Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 2014/2005 om licenser under ordningen for import af bananer i Fællesskabet for bananer, der overgår til fri omsætning til toldsatsen i den fælles toldtarif)
1. Ved overgangen til fri omsætning for bananer henhørende under KN-kode 0803 00 19 til toldsatsen i den fælles toldtarif skal der fremlægges en importlicens, som medlemsstaterne udsteder til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Fællesskabet vedkommende er etableret.
2. Det er en betingelse for udstedelse af eksportlicenser, at der efter afsnit III i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 stilles en sikkerhed, som skal garantere, at produkterne importeres i licensens gyldighedsperiode. Denne sikkerhed er på 15 EUR/ton.
Sikkerheden fortabes helt eller delvist, hvis alle eller en del af produkterne ikke er importeret i licensens gyldighedsperiode, undtagen i tilfælde af force majeure.
3. Ansøgningerne om importlicens indgives i hvilken som helst medlemsstat.
4. Licenserne udstedes straks, jf. .
5. Licensen er gyldig i tre måneder.
Medlemsstaterne underretter senest på tiendedagen i hver måned Kommissionen om de mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser i den foregående måned.
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2005.
EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1856/2005 (EUT L 297 af 15.11.2005, s. 7).