Indholdsfortegnelse
(Rådets direktiv 2006/69/EF om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til forenkling af momsopkrævning og bekæmpelse af skattesvig)
Beslutninger anført i bilag II til dette direktiv ophæves med virkning fra den 1. januar 2008.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv.
De anvender senest den 1. januar 2008 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1, nr. 3, for så vidt angår den nye artikel 11, punkt A, stk. 7, i direktiv 77/388/EØF, og for at efterkomme artikel 1, nr. 4, for så vidt angår henvisningen i artikel 17, stk. 4, litra a) og b), som affattet i artikel 28f, stk. 1, til artikel 21, stk. 1, litra f), i direktiv 77/388/EØF.
Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de bestemmelser, som de vedtager i medfør af dette direktiv. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
»BILAG M
Liste over levering af varer og ydelser, jf. artikel 21, stk. 2, litra c), nr. iv)
a) levering af jernholdigt og ikke-jernholdigt affald, skrot og brugte materialer, herunder af halvfabrikata stammende fra forarbejdning, fremstilling eller udsmeltning af jernholdige eller ikke-jernholdige metaller eller legeringer heraf
b) levering af jernholdige og ikke-jernholdige halvforarbejdede produkter og visse hertil knyttede forarbejdningsydelser
c) levering af rester og andre genbrugsmaterialer bestående af jernholdige og ikke-jernholdige metaller, legeringer heraf, slagger, aske, hammerskæl og industriaffald indeholdende metaller eller metallegeringer, og levering af ydelser i forbindelse med udvælgelse, skæring, fragmentering og presning af sådanne materialer
d) levering af og visse forarbejdningsydelser i tilknytning til jernholdigt og ikke-jernholdigt affald samt afklip, skrot, affald og brugte materialer samt genbrugsmateriale bestående af glasaffald, glas, papir, pap og karton, klude, ben, læder, kunstlæder, pergament, rå huder og skind, sener, sejlgarn, reb og tovværk, kabler, gummi og plast
e) levering af de i dette bilag omhandlede materialer efter forarbejdning i form af rengøring, polering, sortering, tilskæring, fragmentering, presning eller støbning i blokke
f) levering af skrot og affald hidrørende fra arbejde med basismaterialer.«
BILAG II
Liste over beslutninger i henhold til artikel 27 i direktiv 77/388/EØF, som ophæves ved nærværende direktiv
Rådets beslutning, der anses som vedtaget den 15. april 1984, om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at indføre en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i sjette direktiv, og som ved indførelsen af en særlig ordning for opkrævning af merværdiafgiften tager sigte på at undgå visse bedragerier eller afgiftsunddragelser vedrørende leverancer af guld, guldmønter samt guldrester, der foretages mellem afgiftspligtige ().
Rådets beslutning, der anses som vedtaget den 11. april 1987, om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 11 i direktiv 77/388/EØF ().
Rådets beslutning 88/498/EØF () om bemyndigelse af Kongeriget Nederlandene til at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 21, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388/EØF.
En rådsbeslutning, der anses som vedtaget den 18. februar 1997 i henhold til proceduren i artikel 27, stk. 4, i direktiv 77/388/EØF i udgaven fra 17. maj 1977 om bemyndigelse af Den Franske Republik til at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 2 og 10 i direktiv 77/388/EØF. Denne beslutning blev truffet, efter at medlemsstaterne havde fået meddelelse om anmodningen den 18. december 1996.
Rådets beslutning 98/23/EF () om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at forlænge anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 28e, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF.
Rådets beslutning 2002/439/EF () om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF.
Rådets beslutning 2002/880/EF () om bemyndigelse af Østrig til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF.
Rådets beslutning 2004/290/EF () om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF.
Rådets beslutning 2004/736/EF () om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 11 i direktiv 77/388/EØF.
Rådets beslutning 2004/758/EF () om bemyndigelse af Østrig til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF.
() EFT L 264 af 5.10.1984, s. 27.
() EFT L 132 af 21.5.1987, s. 22.
() EFT L 269 af 29.9.1988, s. 54.
() EFT L 8 af 14.1.1998, s. 24. Senest ændret ved beslutning 2003/909/EF (EUT L 342 af 30.12.2003, s. 49).
() EFT L 151 af 11.6.2002, s. 12.
() EFT L 306 af 8.11.2002, s. 24.
() EUT L 94 af 31.3.2004, s. 59.
() EUT L 325 af 28.10.2004, s. 58.
() EUT L 336 af 12.11.2004, s. 38.