27.1.2006 DA Den Europæiske Unions Tidende L 23/10
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 132/2006
af 26. januar 2006
om fastsættelse af en procentsats for godkendelse af kontrakter om frivillig destillation af bordvin
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismerne , særlig artikel 63a, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til ordningen for den destillation af vin, der er nævnt i . Det drejer sig om subventioneret og frivillig destillation, der har til formål at støtte vinmarkedet og fremme fortsat forsyning af konsumalkoholsektoren. Med henblik herpå indgås der kontrakter mellem vinproducenter og destillationsvirksomheder. Medlemsstaterne meddelte senest den 15. januar 2006 disse kontrakter til Kommissionen.
(2) For produktionsåret 2005/06 var der adgang til destillation i perioden 1. oktober - 23. december. På grundlag af de mængder vin, som der ifølge medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen er indgået kontrakter for, må det fastslås, at mængderne er så store, at de er uforenelige med de disponible budgetmidler og overstiger afsætningsmulighederne for konsumalkohol. Der må derfor fastsættes en generel procentsats for, hvor stor end del af de til destillation anmeldte mængder der kan godkendes.
(3) Ifølge godkender medlemsstaterne destillationskontrakterne i en periode, der begynder den 30. januar. Denne forordning bør derfor træde i kraft straks —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: