Indholdsfortegnelse
(Kommissionens direktiv 2005/72/EF om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mancozeb, maneb og metiram som aktive stoffer)
Bilag I til direktiv 91/414/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2006 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2007.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
1. Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til direktiv 91/414/EØF senest den 31. december 2006 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mancozeb, maneb eller metiram som aktive stoffer. Inden da skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til direktiv 91/414/EØF vedrørende chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mancozeb, maneb og metiram er overholdt, dog ikke betingelserne i del B vedrørende disse aktive stoffer, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet, jf. betingelserne i direktivets artikel 13.
2. Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mancozeb, maneb eller metiram, enten som eneste aktive stof eller som ét af flere aktive stoffer, som alle er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF pr. 30. juni 2006, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i bilag VI til direktiv 91/414/EØF på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til nævnte direktiv, idet der samtidig tages højde for del B i bilag I til direktivet vedrørende henholdsvis chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mancozeb, maneb og metiram. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i -.
Derefter skal medlemsstaterne,
a) hvis det drejer sig om et produkt, der indeholder chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mancozeb, maneb eller metiram som eneste aktive stof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. juni 2010, eller
b) hvis det drejer sig om et produkt, der indeholder chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, mancozeb, maneb eller metiram som ét af flere aktive stoffer, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. juni 2010 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagetrækning i det eller de direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.
Dette direktiv træder i kraft den 1. juli 2006.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2005.
EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2266/2000 (EFT L 259 af 13.10.2000, s. 10).
EFT L 107 af 28.4.1994, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2230/95 (EFT L 225 af 22.9.1995, s. 1).
I bilag I til direktiv 91/414/EØF indsættes følgende sidst i skemaet:
| Nr. | Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Ikrafttrædelse | Udløbsdato for stoffets optagelse i listen | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|
| »112 | Chlorpyrifos CAS-nr. 2921-88-2 CIPAC-nr. 221 | O,O-diethyl-O-3,5,6-trichlor-2-pyridylphosphorthioat | ≥ 970 g/kg Urenheden O,O,O,O-tetraethyldithiodiphosphat (sulfotep) betragtes som et toksikologisk problem og må højst udgøre 3 g/kg | 1. juli 2006 | 30. juni 2016 | DEL A Må kun tillades anvendt som insekticid. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om chlorpyrifos, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. juni 2005. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på beskyttelsen af fugle, pattedyr, vandorganismer, bier og leddyr, som ikke er målarter, og sikre sig, at godkendelsesbetingelserne omfatter risikobegrænsende foranstaltninger såsom stødpudezoner, hvis det er relevant. Medlemsstaterne foreskriver, at der skal fremlægges yderligere undersøgelser med henblik på at bekræfte risikovurderingen for fugle og pattedyr. De sikrer, at de anmeldere, hvis ansøgning lå til grund for optagelsen af chlorpyrifos i dette bilag, fremlægger disse undersøgelser for Kommissionen senest to år efter dette direktivs ikrafttræden. |
| 113 | Chlorpyrifos-methyl CAS-nr. 5598-13-0 CIPAC-nr. 486 | O,O-dimethyl-O-3,5,6-trichlor-2-pyridylphosphorthioat | ≥ 960 g/kg Urenhederne O,O,O,O-tetramethyldithiodiphosphat (sulfotemp) og O,O,O-trimethyl-O-(3,5,6-trichlor-2-pyridinyl)diphosphordithioat (sulfotemp-ester) betragtes som et toksikologisk problem og må hver især højst udgøre 5 g/kg | 1. juli 2006 | 30. juni 2016 | DEL A Må kun tillades anvendt som insekticid. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om chlorpyrifos-methyl, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. juni 2005. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på beskyttelsen af fugle, pattedyr, vandorganismer, bier og leddyr, som ikke er målarter, og sikre sig, at godkendelsesbetingelserne omfatter risikobegrænsende foranstaltninger såsom stødpudezoner, hvis det er relevant. Medlemsstaterne foreskriver, at der skal fremlægges yderligere undersøgelser med henblik på at bekræfte risikovurderingen for fugle og pattedyr ved udendørs anvendelse. De sikrer, at de anmeldere, hvis ansøgning lå til grund for optagelsen af chlorpyrifos-methyl i dette bilag, fremlægger disse undersøgelser for Kommissionen senest to år efter dette direktivs ikrafttræden. |
| 114 | Maneb CAS-nr. 12427-38-2 CIPAC-nr. 61 | Manganethylenbis (dithiocarbamat) (polymert) | ≥ 860 g/kg Urenheden ethylenthiourea betragtes som et toksikologisk problem og må højst udgøre 0,5 % af manebindholdet. | 1. juli 2006 | 30. juni 2016 | DEL A Må kun tillades anvendt som fungicid. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om maneb, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. juni 2005. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på den potentielle kontaminering af grundvandet, når det aktive stof anvendes i områder med følsom jordbund og/eller ekstreme vejrforhold. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på restkoncentrationer i fødevarer og vurdere brugernes eksponering via fødevarer. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på beskyttelsen af fugle, pattedyr, vandorganismer og leddyr, som ikke er målarter, og sikre sig, at godkendelsesbetingelserne omfatter risikobegrænsende foranstaltninger. Medlemsstaterne foreskriver, at der skal fremlægges yderligere undersøgelser med henblik på at bekræfte risikovurderingen for fugle og pattedyr samt for udviklingstoksicitet. De sikrer, at de anmeldere, hvis ansøgning lå til grund for optagelsen af maneb i dette bilag, fremlægger disse undersøgelser for Kommissionen senest to år efter dette direktivs ikrafttræden. |
| 115 | Mancozeb CAS-nr. 8018-01-7 (tidligere 8065-67-5) CIPAC-nr. 34 | Kompleks af manganethylenbis (dithiocarbamat) (polymert) med zinksalt | ≥ 800 g/kg Urenheden ethylenthiourea betragtes som et toksikologisk problem og må højst udgøre 0,5 % af mancozebindholdet. | 1. juli 2006 | 30. juni 2016 | DEL A Må kun tillades anvendt som fungicid. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om mancozeb, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. juni 2005. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på den potentielle kontaminering af grundvandet, når det aktive stof anvendes i områder med følsom jordbund og/eller ekstreme vejrforhold. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på restkoncentrationer i fødevarer og vurdere brugernes eksponering via fødevarer. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på beskyttelsen af fugle, pattedyr, vandorganismer og leddyr, som ikke er målarter, og sikre sig, at godkendelsesbetingelserne omfatter risikobegrænsende foranstaltninger. Medlemsstaterne foreskriver, at der skal fremlægges yderligere undersøgelser med henblik på at bekræfte risikovurderingen for fugle og pattedyr samt for udviklingstoksicitet. De sikrer, at de anmeldere, hvis ansøgning lå til grund for optagelsen af mancozeb i dette bilag, fremlægger disse undersøgelser for Kommissionen senest to år efter dette direktivs ikrafttræden. |
| 116 | Metiram CAS-nr. 9006-42-2 CIPAC-nr. 478 | Zink-ammin-ethylenbis (dithiocarbamat) — poly[ethylenbis(thiuramdisulfid)] | ≥ 840 g/kg Urenheden ethylenthiourea betragtes som et toksikologisk problem og må højst udgøre 0,5 % af metiramindholdet. | 1. juli 2006 | 30. juni 2016 | DEL A Må kun tillades anvendt som fungicid. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om metiram, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. juni 2005. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på den potentielle kontaminering af grundvandet, når det aktive stof anvendes i områder med følsom jordbund og/eller ekstreme vejrforhold. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på restkoncentrationer i fødevarer og vurdere brugernes eksponering via fødevarer. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på beskyttelsen af fugle, pattedyr, vandorganismer og leddyr, som ikke er målarter, og sikre sig, at godkendelsesbetingelserne omfatter risikobegrænsende foranstaltninger. Medlemsstaterne foreskriver, at der skal fremlægges yderligere undersøgelser med henblik på at bekræfte risikovurderingen for fugle og pattedyr. De sikrer, at de anmeldere, hvis ansøgning lå til grund for optagelsen af metiram i dette bilag, fremlægger disse undersøgelser for Kommissionen senest to år efter dette direktivs ikrafttræden.« |
Yderligere oplysninger om de aktive stoffers identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.