Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2005 af 15. juli 2005 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2005.
EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Forordning senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 493/2005 (EUT L 82 af 31.3.2005, s. 1).
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Forordning senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| Fiberdug, der måler ca. 0,60 m × 0,96 m, belagt på den ene side med en blanding af aromatiske krydderurter (rosmarin 30 %, oregano 15 %, salvie 15 %, basilikum 20 % og timian 20 %). Fiberdugen anbringes i en form inden tilberedning af visse fødevarer (patéer, skinker m.m.). Krydderurterne afgiver smag til fødevarerne under tilberedningen. Fiberdugen anvendes ikke som endelig indpakning af de tilberedte fødevarer. | 2106 90 92 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 til kapitel 9, bestemmelse 1 a) til kapitel 56 og teksten til KN-kode 2106 , 2106 90 og 2106 90 92 . Varen kan ikke tariferes som fiberdug i kapitel 56, idet fiberdugen kun tjener som bærestof (bestemmelse 1 a) til kapitel 56). Blandingen af krydderurter består af dele af planter fra pos. 0910 (timian, 20 %) og pos. 1211 (andre planter, 80 %). Sådanne blandinger er ikke omfattet af pos. 0910 og pos. 1211 (bestemmelse 1 til kapitel 9 og de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system til pos. 1211 , afsnit 7). Som en simpel blanding af krydderurter uden andre ingredienser, betragtes blandingen ikke som et sammensat smagspræparat under pos. 2103 . Blandingen af krydderurter tariferes under pos. 2106 som indikeret i de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system til pos. 1211 , afsnit 7. |