20.5.2006 DA Den Europæiske Unions Tidende L 134/19
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 769/2006
af 19. maj 2006
om suspension af adgangen til at indgive ansøgninger om eksportlicens for C-sukker fra den 23. maj 2006 og om ændring af forordning (EF) nr. 493/2006, for så vidt angår overgangsforanstaltningerne for C-sukker
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker , særlig artikel 44, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I den aftale om landbrug, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi i henhold til traktatens artikel 300, er der fastsat kvantitative og værdimæssige grænser for den støttede udførsel fra EF. Som følge af de konklusioner, som Verdenshandelsorganisationens (WTO) appelinstans drog den 19. maj 2005, skal udførslen af C-sukker medregnes inden for disse grænser. Der er indrømmet EF en frist til den 22. maj 2006 til at opfylde dets forpligtelser i WTO's regi.
(2) af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker omfatter bl.a. en forpligtelse til at udføre ikke overført C-sukker. Forordning (EF) nr. 318/2006, som anvendes fra den 1. juli 2006, indeholder ikke den samme forpligtelse for sukker, der er fremstillet uden for kvoterne i produktionsåret 2006/07. I artikel 44 i samme forordning åbnes der mulighed for dels at træffe overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra markedssituationen i produktionsåret 2005/06 til markedssituationen i produktionsåret 2006/07, dels at vedtage undtagelsesbestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at EF overholder sine internationale forpligtelser med hensyn til C-sukker, der er fremstillet i produktionsåret 2005/06.
(3) I henhold til sammenholdt med af 27. marts 2006 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker og om ændring af forordning (EF) nr. 1265/2001 og (EF) nr. 314/2002 sidestilles C-sukker, der er fremstillet i produktionsåret 2005/06, og som hverken kan overføres eller udføres, fra den 1. juli 2006 med sukker uden for kvoten, jf. forordning (EF) nr. 318/2006, der er fremstillet i produktionsåret 2006/07.
(4) I henhold til sikres overholdelsen af de mængdemæssige begrænsninger, der følger af de i henhold til traktatens artikel 300 indgåede aftaler, på grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder.
(5) På baggrund af Det Europæiske Fællesskabs forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne bør der derfor dels indrømmes en undtagelse fra forpligtelsen til at udføre C-sukkeret ved med virkning fra den 23. maj 2006 at suspendere adgangen til at indgive ansøgninger om eksportlicens for C-sukker, dels sikres en anvendelse af den overgangsordning, der er fastsat i , på C-sukker, som ikke udføres i henhold til en eksportlicens.
(6) Forordning (EF) nr. 493/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.
(7) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: