Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 305/2006 af 21. februar 2006 om indførelse af specifikke restriktive foranstaltninger over for visse personer, der mistænkes for at være indblandet i attentatet mod den tidligere libanesiske premierminister Rafiq Hariri)
I denne forordning forstås ved:
»sanktionskomité«: den komité, der er nedsat under De Forenede Nationers Sikkerhedsråd i henhold til punkt 3, litra b), i UNSCR 1636 (2005)
»pengemidler«: finansielle aktiver og fordele af enhver art, herunder, men ikke begrænset til:
a)
kontante pengebeløb, checks, pengefordringer, tratter, betalingsordrer og andre betalingsinstrumenter
b)
indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser
c)
børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, certifikater, som repræsenterer værdipapirer, obligationer, veksler, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter
d)
rente, udbytte eller anden form for indtægt fra aktiver eller værditilvækst hidrørende fra aktiver
e)
kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser
f)
remburser, konnossementer, løsørepantebreve
g)
dokumenter, der godtgør en interesse i pengemidler eller økonomiske ressourcer
»indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller behandling af pengemidler, der ville resultere i ændring under en hvilken som helst form med hensyn til omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål, eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende midler, herunder porteføljeforvaltning
»økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, og såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser
»indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder, men ikke kun, ved salg, leje eller pantsætning
»Fællesskabets område«, de af medlemsstaternes områder, hvor traktaten finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat.
1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.
2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.
3. Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at omgå de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger, er forbudt.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tilrådighedsstillelse af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand og andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov, hvis en sådan bistand og andre aktiviteter udføres af:
a)
De Forenede Nationer, herunder De Forenede Nationers programmer, fonde og andre enheder og organer samt De Forenede Nationers særorganisationer og tilknyttede organisationer
b)
internationale organisationer
c)
humanitære organisationer, der har observatørstatus i De Forenede Nationers Generalforsamling og medlemmer af disse humanitære organisationer
d)
bilateralt eller multilateralt finansierede ikkestatslige organisationer, der deltager i De Forenede Nationers beredskabsplaner for humanitær bistand, flygtningeberedskabsplaner, andre appeller fra De Forenede Nationer eller humanitære grupper, der koordineres af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA)
e)
ansatte, støttemodtagere, datterselskaber eller gennemførelsespartnere hos de enheder, der er nævnt i litra a)-d), mens og i det omfang de handler i denne egenskab, eller
f)
andre relevante aktører som fastsat af sanktionskomitéen.
1. Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er opført på listen i bilag II, på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller stille visse pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer er:
a)
nødvendige til at dække basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter
b)
alene bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand, eller
c)
alene bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer
forudsat at den pågældende medlemsstat har underrettet sanktionskomitéen om sin beslutning, og at beslutningen er godkendt af sanktionskomitéen.
2. Den relevante kompetente myndighed underretter de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til stk. 1.
3. Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti, i form af renter og andre indtægter fra disse konti, forudsat at sådanne renter eller andre indtægter indefryses i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.
Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1. Den finansielle institution underretter straks de kompetente myndigheder om sådanne transaktioner.
1. Med forbehold af de gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt og bestemmelserne i traktatens artikel 284 skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:
a)
øjeblikkeligt levere oplysninger, der kan fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 2, til de i bilag II anførte kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor de er bosat eller etableret, og direkte eller via disse myndigheder fremsende oplysningerne til Kommissionen
b)
samarbejde med de kompetente myndigheder, der er opført på listen i bilag II, om efterprøvning af disse oplysninger.
2. Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
3. Oplysninger, der gives eller modtages i henhold til denne artikel, må kun anvendes til de formål, hvortil de er givet eller modtaget. Til sådanne formål hører samarbejde ved alle internationale undersøgelser, der vedrører de i bilag I opførte fysiske eller juridiske personers, organers eller enheders aktiver eller finansielle transaktioner.
Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder disses ledelse og personale, som gennemfører denne forordning, og som i god tro indefryser pengemidler og økonomiske ressourcer eller afviser at stille pengemidler eller andre økonomiske ressourcer til rådighed i forvisning om, at dette er i overensstemmelse med denne forordning, kan ikke på nogen måde drages til ansvar, medmindre det godtgøres, at indefrysningen er sket som følge af forsømmelighed.
Kommissionen og medlemsstaterne underretter straks hinanden om de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over, og som har relation til denne forordning, navnlig oplysninger om overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale domstole.
1. Kommissionen bemyndiges til:
a)
at ændre bilag I på grundlag af afgørelser, der træffes af sanktionskomitéen, og
b)
at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.
2. Med forbehold af medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers pagt varetager Kommissionen den nødvendige kontakt med sanktionskomitéen med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning.
Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler hurtigst muligt efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer af reglerne.
Denne forordning finder anvendelse:
a)
på Fællesskabets område, herunder dets luftrum
b)
om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion
c)
på enhver person inden for eller uden for Fællesskabets område, som er statsborger i en medlemsstat
d)
på alle juridiske personer, enheder eller organer, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning
e)
på alle juridiske personer, enheder eller organer for så vidt angår forretningsvirksomhed, der helt eller delvis foregår inden for Fællesskabet.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer omhandlet i artikel 2
(Dette bilag udfyldes, når personerne og enhederne er blevet registreret af det i henhold til punkt 3, litra b), i UNSCR 1636 (2005) nedsatte udvalg)
BILAG II
Liste over kompetente myndigheder omhandlet i artikel 3, 4 og 5
BELGIEN
https://diplomatie.belgium.be/en/policy/policy_areas/peace_and_security/sanctions
BULGARIEN
https://www.mfa.bg/en/EU-sanctions
TJEKKIET
www.financnianalytickyurad.cz/mezinarodni-sankce.html
DANMARK
https://um.dk/udenrigspolitik/sanktioner/ansvarlige-myndigheder
TYSKLAND
https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Artikel/Aussenwirtschaft/embargos-aussenwirtschaftsrecht.html
ESTLAND
https://vm.ee/sanktsioonid-ekspordi-ja-relvastuskontroll/rahvusvahelised-sanktsioonid
IRLAND
https://www.dfa.ie/our-role-policies/ireland-in-the-eu/eu-restrictive-measures/
GRÆKENLAND
http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html
SPANIEN
https://www.exteriores.gob.es/es/PoliticaExterior/Paginas/SancionesInternacionales.aspx
FRANKRIG
http://www.diplomatie.gouv.fr/fr/autorites-sanctions/
KROATIEN
https://mvep.gov.hr/vanjska-politika/medjunarodne-mjere-ogranicavanja/22955
ITALIEN
CYPERN
LETLAND
LITAUEN
LUXEMBOURG
UNGARN
https://kormany.hu/kulgazdasagi-es-kulugyminiszterium/ensz-eu-szankcios-tajekoztato
ΜΑLTA
NEDERLANDENE
https://www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-sancties
ØSTRIG
https://www.bmeia.gv.at/themen/aussenpolitik/europa/eu-sanktionen-nationale-behoerden/
POLEN
https://www.gov.pl/web/dyplomacja/sankcje-miedzynarodowe
https://www.gov.pl/web/diplomacy/international-sanctions
PORTUGAL
https://portaldiplomatico.mne.gov.pt/politica-externa/medidas-restritivas
RUMÆNIEN
SLOVENIEN
http://www.mzz.gov.si/si/omejevalni%5Fukrepi
SLOVAKIET
https://www.mzv.sk/europske%5Fzalezitosti/europske%5Fpolitiky-sankcie%5Feu
FINLAND
SVERIGE
https://www.regeringen.se/sanktioner
Europa-Kommissionen underrettes på følgende adresse:
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (GD FISMA)
Rue de Spa 2/Spastraat 2
1049 Bruxelles/Brussel
BELGIQUE/BELGIË
E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu