2003 skal Kommissionen høre Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), inden den foreslår regler om særlige bekæmpelsesmetoder.

(4)

Kommissionen har hørt EFSA om anvendelsen af antimikrobielle stoffer og vacciner til bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ. Som svar herpå afgav EFSA den 21. oktober 2004 to separate udtalelser om disse emner.

(5)

I udtalelsen om anvendelsen af antimikrobielle stoffer til bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ anbefalede EFSA, at antimikrobielle stoffer ikke anvendes på grund af folkesundhedsrisici med hensyn til udvikling, selektion og spredning af resistens. Anvendelsen af antimikrobielle stoffer bør være betinget af formelt fastlagte betingelser, som sikrer beskyttelse af folkesundheden, og den skal være behørigt begrundet i forvejen og registreret af den kompetente myndighed.

(6)

På grundlag af EFSA's udtalelse bør det derfor fastsættes, at antimikrobielle stoffer ikke anvendes som led i nationale bekæmpelsesprogrammer, der skal vedtages i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2160/2003, bortset fra i de ekstraordinære tilfælde, der nævnes i EFSA's udtalelse.

(7)

Der bør under alle omstændigheder kun anvendes veterinærlægemidler, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur.

(8)

I nærværende forordning benævnes antimikrobielle veterinærlægemidler »antimikrobielle stoffer«. Produkter, der er godkendt som fodertilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, betragtes dog også som antimikrobielle stoffer. De bør udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde, fordi anvendelse af sådanne tilsætningsstoffer kan være med til via foderet at begrænse salmonellainfektion, uden at de er forbundet med udvikling, selektion og spredning af resistens.

(9)

I udtalelsen om anvendelsen af vacciner til bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ konkluderede EFSA, at vaccination af fjerkræ anses for en supplerende foranstaltning, der kan øge fuglenes modstandskraft over for salmonellaeksponering og mindske afgivelsen af patogener.

(10)

I udtalelsen erklærede EFSA endvidere bl.a., at såvel inaktiverede som levende vacciner, som for øjeblikket er til rådighed, kan anvendes sikkert gennem hele fuglenes levetid bortset fra i tilbageholdelsesperioden forud for slagtning, og, for så vidt angår levende vacciner, på æglæggende høner i produktionsperioden, forudsat at de anvendte påvisningsmetoder gør det muligt at skelne mellem vaccinestammer og vilde stammer. Vaccination af æglæggende høner anses for nyttig som en foranstaltning, der reducerer afgivelse af patogener og ægkontaminering, når formålet er at mindske høj prævalens. Salmonella enteritidis er den vigtigste årsag til udbrud hos mennesker ved indtagelse af æg.

(11)

På grundlag af EFSA's udtalelse bør det derfor fastsættes, at levende vacciner, der for øjeblikket er til rådighed, ikke anvendes på æglæggende høner i produktionsperioden som led i nationale bekæmpelsesprogrammer, der skal vedtages i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2160/2003. Levende vacciner bør ikke anvendes, medmindre producenten fremlægger en passende metode til bakteriologisk at skelne mellem vilde salmonellastammer og vaccinestammer.

(12)

På grundlag af eksisterende videnskabelige data bør anvendelse af levende eller inaktiverede vacciner mod Salmonella enteritidis være obligatorisk i medlemsstater med høj prævalens for at forbedre beskyttelsen af folkesundheden. Niveauet for forekomsten af Salmonella enteritidis, som er påvist ved en referenceundersøgelse i henhold til Kommissionens beslutning 2004/665/EF og som led i kontrolordningerne, jf. artikel 4, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 2160/2003, bør anvendes som tærskelværdi for obligatorisk vaccination.

(13)

Hvad angår avlsflokke er der i Kommissionens forordning (EF) nr. 1091/2005 af 12. juli 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår krav vedrørende anvendelse af særlige bekæmpelsesmetoder som led i de nationale salmonellabekæmpelsesprogrammer fastsat bestemmelser om anvendelsen af antimikrobielle stoffer og vacciner som led i de nationale programmer til bekæmpelse af salmonella hos avlsflokke af Gallus gallus.

(14)

Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 1091/2005 ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —