Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1552/2005 af 7. september 2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder (EØS-relevant tekst))
I denne forordning opstilles en fælles ramme for udarbejdelse af EF-statistikker om efter- og videreuddannelse i virksomheder.
I denne forordning forstås ved:
1. Medlemsstaterne indsamler oplysninger med henblik på udarbejdelse af EF-statistikker til analyse af følgende aspekter af efter- og videreuddannelse i virksomhederne:
a) virksomhedernes uddannelsespolitik og -strategier for udvikling af arbejdsstyrkens kvalifikationer
b) styring, tilrettelæggelse af og former for efter- og videreuddannelse i virksomhederne
c) arbejdsmarkedets parters rolle med hensyn til at sikre alle aspekter af efter- og videreuddannelse på arbejdspladsen
d) adgangen til efter- og videreuddannelse samt omfanget og indholdet af uddannelserne, særlig på baggrund af økonomisk aktivitet og virksomhedsstørrelse
e) specifikke efter- og videreuddannelsesforanstaltninger i virksomhederne med henblik på at forbedre arbejdsstyrkens færdigheder i informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
f) mulighederne for ansatte i små og mellemstore virksomheder (SMV) for at få adgang til efter- og videreuddannelse og for at tilegne sig nye færdigheder samt SMV's særlige behov i forbindelse med tilvejebringelse af uddannelse
g) følgerne af det offentliges foranstaltninger for efter- og videreuddannelse i virksomhederne
h) lige muligheder for adgang til efter- og videreuddannelse i virksomhederne for alle ansatte, navnlig hvad angår kønsaspektet og særlige aldersgrupper
i) specifikke efter- og videreuddannelsesforanstaltninger for grupper, som er dårligt stillet på arbejdsmarkedet
j) efter- og videreuddannelsesforanstaltninger afpasset efter forskellige former for arbejdskontrakter
k) udgifter til efter- og videreuddannelse: finansieringsniveauer og -ressourcer samt incitamenter til efter- og videreuddannelse
l) evaluerings- og kontrolprocedurer i virksomhederne med hensyn til efter- og videreuddannelse.
2. Medlemsstaterne indsamler følgende specifikke oplysninger om erhvervsfaglig grunduddannelse i virksomhederne:
a) antallet af deltagere i den erhvervsfaglige grunduddannelse, og
b) de samlede udgifter til erhvervsfaglig grunduddannelse.
Statistikkerne over efter- og videreuddannelse i virksomheder skal mindst dække alle de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af hovedafdeling B-N og R-S NACE rev. 2.
1. De statistiske enheder, der skal anvendes til indsamlingen af oplysninger, udgøres af virksomheder, der henhører under de i artikel 4 omhandlede økonomiske aktiviteter, og som har mindst 10 ansatte.
2. Medlemsstaterne kan udvide definitionen på statistisk enhed i deres respektive lande under hensyntagen til den specifikke nationale fordeling af virksomheder efter størrelse og udviklingen i politikbehovene. Kommissionen kan også vælge at udvide denne definition, hvis en sådan udvidelse vil gøre undersøgelsesresultaterne væsentligt mere repræsentative og føre til en markant forbedring af deres kvalitet i de pågældende medlemsstater. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.
1. Medlemsstaterne tilvejebringer de nødvendige oplysninger enten ved at foretage en undersøgelse i virksomhederne eller ved at kombinere en sådan undersøgelse med andre datakilder under hensyntagen til principperne om mindskelse af byrden for respondenterne og administrativ forenkling.
2. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for virksomhedernes deltagelse i undersøgelsen.
3. I forbindelse med undersøgelsen opfordres virksomhederne til at give korrekte og fuldstændige oplysninger inden for de fastsatte frister.
4. Andre datakilder, herunder administrative oplysninger, kan anvendes til at supplere de oplysninger, der indsamles, hvis disse kilder er relevante og aktuelle.
1. Der skal være tale om en stikprøveundersøgelse.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger, de fremsender, er repræsentative for de statistiske enheders populationsstruktur. Undersøgelsen gennemføres således, at resultaterne kan opdeles på fællesskabsplan efter mindst:
a) økonomiske aktiviteter i henhold til ►M1 NACE rev. 2 ◄ , og
b) virksomhedernes størrelse.
3. Kravene til stikprøveudtagning og præcision og størrelsesordenen for de stikprøver, der er nødvendige for at opfylde disse krav, samt NACE Rev. 2-specifikationer og de størrelseskategorier, som resultaterne skal opdeles i, fastlægges af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.
1. For at mindske byrden for respondenterne skal undersøgelsesmetoden gøre det muligt at tilpasse dataindsamlingen efter:
a) virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse samt
b) forskellige former for efter- og videreuddannelse.
2. De specifikke oplysninger, der skal indsamles for henholdsvis virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse, og alt efter de forskellige former for efter- og videreuddannelse, fastlægges af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de oplysninger, de fremsender.
2. Senest 21 måneder efter udløbet af hver referenceperiode, jf. artikel 10, forelægger medlemsstaterne en kvalitetsrapport for Kommissionen (Eurostat) med alle de oplysninger og data, denne anmoder om for at efterprøve kvaliteten af de indberettede oplysninger. Rapporten skal anføre eventuelle afvigelser fra metodekravene.
3. Kommissionen (Eurostat) vurderer på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter kvaliteten af de fremsendte oplysninger, navnlig med henblik på at sikre sammenligneligheden af oplysningerne mellem de enkelte medlemsstater.
4. Kvalitetskravene til de data, der skal indsamles og indberettes med henblik på EF-statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, opbygningen af de i stk. 2 nævnte kvalitetsrapporter og de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at vurdere eller forbedre kvaliteten af oplysningerne, fastlægges af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.
1. Dataindsamlingen skal dække en referenceperiode på ét kalenderår.
2. Kommissionen fastlægger det første referenceår, for hvilket der skal indsamles oplysninger. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.
3. Medlemsstaterne indsamler oplysningerne hvert femte år.
1. Medlemsstaterne og Kommissionen skaber inden for deres respektive kompetenceområder forudsætninger for at øge anvendelsen af elektronisk indsamling og indberetning af oplysninger samt automatisk bearbejdning heraf.
2. Medlemsstaterne indberetter oplysningerne om de enkelte virksomheder til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med de eksisterende fællesskabsbestemmelser om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 322/97 og forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90. Medlemsstaterne sikrer, at de fremsendte oplysninger ikke giver mulighed for direkte identifikation af de statistiske enheder.
3. Medlemsstaterne indberetter oplysningerne elektronisk i overensstemmelse med et passende teknisk format og en udvekslingsstandard, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
4. Medlemsstaterne fremsender fuldstændige og korrekte oplysninger senest 18 måneder efter udløbet af hvert referenceår.
1. Senest 20. oktober 2010 og efter høring af Udvalget for det Statistiske Program fremsender Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten skal bl.a.:
a) vurdere fordelene for Fællesskabet, medlemsstaterne og brugerne af de udarbejdede statistikker i forhold til den byrde, der pålægges respondenterne, og
b) påpege mulige forbedringer og ændringer, der anses for nødvendige på baggrund af de opnåede resultater.
2. På grundlag af rapporten kan Kommissionen foreslå foranstaltninger til forbedring af forordningens gennemførelse.
De nødvendige foranstaltninger for at tage højde for den økonomiske og tekniske udvikling med hensyn til indsamling, fremsendelse og bearbejdning af dataene vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.
Andre foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, herunder foranstaltninger vedrørende et passende teknisk format og en udvekslingsstandard for elektronisk indberetning af oplysninger, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 14, stk. 2.
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom ().
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
1. For det første referenceår, for hvilket der udarbejdes EF-statistikker i henhold til denne forordning, yder Kommissionen et finansielt tilskud til medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med indsamling, bearbejdning og indberetning af oplysninger.
2. Størrelsen af det finansielle tilskud fastsættes som led i den relevante årlige budgetprocedure. Budgetmyndigheden bestemmer bevillingen.
3. Kommissionen kan ved gennemførelsen af denne forordning benytte eksperter og ekstern teknisk bistand, som kan finansieres inden for forordningens samlede finansieringsramme. Kommissionen kan arrangere seminarer, kollokvier og andre ekspertmøder, der vil kunne fremme gennemførelsen af forordningen, og kan desuden udøve passende oplysnings-, publikations- og formidlingsvirksomhed.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() Europa-Parlamentets udtalelse af 23. februar 2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27. juni 2005.
() EUT C 134 af 7.6.2003, s. 3.
() EUT L 197 af 5.8.2003, s. 13.
() EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
() EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
() EFT L 133 af 18.5.2002, s. 7.
() EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
() EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.
() EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
() EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.