Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 388/2006 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i Biscayabugten)
1. Ved denne forordning opstilles der en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i Biscayabugten (i det følgende benævnt »tunge i Biscayabugten«).
2. I denne forordning forstås ved »Biscayabugten« havområdet afsnit VIIIa og VIIIb som afgrænset af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
1. Planen har til formål at bringe gydebiomassen af tunge i Biscayabugten op over sikkerhedsniveauet på 13 000 ton i 2008 eller tidligere og derefter at sikre en bæredygtig udnyttelse af bestanden.
2. Dette mål skal nås ved gradvis at reducere fiskeridødeligheden for bestanden.
1. Når gydebiomassen af ICES vurderes til at være lig med eller over sikkerhedsniveauet på 13 000 ton, træffer Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal afgørelse om
a) et langsigtet målniveau for fiskeridødeligheden, og
b) en reduktionssats i fiskeridødeligheden, der skal anvendes, indtil målniveauet for fiskeridødeligheden, jf. litra a), er nået.
2. Hvert år træffer Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal afgørelse om fastsættelse af en TAC for tunge i Biscayabugten.
1. Hvis gydebiomassen af tunge i Biscayabugten af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri ud fra den seneste ICES-rapport er blevet anslået til at være under 13 000 ton, træffer Rådet afgørelse om en TAC, der ifølge STECF's prognose ikke vil overstige en fangstmængde, der vil resultere i en reduktion på 10 % i fiskeridødeligheden i året for TAC'ens anvendelse i forhold til den fiskeridødelighed, der blev anslået for det foregående år.
2. Hvis gydebiomassen af tunge i Biscayabugten af STECF ud fra den seneste ICES-rapport er blevet anslået til at være lig med eller over 13 000 ton, træffer Rådet afgørelse om en TAC, der fastsættes til en fangstmængde, der ifølge STECF's prognose er det højeste af følgende:
a) den TAC, hvis anvendelse er i overensstemmelse med den reduktion i fiskeridødeligheden, som Rådet har besluttet i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b)
b) den TAC, hvis anvendelse vil medføre det målniveau for fiskeridødeligheden, som Rådet har fastsat i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a).
3. Hvis anvendelsen af stk. 1 eller 2 medfører en TAC, der ligger mere end 15 % over TAC'en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som ligger 15 % over TAC'en for det pågældende år.
4. Hvis anvendelsen af stk. 1 eller 2 medfører en TAC, der ligger mere end 15 % under TAC'en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som ligger 15 % under TAC'en for det pågældende år.
1. Medlemsstaterne sikrer, at fiskeri, der medfører fangst og opbevaring om bord af mere end 2 000 kg tunge i ICES-afsnit VIIIa og VIIIb i hvert kalenderår for tunge på fartøjer, der fører deres flag og er registreret på deres område, skal være omfattet af en fiskeritilladelse for tunge i Biscayabugten. Denne tilladelse skal være en særlig fiskeritilladelse udstedt i overensstemmelse med af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser .
2. Det skal inden for ICES-afsnit VIIIa og VIIIb være forbudt at fange og beholde om bord, omlade eller lande nogen mængde tunge over 100 kg for hvert fangsttogt, medmindre det pågældende fartøj har en fiskeritilladelse for tunge i Biscayabugten.
3. Hver medlemsstat beregner den samlede kapacitet i bruttotonnage af sine fartøjer, som i 2002, 2003 eller 2004 landede mere end 2 000 kg tunge fra Biscayabugten. Denne værdi meddeles Kommissionen.
4. På Kommissionens skriftlige anmodning stiller medlemsstaterne inden 30 dage dokumentation til rådighed om de fangstopgørelser, der er udarbejdet af de fartøjer, som har fået fiskeritilladelser for tunge i Biscayabugten.
5. Hvert år beregner medlemsstaterne den samlede kapacitet i bruttotonnage af de fartøjer, som har en fiskeritilladelse for tunge i Biscayabugten, og som siden denne forordnings ikrafttræden har været omfattet af endeligt ophør med fiskeriaktiviteter med statsstøtte i henhold til af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet .
6. Hver medlemsstat udsteder kun fiskeritilladelser for tunge i Biscayabugten til sine fartøjer, hvis den samlede kapacitet af disse fartøjer ikke er større end forskellen mellem den samlede kapacitet, fastlagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, og kapaciteten af de fartøjer, der er omfattet af endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, fastlagt i overensstemmelse med stk. 5.
7. Uanset stk. 6, og hvis Kommissionen på grundlag af videnskabelige rapporter fra STECF har fastslået, at målet for fiskeridødeligheden som defineret i artikel 3, stk. 1, er nået, udsteder hver medlemsstat kun fiskeritilladelser for tunge i Biscayabugten til sine fartøjer, hvis den samlede kapacitet af disse fartøjer ikke er større end den samlede kapacitet af de fartøjer, som havde fiskeritilladelser for tunge i Biscayabugten det foregående år.
8. Fiskeritilladelser for tunge i Biscayabugten er gyldige i ét kalenderår, og der udstedes ingen nye fiskeritilladelser i løbet af fangståret.
9. Uanset denne artikels stk. 8 kan der udstedes nye tilladelser, såfremt der samtidig inddrages tilladelser fra ét eller flere fartøjer, der indgår i samme samlede bruttotonnage som det eller de fartøj(er), der får de nye tilladelser.
1. Uanset artikel 5 kan en medlemsstat, hvis kvote for tunge i Biscayabugten er mindre end 10 % af TAC, anvende en anden metode til at forvalte fiskeriindsatsen. Denne metode fastsætter et referenceniveau for fiskeriindsatsen, som er lig med fiskeriindsatsen i 2005. De pågældende medlemsstater sikrer, at fiskeriindsatsen ikke overstiger referenceniveauet i 2006 og de følgende år.
2. Kommissionen kan anmode en medlemsstat, der benytter undtagelsen i denne artikels stk. 1, om at forelægge en rapport om anvendelsen af en anden metode til forvaltning af fiskeriindsatsen. Kommissionen sender denne rapport til alle øvrige medlemsstater.
3. Med henblik på stk. 1 måles fiskeriindsatsen som summen i et kalenderår af produkterne beregnet for hvert relevant fartøj af installeret maskineffekt målt i kW og antallet af fiskedage i området.
4. I 2009 og i hvert tredje følgende år træffer Rådet med kvalificeret flertal og forslag af Kommissionen afgørelse om revisioner af de referenceniveauer, der er fastlagt i henhold til stk. 1. Sådanne revisioner skal sigte mod at sikre en hensigtsmæssig fordeling af fangstmuligheder.
5. På anmodning af en medlemsstat kan Kommissionen justere den maksimale årlige fiskeriindsats i henhold til stk. 1, således at medlemsstaten fuldt ud kan udnytte sine fangstmuligheder med hensyn til tunge i Biscayabugten. Anmodningen skal ledsages af oplysninger om disponible kvoter og indsats. Kommissionen træffer afgørelse senest seks uger efter modtagelsen af anmodningen efter proceduren i .
Uanset af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster er den tilladte tolerancemargen ved vurdering af ombordværende mængder af tunge i Biscayabugten i kg levende vægt 8 % af mængden anført i logbogen. Den områdekoefficient, der er vedtaget af den medlemsstat, hvis flag fartøjet fører, finder anvendelse.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder sørger for, at enhver mængde tunge fanget i Biscayabugten på over 300 kg vejes på vægte i en auktionshal inden salg.
Føreren af et EF-fiskerfartøj, der har været i Biscayabugten, og som ønsker at omlade en ombordværende mængde tunge eller at lande en mængde tunge i en havn eller på et landingssted i et tredjeland, giver mindst 24 timer før omladning eller landing i et tredjeland de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten meddelelse om følgende:
a) navnet på havnen eller landingsstedet
b) det anslåede tidspunkt for ankomst til den pågældende havn eller det pågældende landingssted
c) mængden i kg levende vægt af alle arter, af hvilke der findes mere end 50 kg om bord.
Denne meddelelse kan også gives af en stedfortræder for fiskerfartøjets fører.
1. På EF-fartøjer er det forbudt at opbevare tunge om bord, uanset mængde, i individuelle beholdere blandet med andre arter af marine organismer.
2. Førere af EF-fiskerfartøjer skal yde inspektører fra medlemsstaterne den bistand, der er nødvendig for, at de kan krydstjekke de mængder tunge, der er anført i logbogen, med de ombordværende tungefangster.
1. En medlemsstats kompetente myndigheder kan kræve, at enhver mængde tunge på over 300 kg, der er fanget i de geografiske områder, som er nævnt i artikel 1, og hvis første landing finder sted i den pågældende medlemsstat, vejes, inden den transporteres til et andet sted fra den første landingshavn.
2. Uanset skal mængder af tunge på over 300 kg, der transporteres til et andet sted end landings- eller importstedet, ledsages af en kopi af en af de opgørelser over de transporterede tungemængderne, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i den forordning. Undtagelsen i henhold til artikel 13, stk. 4, litra b), i den forordning finder ikke anvendelse.
Kommissionen indhenter videnskabelig rådgivning fra STECF om, hvor hurtigt der gøres fremskridt hen imod opfyldelse af forvaltningsplanens mål, i denne forordnings tredje anvendelsesår og i hvert tredje af de følgende anvendelsesår. Kommissionen fremsætter om nødvendigt forslag til relevante foranstaltninger, og Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om alternative foranstaltninger for at nå det mål, der er beskrevet i artikel 2.
Hvis STECF i sin rådgivning påpeger, at gydebestanden af tunge i Biscayabugten er præget af nedsat forplantningsevne, træffer Rådet med kvalificeret flertal på grundlag af et forslag fra Kommissionen afgørelse om en mindre TAC end den, der er fastsat i artikel 4.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2006.
Endnu ikke offentliggjort i EUT.
EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 768/2005 (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).
EFT L 337, af 30.12.1999, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 485/2005 (EUT L 81 af 30.3.2005, s. 1).
EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1804/2005 (EUT L 290 af 4.11.2005, s. 10).