Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 121/2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1858/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Indien)
Tabellen i erstattes af følgende tabel:
| Land | Virksomhed | Taric-tillægskode |
|---|---|---|
| »Sydafrika | Haggie Lower Germiston Road Jupiter PO Box 40072 Cleveland Sydafrika | A023 « |
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2006.
EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
EUT L 299 af 16.11.2005, s. 1.
EFT L 217 af 17.8.1999, s. 63. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1678/2003 (EUT L 238 af 25.9.2003, s. 13).
Se side 54 i denne EUT.
26.1.2006 DA Den Europæiske Unions Tidende L 22/1
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab , i det følgende benævnt »grundforordningen«, særlig artikel 8 og 9,
under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I august 1999 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1796/1999 en endelig antidumpingtold på import af tovværk og kabler af stål, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, med oprindelse i bl.a. Indien.
(2) I forlængelse af en undersøgelse ved foranstaltningens udløb, jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, besluttede Rådet i november 2005 ved forordning (EF) nr. 1858/2005 at opretholde antidumpingforanstaltningerne for import af den pågældende vare med oprindelse i bl.a. Indien.
(3) Kommissionen godtog ved afgørelse 1999/572/EF et pristilsagn fra den indiske virksomhed Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd. Virksomheden har i mellemtiden skiftet navn til Usha Martin Ltd, i det følgende benævnt »UML«. Navneskiftet har ikke haft nogen betydning for virksomhedens aktiviteter.
(4) Import til Fællesskabet af den pågældende vare af indisk oprindelse blev derfor fritaget for den endelige antidumpingtold, forudsat at den var fremstillet af UML eller en med UML forretningsmæssigt forbunden virksomhed i verden, og den var af en type, der var omfattet af tilsagnet, i det følgende benævnt »vare omfattet af tilsagnet«.
(5) I denne sammenhæng skal det bemærkes, at UML nu fremstiller visse typer stålwirer, som ikke blev eksporteret til Fællesskabet i undersøgelsesperioden for den undersøgelse, som førte til indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger, og de er derfor ikke omfattet af den fritagelse, der var indrømmet ved tilsagnet. Der skal således betales antidumpingtold, når denne form for stålwirer overgår til fri omsætning i Fællesskabet.
(6) UML (og enhver forretningsmæssigt forbunden virksomhed i verden) har som følge af UML’s tilsagn pligt til bl.a. at eksportere den af tilsagnet omfattede vare til den første uafhængige kunde i Fællesskabet til eller over en bestemt mindsteimportpris, i det følgende benævnt »MIP«, som er fastlagt i tilsagnet. Mindstepriserne ophæver de skadelige virkninger af dumping. Når forretningsmæssigt forbundne importører videresælger varen inden for Fællesskabet til den første uafhængige kunde, skal videresalgsprisen for den af tilsagnet omfattede vare være af en sådan størrelse, at de skadelige virkninger af dumping ophæves, idet der samtidig tages højde for salgs-, general- og administrationsomkostninger.
(7) Ifølge tilsagnsbetingelserne har UML desuden pligt til regelmæssigt at give Kommissionen en række detaljerede oplysninger i form af en kvartalsrapport over dens salg til Fællesskabet (og videresalg ved dens forretningsmæssigt forbundne partnere i Fællesskabet) af den pågældende vare med oprindelse i Indien. Rapporterne skal dække salget af både de varer, der er omfattet af tilsagnet og som sådan er fritaget for antidumpingtold, og de stålwirer, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor skal pålægges antidumpingtold.
(8) Medmindre andet er angivet, går Kommissionen ud fra, at UML’s salgsrapporter (inkl. rapporterne om videresalg ved dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Fællesskabet) ved fremlæggelsen er fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende.
(9) UML har desuden accepteret, at for at opnå den fritagelse for antidumpingtold, som er forbundet med tilsagnet, er det en betingelse, at der fremlægges en tilsagnsfaktura for EF-toldmyndighederne. Herudover har virksomheden forpligtet sig til ikke at udstede tilsagnsfakturaer ved salg af de typer af den pågældende vare, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor er underlagt antidumpingtold.
(10) Som en yderligere betingelse gælder vilkår og bestemmelser for tilsagnet desuden for enhver virksomhed, som forretningsmæssigt er forbundet med UML, uanset hvor i verden den ligger.
(11) For at sikre at tilsagnet overholdes, forpligtede UML sig desuden til at fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig, og at tillade kontrolbesøg i dens lokaler og hos enhver forbundet virksomhed for at undersøge, om oplysningerne i de omtalte kvartalsrapporter er nøjagtige og sande.
(12) Der er således blevet gennemført kontrolbesøg i UML’s lokaler i Indien og hos en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Dubai, nemlig Brunton Wolf Wire Ropes FZE, i det følgende benævnt »BWWR«.
(13) Kontrolbesøget hos den indiske virksomhed viste, at store mængder af den pågældende vare, som ikke var omfattet af tilsagnet, var blevet udeladt i de kvartalsrapporter om tilsagnssalget, som blev forelagt for Kommissionen. Ydermere havde UML solgt de pågældende varer til sine forretningsmæssigt forbundne importører i Det Forenede Kongerige og Danmark, og varerne var opført på tilsagnsfakturaer.
(14) Kontrolbesøget i virksomheden i Dubai viste, at i forbindelse med eksporten fra Dubai til Fællesskabet af en vis mængde stålwirer var det ved importen til Fællesskabet blevet angivet, at varen havde oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater, selv om den i virkeligheden havde indisk oprindelse og dermed var omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der gælder ved import af stålwirer med oprindelse i Indien. De pågældende varer var ikke opført i den kvartalsmæssige tilsagnssalgsrapport, og de var heller ikke blevet pålagt antidumpingtold, hvilket virksomheden indrømmede. Varerne var desuden blevet videresolgt til den første uafhængige kunde i Fællesskabet til priser under MIP.
(15) Arten af de konstaterede overtrædelser er mere detaljeret beskrevet i Kommissionens afgørelse 2006/38/EF .
(16) Denne misligholdelse har medført, at Kommissionen ved afgørelse 2006/38/EF har trukket godtagelsen tilbage af tilsagnet fra Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd, nu kendt som Usha Martin Ltd (Taric-tillægskode A024). Der bør derfor med øjeblikkelig virkning indføres en endelig antidumpingtold ved import af den pågældende vare til Fællesskabet fra den pågældende virksomhed.
(17) I henhold til artikel 8, stk. 9, i grundforordningen skal satsen for antidumpingtolden fastlægges på grundlag af de faktiske omstændigheder, der blev konstateret i forbindelse med den undersøgelse, der førte til tilsagnet. Da den pågældende undersøgelse blev afsluttet med en endelig konstatering af, at der var tale om dumping, og at denne havde skadelige virkninger, jf. forordning (EF) nr. 1796/1999, er det passende, at den endelige antidumpingtold bør fastsættes med samme sats og i samme form som i den nævnte forordning, nemlig 23,8 % af nettoprisen, cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.
(18) Forordning (EF) nr. 1858/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: